Barrierens omfang
Ovenstående udgør et stort problem for rigtig mange borgere, der arbejder i et andet nordisk land, da udfordringerne kan have store konsekvenser for den enkeltes privatøkonomi. Det gælder især for grupper, som primært lever af offentlig pension, sygedagpenge og lignende.
Særligt er mange kommet i klemme, siden man i 2009 ændrede lempelsesmetoden for pension mv. i artikel 18 i den nordiske skatteaftale.
Løsning
Den nationale lovgivning om pensioner er omfattende og ofte forholdsvis kompleks. Det gør det svært at navigere for nordiske borgere. Det anbefales i den forbindelse at beslutte en simpel løsning på et komplekst problemområde for at sikre, at de medarbejdere, der arbejder i Norden, ikke skal komme i klemme. Konkret anbefales det, at:
Pensionsbidrag til pensioner oprettet i et andet nordisk land anerkendes gensidigt som fradragsberettigede.
Løbende afkast beskattes alene i henhold til lovgivningen i det land, hvor pensionsordningen er oprettet.
Kildelandet beskatter pensionsudbetalingerne samtidig med, at bopælslandet fritager pensionsudbetalingen for beskatning (lempes med exemption-metoden). Dette selvom et andet nordisk land har givet fradrag. Da beskatning altid sker i kildelandet, er der ikke risiko for en ”dobbelt ikke-beskatning”.
Samme princip som ovenfor skal gælde udbetalinger efter sociallovgivningen. Det vil sige, at udbetalingerne kun bør beskattes i det land, der udbetaler ydelsen.
Fordelene for borgere/virksomheder
Fordelene for de nordiske borgere er, at man ikke længere skal risikere at betale en højere skat end kolleger, der bor og arbejder i samme land. Det vil betyde, at landenes forskellige lovgivninger ikke længere risikerer at fjerne incitamentet til at indbetale til pension fremfor at få udbetalt de givne midler som lønindkomst. Det vil samtidig gøre det lettere for borgere, der bor og arbejder i forskellige nordiske lande, at navigere i lovgivningen og få en sikkerhed for deres økonomiske situation.
At det land, hvor pensionsordninger er oprettet, får ret til afkastskat, vil indebære en højere beskatning på afkastet for borgere, der har danske ordninger og er bosatte uden for Danmark, da Danmark i dag ikke har hjemmel til at opkræve afkastskat af personer med bopæl i et andet nordisk land. På den anden side bliver beskatningen ens med personer bosat i Danmark.
Udover ovenstående fordele i relation til pensionsordninger vil løsningsforslaget også eliminere udfordringen med, at udbetalinger efter sociallovgivningen bliver højere beskattet i tilfælde, hvor skatteyderen bor i et andet nordisk land end udbetalingslandet.
Løsningsforslaget fjerner desuden ulempen med pensionsordninger oprettet i Danmark, hvor der på indbetalingstidspunktet bliver indeholdt en skat af AM-bidrag, der ikke bliver afregnet som skat på udbetalingstidspunktet i medarbejderens bopælsland.
Konsekvenser for de nordiske lande
I bemærkningen til lovforslaget til protokolændringen af 4. april 2008, der tilkom på dansk initiativ, fremgår det, at ændringen til at pension m.m. også kan beskattes i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, på sigt ville medføre en provenugevinst, som afhænger af antallet af personer, som bliver hjemmehørende i Danmark, eller begynder at modtage pensioner fra et andet nordisk land, og forskellen mellem beskatningen i Danmark og beskatningen i det andet nordiske land. Det skønnes dog, at provenugevinsten bliver beskeden. Går man jf. løsningsforslaget tilbage til en udelukkende kildelandsbeskatning ville det på samme måde indebære et beskedent provenutab.
Når det gælder den skitserede dobbeltbeskatning over tid, dvs. situationer, hvor en pensionsopsparing både beskattes på indbetalingstidspunktet og udbetalingstidspunktet, burde det ikke være relevant at diskutere skatteprovenu, da det næppe er hensigten at finansiere velfærdssystemerne med en dobbeltbeskatning af grænsependleres pensionsopsparinger.
Det kan heller ikke være skatteprovenu, der ligger bagved, at udbetalinger efter sociallovgivningen i et nordisk land skal beskattes hårdere, fordi man er bosat i et andet nordisk land.
Kort sagt har ændringen i 2009 medført en uhensigtsmæssig beskatning – til ulempe og mere administration for skatteydere og myndigheder.
En gensidig anerkendelse af pension m.m. og en ordning med udelukkende kildelandsbeskatning ville medføre en væsentlig administrativ lempelse for skattemyndighederne, da det ikke længere vil være nødvendigt at kvalificere den udenlandske ordning efter national lovgivning, vurdere om betingelser for undtagelse er opfyldt mv.