PROBLEMOMRÅDE 1

Fast driftssted ved hjemmearbejde

Når en nordisk virksomhed vurderes at have fast driftssted i et andet nordisk land, har det økonomiske og administrative konsekvenser. Det kan bl.a. ske, fordi medarbejderen arbejder fra sin bopæl i et andet nordisk land.

Praksis for vurderingen er kompliceret og varierer fra land til land. Det skaber usikkerhed og gør det mindre attraktivt at ansætte medarbejdere fra andre nordiske lande og/eller at tillade hjemmearbejde for disse medarbejdere. Det begrænser med andre ord mobiliteten og mulighederne for de nordiske borgere.

Det anbefales at løse barrieren ved at bliver enige om klare betingelser for, hvornår arbejde i bopælslandet, skal vurderes medføre et skattemæssigt fast driftssted. Kriterierne bør være så objektive som muligt. Ønskes størst mulig mobilitet, bør de samtidig være så lempelige som muligt. For at give en ekstra sikkerhed for virksomhederne, bør det være muligt at få en hurtig, forsimplet og bindende forhåndsgodkendelse.

Eksempel

En medarbejder, der er bosat i Danmark, er ansat af en arbejdsgiver i Norge, men arbejder en del af tiden fra sin bopæl i Danmark.

Hvis den norske arbejdsgiver på grund af medarbejderens arbejde fra bopælen vurderes at have et skattemæssigt fast driftssted i Danmark, indebærer det blandt andet at:

Det norske selskab bliver begrænset skattepligtigt til Danmark og skal udarbejde en dansk selskabsskatteselvangivelse.
Der skal arbejdsgiverregistreres i Danmark for lønindberetning og indeholdelse af skat af medarbejderens norske lønindkomst.
Principperne for allokering af indkomst til det faste driftssted skal fastlægges.

Barrieren for mobilitet

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst

The OECD Model Tax Convention, a model for countries concluding bilateral tax conventions, plays a crucial role in removing tax related barriers to cross border trade and investment. It is the basis for negotiation and application of bilateral tax treaties between countries, designed to assist business while helping to prevent tax evasion and avoidance. The OECD Model also provides a means for settling on a uniform basis the most common problems that arise in the field of international double taxation. Jf OECD,

. Et fast driftssted foreligger i den sammenhæng, når et selskab udøver erhverv helt eller delvist gennem et fast forretningssted i et andet land.

Lovgivning og praksis omkring fast driftssted er omfattende og kompleks. Nedenfor er fokus derfor begrænset til betydningen af hjemmekontor i en nordisk kontekst.

Her ses en væsentlig variation i de enkelte landes praksis, hvilket let skaber usikkerhed og tvivl hos virksomhederne. Som det ses i eksemplet ovenfor, kan et fast driftssted samtidig medføre væsentlige konsekvenser for virksomheden.

Problematikken er således en barriere for hybrid- og distancearbejde i Norden, ligesom den tilsvarende problemstilling er identificeret på EU-niveau

Problematikken om fast driftssted er også identificeret som en barriere på EU-niveau, jf. the European Economic and Social committee’s encouragement to the Commission of 18 July 2022.

. EU har dog som udgangspunkt begrænset kompetence på skatteområdet. Den store usikkerhed kombineret med de mulige konsekvenser kan indebære, at arbejdsgivere vælger at indskrænke muligheden for distancearbejde for medarbejdere med bopæl i et andet nordisk land og evt. at potentielle medarbejdere derfor takker nej til arbejdet. Alternativt kan virksomheden påføre sig store udgifter ved at undersøge praksis og/eller registrere et fast driftssted.

Overordnet er Norge det land, som er mest striks med at lade et hjemmekontor statuere et skattemæssigt fast driftssted. Danmark og Sverige går i en lempeligere retning, hvor hjemmearbejde i en mindre udstrækning end tidligere statuerer et skattemæssigt fast driftssted. I Finland har praksis endnu ikke lige så tydeligt fastlagt grænsedragningen for, hvornår et hjemmekontor medfører et skattemæssigt fast driftssted. Forskellene landene imellem beskrives detaljeret sidst i afsnittet.

Barrierens omfang

Alle selskaber, der ansætter en medarbejder bosat i et andet nordisk land, som helt eller delvis udfører sit arbejde i bopælslandet, bør vurdere, om der etableres et fast driftssted i medarbejderens bopælsland eller ej. Problematikken er dermed en væsentlig barriere for virksomheder og distancearbejde på tværs af grænserne i Norden

Problematikken om fast driftssted er også identificeret som en barriere på EU-niveau, jf. the European Economic and Social Committee’s encouragement to the Commission of 18 July 2022.

