5. Danmark: Spinderihallerne og Cold Hawaii
I denne delen af rapporten undersøges to udvalgte steder i Danmark; et tidligere bomuldsspinderi der i dag kendes som Spinderihallerne i Vejle og området Cold Hawaii med særligt fokus på landsbyen Klitmøller.
Datagrundlaget i undersøgelsen er etnografisk kvalitativ og udgjort af 10 dybdegående interviews, 5 vedrørende hver case, med eksperter der har en professionel eller en kombineret professionel og privat tilknytning til de givne steder. Interviewdeltagerne er løbende inddraget med navn og analysen er baseret på deltagernes holdninger, refleksioner og citater.
5.1 Hovedresultater vedrørende Spinderihallerne
Spinderihallerne er en betegnelse fabriksbygninger i Vestbyen i Vejle, der tidligere har været et aktivt bomuldsspinderi. I mere end 100 år har bomuldsspinderiet været centrum i Vejles industri, indtil produktionsaktiviteterne lukkede ned i 2004. Lokalerne har i dag undergået en gennemgribende renovering, som har forholdt sig eksplicit til bygningernes fortid som fabrik, ved at bibeholde det industrielle udtryk. I dag rummer bygningerne kreative, entreprenante og fællesskabsorienterede miljøer, foreninger, kommunale arbejdspladser og interessefællesskaber med mere. Blandt interviewdeltagerne fremhæves det som utroligt vigtigt at man i dag tydeligt kan se fabrikshistorien i bygningens fysiske udtryk, selvom det moderne kulturmiljø og hverdagen i Spinderihallerne i dag er en helt anden. Det forbindes med omsorg og respekt for den historiske plads bygningerne har i Vejles historie og for de mange beboere og deres efterkommere, der har arbejdet på fabrikken gennem tiden. At den fysiske kulturarv fortsat er synlig og trækker en tråd mellem fortid og nutid, bidrager også til at Spinderihallerne opleves som et autentisk sted, idet grundstenen i det visuelle udtryk netop er det ægte levede liv i byen. Dette opfattes positivt på tværs af besøgende grupper, fordi stedet lykkes med ikke bare at være et koncept eller en kulisse defineret af kommunen, men at bygningerne er forbundet til levet liv.
5.1.1. Metoder og tilgange til at bruge kulturarven som ressource
Spinderihallerne er lykkes med at skabe et kreativt udviklingsmiljø, der går på tværs af iværksætteri, kunst, kommunalt arbejde og interessedrevne fællesskaber. Følgende omstændigheder, metoder og tilgange har været med til at nå dette resultat: at stedet bruges af kommunalpolitikere og -medarbejdere til at skabe opmærksomhed om byen, at der er et stærkt samarbejde med institutioner og skoler, at der er fokus på at nå en alsidig målgruppe, at sætte rammer for aktiviteter, der opfordrer til at man som interesseret bruger selv tager ansvar for at få det til at køre, og at renoveringen foretaget med respekt for bygningens historiske fortid.
5.2 Hovedresultater vedrørende Cold Hawaii
Cold Hawaii dækker over et kyststrækningsområde i det nordvestlige Jylland. Cold Hawaii har fået sit navn, fordi områdets forhold skaber gode vilkår for surf og andre typer vandsport. Landsbyen Klitmøller ligger i Cold Hawaii og fiskerierhvervet har historisk været et dominerende erhverv i landsbyen. Over de senere år er der imidlertid opstået er stærk interesse for området for folk med interesse i surf og vandsport og i den forbindelse har turismen også udbredt sig. Året rundt vil man derfor i dag møde autocampere og transportere med surfboards spændt på taget, og mennesker klar til at hoppe på et surfboard i havet. Modsat tendensen i mange yderområder i Nordjylland, er der derfor stigende tilflytning af unge småbørnsfamilier i området, blandt andet fra landets største byer. Kulturarven i denne case, skal forstås som både det fysiske fiskerleje, natur i form af havet, men også måden hvorpå man bruger naturen, og netop interessen for havet, er hvad der forener de tidligere fiskerinteresser med de nyere surfinteresser.
5.2.1. Metoder og tilgange til at bruge kulturarven som ressource
I Cold Hawaii, har især følgende omstændigheder, metoder og tilgange spillet en rolle i den stigende tilflytning af unge: Fokus på steds- og naturbundne kvaliteter som en tiltrækningskraft, udvikling båret af lokale ”ildsjæle”/privatpersoner, en kommunal historiefortælling, der har skabt interesse i et område der rækker langt udover Klitmøller, kontinuerligt fokus på fællesinteresser i havet mellem borgere og borgerforeninger og at inddrage lokale naturværdier i institutioner. Sammenlagt har disse tiltag og omstændigheder faciliteret en landsby, som har trodset statistikkerne for fraflytning og afvikling på egnen, og som i dag rummer et aktivitetsrigt landsbyliv.
5.3 Hovedresultater på tværs af de to cases
På trods af de forskellige elementer og omstændigheder i de to cases, er der ligheder i den oplevede sammenhæng mellem kulturarv, kulturmiljø og social trivsel. Det gør sig gældende på tværs, at succesfuld brug af kulturarv kræver samspil mellem fortid og levet nutid, hvilket medfører at et område opfattes som autentisk. Derudover ses det i begge cases, at borgerdrevne elementer er vigtige i forbindelse med at drive udvikling. Udviklingen må dog ikke forekomme på bekostning af en alsidig beboer- og brugerskare, og derfor er der fokus på at undgå gentrificering. Derudover ses det på tværs af cases, at politiske og kommunale initiativer, der understøtter udvikling og medfører turisme, opleves som positivt, men det er vigtigt, at det kommunale arbejde og historiefortællingen ikke trækkes for langt væk fra et kulturområdes kontekst, historie og levede liv – det vil udvande kulturmiljøet og det vil derved opleves som kunstigt og uautentisk.
5.4. Indledning
Denne rapport er en del af det tværnordiske projekt SKUL: Social BæredyKtighet i kUlturmiLjøer, initieret af Transportøkonomisk Institut i Norge, støttet af Nordisk Ministerråd.
Projektet har til formål at undersøge sammenhænge mellem materiel kulturarv, kulturmiljøer og social livskvalitet, herunder at identificere metoder eller greb, der kan bidrage til lokal udvikling, fordre en dynamisk beboersammensætning i lokalområder og generelt engagere mennesker i kulturarv og -miljøer.
I projektet laves nedslag i to udvalgte cases i flere nordiske lande. Denne rapport omhandler de danske cases.
Konsulenter fra virksomheden IS IT A BIRD har afgrænset og undersøgt casene i Danmark ud fra projektfokus om en spredning på geografi (én urban case og én landlig case), et fokus på en yngre målgrupper (unge familier, unge og børn) og at der forekommer materiel kulturarv. Casene er udvalgt af IS IT A BIRD i sparring med Thomas Brogren og Eske Møller fra Realdania og Simon Ostenfelt Pedersen fra Aarhus Arkitektskole.
Figur 5.1:
De udvalgte cases er henholdsvis:
SPINDERIHALLERNE: Spinderihallerne i Vejle, et tidligere bomuldsspinderi, der nu er et kreativt udviklingsmiljø for iværksættere, kunstnere og interessefællesskaber
COLD HAWAII: Området Cold Hawaii, med afgrænsning til byen Klitmøller, et område i Nordvestjylland, som de senere år har oplevet stigende interesse og udvikling relateret til surf-sport.
5.5. Metode
5.5.1. Scope
I de to danske case-undersøgelser er der sammenlagt foretaget 10 kvalitative etnografiske interviews (5 per case) med i alt 11 personer, af cirka en times varighed.
Etnografiske interviews er udført via en spørgeguide. Hovedtemaerne i denne er ens på tværs af de nordiske lande, og omhandler ekspertens (interviewdeltagerens) kendskab til kulturarv og -miljø i lokalområdet, kendskab til borgeres brug af disse, og hvordan kulturarv og -miljø kan bruges som ressource i lokalsamfundet.
I spørgeguiden gøres der samtidigt plads til at situationen og respondenten kan guide samtalen, så vedkommendes motivationer, barrierer og kontekst kan undersøges. Formålet med etnografiske interviews er at opnå dybere kvalitativ indsigt i menneskers omstændigheder, behov og oplevede virkelighed. Ord og sætninger i citationstegn fremgår løbende i rapporten, og henviser til citater fra interviewdeltagerne. Det er således deres oplevelser og holdninger, der underbygger analysen i rapporten.
4 interviews (med sammenlagt 5 personer) er udført fysisk i henholdsvis Spinderihallerne i Vejle og Klitmøller (Cold Hawaii). De resterende 6 interviews er foretaget online.
Alle interviews er foretaget i august og september 2022.
5.5.2. Oversigt over respondenter
Valget af interviewdeltagere er afgrænset til mennesker med en professionel tilknytning til hver case. Især i Klitmøller, er flere af interviewdeltagerne også beboere og deler derfor både professionelle og personlige perspektiver.
Alle eksperter har samtykket i at deltage med deres fulde navn og erhverv, men gives nedenfor et pseudonym og et generaliseret erhverv, for at imødekomme forskellig synonym-praksis på tværs af de nordiske lande.
