Opsummerende viser analysen altså, at den nuværende skatteaftale og anden skattelovgivning medfører en række forskellige udfordringer for arbejdskraftens mobilitet. Kompleks lovgivning med mange nationale og bilaterale særregler på kryds og tværs gør det svært for virksomheder og borgere at navigere og gør, at bestemte grupper forfordeles skattemæssigt.
Alt i alt medfører ovenstående, at nordboere tøver med at tage arbejde i et andet nordisk land, mens virksomheder tøver med at ansætte medarbejdere, der er bosat i et andet nordisk land. Der er med andre ord tale om dårlige forudsætninger for at skabe et integreret arbejdsmarked med størst mulig mobilitet.
Borgere kan opleve udfordringer i forbindelse med beskatning af både løn, pension og udbetalinger i henhold til sociallovgivningen afhængig af den enkeltes situation. I bedste fald er der blot tale om administrative byrder. I værste fald er der tale om et (ofte uforudsigeligt) højere skattetryk, end hvis man havde boet og arbejdet i samme nordiske land.
Virksomheder oplever primært udfordringerne i forbindelse med krav om skattepligt til flere lande og/eller registrering og håndtering af lønudbetaling i flere lande for én og samme medarbejder. Dette kan have store administrative og økonomiske konsekvenser for den enkelte virksomhed, som gør det mindre attraktivt at ansætte en borger fra et andet nordisk land og/eller mindre attraktivt at tillade hybrid- og distancearbejde. Virksomhedernes udfordringer får dermed også konsekvenser for borgernes mobilitet og muligheder.
I det følgende præsenteres rapportens hovedkonklusioner og generelle anbefalinger. Herefter beskrives de fire centrale problemområder og vores anbefalinger i detaljen.