Som beskrevet indeholder ovenstående konklusioner en række vigtige nuancer inden for de centrale problemområder. I afsnittene om de centrale problemområder nedenfor findes derfor anbefalinger til løsninger for de specifikke problemområder. Her vurderes det også, hvilke konsekvenser de enkelte anbefalinger vil få for de nordiske lande – bl.a. i form af ændrede skatteprovenu. Overordnet kan anbefalinger dog opsummeres med to generelle anbefalinger:
Forenkling af reglerne
Forenklingen skal gøre det forudsigeligt, hvor indkomst beskattes, og hvad den samlede skat bliver for borgere. Det skal samtidig sikre, at ingen grupper behandles skattemæssigt uretfærdigt sammenlignet med andre, der arbejder i og/eller bor i samme land.
Det anbefales, at al indkomst som udgangspunkt beskattes i arbejdsgiverlandet. Også selvom en del af arbejdet fx udføres fra et hjemmekontor. Det vil mindske usikkerheden og sikre medarbejderen mod skatteproblemer, hvis vedkommende pludselig skal arbejde mere hjemme, som tilfældet var i forbindelse med Covid 19-pandemien.
Skatteudligningen bør flyttes fra den enkelte til at blive varetaget mellem landene i henhold til en revideret trækaftale baseret på, hvor arbejdet er udført.
Fjern unødig administration
Virksomheder bør kun forholde sig til reglerne i et land, dvs. virksomhedens eget land. Det anbefales at forenkle reglerne, så der alene skal indberettes og indeholdes forskudsskat i arbejdsgiverlandet. Det vil mindske den administrative byrde for arbejdsgiverne. Samtidig vil landene stadig få den skat, de skal have via skatteudligningen mellem landene.
Det var formålet med den nordiske trækaftale, der trådte i kraft den 1. januar 1998, at der kun skulle indeholdes forskudsskat i et land. Til formålet er det udstedt såkaldte NT-blanketter. Blanketterne giver mulighed for, at en medarbejder og en arbejdsgiver hjemmehørende i forskellige lande kan anmode om, at al skat indeholdes enten i bopælslandet eller i arbejdslandet (ved arbejde i et andet nordisk land). Trækaftalen kunne i denne del udvides med en NT3-blanket til situationer, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i et andet nordisk land, end hvor medarbejderen er bosat og til også at dække indberetning, så det alene foregår i arbejdsgiverlandet.
En nordisk arbejdsgiver med en medarbejder med bopæl i et andet nordisk land kan via blanketten anmode om, at al skat skal indeholdes og indberettes i arbejdsgiverlandet. Når året er omme, afregnes eventuel skat til medarbejderens bopælsland fra arbejdsgiverlandet. Det ville forsimple administrationen for arbejdsgivere og sikre mod løbende dobbelt skatteindeholdelse. Samtidig vil det sikre, at arbejdsgiverlandet og bopælslandet får den korrekte skat.
Ovenstående kræver en oprustning af den nuværende administration af trækaftalen, da det i mange tilfælde tager alt for lang tid, inden selvangivelserne er lignet og skat overført. Til formålet kan det overvejes, at skattemyndighederne i Norden implementerer en fælles elektronisk kalender, som medarbejderen kan benytte for at registrere, i hvilket lande arbejdet er udført. Via arbejdsgiverindberetning har skattemyndighederne dermed i princippet de data – indkomstoplysninger m.m. – der er behov for ved ligningen.