Spinderihallerne:
- Kristian, forsker i byudvikling og arkitektur
- Emma, arbejder med brugerkontakt i Spinderihallerne
- Merete, arbejder med brugerkontakt i Spinderihallerne
- Camilla, arbejder med innovation i Vejle Kommune
- Alice, en del af ledelsen af Spinderihallerne
- Sarah, en del af et borgerråd i Vestbyen i Vejle
Cold Hawaii, Klitmøller:
- Henning, arbejder med erhverv og turisme i Thisted Kommune
- René, borger der er involveret i udviklingen af Cold Hawaii
- Martin, arbejder med kommunikation for Thisted Kommune
- Ejnar, en del af foreningslivet omkring fiskeri i Klitmøller
- Carsten, en del af uddannelsesinstitutionen HF Cold Hawaii
5.5.3. Læsevejledning
De to cases udfoldes ud fra samme struktur:
Afsnittet 1 Introduktion er en overordnet beskrivelse og indføring i casen. Afsnittet 2 Materiel kulturarv og kulturmiljø redegør for hvad kulturarv og kulturmiljø dækker over i casen. I begge tilfælde refererer betegnelsen kulturmiljø noget nutidigt, der er forbundet til den materielle arv. Afsnittet 3 Brug og beboelse omhandler mennesker der enten bruger eller bor i området, hvor casen befinder sig, og det sidste afsnit, 4 Tilgange og metoder, viser 5 eksempler på tilgange, metoder og greb fra hver case, der er benyttet til at fordre social trivsel, engagement og lokal udvikling via materiel kulturarv- og kulturmiljø. Hver tilgang/metode afsluttes med en opsummering af dens fordele og opmærksomhedspunkter.
Herefter udfoldes nogle betragtninger, der gør sig gældende på tværs af de to cases.
5.6. Case A: Spinderihallerne
5.6.1 Introduktion
Spinderihallerne er betegnelsen for et tidligere fabriksområde, som har huset et historisk bomuldsspinderi i Vestbyen i Vejle. I mange år var bomuldsspinderiet den største arbejdsplads i området, indtil spinderidelen blev nedlagt i 1968-1969 og bygningerne blev solgt til Vejle kommune. En del af virksomheden, havde dog fortsat aktiviteter frem til 2003.
I dag rummer den 13.000 kvadratmeter store bygning møde-og workshopfaciliteter, udstillingsarealer, et Fabrikations Laboratorium (FabLab) og en café. Cirka 60 kreative virksomheder, foreninger, kunstnere, kulturinstitutioner og et kommunalt udviklingsteam har til dagligt huse i bygningen.
5.6.2 Spinderihallerne: Fra industrielt centrum som bomuldsspinderi til kreativt udviklingsmiljø
I 1896 slog bomuldsspinderiet i Vejle dørene op for første gang. Over en periode på mere end 100 år, skulle bomuldsspinderiet vise sig at være kernen i Vejles industri, som stod for 25 % af byens industrielle arbejdsstyrke. Bomuldsspinderiet var derudover hjertet i Vejles arbejderkvarter, Vestbyen, og Vejle blev Danmarks foregangsby inden for bomuldsindustrien.
Figur 5.2: Det tidligere bomuldsspinderi, der i dag kendes som Spinderihallerne.
Foto: realdania.dk
Dette gamle bomuldsspinderi kendes i dag som Spinderihallerne. I 2004 besluttede Vejle Kommune, i samarbejde med Realdania, at revitalisere Spinderihallerne. Det blev tegnestuen, Schmidt Hammer Lassen, der i samarbejde med Ingeniørfirmaet NIRAS og landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, stod for renoveringen. Renoveringen har fundet sted med bygningens oprindelige formål og historie for øje, samt med en vision om at fungere som bindeled mellem byens historie, nutiden og fremtiden.
5.6.3. Spinderihallerne i dag
I 2010 genåbnede bygningen under navnet Spinderihallerne. I dag beskrives hallerne som et kreativt og designorienteret miljø, der danner ramme for innovation og forretningsudvikling inden for særligt de kreative erhverv såsom iværksætteri og kunst. Derudover stilles der rammer til rådighed for borgerdrevne interessefællesskaber. Den tidligere bomuldsfabrik, som i dag huser kulturmuseum, café, lokaler og faciliteter til små iværksættere og kunstnere, er renoveret med bygningens oprindelighed og historie for øje, og er i dag en af Vejles mest velbevarede eksempel på bevaring af industriel kulturarv. Spinderihallerne er desuden en del af et internationalt sparrings-netværk, hvor involverede parter gør en indsats for at bevare blandt andet gamle fabriksbygninger, ved at tage dem i brug og give dem nyt liv.
5.6.4. Vestbyen: kvarteret omkring Spinderihallerne
Spinderihallerne ligger i det gamle arbejderkvarter Vestbyen. I forbindelse med at aktiviteterne på spinderifabrikken blev øget, byggede man boliger til fabrikkens medarbejdere i området omkring fabrikken. I dag, er disse gamle arbejderboliger fortsat karakteristiske for Vestbyen. I takt med at velstanden begyndte at stige i 1960'erne og 1970'erne, og befolkningen kom til flere penge, rykkede mange beboere fra arbejderboligerne i Vestbyen ud i parcelhuskvarterer rundt omkring i Vejle. Området har dog i dag fortsat billige lejeboliger, og er derfor særligt attraktive for dele af befolkningen med lavere indkomst. Arbejderkvarteret eksisterede indtil 1990'erne og boligerne er som sådan ikke vedligeholdt siden da. Fra kommunal side er der et ønske om at højne kvaliteten i boligerne, men man ønsker ikke at det sker via opkøb fra kapitalfonde, som renoverer eller bygger nybyg, og som dermed skubber nuværende beboerne væk fra området af økonomiske årsager. Derfor huser området fortsat en kombination af mange forskellige mennesker, aldre og etniciteter.
5.6.5. Materiel kulturarv og kulturmiljø
5.6.5.1. Den materielle kulturarv: Renovering med forbindelse til fortiden forbindes med omsorg og respekt
Når man nærmer sig Spinderihallerne, bliver man mødt af en række ældre beboelsesejendomme, som hurtigt følges af de gamle fabriksbygninger. Moderniserede facader og skiltning viser, at der nu finder andre aktiviteter sted end fabriksarbejde. Bygningernes industrielle udtryk er bevaret og skelettet står i store træk, som dengang det var en fabrik.
Renoveringen, og de valg der er taget i forbindelse med den, er en central del af Spinderihallernes fortælling i dag – Spinderihallernes tydelige tråde til fortiden som fabrik i kobling med moderne faciliteter, er det første man ser som besøgende og derfor et stort samtaleemne. Emma og Merete, der begge arbejder med brugerkontakt i Spinderihallerne, giver udtryk for at renoveringen af bomuldsfabrikken er lykkedes utroligt godt. ”Det er ærlig arkitektur, hvor intet er skjult”, forklarer Merete. Emma uddyber, at hun tror at ”historien betyder noget for folk – det sidder i væggene. Der kommer stadig folk og besøger stedet, som selv har arbejdet i Spinderihallerne. At kunne fornemme og fortælle historiens vingesus, betyder noget.”
Merete stemmer i og fortæller, at hun ikke kan tælle hvor mange gange hun har mødt folk, der enten har arbejdet der selv, eller på anden vis har berøring med stedet, for hvem det har stor betydning, at stedet er renoveret med historien for øje. I sådan en renovering ligger der en ”omsorg” og ”respekt” for byens historie og alle de borgere, der har haft en relation til stedet. ”Det handler om autenticitet” fortsætter hun, og forklarer, at grundstenen i stedet er ægte, levet liv.
Netop ord som ”autenticitet”, ”kollektiv historie” og ”forbundethed” er tilbagevendende ord blandt flere af eksperterne, i samtalerne om betydningen af Spinderihallernes fysiske rammer. Ved at være bevidst om at skabe en såkaldt rød tråd i renoveringen er, og forbinde fortid og nutid, er der en logik man kan følge som besøgende. Dette opfattes positivt på tværs af besøgende grupper, fordi stedet lykkes med ikke bare at være et koncept eller en kulisse defineret af kommunen, men at stedet er forbundet til levet liv. Derfor ”giver det giver mening” og anses som respektfuldt for stedets historie, herunder de mennesker der har haft en hverdag på stedet.
”Det er det levede liv, der er den basis murene er bygget op efter og ikke et eller andet tænkt koncept.”
– Merete
5.6.5.2. Kulturmiljø i dag: En rød tråd, der forbinder industriel fortid med kreativ nutid
Den ovennævnte logik og såkaldte røde tråd til fortiden spiller en vigtig rolle i Spinderihallernes position i dag. Alice, der er en del af ledelsen i Spinderihallerne, forklarer at dette er en del af grunden til at Spinderihallerne i dag er ”smeltedigel mellem civilsamfund, offentlige institutioner og private virksomheder med kreativitet, kunst og kultur som fællesnævner”.
Figur 5.3: Område til offentlig brug i Spinderihallerne.
Foto: realdania.dk
Spinderihallerne forstås således som et bindeled mellem det ældre og det moderne, men på en måde der løbende kan fortolkes af stedets brugere. Emma forklarer i relation til dette, at man aktivt har designet Spinderihallerne som et dynamisk og foranderligt sted.
Forbindelserne mellem nyt, gammelt, industri, iværksætteri, kunst og kreativitet i et sammensurium, er således det miljø der kendetegner Spinderihallerne i dag. Der er fokus på at stedet er foranderligt, for løbende at tilpasse sig brugernes behov af hallerne.
