13. Klima­regnskab og kompensation

• Vurdér om det kan give mening at udarbejde et klimaregnskab for arrangementet, og afgør på forhånd hvad du vil bruge det til.
• Vælg hvilke kategorier, der skal med i dit klimaregnskab, og start tidligt med at indsamle data fra både leverandører og deltagere. Forskellige typer af ressource­forbrug og udledninger konverteres ofte til en fælles måleenhed, typisk CO². Gør det til et krav i aftalen med leverandører, at de skal indsende data om CO² udslip for de tjenester eller produkter, som de leverer. Kategorierne kan fx være:
  • Elforbrug
  • Vandforbrug
  • Deltageres transport
  • Deltageres overnatning
  • Affald
  • Rengøring
  • Fragt og levering
  • Mad og drikke
  • Indkøbt materiale og udstyr
  • Lejet materiale og udstyr

• Vælg om der skal betales klimakompensation for arrangementets udslip, og afsæt midler til dette. Markedet for klimakompensation er stort, og ikke alt er lige effektivt, så sørg for at indhente viden om, hvordan kompensationen fungerer og sikre dens reelle positive klimaeffekt. Hvis du har annonceret, at arrangementet skal klimakompensere, skal dette gøres så snart klimaregnskabet er færdigt. 
• Husk, at selvom der kompenseres, er arrangementet ikke CO²-neutralt. Det er greenwashing, fordi det giver indtryk af, at den miljømæssige påvirkning er blevet "annulleret". Kompensation som fx træplantning kan tage årtier om at absorbere den CO², der er udledt i dag, og adresserer ikke de faktiske udledninger, som er roden til problemet.

• Scope 1: Direkte udslip fra ting virksomheden selv ejer eller kontrollerer, som køretøjer eller bygninger.
• Scope 2: Indirekte udslip fra energi, elektricitet og varme, som virksomheden køber.
• Scope 3: Andre indirekte udslip fra ting, som virksomheden påvirker men ikke ejer. Scope 3 er omfattende og dækker 15 kategorier, som køb af varer og tjenester, affald og transport.