Nationale møder og høringer
I dette appendiks beskrives den proces, som er foregået i det enkelte land forbindelse med møde- eller høringsproces om skatterapporten. Fire lande har haft fysiske møder, der har være arrangeret af det respektive lands repræsentant i Grænsehindringsrådet (Norge, Finland, Sverige og Danmark). Island, Åland og Grønland har haft skriftlige høringer. På Færøerne har det ikke været muligt at gennemføre høringsproces.
Projektgruppens ønske har været, at det enkelte land har været bredt repræsenteret på henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden, således, at det har været muligt at bekræfte om problemstillingerne, der er taget op i rapporten, er retvisende, og desuden at få bekræftet, at løsningsforslagene vil gøre det simplere at praktisere distancearbejde i Norden.
De skriftlige høringer er forgået sådan, at den nationale repræsentanten for Grænsehindringsrådet har sendt rapporten rundt til relevante interessenter og modtaget feedback, som er videregivet til projektgruppen.
Grænsehindringrådets nationale medlemmer har selv identificeret relevante mødedeltagere og inviteret disse til møderne. Medlemmet har desuden faciliteret mødet med hjælp fra projektgruppen, som har præsenteret problemstillinger og løsninger i udkast til rapport, som herefter er blevet diskuteret.
I det nedenstående fremlægges det, hvem der har deltaget i møder og høringer samt i eventuel efterfølgende skriftlig dialog i de enkelte lande.
Helnordiske problemstillinger
YS (Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund) og NFS (Nordens Fackliga Samorganisation) har efter de nationale dialoger taget nogle problemstillinger op (via brev og mail), som er helnordiske og som derfor behandles på vegne af alle lande i Norden. Nogle af disse problemstillinger drejer sig om risikoen for, at borgere og virksomheder kan undlade at betale skat ved implementering af de nye løsningsforslag. Andre drejer sig om bekymringer omkring socialforsikringsområdet og arbejdsvilkår for hybrid- og distancearbejde. Både spørgsmål og svar for de helnordiske spørgsmål kan læses i detaljer i dette appendiks.
Helt overordnet afviser projektgruppen i sit svar, at der er større mulighed undlade at betale skat, hvis de nye forenklinger bliver implementeret, end der er med de nuværende regler.
Angående socialforsikringsområdet og arbejdsvilkår ved hybrid og distancearbejde, så er projektgruppens opdrag kun at analysere skatteproblemer og - løsninger. Derfor er disse problematikker uden for projektgruppens problemområde.
NORGE
Dialogmødet blev afholdt hos NHO i Oslo den 19. december 2022. Grænsehindringsrådets norske repræsentant, Vibeke Hammer Madsen, var mødeleder ved dialogmødet. Der var god og konstruktiv dialog på mødet. Problemstillingerne i rapporten blev konstateret retvisende, og løsningsforslagene blev konstateret som en god måde at simplificere området på.
Projektgruppen modtog efterfølgende helnordiske bemærkninger fra YS og NFS. Der kan læses mere herom sidst i dette appendiks.
Mødedeltagere
- Ellen Mulstad, NHO (Næringslivets Hovedorganisasjon)
- Anne-Lise Rolland, LO (Landsorganisasjonen i Norge)
- Kjetil Staalesen, LO (Landsorganisasjonen i Norge)
- Bengt Holmen, Akademikerne
- Jon Olav Bjergene, Unio (Uovedorganisasjonen for universitets- og høgskoleutdannede)
- Morten Skauge, Virke (Hovedorganisasjonen for handels- og tjenestenæringen)
- Tore Eugen Kvalheim, Spekter (Norges ledende arbeidsgiverforeninger for private og offentlige eide virksomheter)
- Jakob Rasborg, Resonans Nordic
- Fredrik Lundgren, KPMG Danmark
- Håkon Rakkenes, KPMG Norge
- Sandra Forsén, Nordisk ministerråd
Skriftlig feedback fra LO
Takk for godt møte før jul! Og det er korrekt at vi ga tilslutning til hvilke områder som oppleves som hindringer og forslag til forenklinger av reglene. Dette imidlertid med ett unntak: vi har ikke uttalt oss om hvor skatteplikten bør ligge ved hjemmekontor i ett land og arbeidsgiver et annet land.