”Det er foranderligt, og man ved aldrig helt hvordan her ser ud. Da man lavede stedet besluttede man, at det ikke skulle se ud på en bestemt måde. Foranderligheden er en del af strategien”.
– Emma
5.6.6. Brug og beboelse
5.6.6.1 Spinderihallerne tiltrækker en bred række brugere fra både institutioner til fritidsfællesskaber
Der er forskellige måder at benytte Spinderihallerne på, alt efter om man er fagperson eller borger. Hallerne beskrives som et sted, der har mange forskellige dagsordener i løbet af dagen. Nogle af de primære aktiviteter er:
- Iværksættere og kunstnere: I den sædvanlige arbejdstid, fra ca. 8-16, huser Spinderihallerne omkring 60 iværksættere, mange inden for kreative erhverv. Her kan de leje sig ind for en periode på max fire år i enten eget kontor eller på et delekontor. Efter denne periode er antagelsen, at iværksætterne er ”vokset ud af huset”, hvorfor der skal gøres plads til nye. Her fordrer Spinderihallerne at skabe et sammenhold der giver merværdi for iværksætterne, samt skabe en lyst til fortsat at arbejde i området, og etablere sig lokalt.
- Mødelokaler: Spinderihallerne huser både møde- og konferencegæster. Her benyttes de forskellige rum til både møder og arrangementer i blandt andet kommunalt regi samt af virksomheder i lokalområdet.
- Institutionel brug: Institutioner såsom folkeskoler og kulturskoler benytter blandt andet de forskellige forløbstilbud Spinderihallerne udbyder. Herudover benytter flere studerende stedet som en arbejdsplads væk fra hjemmet.
- Fablab: Spinderihallerne huser et af Danmarks største fablabs, et teknologiværksted hvor både uddannelsesinstitutioner, virksomheder og almindelige borger kan prøve kræfter af i teknologiværkstedet og/eller få undervisning eller sparring og rådgivning omkring udvikling og brug af teknologiske redskaber.
- Åbne interessefællesskaber: Bygningerne er åbne for de interessefællesskaber, der vil bruge dem, så længe de foregår i det offentlige rum og dermed er tilgængelige for den gængse borger. Eksempler på aktive fællesskaber på undersøgelsestidspunktet er blandt andet grupper, der interesserer sig for: skate, improvisationskor, barselsnetværk og håndarbejde.
- Café: Caféen i Spinderihallerne er til åben brug for både de, der har til huse i bygningerne og dem der kommer ude fra. Hver tirsdag og torsdag er der desuden fællesspisning om aftenen for de interesserede, særligt i nærmiljøet.
Der er således på den ene side en professionel og institutionaliseret brug af Spinderihallerne, og på den anden side en brug kendetegnet ved interessefællesskaber, der skal drives af borgerne selv. På den måde danner Spinderihallerne, og dermed kulturarven, ramme for mange forskellige typer af aktiviteter for menneskerne i Vejle, både professionelt og privat.
5.6.6.2. Spinderihallerne tiltrækker en bred gruppe af mennesker, men mangler at knække koden til nabolaget
Af beboere i Vestbyen, beskrives bydelen som et område med en helt særlig karakter. Sarah, der er en del af et borgerråd i Vestbyen, beskriver det som en særlig ”ånd” og forklarer at stemningen i Vestbyen er unik: ”Jeg tror at det blandt andet handler om den ånd der er herude, der stammer fra det gamle arbejderkvarter. Selvom det ligger langt tilbage, så eksisterer den stadigvæk, og jeg plejer at sige, at den hænger i asfalten herude.”
Vestbyen er også et område, som har været forbundet med småkriminelle aktiviteter, såsom salg af hash. Dette omdømme er forsimplet, mener både områdets beboere og folkene i Spinderihallerne, og det er ikke den virkelighed de oplever i deres dagligdag. Netop denne placering af Spinderihallerne, mellem Vestbyen og det øvrige Vejle, mener Kristian, der forsker i byudvikling, er udgangspunkt for en masse potentialer for at kigge på forholdet mellem bevarelse af en industriel arv og potentialer for at skabe nye rammer for fællesskaber i kvarteret. Ifølge Kristian, har den arkitekttegnede renovering af Spinderihallerne medvirket til, at et nyt miljø er ”kickstartet”, og mange kulturelle- og erhvervsaktiviteter har fundet plads i Vestbyen. Han forklarer dog, at miljøet utilsigtet også har lukket sig om sig selv, da ikke alle finder det lige tilgængeligt. Det er man opmærksom på fra Spinderihallernes side, og man har derfor fokus på indsatser, der i højere grad skal trække beboere fra lokalområdet til.
En af udfordringerne i forbindelse med at trække lokalbefolkningen ind i Spinderihallerne, er ifølge Sarah fra områdets lokalråd, at Spinderihallerne delvist er drevet af kommunale midler. Hun forklarer, at hun på et tidspunkt havde kontaktet Spinderihallerne og spurgt, om man ikke kunne sænke priserne i cafeen, for at trække lokale beboere til, med billige måltidspriser. Det bliv imidlertid afvist med forklaringen om, at grundet den kommunale tilknytning, må Spinderihallerne ikke drive konkurrenceforvridende virksomhed. Dette er rigtig ærgerligt, forklarer Sarah, men understreger samtidigt, at udviklingen går den rigtige vej, og at eksempelvis fællesmiddagsinitiativer på dage hvor Spinderihallerne holder længere åbent, har været attraktivt for lokale beboere.
Figur 5.4:
Foto: realdania.dk
Camilla, der er arbejder med innovation i Vejle kommune, har også blik for denne udfordring, og fortæller at der blandt andet derfor er ansat en ”community builder”, som har til opgave at være meget synlig i lokalområdet og på sociale medier, for at tiltrække lokale beboere. Camilla ser også et helt særligt potentiale i Vestbyen, og fortæller at: ”Vestbyen er sådan et magisk kvarter, der ikke er byfornyet ligesom så mange andre steder. Det gør bare, at der er noget sjæl, der er noget charme og der er noget liv, fordi der er mangfoldighed. Det er det vi i Spinderihallerne lytter til, når vi eksempelvis holder udendørsarrangementer hernede, for eksempel sommerkoncert eller andet, jamen så kommer alle naboerne - og de kommer egentlig ikke nødvendigvis for at høre musikken, men de kommer fordi de godt kan lide at snakke med hinanden og mødes med hinanden. Der er sådan en særlig Vestby-stemning her i bydelen og Spinderihallerne er tidligere blevet oplevet som meget lukket land, men nu er vi ved at åbne op.”
Således oplever Camilla også, at den ”sjæl” der kan opleves i Vestbyen stadig eksisterer fordi, der ikke er byfornyet, hvilket fører til den ”særlige Vestby-stemning”. Derudover kan både ledelsen og medarbejdere i Spinderihallerne og lokalbefolkningen mærke en positiv udvikling, i forhold til at tiltrække lokalbefolkningen. Dette gøres eksempelvis via prisvenlige middage og koncerter, som er synlige i nabolaget, fysisk eller via sociale medier og ”community building”, og derfor opleves som tilgængelige.
5.6.7. Tilgange og metoder: Fra materiel kulturarv til social trivsel
5.6.7.1 Fra bomuldsfabrik til kreativt centrum for iværksættere og borgerdrevne interessefællesskaber
Spinderihallerne er lykkedes med at skabe et kreativt udviklingsmiljø, der går på tværs af iværksætteri, kunst, kommunalt arbejde og interessedrevne fællesskaber. Følgende metoder og greb, har bidraget til Spinderihallernes resultater med at skabe alsidige sociale, både professionelle og interessedrevne aktiviteter, der tiltrækker både børn og voksne, og gør byen mere attraktiv for iværksættere, kunstnere og desuden tiltrækker et særligt expat-miljø:
1. Spinderihallerne som kommunalt flagskib
Spinderihallerne italesættes og benyttes som et ”kommunalt flagskib”. Stedet bruges af kommunalpolitikere og -medarbejdere til at skabe opmærksomhed om byen, blandt andet ved at afholde mange aktiviteter i erhvervslivet på stedet. Derudover gør man en stor indsats for at tiltrække iværksættere og kunstnere i de 4-årige lejekontrakter, med håbet om at de, når lejeperioden slutter, forbliver i området med deres virksomheder. At hallerne bruges i erhvervslivet og blandt kommunale medarbejdere, er også et led i at udbrede kendskabet udover de kreative miljøer, og et forsøg på at forankre stedet hos byens beboere.
Spinderihallerne italesættes og benyttes som et ”kommunalt flagskib”. Stedet bruges af kommunalpolitikere og -medarbejdere til at skabe opmærksomhed om byen, blandt andet ved at afholde mange aktiviteter i erhvervslivet på stedet. Derudover gør man en stor indsats for at tiltrække iværksættere og kunstnere i de 4-årige lejekontrakter, med håbet om at de, når lejeperioden slutter, forbliver i området med deres virksomheder. At hallerne bruges i erhvervslivet og blandt kommunale medarbejdere, er også et led i at udbrede kendskabet udover de kreative miljøer, og et forsøg på at forankre stedet hos byens beboere.