Løsning

Det anbefales, at de nordiske lande fastslår fælles betingelser for, hvornår arbejde i bopælslandet, herunder fra et hjemmekontor, skal vurderes som et skattemæssigt fast driftssted. Det skal så vidt muligt ske i form af relativt objektive kriterier.

Reglerne bør være så lempelige som muligt, når arbejdet på distancen er drevet af medarbejderens eget ønske og ikke drevet af arbejdsgiverens forretningsmæssig interesse i medarbejderens bopælsland.

For at give arbejdsgiveren øget tryghed vil det være en fordel at give mulighed for hurtigt at indhente en forsimplet og bindende forhåndsgodkendelse. For at sikre, at forholdene ikke ændrer sig over tid, herunder den udenlandske arbejdsgivers forretningsmæssige interesser i medarbejderens bopælsland, kan en årlig fornyelse af forhåndsgodkendelsen påkræves.

Fordelene for borgere/virksomheder

For nordiske virksomheder vil det være lettere at vurdere, hvornår de kan tillade medarbejdere fra andre nordiske lande at arbejde på distancen. Det nedsætter risikoen for uventede omkostninger og mere administration. Det gør det samtidig mere attraktivt at ansætte borgere fra andre nordiske lande og samtidig tillade dem at arbejde fra hjemmet.

Den anbefalede løsning vil samtidig styrke mobiliteten for de nordiske arbejdstagere, der i højere grad vil have mulighed for at tage job i andre nordiske lande – også hvis de fx ønsker at udføre en del af arbejdet fra et hjemmekontor.

Konsekvenser for de nordiske lande

Det skattemæssige provenu, som er afledt af arbejdsdage udført af en enkelt medarbejder i et andet land, er yderst begrænset. Gennemføres den anbefalede løsning, vil det ikke få væsentlige konsekvenser for de enkelte landes skatteindtægter.

De nordiske skattemyndigheder vil opleve en mindre administrativ byrde i relation til henvendelse om vurdering af fast driftssted i forbindelse hjemmearbejde. Der skabes samtidig også overblik over omfanget af personer med arbejde fra bopælen.

Praksis for hjemmekontor og fast driftssted

Nedenfor beskrives de forskellige nordiske landes praksis i forhold til et hjemmekontors betydning for vurderingen af, om udenlandske virksomheder skal oprette et fast driftssted i det pågældende land.

Danmark

Den skatteretlige praksis for, hvornår et hjemmekontor statuerer et skattemæssigt fast driftssted for en udenlandsk arbejdsgivervirksomhed, er i Danmark primært skabt via bindende svar. Det er således de udenlandske virksomheders tvivl om, hvornår et skattemæssigt fast driftssted vil være statueret, som har givet anledning til størstedelen af den offentliggjorte praksis om hjemmekontor og fast driftssted. En gennemgang af samtlige afgørelser om fast driftssted fra 2019 – 2021 viser, at 75 % af de bindende svar vedrørte hjemmekontorer, hvilket illustrerer usikkerheden på området.

Når der ses på den seneste danske praksis om fast driftssted som hjemmekontor, inklusive SKM 2020.298.SKTST, er det en betingelse, at medarbejderens arbejde for virksomheden foregår løbende og er af længerevarende karakter. Derudover taler følgende forhold for, at et hjemmekontor udgør et fast forretningssted for virksomheden:

Medarbejderen har ikke anden fast arbejdsplads til rådighed, hvor arbejdet sædvanligvis udføres.
Virksomheden er indforstået med, at medarbejderen udfører en del af sit arbejde hjemmefra. Det kan fremgå direkte af ansættelseskontrakten eller være underforstået.
Medarbejderens arbejde fra hjemmekontoret opstår ikke tilfældigt og sporadisk, men er planlagt eller kan planlægges.
Den forretningsmæssige aktivitet, der udføres fra hjemmekontoret, udføres med fordel fra Danmark, hvorved arbejdsgiveren har en interesse i, at arbejdet udføres fra Danmark.

Sammenfatningsvis går den danske praksis i en lempeligere retning, dvs. det accepteres i højere grad, at hjemmearbejde ikke statuerer et fast driftssted i de tilfælde, hvor det er medarbejderen selv, der ønsker at arbejde fra sin bopæl af private årsager, og arbejdsgiverne ikke har en kommerciel interesse i, at medarbejderen arbejder i sit bopælsland.