Det er åpenbart at reglene bør være klare og det bør være minst mulig administrasjon rundt det. Eksemplene som ble gitt i rapporten og i møtet, viste jo med all tydelighet at det er en god del unødvendig dobbeltarbeid og usikkerhet forbundet med arbeid og bosted i forskjellige land.
Men hverken Kjetil eller jeg hadde nok forutsetninger til å kunne uttale oss på vegne av LO om eksempelvis løsningsforslaget: beskatning i arbeidsgiverlandet.
Med vennlig hilsen
Anne-Lise H. Rolland
Advokatene i LO
Landsorganisasjonen i Norge
Torggata 12, 0181 Oslo
LO-advokatenes Facebookgruppe
Anne-Lise H. Rolland
Advokatene i LO
Landsorganisasjonen i Norge
Torggata 12, 0181 Oslo
LO-advokatenes Facebookgruppe
Feedback fra VIRKE
SVERIGE
Dialogmødet blev afholdt hos Utrikesdepartementet i Stockholm den 14. Februar 2023. Grænsehindringsrådets svenske repræsentant, Sven-Erik Bucht, var mødeleder ved dialogmødet. Der var god og konstruktiv dialog på mødet. Problemstillingerne i rapporten blev konstateret retvisende, og løsningsforslagene blev konstateret som en god måde at simplificere området på.
Projektgruppen modtog efterfølgende helnordiske bemærkninger fra YS og NFS. Der kan læses mere herom sidst i dette appendiks.
Mødedeltagere:
- Sven-Erik Bucht, Grænsehindringsrådet
- Carina Mårtensson, Udenrigsministeriet Sverige
- Ellen Dahl, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren
- Pål M. Jebsen, Norsk-Svenska Handelskammaren Stockholm
- Claes Hammarstedt, Svenskt Näringsliv
- Sabrina Suikki, Norrbottens Handelskammare
- Jenny Rydstedt, Saco (Sveriges akademiker)
- Fredrik Lundgren, KPMG Danmark
- Johan Rova, KPMG Sverige
- Petri Suopanki, Nordiska ministerrådet
DANMARK
Dialogmødet blev afholdt i Folketinget i København den 2. Marts 2023. Grænsehindringsrådets danske repræsentant, Annette Lind, var mødeleder ved dialogmødet. Der var god og konstruktiv dialog på mødet. Problemstillingerne i rapporten blev konstateret retvisende og løsningsforslagene blev konstateret som en god måde at simplificere området på.
DI ønskede at høre deres medlemskreds med henblik på bemærkninger til rapporten, hvilket blev tilsendt projektgruppen efterfølgende på mail.
Bemærkningerne drejer sig om, at arbejdskraftens mobilitet er hæmmet, Problemer med kortvarige opgaver i et andet nordisk land (hybridarbejde), at shadow payroll er ressourcekrævende, uklarheder ved tolkning af fast driftssted samt problemer ved at udlåne medarbejdere på korte ophold i egen koncern. Bemærkningerne kan læses i detaljer nedenfor.
Mødedeltagere:
- Annette Lind, Grænsehindringsrådet og folketingsmedlem
- Søren Kjærsggard Høfler, Dansk Industri
- Lene Nielsen, Dansk Industri
- Jens Heinrich, Grænsehindringsrådet og Grønlands Repræsentation i København
- Stina Saxbøl, Dansk Metal
- Jacob Ravn, Dansk Erhverv
- Birgitte Nymark, Dansk Arbejdsgiverforening
- Tobias Vestergaard Christensen, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Jakob Rasborg, Resonans Nordic
- Fredrik Lundgren, KPMG Sverige
- Petri Suopanki, Nordiska ministerrådet
Feedback fra Dansk Industri
Mange tak for et godt møde 2. ds. Om arbejdsmarkedet post-corona knyttet til den nordiske skatteaftale. Det er meget værdsat med din indsats for at gøre noget ved (bl.a.) de skattemæssige hindringer for at arbejde på tværs af grænserne i Norden.
Som lovet på mødet har DI spurgt i medlemskredsen, om der er bemærkninger til det udarbejdede fine udkast til rapport.
Der har været positive tilbagemeldinger på rapporten. To virksomheder er fremkommet med konkrete bemærkninger set ud fra deres aktuelle situation. Disse bemærkninger er anført i det følgende:
En virksomhed oplyser, at rapporten om ”Behov og muligheder for opdatering af den nordiske skatteaftale med fokus på arbejdskraftens mobilitet” synes at fokusere mest på pendlere/commuters, hvilket oplagt er relevant.
