PROBLEMOMRÅDE 2

Arbejdsgivere i et andet nordisk land risikerer i flere tilfælde at skulle indeholde skat og rapportere lønudbetalinger i flere lande for én og samme medarbejders lønindkomst. Det betyder, at virksomheder risikerer at skulle registrere sig som arbejdsgiver i det pågældende land, hvilket medfører en stor ekstra administrationsbyrde. Den ekstra administrationsbyrde kan gøre det mindre attraktivt at ansætte en medarbejder fra et andet nordisk land og lade vedkommende udføre distancearbejde. Barrieren begrænser dermed de nordiske borgeres mobilitet og muligheder og virksomhedernes kompetenceforsyning.

En medarbejder bosat i Sverige arbejder delvist i Sverige fra sin bopæl, men også i Danmark for sin danske (formelle) arbejdsgiver. Da Norge også indgår i medarbejdernes ansvarsområde, kræver arbejdet, at han delvis udfører arbejde ved koncernselskabet i Oslo. Koncernselskabet vurderes efter norsk lovgivning at være økonomiske arbejdsgivere.

Konklusion: Danske formelle arbejdsgivere skal udover arbejdsgiverforpligtelserne i Danmark, arbejdsgiverregistrere sig i Norge og Sverige, indeholde skat og rapportere lønindkomst i relation til den del af indkomsten, der vedrører arbejdet, der er fysisk udført i hhv. Norge og Sverige.

Arbejdsgivere i et andet nordisk land risikerer i flere tilfælde at skulle indeholde skat og rapportere lønudbetalinger i flere lande for én og samme medarbejder. Det kan virksomheden kun gøre, hvis den registrerer sig som arbejdsgiver i medarbejderes bopælsland, hvilket medfører en stor ekstra administrationsbyrde.

I Danmark indtræder arbejdsgiverforpligtelser for en virksomhed fra et andet nordisk land, hvis virksomheden vurderes at have fast driftssted i Danmark, jf. afsnit om fast driftssted ovenfor.

Sverige og Norge har imidlertid mere vidtgående lovgivning. Her får udenlandske virksomheder registreringspligt, lige så snart de ansætter en medarbejder med bopæl i Sverige/ Norge, og medarbejderen udfører en del af sit arbejde fra et hjemmekontor. I Finland skal en udenlandsk arbejdsgiver indberette løn til det finske indkomstregister på månedsbasis.

Sidst i afsnittet findes mere detaljerede beskrivelser af lovgivning og praksis i de enkelte nordiske lande.

Registreringsforpligtelsen udgør en hindring for en fleksibel virtuel arbejdsplads, hvor den fysiske tilstedeværelse på et kontor ikke er afgørende. Lovgivningen udgør også en alvorlig hindring for et integreret arbejdsmarked, idet nordiske arbejdsgivere kan fravælge at ansætte personer bosat i et andet nordisk land. Dette gælder især for mindre virksomheder, der ikke har en økonomi-/payroll-funktion eller ressourcer til at administrere de ekstra forpligtelser, hvor løn og goder skal opgøres efter udenlandsk lovgivning.

 

Da der ikke findes tal for, hvor mange ansatte, der arbejder på tværs, fra fx bopælen eller også er tilknyttet et koncernselskab i et andet nordisk land, er det svært at vurdere omfanget af barrieren.

 

Det anbefales, at der fremover kun skal indberettes og indeholdes forskudsskat i arbejdsgiverlandet, så arbejdsgivere ikke længere risikerer at skulle administrere flere landes lovgivning for den samme lønindkomst – herunder i relation til forskellige beskatningstidspunkter, skattemæssige værdier af goder, indberetningsforpligtelser indeholdelse af skat mv.

Det var netop formålet med den nordiske trækaftale, der trådte i kraft den 1. januar 1998, at der kun skulle indeholdes forskudsskat i et land. Til formålet er der udstedt to blanketter, NT1 og NT2. Blanketterne giver mulighed for, at en medarbejder og en arbejdsgiver hjemmehørende i forskellige lande  kan anmode om, at al skat indeholdes enten i bopælslandet eller i arbejdslandet (ved arbejde i et andet nordisk land).

Det foreslås, at trækaftalen suppleres  med implementeringen af en udvidet NT3-blanket til den situation, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i et andet nordisk land, end hvor medarbejderen er bosat. En nordisk arbejdsgiver med en medarbejder med bopæl i et andet nordisk land kan via en NT3-blanket anmode om, at al løn skal indberettes og al skat skal indeholdes i arbejdsgiverlandet. Når året er omme, afregnes eventuel skat til medarbejderens bopælsland. Det ville forsimple administrationen for arbejdsgivere og sikre, at der ikke sker en løbende dobbelt skatteindeholdelse. Samtidig vil det sikre, at arbejdsgiverlandet og bopælslandet får den korrekte skat. Med en godkendt NT3-blanket slipper arbejdsgiveren også for registrerings- og rapporteringsforpligtelser i medarbejderens bopælsland.   