Den alsidige brug af stedet gør også, at mange i Vejle og omegn har en oplevelse med stedet, enten fordi man har haft et møde; været til udstilling; har et barn, der har været der med sin institution; eller eksempelvis har været til fællesspisning. Mund-til-mund effekten fremhæves også som en måde hvorpå, man typisk vil høre om Spinderihallerne.
Tilgangens fordele: Udbredning af kendskab og opmærksomhed omkring Spinderihallerne i forskellige professionelle miljøer og i offentligheden. Derudover medvirker dette til kontinuerlig aktivitet og brug af området.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: For at bevare den sociale trivsel, er det vigtigt at eksempelvis erhvervslivets aktiviteter ikke finder sted på bekostning af lokalbefolkningens brug af området. Idet aktiviteterne er delvist kommunalt finansierede, medfører det også en oplevet ufleksibilitet i forbindelse med, at man ikke må lave konkurrenceforvridende aktiviteter.
2. Stærkt samarbejde med skoler og institutioner
Spinderihallerne har etableret forløb med både folkeskoler og kulturskoler, heriblandt et forløb med innovation og entreprenørskab, med fokus på at introducere kreativ tænkning og iværksætteri allerede i folkeskolen. Derudover kan folkeskoler bruge Spinderihallernes værksted, FabLab, hvor børn kan inspireres til at eksperimentere og prøve nye teknologier af. Spinderihallerne benyttes desuden af institutioner i forbindelse med teaterstykker, udstillinger på museet og andre aktiviteter.
Spinderihallerne har etableret forløb med både folkeskoler og kulturskoler, heriblandt et forløb med innovation og entreprenørskab, med fokus på at introducere kreativ tænkning og iværksætteri allerede i folkeskolen. Derudover kan folkeskoler bruge Spinderihallernes værksted, FabLab, hvor børn kan inspireres til at eksperimentere og prøve nye teknologier af. Spinderihallerne benyttes desuden af institutioner i forbindelse med teaterstykker, udstillinger på museet og andre aktiviteter.
Tilgangens fordele: Børn og unge lærer både om kulturarv og trænes i kreative måder at tænke, lege og lære på.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Er ønsket at ramme denne gruppe yderligere, kan der med fordel sættes flere ressourcer af til at gøre området tilgængelig for børn udover institutionelle besøg.
3. Fokus på at være attraktive for en alsidig målgruppe
At området ikke er byfornyet medfører, at der ikke er sket samme gentrificeringsproces som mange byer oplever i forbindelse med udviklingsinitiativer. Balancegangen, i form af at skabe udvikling i Vestbyen uden at presse boligpriserne i vejret, har også ført til politisk berøringsangst, mener Kristian, der forsker i området: ”Man har været i tvivl om, hvad man skulle gøre og hvad man ville med området. Det ville hurtigt kunne blive et fedt istandsat miljø, men man ville fortsat prioritere, at have plads til at de unge og andre med små penge, kan bo der.” Han forklarer at kulturmiljø og kulturarv er vanskeligt at arbejde med, måske især når der er tale om et industrielt miljø fremfor nogle ”gamle fredede områder” – Man ved, at man har kvaliteter i den råhed der forbindes med området, men der kan være mange måder at bruge det på. Sådanne tvetydigheder har skabt en berøringsangst og tøven fra politisk side, og balancegangen med at udvikle og bevare har derfor ikke været ligetil, forklarer Kristian. Der har dog været en bevidsthed om at ville undgå gentrificering, hvorfor miljøet og lokalområdet fortsat er præget af diversitet og mangfoldighed, hvilket både brugere af Spinderihallerne og områdets beboere er glade for.
At området ikke er byfornyet medfører, at der ikke er sket samme gentrificeringsproces som mange byer oplever i forbindelse med udviklingsinitiativer. Balancegangen, i form af at skabe udvikling i Vestbyen uden at presse boligpriserne i vejret, har også ført til politisk berøringsangst, mener Kristian, der forsker i området: ”Man har været i tvivl om, hvad man skulle gøre og hvad man ville med området. Det ville hurtigt kunne blive et fedt istandsat miljø, men man ville fortsat prioritere, at have plads til at de unge og andre med små penge, kan bo der.” Han forklarer at kulturmiljø og kulturarv er vanskeligt at arbejde med, måske især når der er tale om et industrielt miljø fremfor nogle ”gamle fredede områder” – Man ved, at man har kvaliteter i den råhed der forbindes med området, men der kan være mange måder at bruge det på. Sådanne tvetydigheder har skabt en berøringsangst og tøven fra politisk side, og balancegangen med at udvikle og bevare har derfor ikke været ligetil, forklarer Kristian. Der har dog været en bevidsthed om at ville undgå gentrificering, hvorfor miljøet og lokalområdet fortsat er præget af diversitet og mangfoldighed, hvilket både brugere af Spinderihallerne og områdets beboere er glade for.
Tilgangens fordele: At der er kommunalt og politisk fokus på adgang til en bred gruppe af brugere i Spinderihallerne. At der i Vestbyen fortsat skal være plads til billige boliger gør, at den særlige stemning, der beskrives som værende i området, bevares, og at der er plads til flere forskellige mennesker.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: At brugen af kulturarven i området skal målrettes alle – hvis fokus i høj grad er målrettet erhvervsliv, kreative erhverv og iværksættere, kan stedet opleves som elitært, hvilket kan holde nogle mennesker væk.
4. Aktivt valg om at sætte rammer til rådighed, uden at facilitere aktiviteter
Spinderihallerne har en særlig måde at arbejde med fællesskaber på: ”Den måde vi arbejder med fællesskaber på, er nok vores signatur for den måde vi arbejder med lokalsamfundet på”, forklarer Camilla, der arbejder med innovation i Vejle Kommune. ”Fordi Spinderihallerne er kommunalt drevede, har folk en tendens til at tænke foreningsstruktur og bureaukrati, der handler om at skrive noget på et papir og så søge penge, finde kontaktpersoner og holde møder. Det er dog bevidst ikke den måde, vi arbejder med fællesskaber på”, siger hun. I stedet er ideologien, at man er interesseret i menneskerne og deres passioner frem for systemerne. Derfor faciliterer Spinderihallerne rammerne hvori interessedrevne fællesskaber kan mødes, men der er ikke personale til rådighed til at styre aktiviteterne, eller privat lokaleleje. Dermed fordrer man borgerdrevne aktiviteter, som er tilgængelige for interesserede borgere, men styret af borgernes egne initiativer frem for noget kommunalt defineret. Der gives i denne forbindelse plads til, at aktiviteter og projekter kan både vokse eller stilne hen, med forventningen om at kunne bidrage til at åbne yderligere op for det kreative rum, blandt især lokalbefolkningen.
Spinderihallerne har en særlig måde at arbejde med fællesskaber på: ”Den måde vi arbejder med fællesskaber på, er nok vores signatur for den måde vi arbejder med lokalsamfundet på”, forklarer Camilla, der arbejder med innovation i Vejle Kommune. ”Fordi Spinderihallerne er kommunalt drevede, har folk en tendens til at tænke foreningsstruktur og bureaukrati, der handler om at skrive noget på et papir og så søge penge, finde kontaktpersoner og holde møder. Det er dog bevidst ikke den måde, vi arbejder med fællesskaber på”, siger hun. I stedet er ideologien, at man er interesseret i menneskerne og deres passioner frem for systemerne. Derfor faciliterer Spinderihallerne rammerne hvori interessedrevne fællesskaber kan mødes, men der er ikke personale til rådighed til at styre aktiviteterne, eller privat lokaleleje. Dermed fordrer man borgerdrevne aktiviteter, som er tilgængelige for interesserede borgere, men styret af borgernes egne initiativer frem for noget kommunalt defineret. Der gives i denne forbindelse plads til, at aktiviteter og projekter kan både vokse eller stilne hen, med forventningen om at kunne bidrage til at åbne yderligere op for det kreative rum, blandt især lokalbefolkningen.
Tilgangens fordele: Denne strategi opfordrer til initiativ og engagement blandt borgere og sikrer, at fællesskabsaktiviteterne tiltrækker engagerede og passionerede mennesker.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Det stiller krav til borgerne, at fællesskaberne er 100 % drevet af dem selv. En konsekvens heraf er, at aktiviteterne kan dø ud i perioder med mindre engagement. Skal der planlægges og lægges meget i deltagelse, kræver det mange ressourcer, som ikke alle borgere har.
5. Bygningsrenovering der forbindes med autenticitet, men samtidig kreativ nytænkning
Spinderihallerne har overgået en transformation fra bomuldsspinderi til kreativt og entreprenant miljø. De æstetiske valg, der er truffet i forbindelse med renoveringen, trækker tråde i begge retninger, på en måde der beskrives som ”autentisk”, og dermed resonerer for byens borgere, fordi renoveringen er tro mod både fortiden og nutiden. Det industrielle kreative miljø findes ikke andre steder i nærheden. Det er derfor med til at tiltrække den brede gruppe af borgere, der bruger området, herunder også et internationalt klientel, i form af expats og deres familier, som flytter til området grundet arbejde, og oplever en genkendelig ”storbyfornemmelse”. Det autentiske opfattes af brugerne og medarbejderne som en form for respekt for historien og bygningen; folk er glade for, at der er sket noget nyt med fabrikken, forklarer Emma og Merete. ”Det var det der skulle ske – en ny version af fabrikken.”