Virksomheden har dog også rigtig mange medarbejdere, som sendes på kortvarige assignments/ture til bl.a. Norge og Sverige. Typisk arbejdsudleje. Det vil derfor være særdeles relevant, hvis en forenkling af reglerne (bl.a. om afregning af skat) også vil gælde for sådanne situationer – herunder bl.a., at der eventuelt ikke skal ske løbende indberetning og afregning andet end i hjemlandet.
Virksomheden anvender rigtig mange ressourcer på at køre ”shadow payroll” i Norge og Sverige, herunder anskaffe skattenumre og sikre korrekt betaling af skat i henhold til årsopgørelser. Virksomheden har i Danmark et meget præcist split af løndata, som også deles med Skattestyrelsen. Det vil derfor være helt ideelt, hvis pligten til løbende at indberette og indeholde i Norge og Sverige kan afløses af kun at indberette og indeholde i Danmark (med dansk skattetryk), hvor der så naturligvis indgives oplysninger om split af løn mellem Danmark/Norge og Danmark/Sverige.
Hvis der arbejdes på en fælles nordisk kalender, finder virksomheden, at det også kan være relevant at overveje, om der skal ses på at give arbejdsgiver/medarbejdere mulighed for at uploade data fra egne systemer. Mange har enten tidsregistrering eller kalender i anden sammenhæng, og derfor vil automatisk upload/synkronisering være værd at kigge ind i.
Virksomheden anvender rigtig mange ressourcer på at køre ”shadow payroll” i Norge og Sverige, herunder anskaffe skattenumre og sikre korrekt betaling af skat i henhold til årsopgørelser. Virksomheden har i Danmark et meget præcist split af løndata, som også deles med Skattestyrelsen. Det vil derfor være helt ideelt, hvis pligten til løbende at indberette og indeholde i Norge og Sverige kan afløses af kun at indberette og indeholde i Danmark (med dansk skattetryk), hvor der så naturligvis indgives oplysninger om split af løn mellem Danmark/Norge og Danmark/Sverige.
Hvis der arbejdes på en fælles nordisk kalender, finder virksomheden, at det også kan være relevant at overveje, om der skal ses på at give arbejdsgiver/medarbejdere mulighed for at uploade data fra egne systemer. Mange har enten tidsregistrering eller kalender i anden sammenhæng, og derfor vil automatisk upload/synkronisering være værd at kigge ind i.
En anden virksomhed oplyser, at den generelt oplever de samme udfordringer, som omtalt i rapporten, og støtter en forenkling hen imod et mere fælles regelsæt med hensyn til
- hvornår der etableres fast driftssted,
- færre registreringer i arbejdslandene
- kun beskatning af medarbejderen i ansættelseslandet og
- skatteudligning mellem myndighederne i de respektive lande.
Virksomhedens konkrete bemærkninger til, hvad de vigtigste hindringer er i forhold til medarbejdere, som arbejder på tværs af grænserne i de nordiske lande:
Risiko for fast driftssted
Det er meget komplekst at undersøge risikoen for at få fast driftssted, når medarbejdere arbejder ”remote” i et andet land. Selvom en ekstern rådgiver inddrages, er det ikke altid klart, hvornår et fast driftssted anses for at være etableret. Det er særligt vanskeligt at vurdere i relation til Norge og Finland.
Registrering i flere lande
Har virksomheden medarbejdere, der arbejder i andre skandinaviske lande i et par dage (”seconded”/udlånt eller ”remote”/distancearbejde) er det nødvendigt at registrere den udenlandske virksomhed i det land, hvor arbejdet udføres.
Det er dyrt og forbundet med megen administration for virksomheden at registrere sig i andre lande. I Norge er det obligatorisk at registrere den udenlandske virksomhed, hvis medarbejdere fra den danske virksomhed arbejder i Norge. Sverige har implementeret lignende regler, hvor det nu er obligatorisk at registrere den udenlandske virksomhed, hvis der udstedes fakturaer til et svensk datterselskab eller til en kunde i Sverige. Det gælder også, selvom medarbejderne ikke bliver skattepligtige.
