Hoved­konklusioner

Skatteområdet er komplekst, og de forskellige problemstillinger indeholder vigtige nuancer, som beskrives under de centrale problemstillinger senere i rapporten. Grundlæggende kan de eksisterende barrierer dog sammenfattes i to hovedkonklusioner:

Ved arbejde i et andet nordisk land, kan det være uforudsigeligt, hvilke registrerings- og indberetningsforpligtelser man får, hvor skatten skal afregnes, og hvad den endelige skat bliver.

Bl.a. lempes der forskelligt ved dobbeltbeskatning afhængig af, hvilken indkomsttype der er tale om. Se forklaring på de forskellige lempelsesmetoder sidst i afsnittet.

Lovgivningen er kompleks med mange særregler, som gør det svært at navigere og leder til uhensigtsmæssig skattemæssig behandling af bestemte grupper.

Virksomheder risikerer store administrative byrder, hvis medarbejdere fra et andet nordisk land arbejder hjemme – dette selvom registreringen ikke er afgørende for at landene får en andel af skatteprovenuet, da dette sker via borgerens selvangivelse og den nordiske trækaftale.

For medarbejderen kan det betyde, at en for stor andel af lønnen indeholdes til skat i løbet af året. Dette refunderes ved selvangivelsen, men forsinkelse kan være en likviditetsudfordring i løbet af året, ligesom ændringer i valutakurser kan skabe væsentlig usikkerhed.

I tilfælde, hvor en borger bliver skattepligtig i både arbejdsgiverlandet og bopælslandet, kan bopælslandet beskatte hele borgerens globale indkomst. Bopælslandet skal dog kompensere for den skat, der allerede er betalt i forbindelse med lønudbetalinger i arbejdsgiverlandet – her gives en såkaldt lempelse.

Afhængig af den enkeltes situation varierer det, hvilken lempelsesmetode bopælslandet anvender. Nogle lempes efter den såkaldte exemption-metode, hvor der ikke skal betales skat i bopælslandet af den lønindkomst, der er beskattet i arbejdslandet. Andre lempes efter den såkaldte credit-metode, hvor bopælslandet beskatter hele indkomsten, men giver et nedslag med det mindste af følgende to beløb: 1) Den betalte skat i arbejdslandet eller 2) den i bopælslandet beregnede skat af indkomsten i arbejdslandet.

For den enkelte har credit-metoden altså negative økonomiske konsekvenser, hvis bopælslandet har en højere skattesats end arbejdsgiverlandet. Med andre ord beskattes nogle borgere hårdere end andre, hvorfor mobiliteten for disse grupper svækkes.