Spinderihallerne har overgået en transformation fra bomuldsspinderi til kreativt og entreprenant miljø. De æstetiske valg, der er truffet i forbindelse med renoveringen, trækker tråde i begge retninger, på en måde der beskrives som ”autentisk”, og dermed resonerer for byens borgere, fordi renoveringen er tro mod både fortiden og nutiden. Det industrielle kreative miljø findes ikke andre steder i nærheden. Det er derfor med til at tiltrække den brede gruppe af borgere, der bruger området, herunder også et internationalt klientel, i form af expats og deres familier, som flytter til området grundet arbejde, og oplever en genkendelig ”storbyfornemmelse”. Det autentiske opfattes af brugerne og medarbejderne som en form for respekt for historien og bygningen; folk er glade for, at der er sket noget nyt med fabrikken, forklarer Emma og Merete. ”Det var det der skulle ske – en ny version af fabrikken.”
Tilgangens fordele: En oplevelse af at være en del af en kollektiv historie og at de fysiske rammer ”giver mening” og opleves som autentiske.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Bevarelsen af historien og kulturarven skal spille sammen med den aktuelle levede hverdag i området. Succesen og tiltrækningskræften af forskellige borgere ligger i en balancegang mellem respektfuld inddragelse af bygningens historie og en ny moderne kontekst, der skaber gode rammer for de aktiviteter borgere laver på stedet.
5.7. Case B: Cold Hawaii
5.7.1. Introduktion
Cold Hawaii er en betegnelse, der oprindeligt blev forbundet med byen Klitmøller på den Nordvestjyske kyst, men som i dag dækker over en langt større kyststrækning, mellem Agger i syd og Hanstholm i nord. Cold Hawaii har fået sit navn, fordi området har nogle helt særlige vind- og kystforhold, som skaber gode vilkår for surfere, og dermed referencen til surfparadiset Hawaii.
5.7.2. Surf-aktiviteter har taget fart og skabt stor interesse i Cold Hawaii
Udviklingen har især i de senere år taget fart og gjort området kendt i surfmiljøet i Europa. I den forbindelse har turismen også bredt sig, og hele året rundt vil man møde autocampere og transportere med surfboards spændt på taget, og mennesker der håbefulgt tjekker vejrudsigten for gode vindforhold. Der afholdes hvert år flere stævner, og byen har siden 2010 været vært for Cold Hawaii PWA World Cup, en international surfkonkurrence, hvor 32 af verdens bedste surfere dyster om sejren. Interessen for konkurrencen og generel surfaktivitet i byen, har været stødt stigende i både ind- og udland. Denne udvikling har ikke kun påvirket surfturismen, men skabt en generel interesse i byen, og modsat tendensen i mange yderområder i Nordjylland, er der stigende tilflytning af unge småbørnsfamilier i området, blandt andet fra landets største byer.
Figur 5.5: Surfere i Klitmøller
Foto: loa-fonden.dk
5.7.3. Havet er centrum for både surfere og fiskere
Klitmøller har en stærk fiskerihistorie, og generationer af fiskere har beboet byen og arbejdet på havet, gennem hundreder af år. I 1967 ændrede omstændighederne sig imidlertid, da fiskeriet flyttede til den nye havn i Hanstholm, der ligger nord for Klitmøller. Byen og dens erhverv blev dermed brat ændret, men i dag bor der fortsat mange efterkommere af fiskere, hvor fiskeri og Vesterhavet har været, og fortsat er, en stor del af familiefortællingen. Da surfere i højere grad begyndte at besøge området i slut 1970erne-start 1980erne, var det ikke uden sammenstød imellem de lokale og de besøgende. Dog sameksisterer de forskellige interesser i området i dag, og udviklingen det har bragt med sig, ses som en stor succes for lokalområdet. Surfere lægger mange penge i byen, og brandet Cold Hawaii har mange forretningsafstikkere, drevet af lokale. Købmanden er udvidet flere gange, og tilflytningen stiger, så der nu er stor efterspørgsel på boliger. På trods af at surf-interessen dominerer over fiskeriinteressen i byen i dag, er det gamle fiskerleje i Klitmøller fortsat byens centrum, der forener de forskellige interesser for havet, hvad end det er fiskeri eller surf.
Går man igennem Klitmøller, er man ikke i tvivl om de historiske tråde til fiskeriet. Ved kysten ligger de gamle fiskerhuse på række, og kun få meter derfra ligger (lyst)fiskerbåde i strandkanten. Der har ikke været aktivt fiskerierhverv i byen i mange år, men området omkring fiskerlejet er stadig et centralt samlingspunkt i byen, for både vandsportsudøvere, lystfiskere, turister og beboere.
5.7.4. Materiel kulturarv og kulturmiljø
5.7.4.1. Materiel kulturarv: Kulturarven forstås som både kultur, natur og brugen af disse
Samtaler omkring kulturarven i byen omhandler både kultur, i form af fiskerlejet med de gamle fiskerhuse, og natur, såsom kyststrækningen og havet. Derudover er det ikke kun de fysiske omgivelser der fremhæves, men også brugen af disse. Netop brugen af eksempelvis havet, på trods af forskellige formål, er en fælles interesse for alle der bor i byen.
5.7.4.2. Kulturmiljø i dag: Drømmen om det gode (landsby)liv med natur, frihed og fællesskab
På fiskerlejet i Klitmøller ligger en række gamle fiskerhuse, og få meter derfra en bygning der kaldes ”Hummerhuset”, hvis navn refererer til husets tidligere funktion som opbevaringssted for hummere, inden de blev solgt på auktion. I dag er det primært den lokale surfklub, der har aktiviteter i det. Derudover er det et godt udkigssted for turister og andre forbipasserende, der vil have god udsigt til havet. Martin, der arbejder med kommunikation i Thisted Kommune, fortæller at det er et samlingspunkt i byen. Martin er tilflytter, eller ”en af de fremmede, som man bliver kaldt hvis man ikke har boet her i tre generationer” siger han og smiler. Han har boet i Klitmøller i 2 år, og flyttede til byen fra København. Han er derfor et levende eksempel på den tilflytning, der har været de seneste år, og han har dedikeret sig til det lille bysamfund, med alt hvad det indebærer. Imens Martin fortæller om udviklingen i Klitmøller og Cold Hawaii, bliver han flere gange afbrudt af bekendte der kommer og hilser. En ven løber eksempelvis op fra vandkanten i våddragt, og spørger om han må låne Martins sejl, som passer bedre til de aktuelle vindforhold. Netop dette gode naboskab og at kunne lave aktiviteter i naturen, er en del af kernen af det kulturmiljø, der bliver beskrevet som værende centralt for byen.
Hvor den ”første bølge” af tilflyttere kom på grund af surf, kommer tilflytterne i dag i lige så høj grad på grund af drømmen om det gode (landsby)liv og hvad det indebærer af fællesskab, natur og oplevelsen af en aktiv og fri livsstil.
5.7.4.3. En landsby i udvikling i et område i afvikling: Kulturarven skal bevares uden at blive et ”museum”
Som nylig tilflytter med surfinteresse, har Martin som sådan ingen tilknytning til det gamle fiskerleje, men han synes dog alligevel at de gamle fiskerhuse er ”ekstremt vigtige”, fordi de netop fortæller en historie, som siger noget om byens fortid og identitet, og samtidigt ikke ”bare er et museum” fordi det også er en del af byens liv. Nogle nybyggede ferielejlighederne i Løkken, et nordligere sted på Vestkysten, bliver brugt som et skrækeksempel, fordi området ikke længere føles autentisk, men som lavet for turister. Det kan godt være, at fiskerhusene ikke bruges på samme måde som tidligere, men de bruges trods alt af lokalbefolkningen, og er hverken et kunstigt bevaret ”museum” eller en kulisse bygget til turister, hvilket har stor betydning for Martin.
Figur 5.6: Klitmøller: Fiskerhuse
Figur 5.7: Hummerhuset efter renovering
Foto: loa-fonden.dk
Martin er et eksempel på den type af tilflytter, der de senere år er kommet til byen. Et lidt atypisk eksempel er Ejnar, der er født op opvokset i Klitmøller. Han har ”stamtavlen i orden” som han siger, hvilket dækker over at være fra en fiskerfamilie. Efter at have boet udenbys i sit voksenliv, valgte han, sammen med sin kone, for 10 år siden at flytte tilbage. I dag er han en del af foreningslivet med særinteresse for lystfiskeri. Han fortæller, at da han flyttede fra byen som ung, var den præget af affolkning og fraflytning - en skæbne der blev delt med mange andre landsbyer i yderområder. Dette ændrede sig imidlertid: ”Jeg kom jo tilbage til en by hvor udviklingen helt tydeligt var vendt – Nu er den præget af barnevogne og surfbrædder, plejer jeg at sige. Og det er jo selvforstærkende, så byen vokser fortsat, og det var det landsbyliv vi var interesserede i at vende tilbage til.”
Han fortæller, at selvom han er interesseret i fiskeri og ikke surf, er det positivt at aktiviteterne på fiskerlejet i dag primært omhandler surf, fordi det har været med til at redde byen fra forfald.