Beskatningen af en medarbejder fra dag ét i Norge og efter 45 dage i Sverige medfører en del administration og ekstra omkostninger for virksomheden:
- Virksomheden skal indeholde personlig indkomstskat af samme indkomst månedligt i både hjemlandet og arbejdslandet.
- Virksomheden skal oprette en ”skyggelønliste” i værtslandet:
a. hvis listen udfærdiges internt i virksomheden, er det forbundet med megen administration
b. hvis listen udfærdiges af en ekstern udbyder, er en merpris en følge. - Det påvirker medarbejderens likviditet – alternativt må virksomheden betale udenlandsk skat på vegne af medarbejderen og få beløbet tilbagebetalt i forbindelse med selvangivelsen.
- Bistand til selvangivelse er påkrævet i både hjem- og arbejdsland for at sikre overholdelse af alle regler og udligning af skatten.
Beskatning af indkomst optjent i et andet nordisk land
De fleste af virksomhedens medarbejdere, som arbejder i andre nordiske lande, er danske medarbejdere, som arbejder i Norge eller Sverige. For disse medarbejdere er den samlede løn skattepligtig i Danmark, og kun indkomst optjent i Sverige og Norge er skattepligtig i Sverige og Norge. Der gives lempelse i Danmark for skatter betalt i Sverige og Norge. Beskatningen i både hjem- og værtslandet er for det meste en administrativ byrde, som nævnt ovenfor under overskriften ”Registrering i flere lande”.
For de medarbejdere, som bor i ét nordisk land og arbejder i et andet nordisk land, er der flere komplekse regelsæt relateret til beskatning af den enkelte, f.eks. bilaterale aftaler, forskellige måder at undgå dobbeltbeskatning på og indvirkningen af, hvor medarbejderen er omfattet af social sikring. Den pågældende virksomhed har oplevet, at det meget komplekse regelsæt inden for de nordiske lande har medført, at nogle personer har takket nej til jobtilbud (overflytning fra Sverige til Danmark), da det var for svært at få et fuldt overblik over de økonomiske konsekvenser.
Pensionsbeskatning
Pension er et generelt problem for så vidt angår fradrag for udenlandske pensionsbidrag og beskatning af den udenlandske pension ved udbetaling. Anerkendelse af de øvrige nordiske landes pensionsordninger kan være en god måde at løse problemet på.
Herudover kan jeg oplyse, at DI’s branchedirektør for DI Transport, Karsten Lauritzen, i dag i Berlingske sætter fokus på, at fradraget for passage af Øresundsbroen bør justeres (1. sektion, side 6; for ikke at komme til at overtræde ophavsrettigheder vedhæfter jeg ikke artiklen). Justering af fradraget vil også kunne bidrage til at øge arbejdskraftens mobilitet i Norden – i hvert fald i Øresundsregionen. Som reglerne er i dag, reguleres fradraget ikke.
Du må endelig sige til, hvis du har spørgsmål til ovenstående, eller hvis jeg på anden måde kan være behjælpelig i det videre forløb. DI er meget interesseret i at få det nordiske arbejdsmarked til at blive mere velfungerende.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
Lene Nielsen
Chefkonsulent
Svar til Danmark (DI) fra projektgruppen
Kære Lene Nielsen
Tusind tak for de udførlige bemærkninger til rapporten. Vi læser ud af bemærkningerne, at I overordnet set er enige i rapportens løsninger. Rapportens løsninger tilgodeser langt de fleste af de problemer, som I skitserer. Vi er enige i, at et skærpet fokus på ”kortvarige ture til Sverige og Norge” og ”arbejdsgiver/medarbejdere mulighed for at uploade data fra egne systemer i forbindelse med fælles kalendersystem” vil være med til lette administrationsbyrden for virksomheder i Norden.
FINLAND
Dialogmødet blev afholdt hos KPMG i Helsingfors den 1. februar 2023. Grænsehindringsrådets finske repræsentant, Kimmo Sasi, var mødeleder ved dialogmødet. Der var god og konstruktiv dialog på mødet. Problemstillingerne i rapporten blev konstateret retvisende, og løsningsforslagene blev generelt konstateret som en god måde at simplificere området på. Der blev dog udtrykt en vis bekymring for, hvordan skatteindtægterne vil blive fordelt mellem landende efter reformen.
