De nordiske lande ønsker, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. En naturlig del af den ambitiøse vision er et integreret nordisk arbejdsmarked for virksomheder og borgere. Her spiller den nordiske skatteaftale og administrationen heraf en afgørende rolle.
Covid 19-pandemien viste imidlertid, er der er åbenbare udfordringer med anvendelsen af den nordiske skatteaftale samt andre bilaterale aftaler og national lovgivning. Under pandemien risikerede medarbejdere med arbejdsplads på den anden side af en nordisk grænse at komme i skatteproblemer, hvis de fulgte rekommandationerne om at arbejde hjemme. Udfordringerne blev fremhævet af Grænsehindringsrådet, som ved flere lejligheder opfordrede de nordiske regeringer til at indføre undtagelser for dem, der ufrivilligt arbejdede hjemmefra under pandemien.
Mens pandemien er forbi, er ønskerne om at kunne arbejde hybrid eller på distancen kommet for at blive. I en undersøgelse foretaget af KPMG fremgår det, at næsten 90 % af 530 selskaber har eller overvejer at indføre en politik, der tillader arbejde på distancen. Muligheden er et ønske fra eksisterende medarbejdere og en betingelse for at kunne konkurrere om den globale – og i denne sammenhæng nordiske – talentmasse.
Det er dog ikke kun ved beskatning af lønudbetalinger i forbindelse med distancearbejde, at medarbejdere og virksomheder oplever problemer. Fx viser undersøgelser, at der kan opstå usikkerhed, højere beskatning og ekstra administration i forbindelse med ind- og udbetaling af pension samt i tilfælde, hvor en og samme arbejdsgiver skal registrere og forholde sig til beskatningsregler, beskatningstidspunkter og lønadministration i flere lande.
Hvis Norden skal udvikle sig til en vækstregion med et integreret arbejdsmarked med mobilitet for borgere og virksomheder, kræver det, at netop borgere og virksomheder i højere grad er i centrum, så lovgivning og administration bliver supporterende for deres muligheder. Dette er også noget, der løftes frem i en af de 11 rekommandationer, som forhenværende minister Jan-Erik Enestam præsenterede i sin strategiske analyse af det nordiske kriseberedskab – gennemført på opdrag af de nordiske samarbejdsministre i 2021.
De nordiske lande har i dag flere aftaler, der regulerer grænsearbejde og distancearbejde. Fælles for disse er, at de tager udgangspunkt i landenes behov for at sikre skattegrundlaget. I dette perspektiv er overenskomsterne velfungerende, men i praksis er det klart, at de ikke fremmer Norden som et integreret arbejdsmarked. Mobiliteten i Norden er truet, hvis ikke vi justerer eksisterende aftaler om beskatning, når vi bor i ét land og arbejder i et andet nordisk land. Der har dog manglet et fælles og verificeret vidensgrundlag for at diskutere og handle politisk på problemstillingerne på skatteområdet.
Derfor har Nordisk Ministerråd og Grænsehindringsrådet – i samarbejde med Nordisk Råd – i 2022 igangsat et projekt, der skal identificere de centrale problemstillinger og anbefale mulige løsninger. Formålet med denne rapport er således at give det bedst mulige grundlag for at kunne arbejde videre politisk og eliminere de aktuelle nordiske skatteproblemer relateret til hybrid- og distancearbejde.
I første omgang har KPMG og Resonans Nordic foretaget en analyse af området og udformet anbefalinger til løsninger på de centrale problemstillinger, som blev identificeret i analysen – primært baseret på desktopanalyse samt eksisterende viden og ekspertise hos KPMG’s eksperter.
Efterfølgende har projektgruppens rapport-udkast være fremlagt ved dialogmøder og høringer i alle nordiske landene. Formålet var her at få verificeret problemstillinger og løsningsforslag – som minimum af arbejdsgiver- og arbejdstagerforeninger.
Vi kan på den baggrund bekræfte, at rapporten støttes bredt af arbejdsgiverforeninger og fagforeninger i hele Norden. Beskrivelsen af problemstillingerne har sin rigtighed, og det er opfattelsen, at de foreslåede løsninger vil skabe forbedringer. Det har været vigtigt for os at aflevere en rapport, hvor de endelige beslutningstagere med henblik på ændring kan være sikre på, at løsningerne efterspørges bredt af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger i Norden.
Efter dialog- og høringsprocessen (december 2022 – april 2023) har projektgruppen revideret sit udkast til rapporten, så input fra dialogmøder og høringer nu indgår i denne endelige rapports appendiks. Rapporten er derfor et verificeret grundlag for den videre politiske diskussion om opdatering af den nordiske skatteaftale med fokus på problemstillinger vedrørende hybrid- og distancearbejde i Norden.
Vi har i denne rapport arbejdet med en skæringsdato for opdateringer i forhold til løbende ændringer af lovgivningen på skatteområdet i de nordiske lande. Skæringsdatoen er 1. december 2022, da vi i december begyndte vores dialogmøder og derfor ”låste” indholdet, så alle møder og høringer kunne ske med samme rapport.