Ovenstående kræver dog en oprustning af den nuværende administration af trækaftalen, da det i mange tilfælde tager alt for lang tid, inden selvangivelserne er lignet, skatten fordelt mellem landene og en evt. overskydende skat eller restskat for medarbejderen er beregnet. Til formålet kan det overvejes, at skattemyndighederne i Norden implementerer en fælles elektronisk kalender, som medarbejderen kan benytte til at registrere, hvilke lande arbejdet er udført i. Dermed har skattemyndighederne de data, der er behov for ved ligningen.

Det foreslås, at den samme proces anvendes i tilfælde, hvor en medarbejder er skattepligtig af sin lønindkomst i flere end to nordiske lande. Skattepligt i mere end to lande er ikke ualmindeligt, når en person arbejder i en nordisk funktion eller fx bor i Sverige ansat af en dansk arbejdsgiver (formelle arbejdsgiver), men udfører en del af sit arbejde i Norge for et koncernselskab (økonomisk arbejdsgiver). Når arbejdsgiveren indsender den foreslåede NT3-blanket, underrettes myndighederne i Norge og Sverige om, at løn bliver indberettet og kildeskat indeholdt på hele lønindkomsten i Danmark. Lønindkomsten fordeles efterfølgende til beskatning baseret på de indberettede oplysninger om medarbejderens arbejdsmønster via den elektroniske kalender.

Løsningsforslaget bør udover privatansatte også dække ansatte kunstnere og sportsfolk

Forslaget tager ikke højde for tilfælde, hvor betalingen går til et selskab oprettet af artisten, eller hvis betaling går til en agent. Fokus er på artister og sportsfolk, der er tilknyttet en privat aktør i et andet nordisk land som fx. en opera eller en fodboldklub.

samt offentligt ansatte.

For de nordiske virksomheder bliver det lettere og mere attraktivt at ansætte på tværs af Norden, fordi man ikke længere risikerer at skulle administrere to eller flere landes lovgivning for den samme lønindkomst – herunder i relation til forskellige beskatningstidspunkter, skattemæssige værdier af goder, indberetningsforpligtelser, indeholdelse af skat mv.

Den anbefalede løsning vil samtidig styrke mobiliteten for nordiske arbejdstagere, der i højere grad vil have mulighed for at tage job i andre nordiske lande (også hvis de fx ønsker at udføre en del af arbejdet fra et hjemmekontor).

I et nordisk perspektiv kan de nuværende registreringsforpligtelser ikke være begrundet i skatteprovenu i relation til medarbejdere, der arbejder fra bopælen eller i andre nordiske lande. Landene får nemlig den skat, de skal have i henhold til den nordiske skatteaftale, via medarbejderens selvangivelse og den nordiske trækaftale. Så længe en overskydende skat i arbejdsgiverlandet ikke udbetales inden evt. skyldig skat er afstemt med bopælslandet, sikres der samtidig mod skatteunddragelse. Den anbefalede løsning vil med andre ord ikke få konsekvenser for de enkelte landes skatteprovenu.

Hvis den nordiske trækaftale opdateres som beskrevet ovenfor, vil det administrativt lette myndighedernes arbejde i relation til medarbejdere, der arbejder på tværs af Norden.

Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte nordiske landes lovgivning og praksis i forhold til krav om registrering af lønudbetaling til medarbejdere med bopæl i det pågældende land.

Sverige implementerede fra og med 1. januar 2021 begrebet ”økonomisk arbejdsgiver” i svensk lovgivning. Lovgivningen er ikke problematisk i sig selv. På et område har den nye lovgivning dog fået vidtgående konsekvenser for nordiske arbejdsgivere.

Den problematiske del af den nye lovgivning indebærer, at udenlandske – herunder nordiske arbejdsgivere – der udbetaler løn til en medarbejder bosat i Sverige på månedsbasis, skal rapportere og indeholde skat i Sverige for lønindkomst for arbejde udført i Sverige, herunder fra et hjemmekontor. For at kunne håndhæve dette kræves det, at det danske, norske eller finske selskab registrerer sig som arbejdsgiver ved Skatteverket i Sverige. Løn og goder skal opgøres efter svensk lovgivning, baseret på hvor mange dage den pågældende arbejder i Sverige i den pågældende måned.

Norge har tilsvarende bestemmelser som Sverige. Det indebærer, at en udenlandsk virksomhed, der har en ansat, der delvis arbejder fra sit hjemmekontor i Norge, har pligt til at registrere sig i Norge og til at indberette løn og betale forskudsskat til skattemyndighederne i Norge. 

I dag har den udenlandske arbejdsgiver en rapporteringsforpligtelse i Finland i det tilfælde, der er ansatte med hjemmekontor i Finland.

I Danmark afhænger arbejdsgiverforpligtelserne af, hvorvidt den udenlandske arbejdsgiver har et skattemæssigt fast driftssted i Danmark – fx på grund af et hjemmekontor. Hvis der ikke statueres et skattemæssigt fast driftssted i Danmark, har den udenlandske arbejdsgiver ikke nogen forpligtelse til at rapportere eller indeholde skat af lønindkomsten. Medarbejderen skal dog fortsat selv – via sin selvangivelse – angive den del af lønindkomsten, der er skattepligtig til Danmark.