Mødedeltagere:
- Niko Pankka, SAK (Finlands Fackförbunds Centralorganisation)
- Elena Gorschkow, STTK (Tjänstemannacentralorganisationen)
- Pasi Sorjonen, Akava (Centralorganisationen för högutbildade)
- Lauri Lehmusoja, EK (Finlands näringsliv)
- Jukka-Pekka Hellman, SY (Finlands Företagare)
- Emmiliina Kujanpää, EVA (Finnish Business and Policy Forum)
- Minna Ojala, Finansministeriet
- Ann-Sofie Stude, Utrikesministeriet
- Anna-Leena Rautajuuri, VH (Skattemyndigheterna)
- Paula Holmström, KPMG Finland
- Fredrik Lundgren, KPMG Danmark
- Petri Suopanki, Nordiska ministerrådet
ISLAND
Grænsehindringsrådets islandske repræsentant, Siv Friðleifsdóttir, har varetaget høringsprocessen. Hun har sendt rapporten medio februar med frist til 10. Marts til arbejdsgiverorganisationen Samtök atvinnulífsins (SA) og arbejdstagerorganisationerne Alþýðusamband Íslands (ASÍ) og BSRB, Bandalag háskólamanna BHM og Kennarasamband Íslands KÍ (lærerorganisation).
Feedbacken er, at problemstillingerne er konstateret retvisende, og løsningsforslagene blev generelt opfattet som en god måde at simplificere området på.
Feedback fra Island (lærerforeningen):
(maskinoversat fra Islandsk)
(maskinoversat fra Islandsk)
Nedenfor er vores svar og generelle begrundelser.
a) Er du enig i, at den der beskrevne situation har eller kan have en negativ effekt på dine medlemmer/virksomhed? Ja
b) Er forslagene egnede til at forbedre dine medlemmers/virksomheders frie bevægelighed og/eller arbejdsmiljø? Ja
c) Har du andre forslag? Nej, ikke på dette tidspunkt
Øvrige kommentarer (maskinoversat fra islandsk):
- Enkeltpersoner og/eller familier vælger at bo i to eller flere lande og/eller flytte mellem lande i længere eller kortere tid. Således kan f.eks. lærere er gået på studieorlov og for at studere i andre lande, og deres ægtefæller flyttede i nogle tilfælde med dem og arbejdede på afstand, mens lærerne har studeret, eller personen har opretholdt to hjem, det ene i studielandet og det andet i Island. I nogle tilfælde udfører ægtefæller deres arbejde i to eller flere lande. Hvis skattemiljøet er for kompliceret i det land, hvor læreren har til hensigt at tage en videreuddannelse, kan det føre til, at ægtefællens arbejdsgiver ikke går med til, at ægtefællen arbejder på afstand, f.eks. på grund af de øgede omkostninger forbundet med indkøb af ydelser i forbindelse med lønbehandling og den risiko, det vil kunne medføre for arbejdsgiveren, at et sådant arbejde medfører etablering af et fast driftssted for arbejdsgiveren i udlandet. Hvis ægtefællens arbejdsgiver ikke accepterer fjernarbejde på grund af det komplekse skattemiljø og de deraf følgende øgede omkostninger, kan det føre til, at den pågældende lærer fravælger at studere i udlandet.
- Der er også eksempler på, at lærernes ægtefæller har valgt at studere i udlandet, og at de respektive lærere har valgt at flytte til udlandet med dem og lave fjernundervisning, f.eks. i gymnasiet midlertidigt, mens ægtefællen studerer. Det kunne være godt for arbejdsgiveren (islandsk skole), da den pågældende lærer ville styrke sig i et nyt sprog og lære en ny kultur at kende, som kunne gavne skolefællesskabet. Hvis skattemiljøet er komplekst, og skolen har behov for at købe lønbehandlingsydelser i udlandet, kan det stå i vejen for godkendelse af sådant fjernarbejde/fjernundervisning.
- Et komplekst multinationalt skattemiljø afskrækker både ansatte, deres familier og arbejdsgivere til at flytte og studere mellem lande og modarbejder formålet med EØS-aftalen.
- Det er vigtigt at tilskynde lærere, rektorer og andre til at søge videreuddannelse i andre lande, f.eks. at øge mangfoldigheden af uddannelse og baggrund for ansatte i Island. Mulighederne for elevernes ægtefæller for at arbejde på afstand kan gøre en forskel for, om det kan lade sig gøre at tage en uddannelse i udlandet.