5.7.4.4. Beboermobilisering som afsæt til en masterplan
En beboer som i mange år har være drivkraft for udvikling i Cold Hawaii hedder René, og han arbejder til dagligt på kontorfællesskabet Cowork Klitmøller. Kontorfællesskabet vidner om en måde at arbejde på, der ikke er knyttet til en bestemt arbejdsplads, hvilket i sig selv ikke er typisk for småbyer i Nordjylland. Mange af kontorets lejere har videns- eller kreativt arbejde, som giver dem fleksibilitet og ikke knytter dem til en fysisk arbejdsplads (og dermed også gør det muligt at nå hurtigt til havet, hvis blæsten og bølgerne kalder). René fortæller om, hvordan han som ung tilflytter og arbejdsløs akademiker, da en udvidelse af Hanstholm havn truede et godt surf-område, lykkedes med at mobilisere andre lokale og rejse midler til at hyre rådgivningsvirksomheden NIRAS, til at udarbejde en undersøgelse. Dette resulterede i en rapport med en løsning til, hvordan surf-spottet kunne bevares. Anbefalinger der viste, at havnens projekt endda med fordel kunne ligge et andet sted, hvilket endte med at være afsæt til at udarbejde en kommunal masterplan for området.
5.7.4.5. Fra niche til bred appel: en oplevelse af et fælles værdisæt skaber stor tilflytningsinteresse
Udviklingen relateret til den første masterplan, og hvad der har været fokus på fra kommunal side, er Henning, der arbejder som konsulent med erhverv og turisme i Thisted Kommune, ekspert i. Ligesom René, fortæller Henning at lokale ildsjæle har været afsæt til udviklingen, og at kommunen efterfølgende fik øjnene op for potentialet i området og derefter, politisk og administrativt, har støttet udviklingen af brandet Cold Hawaii. Brandet er vokset over al forventning, forklarer Henning, og medieinteressen både i Danmark og udlandet har taget fart.
De tidlige kommunale dialoger var ikke ukomplicerede og uden skepsis, fortæller han; kom surf til at fylde for meget? De kom frem til, at områdets Nationalpark, som også har stor tiltrækningskraft, i sig selv ikke var det vigtigste, men valgte at stille kommunikativt skarpt på, at man i stedet kan tilbyde et aktivt lokalmiljø med fællesskab og engagement. Det appellerede mere til de grupper, man gerne ville tiltrække i kommunen, forklarer Henning.
Der er forskellige holdninger til udviklingen i Klitmøller og det faktum at byen vokser, og for de surf-interesserede tilflyttere, der kom til byen for 15-20 år siden, ser byen meget anderledes ud i dag. Den indledende beboerdrevede udvikling har været afsæt til det kulturmiljø der opleves i dag, hvor man som beboer har kan være med til at præge sit lokalmiljø, og hvor der er kommet flere og flere til, som aktivt har valgt at bo i den lille by, grundet de værdier den forbindes med. Dette er med til at facilitere en bredere interesse, hvor det ikke kun beboere med en niche-interesse for surf der flytter til, men en bredere skare, der er interesserede i eksempelvis at bo tættere på naturen, få en bedre balance mellem arbejde og fritid og være en del af aktive fællesskaber.
”Jeg er ikke interesseret i at bibeholde det gamle og gøre det til et museum. For mig handler det om at finde en god balance så der er plads til alle interesser, for nu er det sådan, at det er nogle andre folk der bor her, end dem der boede her for 50 år siden. I dag har vi ikke en homogen gruppe, men forskellige interesser, så kunsten er at få det til at spille sammen.”
– Martin
5.7.5. Brug og beboelse
5.7.5.1. En alsidig gruppe af helårsbeboere
Klitmøller huser mange forskellige beboere, men hvad de lader til at have til fælles, uanset hvor længe de har boet i byen og hvilke interesser de har, er at de sætter pris på stedets natur-bundne kvaliteter, herunder den særegne natur i nationalparken og på havet. Byen huser derfor både de ”oprindelige mølboer”, som har boet i landsbyen i generationer, samt flere bølger af tilflyttere, som startede med en niche-præget surfinteresse, og med tiden har bredt sig ud til (ofte) relativt unge mennesker, der gerne vil bo i et fællesskabsorienteret landsbysamfund og prioritere en aktiv livsstil med tilknytning til natur.
De senere år er mange bemidlede og ressourcestærke tilflyttere fra storbyerne kommet til, hvilket har affødt bemærkninger om, at byen kommer til at minde om Vesterbro eller Østerbro i København, som en kommentar til de smarte og velhavende tilflyttere fra storbyen. Inden for de sidste to år, er tilflytningen steget med endnu 10 % og der er nærmest ingen huse til salg i byen. Derfor er der flere projekter med byg af lejeboliger, blandt andet for at sikre boliger til rimelige priser, for ikke at skubbe folk ud af byen, som ikke kan følge med de stigende huspriser.
5.7.5.2. Turister med interesse i friluftsliv og natur
Klitmøller har også interesse for turister, og om sommeren mangedobles byens befolkning. Særligt danske og tyske turister har interesse i området, hvilket også gør sig gældende for resten af den danske vestkyst. Der er også sommerhuse i byen, og kombinationen af sommerhuse og helårsboliger tiltrækker den type sommerhusgæster, og andre turister, som gerne vil have aktivitet og liv. Hver dag året rundt er der aktivitet på havet, og det sætter de pris på - også blot at kigge på, forklarer Henning.
For beboerne i byen er der både fordele og ulemper ved turismen, men generelt bliver den fremhævet som værende vigtig for byen, samt et element der har gjort, at Klitmøller er et ”udviklingsområde i et afviklingsområde”. Den pensionerede lystfisker-entusiast Ejnar forklarer, at han ser interessen som meget positiv, men at man nu har nået et niveau, som gør at man i fremtiden ikke skal fokusere på skalering af turisme, også grundet byens fysiske begrænsninger og naturrestriktioner. Han vil desuden foretrække, at der fremadrettet fokuseres på at understøtte bosætningen interesser.
Den sociale trivsel balancerer altså på en knivsæg i forhold til at sikre tilflytning, men ikke at tilflytningen kun er drevet af sæsonturister. Stiger turismen endnu mere, kan de blive på bekostning af det kulturmiljø, som både helårsbeboere og turister er tiltrukket af.
5.7.6. Tilgange og metoder: Fra materiel kulturarv til social trivsel
Hvor der i mange yderområder er problemer med fraflytning af unge, oplever man i Klitmøller kontinuerligt stigning i interesse i helårsboliger, fra især unge familier, der ønsker at blive en del af et fællesskabsorienteret landsbyliv. I Cold Hawaii, med fokus på primært Klitmøller, har især disse fem metoder og greb, spillet en rolle i denne udvikling.
1. Fokus på steds- og naturbundne kvaliteter
I Klitmøller skal den materielle kulturarv, ifølge byens borgere, forstås som et samspil mellem natur og kultur, i form af havet, kysten og fiskerlejet, herunder de gamle fiskerhuse. Der er en bevidsthed om, at det netop er dét, der forener den alsidige sammensætning af beboere, samt at det er områdets styrke. Disse kvaliteter har både en vigtig tiltrækningskraft for turisme og dermed økonomien i byen, men vigtigst af alt hænger de sammen med, hvad der for beboerne er ”det gode liv”, hvad end det er fiskeri, surf, friluftsliv, naturforbundethed eller landsbyfællesskab.
I Klitmøller skal den materielle kulturarv, ifølge byens borgere, forstås som et samspil mellem natur og kultur, i form af havet, kysten og fiskerlejet, herunder de gamle fiskerhuse. Der er en bevidsthed om, at det netop er dét, der forener den alsidige sammensætning af beboere, samt at det er områdets styrke. Disse kvaliteter har både en vigtig tiltrækningskraft for turisme og dermed økonomien i byen, men vigtigst af alt hænger de sammen med, hvad der for beboerne er ”det gode liv”, hvad end det er fiskeri, surf, friluftsliv, naturforbundethed eller landsbyfællesskab.
”Vi ville gerne have flere yngre grupper til – aldersgennemsnittet stiger generelt for meget i Nordjylland, og det er ikke nemt at tiltrække unge. I Klitmøller er man lykkedes med at vise at man kan være med til at præge sit lokalområde, og der er kommet forbløffende mange børnefamilier, unge og iværksættere til. Det giver et helt andet præg. Pludselig mangler man børnehaver og skoler, og man har talt 20+ nationaliteter i Klitmøller. Nu snakker man om, at det bliver kommunens 4. største by, og det havde ingen forestillet sig! Nu flytter folk til byen inden de har fået job – det ville være utænkeligt for 15 år siden.”
– Henning
Tilgangens fordele: De stedbundne kvaliteter er en iboende værdi i området, som er et tiltrækningselement i sig selv.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Nydelsesværdien og brugen afhænger af forskellige interesser, som kræver en kontinuerlig dialog for at undgå kontroverser og dermed sikre, at alle oplever at der er plads til dem.
2. Lokale ildsjæle bærer en stor del af udviklingen
Cold Hawaii er i dag et større kommunalt og politisk brand, men blev kun grebet af kommunen efter at lokale beboere havde taget de første dybe spadestik og kæmpet for deres interesser. Cold Hawaiis udvikling er også efterfølgende drevet af borgerinddragelse på forskellig vis. At man som borger kan komme langt med sine initiativer, er også en tiltrækningskraft for byen. I forbindelse med dette forklarer tilflytteren Martin, at hvis han får en idé til eksempelvis et arrangement eller en forening, kan han hurtigt stable det på benene – det var ikke tilfældet i København, hvor han tidligere har boet, for der er der alt for mange tilbud i forvejen, og det bliver for uoverskueligt.
