Gå til indhold
Foto: Maria Louise Reichardt/norden.org

1. Beslutning og mødeform

    Tænk på, at det kræver nøje planlægning at skabe en god og inkluderende interaktion på møder og arrangementer, uanset om de er fysiske eller digitale. Interaktion kan være lettere at opnå når vi mødes fysisk, men det er ikke en selvfølge. Digitale formater bliver stadig bedre til at facilitere interaktivitet, fx med chat, breakout rooms, afstemninger og digitale opslagstavler. Desuden er digitale møder mere omkostningseffektive og bedre for klimaet, fordi vi begrænser forbrug af energi, mad og drikke, papir, flyrejser, transport og hotelovernatninger
    • Vælg en mødeform, der understøtter arrangementets formål og tager hensyn til bæredygtighed.
      • Vælg digitale formater til korte møder og arrangementer (under 2 timer), og benyt streaming hvis formålet med arrangementet kun er at dele information og hvor deltagerne udelukkende forventes være lyttende/passive.
      • Vælg fysiske formater til længere arrangementer og til arrange­menter hvis formål er at skabe interaktion, hvor deltagerne forventes at bidrage aktivt og komme med indspil undervejs.
      • Vælg hybride formater til at gøre fysiske arrangementer tilgænge­lige for flere. Vores livssituationer ser forskellige ud, og ved at tilbyde digital deltagelse, giver det flere mulighed for at være med, uden klima- og miljøbelastning eller økonomisk belastning.
    • Vælg dato og tidspunkt, der passer så mange deltagere som muligt, fx ved at bruge en multireligiøs kalender eller oversigt over officielle nordiske højtider, når der vælges dato, og ved at tænke på deltageres balance mellem familie- og arbejdsliv, når der vælges tidspunkt på dagen.
    • Undersøg priser og afsæt tid og ressourcer til at sikre, at bærekraft og tilgængelighed ikke blot overvejes, men integreres i hele arrangementet.
    Digitale møder og streaming udleder også, men i meget lille grad sammenlignet med fysiske møder, hvor deltagere skal køre langt eller flyve for at komme frem. En times videomøde koster op til 1 kg CO². Det samme som at køre 8,5 kilometer i en nyere benzinbil. Du kan spare optil 94% CO² udledning ved at livestreame arrangementet i stedet for at holde det fysisk.
    Kilde: DR & Samvirke