- Fordelene ved at øge strømmen af arbejdskraft inkl. Af skoleadministratorer, lærere og elever mellem landene er bl.a. at mangfoldigheden af medarbejdere og elever på arbejdspladser inkl. Skolerne er stigende. Øget mangfoldighed samler mennesker med forskellig baggrund, inkl. Anderledes uddannelse og erfaring, der kan føre til mere forskelligartet, nyt og e.t.v. mere gennemtænkte ideer og beslutninger, da de kan undersøges fra mange forskellige vinkler og derfor føre til bedre løsninger. Det kan antages, at øget mangfoldighed kan føre til øget innovation og konkurrenceevne til gavn for hele samfundet.
- Hertil kan vi tilføje, at ved at forenkle skattemiljøet, kan det gøre det lettere for islandske virksomheder at sælge varer og tjenester i udlandet og være et incitament for udenlandske virksomheder til at starte aktiviteter i Island. Et komplekst skattemiljø kan også føre til, at skatteunddragelse og skat anmeldes i det forkerte land, da det bliver for kompliceret for arbejdsgivere og lønmodtagere at angive indkomst, betale kildeskat og lønrelaterede gebyrer i det rigtige land.
Svar til Island
Vi takker mange gange for jeres refleksioner og feedback med udgangspunkt i lærerområdet. Vi overbeviste om, at dette område repræsenterer lignende problemstillinger på andre fagområder. Vi kan læse, at I er enige i vores problemstillinger og -løsninger. Tak for feedback.
GRØNLAND
Grænsehindringsrådets grønlandske repræsentant, Jens Heinrich, har varetaget høringsprocessen. Et udkast af rapporten er sendt ud medio februar 2023 med svarfrist til 10. Marts 2023. Rapporten er sendt til Skattestyrelsen i Grønland og fagforeningerne SIK (Grønlands Arbejdersammenslutning), ASG (Akademikernes Sammenslutning) og IMAK (Lærernes Fagforening).
Feedback fra Grønland:
Her er en opsummering af feedback vedr. præsentation af skatterapport fra skattestyrelsen i Nuuk ved chef Kim Neumann og juridisk rådgiver Morten Selvejer fra Skattestyrelsen:
Her er en opsummering af feedback vedr. præsentation af skatterapport fra skattestyrelsen i Nuuk ved chef Kim Neumann og juridisk rådgiver Morten Selvejer fra Skattestyrelsen:
- Problemområde 1 – fast driftsted ved hjemmearbejde:
- ligeledes stigning i mængden af hjemmearbejde, men det er ud fra et tyndt grundlag i Grønland, da der er få ansatte fra de øvrige nordiske lande
- mange af folk fra andre nordiske lande er beskæftiget på trawlere, indenfor mineindustrien og store anlægsprojekter – samt konsulenter indenfor byggebranchen
- forventningen er at mere hjemmearbejde vil koste skatteprovenu - Problemområde 2 – arbejdsgivers registreringspligt i flere lande:
- der er i forvejen en aftale med Danmark, hvor de fleste kommer fra
- forventning om at der er svært at få til at lykkes, da der vil være tilfælde hvor man falder mellem to stole - Problemområde 3 – beskatning af lønindkomst ved arbejde i et andet nordisk land:
- i praksis er systemet ikke sat op til at udbetale løn uden cpr nr. Det vil gøre det svært med nordiske ansatte
- der vil skulle etableres et slags ekstra registreringsnr. For ansatte
- forventning om at Grønland vil miste penge
- der er derfor brug for skatteaftaler med de andre nordiske lande (Sverige og finland mangler der aftaler med) - Problemområde 4 – beskatning af pensioner m.m. ved arbejde i et andet nordisk land
- Grønland har aftale med Danmark på pensionsområdet (siden 2017)
- den nuværende ordning fungerer for Grønland, hvor indbetalingen beskattes
- Grønland vil miste skatteindtægter hvis det er ved udbetalingen der beskattes
Svar til Grønland
Kære Kim Neumann og Morten Selvejer
Tak for at give jeres feedback til rapport og løsninger.
Angående problemområdet 1 i relation til skatteprovenue, så lægger vi op til, at allokeringen af skat som udgangspunkt skal fordeles som i dag jf. artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst baseret på, hvor arbejdet er udført, men det kan bestemt være andre forhold, der skal vægtes ind i en udligningsordning.