Cold Hawaii er i dag et større kommunalt og politisk brand, men blev kun grebet af kommunen efter at lokale beboere havde taget de første dybe spadestik og kæmpet for deres interesser. Cold Hawaiis udvikling er også efterfølgende drevet af borgerinddragelse på forskellig vis. At man som borger kan komme langt med sine initiativer, er også en tiltrækningskraft for byen. I forbindelse med dette forklarer tilflytteren Martin, at hvis han får en idé til eksempelvis et arrangement eller en forening, kan han hurtigt stable det på benene – det var ikke tilfældet i København, hvor han tidligere har boet, for der er der alt for mange tilbud i forvejen, og det bliver for uoverskueligt.
Derudover har rigtig mange privatpersoner skabt en forretning relateret til brandet Cold Hawaii, herunder surf-skoler, caféer, tøjforretninger/mærker og lignende.
Tilgangens fordele: Når der er handlerum for at borgere kan præge udvikling, er retningen forankret i konkrete behov og muligheder fra mennesker, der lever i området.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Det kræver ressourcer og overskud, som enkeltperson eller en lille gruppe, at udfordre eksempelvis kommunen.
3. Kommunal historiefortælling udbreder interessen udover Klitmøller
Thisted kommune har gjort en stor indsats for at udbrede Cold Hawaii-brandet. Henning der arbejder i kommunen forklarer, at den kreative tilgang til udviklingen af Cold Hawaii, som ikke mindst skyldes tilflytteres kreativitet, har inspireret rigtig mange i kommunen til også at tænke i udvikling. En række mindre byer har, i kølvandet på Cold Hawaii-succesen, kastet sig ud i at lave udviklingsplaner – noget som ikke sås ”i tiden før Cold Hawaii”. ”Så, et lokalt kraftcenter kan også skubbe til en bredere udvikling i et større område”, tilføjer han. Udviklingen kan endvidere mærkes i områder, der går udover Cold Hawaii. Eftersom medieinteressen er steget, har den generelle befolkning i landet en større nysgerrighed på området. ”Tidligere har mange tænkt, at Thy lå langt væk fra alting, og at der ikke var andet end landbrug og fiskeri, men det tror jeg er ændret for mange”, forklarer han, ”og det er med til at øge den generelle stolthed ved at være Thybo”.
Thisted kommune har gjort en stor indsats for at udbrede Cold Hawaii-brandet. Henning der arbejder i kommunen forklarer, at den kreative tilgang til udviklingen af Cold Hawaii, som ikke mindst skyldes tilflytteres kreativitet, har inspireret rigtig mange i kommunen til også at tænke i udvikling. En række mindre byer har, i kølvandet på Cold Hawaii-succesen, kastet sig ud i at lave udviklingsplaner – noget som ikke sås ”i tiden før Cold Hawaii”. ”Så, et lokalt kraftcenter kan også skubbe til en bredere udvikling i et større område”, tilføjer han. Udviklingen kan endvidere mærkes i områder, der går udover Cold Hawaii. Eftersom medieinteressen er steget, har den generelle befolkning i landet en større nysgerrighed på området. ”Tidligere har mange tænkt, at Thy lå langt væk fra alting, og at der ikke var andet end landbrug og fiskeri, men det tror jeg er ændret for mange”, forklarer han, ”og det er med til at øge den generelle stolthed ved at være Thybo”.
Han uddyber, at siden Masterplan 1 for Cold Hawaii for længst er implementeret, er man for et par år siden begyndt at arbejde med en Masterplan 2 (Et helstøbt Cold Hawaii), med fokus på en udbredelse af brandet, også til de andre kystbyer. Cold Hawaii har derfor nu også bevæget sig ind i landet: ”Cold Hawaii Inland langs Limfjordskysten, har pustet nyt liv i den kyst, som man i mange år har talt om at udnytte, men som ingen hidtil har fundet svaret på, hvordan kunne udnyttes. I dag er der fuld gang i forskellige fysiske anlæg ved Limfjordskysten, blandt andet et nyt ”Søbad” samt en Cable Park ved en gammel industrihavn – begge dele i Thisted. I disse dage afvikles EM i Wake Boarding ved Cable Parken, hvorved et område, som for et par år siden lå øde og forsømt hen, nu pludselig er fuld af liv og aktivitet,” fortæller Henning. Dette er således endnu et billede på, at den udvikling som begyndte i Klitmøller, virkelig har spredt sig til gavn for mange områder i kommunen.
Tilgangens fordele: Kommunen har evne til at præge udvikling og initiativer, der rækker udover lokalområdet, og kan derfor nå bredere ud - og skabe udvikling i - andre områder, som i mindre grad huser borgere, der som privatpersoner har overskud til at drive udvikling.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Hvis kommunens historiefortælling dominerer narrativet og flytter sig for langt fra de lokale borgere og den levede hverdag, kan fortællingen blive kunstig og opleves som uautentisk. Tager turisme eksempelvis overhånd, kan det påvirke social trivsel for borgere i området, som kan opleve deres kulturmiljø som udvandet.
4. Kontinuerligt arbejde på synergierne mellem forskellige interesser
Mødet mellem en gammel fiskerby og en ny surfinteresse har ført til, at der tales om ”forskellige lejre”. Disse var mest tydelige før i tiden, men der kan stadig være spor af dem. Derfor har der været stor bevidsthed og opmærksomhed omkring at bygge broer og at have en kontinuerlig dialog på tværs af de såkaldte lejre. Nogle borgere synes at udviklingen går for hurtigt, og kan savne tiden hvor det stadig var en lille afgrænset kreds af surf-entusiaster, der var på havene, modsat nu, hvor det er ”Gud og hver mand”. Bliver det for mainstream, sætter man surfkulturen under pres, frygter de. Martin forklarer, at han har gode erfaringer med at ”joine fiskerne” og tage de drillerier der nu følger med, som tilflytter fra København – ”så længe man viser, at man vil hinanden, skal man nok finde en god balance”, forklarer han.
Mødet mellem en gammel fiskerby og en ny surfinteresse har ført til, at der tales om ”forskellige lejre”. Disse var mest tydelige før i tiden, men der kan stadig være spor af dem. Derfor har der været stor bevidsthed og opmærksomhed omkring at bygge broer og at have en kontinuerlig dialog på tværs af de såkaldte lejre. Nogle borgere synes at udviklingen går for hurtigt, og kan savne tiden hvor det stadig var en lille afgrænset kreds af surf-entusiaster, der var på havene, modsat nu, hvor det er ”Gud og hver mand”. Bliver det for mainstream, sætter man surfkulturen under pres, frygter de. Martin forklarer, at han har gode erfaringer med at ”joine fiskerne” og tage de drillerier der nu følger med, som tilflytter fra København – ”så længe man viser, at man vil hinanden, skal man nok finde en god balance”, forklarer han.
Lystfisker-entusiasten Ejnar ser det lokale foreningsarbejde som vigtigt til dette formål: ”Med den baggrund jeg har, kan jeg være bindeled mellem det nye og det gamle. Jeg synes, der er rigtig meget af det gamle miljø, der skal bevares, men jeg har jo også en erkendelse af, at man ikke kan få fortiden tilbage og at alting ikke kan bevares, så over tid skal det oprindelige miljø finde sin plads i en ny verden og sammenhæng, og det er det jeg har brugt kræfter på, ved at kaste mig ind i lokalmiljøet.”
Et billedligt eksempel på interesser der går på tværs, er netop fiskerlejet, som huser de gamle bygninger fra fiskerierhvervet, der i dag bruges til eksempelvis forsamlingshus og surfklub, og herved fysisk manifesterer koblingen af interesser.
Tilgangens fordele: Fokus på hvordan interesserne spiller sammen og kompromisser i forhold til brug af eksempelvis fiskerlejet, fører til højere trivsel forbundet med en oplevelse af, at der er plads til ens interesser.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: Når et kulturmiljø i et område skifter over tid, og forskellige mennesker og interesser mødes, vil der opstå gnidninger og modsatrettede ønsker. Dette greb kræver derfor kontinuerligt opmærksomhed.
5. Uddannelsesinstitutioner med sammenhæng til kulturmiljøets ”værdisæt”
Som en del af byens udvikling, er der opstået nye uddannelsesinstitutioner, blandt andet en friskole og en gymnasiel HF-uddannelse, ved navn HF Cold Hawaii. Claus, som arbejder på skolen forklarer, at noget af det han forbinder med surfkulturen, er det uskrevne regelsæt, man følger på havet. Eftersom det er uskrevet, kan han ikke konkret definere det, men det indbefatter at have ”respekt” for hinanden og udvise en opførsel, han betegner som værende ”god stil”.
Som en del af byens udvikling, er der opstået nye uddannelsesinstitutioner, blandt andet en friskole og en gymnasiel HF-uddannelse, ved navn HF Cold Hawaii. Claus, som arbejder på skolen forklarer, at noget af det han forbinder med surfkulturen, er det uskrevne regelsæt, man følger på havet. Eftersom det er uskrevet, kan han ikke konkret definere det, men det indbefatter at have ”respekt” for hinanden og udvise en opførsel, han betegner som værende ”god stil”.
