Gå til indhold
Foto: Andreas Omvik/norden.org

Om denne guide

Norden har en vision om at blive verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. For at virkeliggøre denne vision, står vi overfor et stort forandringsarbejde. Der skal forbruges bærekraftigt, og regionen skal blive CO²-neutral inden 2050. Derudover skal der skabes bedre forudsætninger for deltagelse og sammenhold i vores samfund, blandt andet ved at fokusere på velfærd for alle, tillid, sprog og tilgængelighed.
Den 23. juni 2020 vedtogs Nordiska ministerrådets policy för integrering av hållbar utveckling, jämställdhet och ett barnrätts- och ungdomsperspektiv. Integreringen af disse perspektiverne sikrer at Nordisk ministerråds arbejde er bærekraftig, ligestillet, inkluderende, repræsentativt og tilgængelig: alle forudsætninger for at vi kan virkeliggøre Vår Vision 2030.
Guidens principper og råd er udarbejdet med udgangspunkt i Nordiska ministerrådets vägledning för integrering av hållbar utveckling, jämställdhet och ett barnrätts- och ungdomsperspektiv, Klima- og miljøhandlingsplan for Nordens hus 2022–2024, samt Nordens Velfærdscenters Möten för alla, med formålet at skabe en samlet vejledning der kan gøre det nemmere at holde mere bæredygtige og tilgængelige fysiske og digitale nordiske arrangementer.
fig 1.png
Denne guide henvender sig specifikt til dig, der skal beslutte om, planlægge eller gennemføre faglige konferencer, seminarer og møder med mere end 30 deltagere på vegne af og sammen med Nordisk Ministerråd.  
Principperne skal være styrende for all gennemførsel af større arrangementer som Nordisk Ministerråd finansierer. Rådene er vejledende, de består af ideer, gode råd og forslag som skal kunne inspirere til praktisk implementering af principperne.
Lad denne guide inspirere dig og dit arrangements deltagere til ansvarlig handling ved at følge principperne og ved at lade jer inspirere af så mange gode råd som mulig.
Hvad er bæredygtighed og tilgængelighed for et arrangement?
Det betyder, at der skal gøres en betydelig indsats for at reducere arrangementets klima- og miljøbelastning, og at der skal tages velovervejede valg for at fremme inkludering og tilgængelighed, og at det skal gennemføres på en økonomisk acceptabel måde.