Angående de resterende problemområder, så anbefaler vi, at Danmark varetager jeres hensyn i forbindelse med løsning af skatteproblemer i forbindelse med distancearbejde. Jeres kommentarer er derfor medtaget i rapporten.
ÅLAND
Grænsehindringsrådets repræsentant, Max Andersson, har varetaget høringsprocessen. Rapporten er sendt ud medio februar med høringsfrist den 15. Marts. Rapporten er sendt til udvalgte personer i Ålands landskapsregering. Herudover fagforbund, erhvervsorganisationer direkte till de største virksomheder og universitetet.
Feedback fra Mathias Brink, Ålands Landskapsregering
- För de som har Sverige som bosättningsland och har Finland som arbetsgivarland genom sitt arbete på Åland, är det viktigt att få till särskilt två förenklingar av regleringen.
- Det ena lösningsförslaget är att hemarbete i bosättningslandet ska jämställas med arbete i arbetsgivarlandet. Det är ett väldigt viktigt förslag som skulle få en stor praktisk betydelse för den enskilde som arbetar på Åland, men har Sverige som bosättningsland.
- Det andra lösningsförslaget är att oavsett om man är privat- eller offentliganställd tillämpas exemptionsmetoden på tjänsteinkomsten. Det skulle kunna göra Ålands arbetsmarknad mer attraktiv, då Ålands skattekvot är betydligt lägre än Sveriges.
Feedback fra Sofia Higson, Ålands Landskapsregering
- Min generella observation är att förslagen i rapporten bidrar till ett mer hanterligt skattesystem för skattskyldiga och därmed ligger i linje med landskapsregeringens budgetmål om att det ska vara lätt att jobba på distans från Åland. När det gäller inverkan på skatteintäkterna skulle vi nog behöva analysera de faktiska effekterna som förslagen skulle innebära. I nuläget har jag inte haft tid att göra en sådan analys.
- I allmänhet anser jag att rapporten är inriktad på och baserad på gränssituationen i Öresund. Det är väl en naturlig effekt på att de flesta gränspendlarna befinner sig där, men det gör det lite svårare att utläsa konsekvenserna för vår gränssituation Sverige-Finland.
- I Problemområde 2 och 3 föreslås lösningar om att en gemensam elektronisk kalender ska införas och ett utjämningssystem för de arbetare som väljer beskattning i arbetslandet. Sådana lösningar torde kräva systemändringar eller upprättande av nya gränsöverskridande system. Det kan vara tidskrävande och kostsamt och torde utgöra en konsekvens för de nordiska länderna, men det nämns inte under respektive problemområde.
Svar til Åland
Kære Sofia og Mathias
Tak for jeres positive svar på rapporten. Vi er glade for at rapporten rammer ned i nogle relevante problemstillinger, og at I ser løsningerne som relevante. Dog vil vi påpege at løsningerne er udtænkt som fælles nordiske problemstillinger med fokus på alle lande og nordiske grænser. Ikke med specielt fokus på enkelte grænseregioner.
FÆRØERNE
Det har ikke været muligt at gennemføre en høring på Færøerne.
Helnordiske spørgsmål
NFS (Nordisk Faglig Samling)
Feedback fra NFS
Till Gränshinderrådet – Nordiska ministerrådet
Kära nordiska kollegor
Jag vill först tacka för konstruktivt och givande dialogmöte i Stockholm den 14 februari rörande nordiska skatteavtal med koppling till arbete i ett gränsöverskridande perspektiv. Det var ett mycket bra samtal och dialog och vi fick en god presentation över såväl utmaningar som de möjliga lösningar som konsulterna pekar på.
Vid mötet kom vi överens om möjligheten att lämna kompletterande synpunkter inför det avslutande arbetet kring uppdraget. Som vi från NFS sida framhållit vid flera tillfällen är vi i grunden positiva till ökad mobilitet och integration på den gemensamma nordiska arbetsmarknaden. Det är viktigt att det regelverken inte hämmar mobiliteten.
Samtidigt så har vi också pekat på att regelverk och möjliga förenklingar av existerande regleringar och rutiner inte får förändras eller förenklas i en sådan utsträckning att det kan användas för dumping av villkor i olika länder eller så att man väljer etableringar, driftställen och skattefördelar i syfte att kringgå existerande regler eller dra fördelar av ett förenklat regelverk som leder till osunda konkurrensfördelar eller urholkar definierade villkor och/eller socialt skydd.