Kulturarven, i form af brugen af havet, kan siges at være institutionaliseret i byens uddannelsesinstitutioner i form af at almindelige undervisningstimer kan aflyses til fordel for surf, hvis vejret er til det. Derudover fortæller Claus, at han forsøger at inkorporere værdisættet fra surfkulturen til det generelle liv på skolen, som også fungerer som kostskole. Han kommer med et eksempel der handler om, at selvom om én elev måske er en rigtig dygtig surfer og kan fange alle bølger, så er det ikke så fedt, hvis der ligger 10 klassekammerater ved siden af og ikke får plads til at fange nogen. Typisk er det også dem der ”hjælper” deres klassekammerater med at fange bølger, som selv skal have hjælp i nogle andre, mere boglige fag på skolen. Den ”gode stil” og opførsel på havet, er altså et værdisæt, som Claus har et mål om skal guide væremåden på skolen. De unge bliver ofte boende i byen, i hvert fald i noget tid, når de bliver færdige på HF, og arbejder i sommersæsonerne. Claus har således en ambition om, at de via det værdisæt han forsøger at sprede på skolen, bliver ”lært op” til god opførsel, både på havet og i byen.
Tilgangens fordele: At det fysiske område er inddraget i undervisning ved at der eksempelvis er surf på skoleskemaet medfører, at man som barn og ung oplæres i forbundethed til området som noget naturligt, og lærer værdierne i brugen af områdets naturbundne kvaliteter.
Tilgangens opmærksomhedspunkter: I denne case, er dette lykkedes på et stadie hvor udviklingsprocessen allerede har været positiv og hvor der allerede har været en stærk lokal selvforståelse og identitet, som har præget retningen for institutionaliseringen af brugen af kulturmiljøet.
5.8. Fællestræk i de to cases
De to cases i denne undersøgelse indeholder mange forskellige elementer og omstændigheder. På trods af dette, er der visse ligheder i oplevede perspektiver på tværs af de to cases.
Succesfuld brug af kulturarv kræver samspil mellem fortid og levet nutid
Både i Spinderihallerne og i Cold Hawaii, bliver der talt om ”autenticitet”, og det bliver fremhævet som vigtigt, respekt- og omsorgsfuldt at bibeholde trådene til fortiden, hvad end det er de fysiske rammer i et bomuldsspinderi eller måden man bruger havet på. Det er dog vigtigt, at fortiden ikke bevares én til én, så man ikke får fornemmelsen af at være på ”museum”. Kunsten er derfor at frembringe en følelse og oplevelse af autenticitet, uden at det bliver en kulisse, hvilket kræver samspil mellem fortiden og det liv der leves i nutiden. En af værdierne i at bibeholde trådene til fortiden er eksempelvis, at det kan give en nutidig oplevelse af forbundethed eller kollektiv historie, som kan skabe en følelse af fællesskab.
Både i Spinderihallerne og i Cold Hawaii, bliver der talt om ”autenticitet”, og det bliver fremhævet som vigtigt, respekt- og omsorgsfuldt at bibeholde trådene til fortiden, hvad end det er de fysiske rammer i et bomuldsspinderi eller måden man bruger havet på. Det er dog vigtigt, at fortiden ikke bevares én til én, så man ikke får fornemmelsen af at være på ”museum”. Kunsten er derfor at frembringe en følelse og oplevelse af autenticitet, uden at det bliver en kulisse, hvilket kræver samspil mellem fortiden og det liv der leves i nutiden. En af værdierne i at bibeholde trådene til fortiden er eksempelvis, at det kan give en nutidig oplevelse af forbundethed eller kollektiv historie, som kan skabe en følelse af fællesskab.
Der skal mennesker med ressourcer og engagement til at drive udvikling, men det må ikke være på bekostning af en alsidig beboersammensætning
Igangsættelsen af lokal udvikling hænger ofte sammen med initiativer og engagement fra lokale borgere, der har overskud og motivation til at arbejde for deres lokalområde. I begge de danske cases, har en begyndende udvikling også tiltrukket flere mennesker med kulturel og økonomisk kapital, hvilket har været vigtigt for at skabe aktivitet og nye miljøer, men i denne proces er det vigtigt at have for øje, at det ikke kun er én såkaldt type, der tiltrækkes. Både i Spinderihallerne og i Klitmøller, omtales nogle af bruger- og tilflytningsgrupperne som ”den kreative klasse” og som nogle ”smarte folk fra storbyerne”. Bekymringen relateret til dette er, at nogle mennesker presses ud og at der derved ikke kan være plads til alle. I udviklingsprocesser, er det derfor, ifølge interviewdeltagerne i denne undersøgelse, vigtigt at have blik for den vanskelige balancegang det er, på den ene side at tiltrække ressourcer og engagement og på den anden side sikre, at beboere og brugere i et område, ikke bliver for ens en gruppe. Det opleves således som en styrke for den sociale trivsel og kulturmiljøet i et område, at sammensætningen af beboere eller brugere går på tværs af interesse, samfundsklasse, erhverv, etnicitet, alder med videre.
Igangsættelsen af lokal udvikling hænger ofte sammen med initiativer og engagement fra lokale borgere, der har overskud og motivation til at arbejde for deres lokalområde. I begge de danske cases, har en begyndende udvikling også tiltrukket flere mennesker med kulturel og økonomisk kapital, hvilket har været vigtigt for at skabe aktivitet og nye miljøer, men i denne proces er det vigtigt at have for øje, at det ikke kun er én såkaldt type, der tiltrækkes. Både i Spinderihallerne og i Klitmøller, omtales nogle af bruger- og tilflytningsgrupperne som ”den kreative klasse” og som nogle ”smarte folk fra storbyerne”. Bekymringen relateret til dette er, at nogle mennesker presses ud og at der derved ikke kan være plads til alle. I udviklingsprocesser, er det derfor, ifølge interviewdeltagerne i denne undersøgelse, vigtigt at have blik for den vanskelige balancegang det er, på den ene side at tiltrække ressourcer og engagement og på den anden side sikre, at beboere og brugere i et område, ikke bliver for ens en gruppe. Det opleves således som en styrke for den sociale trivsel og kulturmiljøet i et område, at sammensætningen af beboere eller brugere går på tværs af interesse, samfundsklasse, erhverv, etnicitet, alder med videre.
Politisk og kommunale initiativer, der styrker lokal branding og dermed turisme er positivt, men fortællingen skal drives af mennesker der bruger og bor i et område, så udviklingen ikke bliver ”uautentisk.”
Det opleves som positivt, når eksempelvis kommunen understøtter kulturmiljøer i et område, eksempelvis via marketingarbejde og udviklingsprojekter, hvor målet er at skabe interesse udadtil og opnå stigende turisme og flere tilflyttere. Det kommunale arbejde skal dog ikke trækkes for langt væk fra et kulturområdes kontekst og historie og dermed de mennesker der bor der.
Det opleves som positivt, når eksempelvis kommunen understøtter kulturmiljøer i et område, eksempelvis via marketingarbejde og udviklingsprojekter, hvor målet er at skabe interesse udadtil og opnå stigende turisme og flere tilflyttere. Det kommunale arbejde skal dog ikke trækkes for langt væk fra et kulturområdes kontekst og historie og dermed de mennesker der bor der.
Figur 5.8: Graf over oplevet sammenhæng mellem udvikling og vækst i og oplevelse af autenticiteten i kulturmiljøer, baseret på udtalelser fra deltagere i dette case-studie.
Både i tilfældet af Spindekvarterets beboere og surfmiljøet i Cold Hawaii, opleves det derfor som vigtigt at de borgere der bor i området, skal være en del af at drive historiefortællingen. Oplevelsen af en form for ønsket balance i forholdet mellem kulturarv, -miljø på den ene side og hvordan disse elementer bruges som element til udvikling på den anden side, italesættes både af brugere og beboere i Spinderihallerne og Cold Hawaii. En repræsentation af dette kan ses på grafen ovenfor, hvor ordene i grafen er baseret på udtalelser fra interviewdeltagere. Den stiplede linje i grafen henviser til et oplevet ideelt balancepunkt i relationen mellem kulturarv og hvordan denne bruges som element i udvikling. Fortsætter udviklingen med at stige udover hvad der opleves som denne balancegang, kan man risikere at det lokale kulturmiljø, som har været en del af den oprindelige tiltrækningskraft, kan opleves som udvandet og uautentisk. Dette kan eksempelvis ske hvis brandingen bliver ”overtaget af kommunen” og dermed afkoblet fra lokalområdet og de mennesker der lever kulturmiljøet til dagligt. Derfor skal eksempelvis turismen eller anden aktivitet ikke tage overhånd på en måde, så den kompromitterer det levede liv for beboere i området.
Det styrker derfor oplevelsen af samhørighed og autencitet, at eksempelvis branding og udviklingsinitiativer ikke centraliseres og primært foregår kommunalt, men at de borgere der bruger og bor i områderne, og dermed i samspil med de fysiske rammer udgør kulturmiljøet, er centrale i udviklingen.
I de to cases er der således enighed blandt eksperterne om, at kulturarv bliver mere attraktivt, hvis der er en meningsfyldt forbindelse eller rød tråd mellem historie og de moderne aktiviteter der finder sted. Derudover skal udvikling ikke på en måde, som ikke kun kommer folk med mange midler til gavn, og der skal være plads til alsidighed i beboersammensætningen og brugen af et sted eller område. Der skal dog bo nogle beboere, som har lyst til at engagere sig og sikre, at kulturmiljøet og områdets narrativ ikke kun defineres af folk ”udefra”, men har rod i levede liv og borgerinteresser lokalt.