Sverige

I Sverige udsendte den svenske skattemyndighed en erklæring den 13. maj 2022 (Dnr: 8-1677220), hvori Skatteverket redegør for dets holdning til spørgsmålet om, hvornår en medarbejders hjemmearbejde risikerer at skabe et fast driftssted for den udenlandske arbejdsgiver.

Denne erklæring afløser en tidligere erklæring fra 2015. I den nyere udgave lægger Skatteverket større vægt på, om der er krav fra virksomheden om, at medarbejderen arbejder hjemmefra, eller om hjemmearbejde skyldes andre årsager (fx private årsager). Dette forventes at medføre, at der oprettes et fast driftssted i færre situationer. Nedenfor ses to eksempler fra erklæringen, som viser situationer, hvor hjemmearbejde enten ikke skaber eller skaber en status som fast driftssted:

Alice bor i Lund og arbejder i København for en dansk arbejdsgiver (virksomhed A). Virksomhed A opererer kun på det danske marked. Når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra, har virksomhed A en politik, hvor medarbejderne skal overholde de frister, der gælder ifølge Øresundsaftalen. Ifølge Øresundsaftalen kan en svensk Øresundspendler arbejde højst halvdelen af arbejdstiden hjemmefra i hver tre-måneders periode og stadig kun blive beskattet i Danmark for hele lønnen. Dette gælder dog kun, hvis lønnen ikke belaster et fast driftssted, som virksomheden har i Sverige. Alice ønsker at reducere pendlingen og vil derfor arbejde hjemmefra to dage hver anden uge og tre dage hver anden uge.

Skatteverket mener, at hjemmearbejdet ikke medfører, at virksomhed A etablerer et fast driftssted i Sverige. Alices bolig anses ikke for at være til virksomhedens rådighed. Virksomheden har ikke krævet, at Alice skal arbejde hjemmefra, og virksomheden har heller ingen interesse i eller fordel af, at arbejdet udføres i Sverige.

Selv hvis Alice skulle ende med at arbejde hjemmefra op til fem dage om ugen, mener Skatteverket ikke, at det medfører, at virksomhed A etablerer et fast driftssted i Sverige. Dette gælder, så længe der ikke er noget krav fra virksomhed A om, at Alice skal arbejde hjemmefra. Det betyder dog, at Øresundsaftalen ikke længere finder anvendelse.

Frank arbejder for den danske virksomhed F. Virksomhed F er et rejsebureau, der sælger skiferier og solferier, primært til danske kunder. Under coronapandemien blev virksomheden nødt til at reducere deres lokaleareal i København. Virksomhed F har besluttet at beholde den mindre lokalestørrelse også efter pandemien og har bestemt, at de ansatte skal arbejde hjemmefra to dage om ugen efter en bestemt tidsplan for at tilpasse bemandingen til den nye lokation. Frank arbejder derfor hjemmefra to dage om ugen i sin bolig i Malmö. Frank sælger rejser til virksomhedens kunder, både som pakkerejser og individuelle løsninger.

Skatteverket mener, at virksomhed F etablerer et fast driftssted i Sverige. Franks arbejde i boligen skyldes et udtrykkeligt krav fra virksomheden, og boligen må derfor betragtes som værende til virksomhedens disposition. Det er virksomhedens kerneforretning, som Frank udfører, og ikke en forberedende eller støttende aktivitet.

Finland

I december 2022 er der ingen offentliggjort retspraksis om fjernarbejdes indflydelse på vurderingen af, om der foreligger et fast driftssted. Der er ikke en klar offentliggjort praksis på hvornår hjemmearbejde kan medføre et skattemæssigt fast driftssted i Finland eller ej. Der er efter rapportens skæringstidspunkt kommet en vejledning fra Finland.

Norge

De norske skattemyndigheder har i en udtalelse fra april 2022 fastslået, at brugen af hjemmekontor kan medføre et fast driftssted i Norge for det udenlandske selskab. Det gælder især, hvis virksomheden ikke stiller et andet kontor til rådighed for medarbejderen, og brugen af hjemmekontor er en fast ordning, som virksomheden har accepteret. Efter skattemyndighedernes opfattelse er det uden betydning, om brugen af hjemmekontor sker på medarbejderens ønske.