Vi har nu diskuterat dessa aspekter närmare med några av medlemsorganisationerna i NFS och vill utifrån detta komplettera med att det också är viktigt att såväl rapporten som förslag på möjliga lösningar också på ett mer tydligt sätt än hittills fångar upp dessa utmaningar, så att nya förslag inte resulterar i oönskade konsekvenser, samtidigt som vi givetvis fortsatt delar ambitionen att underlätta för såväl arbetstagares som seriösa verksamheter kring dessa frågor. För att belysa detta och ge några konkreta exempel på utmaningar och frågor som bör fångas upp och lyftas fram bifogar vi denna rapport utarbetad av våra kollegor på norska YS.
Vi står givetvis till förfogande för en fortsatt dialog och diskussion kring dessa frågor.
Med vänlig hälsning
Magnus Gissler
Generalsekreterare / General Secretary
Magnus Gissler
Generalsekreterare / General Secretary
Svar til NFS (Magnus Gissler)
Vi henviser til samme svar som vi har givet til YS nedenfor.
YS
(Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund)
Feedback fra YS
Svar på helnordiske spørgsmål fra NFS og YS
Projektgruppen takker for den positive og imødekommende dialog vi har haft på mødet og vi er glade for, at YS og NFS også mener, at skatteproblemerne skal løses for dem, der arbejder på distancen over landegrænser, således, at lønmodtagere og virksomheder oplever færre problemer og mindre administrativt besvær.
YS og NFS adresserer tre overordnede problemområder
- Det sociale sikkerhedsnet
- Hjemmekontor
- Selskabsplanlægning for skat og arbejdsvilkår
Punkt 1 og 2 drejer sig om arbejdsvilkår og retten til sociale ydelser ved hybrid og distancearbejde og er uden for rapportens problemområde. Derfor er det ikke op til projektgruppen at besvare problemstillingerne.
Punkt 3 handler om risikoen for, at en virksomhed eller en arbejdstager kan udnytte de foreslåede regler til at blive lavere beskattet ved at lade sig registrere i et andet land. For nemheds skyld har vi medtages YS eksempel i svaret
YS eksempel på evt. udnyttelse af skattereglerne:
- ”Hvis en virksomhed ikke skal tage hensyn til, hvor medarbejderne har bopæl, og ikke skal etablere sig i samme land som de ansatte, kan virksomheden vælge kun at etablere sig i det land, hvor virksomheden får de bedste skattemæssige vilkår mhp. Dets selskabsbeskatning. En norsk IT-virksomhed, der har alle sine ansatte i Norge, kan fx vælge at etablere sin virksomhed i Sverige, for at opnå lavere selskabsbeskatning. Samtidig med at de beholder alle deres norske medarbejdere, men på hjemmekontorer.”
Svar til YS og NFS:
Ovenstående eksempel er ikke en risiko med det foreslåede set-up for løsninger i skatteanalysen.
For det første vil medarbejderne blive beskattede i bopælslandet, hvis arbejdet udelukkende udføres der. For det andet vil fordelingen af skat ske mellem arbejdslandet og bopælslandet efter samme princip som i dag, baseret på hvor arbejdet er udført.
Det nye i projektgruppens forslag er, at skatteprovenu mellem landene netop sker mellem landenes skattemyndigheder og ikke som i dag baseret på den enkelte medarbejderes selvangivelse. Dette vil reducere besvær og administration med at selvangive i to lande, og vil ligeledes reducere risikoen for fejl.
Vi ser ingen risiko for, at et selskab åbner op i det land, hvor, der er de bedste skattemæssige vilkår, jf. jeres eksempel, hvor et selskab åbner op i Sverige, men har sine medarbejdere arbejdende på distance fra Norge.
I dette tilfælde skulle selskabet anmode skattemyndigheden i Norge, om bekræftelse på, at det ikke er et skattemæssigt fast driftssted i Norge, hvilket den norske skattemyndighed ville afslå. Derfor bliver den aktivitet, som det svenske selskab udøver i Norge selskabsskattepligtigt efter de samme principper der gør sig gældende for norske selskaber og faste driftssteder.
Da selskabsskattesatsen i de nordiske lande kun varierer mellem 20-22 % så vil en evt. fortjeneste ved at prøve at indrette sig efter skatten meget lille.