Resultater af spørgeskemaundersøgelsen

I denne del vil resultaterne af undersøgelsen blive beskrevet og gennemgået. Resultaterne relaterer sig i det store hele til fire temaer, og som kapitlet også er i disponeret ud fra:

I spørgeskemaundersøgelsen handler seks spørgsmål om, hvilken holdning respondenterne i al almindelighed har til det nordiske samarbejde i skolesammenhæng i dag.  I det første af disse bliver respondenterne bedt om at svare, hvordan de generelt forholder sig til, hvilken betydning det nordiske samarbejde har for dem. Svaret skal gives i form af en såkaldt ”slider” eller skyder, som man skal indstille på et tal mellem 0 og 100. Vælger man at stille skyderen på 0, så angiver man, at det nordiske samarbejde slet ingen betydning har.  Vælger man at stille skyderen på 50, så angiver man, at det nordiske samarbejde hverken har stor eller lille betydning, mens værdien 100 angiver, at det nordiske samarbejde har meget stor betydning for vedkommende. De fleste deltagere har indstillet skyderen på et tal mellem 50 og 100, og den gennemsnitlige værdi for alle ligger på 72. Dette må tolkes som en klar tilkendegivelse af, at et stort flertal af respondenterne mener, at det nordiske samarbejde har en forholdsvis stor betydning.

Det efterfølgende spørgsmål kan anses som en uddybning og opfølgning af dette spørgsmål, idet respondenterne her bliver bedt om at tage stilling til fire påstande angående undervisning af nordiske emner i folkeskolen ved at markere, om de er a) fuldstændig uenige, b) forholdsvis uenige, c) hverken enige eller uenige, d) forholdsvis enige eller e) fuldstændig enige i fire forskellige påstande.

Den første påstand vedrører nødvendigheden af at undervise i nordiske emner i grundskolen i dag.  976 (82,5 %) af respondenterne er fuldstændig enige eller forholdsvis enige i, at det er nødvendigt at undervise i de nordiske emner i grundskolen i dag. Påstand nummer to handler om, at nordiske indslag i skolearbejdet gør eleverne mere åbne for det nordiske samarbejde. 913 (77,2 %) af respondenterne var enige i denne påstand. Respondenterne var også enige i, at der undervises for lidt i nordiske emner i grundskolen, og at de nordiske emner bør prioriteres højere. I begge tilfælde svarer lige lidt over 800 respondenter (68 %), at de er forholdsvis eller fuldstændig enige i disse påstande.

Tabel 2. Holdninger til påstande om undervisningen af nordiske emner i grundskolen i dag.

Data indikerer, at et stort flertal af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har en positiv holdning til det nordiske og til undervisning af nordiske emner i grundskolen. Det skal dog påpeges, at når det gælder de to sidste påstande, så ser det ud til, at lidt flere hverken er uenige eller enige i disse påstande, og derfor ikke udtrykker et helt entydigt svar.

Hvor ovenstående spørgsmål alment omhandler nordiske emner i skolen, så vedrører det næste spørgsmål mere specifikt nabosprogsundervisning og undervisning af de skandinaviske sprog som fremmedsprog i Norden. Som i det foregående spørgsmål, bliver deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at forholde sig til fire påstande om nabosprogsundervisningen og markere, hvorvidt de er enige eller uenige i de fire påstande.

Den første påstand går ud på, hvorvidt undervisningen af de skandinaviske sprog er for lavt prioriteret i grundskolen.

Et markant flertal eller 814 (69,9 %) respondenter markerer, at de er enige eller forholdsvis enige i, at undervisningen af skandinaviske sprog prioriteres for lavt. Kun 182 (4,5 %) markerer, at de er fuldstændig uenige eller forholdsvis uenige i denne påstand. De resterende 197 (16,8 %) markerer, at de er hverken enige eller uenige i denne påstand.

Den anden påstand vedrører, hvorvidt det er vigtigt at undervise i de skandinaviske sprog i skolen for at gøre eleverne bedre til at forstå de nordiske sprog.

Et markant flertal eller 946 (80 %) af respondenterne er fuldstændig eller forholdsvis enig i denne påstand. Kun 135 (11,4 %) af respondenterne er fuldstændig uenige eller forholdsvis uenige i denne påstand. En mindre gruppe på 101 (8,5 %) markerer, at de hverken er uenige eller enige.

I den tredje påstand, bliver deltagerne spurgt om, hvorvidt de er enige eller uenige i, at undervisningen af skandinaviske sprog ikke hører hjemme i grundskolen.

Et stort flertal eller 1.001 (87,5 %) af respondenterne markerer, at de er fuldstændig eller forholdsvis uenige i denne påstand, men derimod mener, at undervisningen af de skandinaviske sprog hører hjemme i grundskolen. Kun få eller 71 (6,1 %) var enige i påstanden om, at undervisningen af de skandinaviske sprog ikke hører hjemme i grundskolen.

Den fjerde påstand omhandler, hvorvidt undervisningen i de skandinaviske sprog bør have sin egen plads på skoleskemaet.

Her fordeles svarene af det totale antal deltagere sig nogenlunde ens mellem de tre kategorier enig, uenig eller hverken enig eller uenig. Billedet ændrer sig drastisk, når der foretages en krydstabulering i forhold til de to grupper: 1) de 276 respondenter, der underviser i de skandinaviske sprog som fremmedsprog, og 2) de 890 respondenter, der underviser de skandinaviske sprog som modersmålslærere. I gruppe 1 er der procentvis et markant flertal eller 83 %, der er fuldstændig eller forholdsvis enig i, at i undervisningen i de skandinaviske sprog bør have sin egen plads på skoleskemaet. I gruppe 2 er der med 34,6 % en noget mindre tilslutning til denne påstand, hvorimod der er ligeså mange eller 39,7 %, der i denne gruppe markerer, at de er fuldstændig eller forholdsvis uenige, i at undervisningen i de skandinaviske sprog skal have sin egen plads på skoleskemaet.

Tabel 3. Holdninger til undervisningen af de skandinaviske sprog som nabosprog og som fremmedsprog.

De indsamlede data indikerer således, at et markant flertal er enige i, at det er vigtigt at undervise i de skandinaviske sprog i grundskolen og at undervisningen prioriteres lavt. Derimod ser det ud til at der er delte meninger om, hvorvidt undervisningen i de skandinaviske sprog skal have sin egen plads på skoleskemaet eller ej.

I et andet af spørgsmålene vedrørende holdninger til det nordiske bliver respondenterne bedt om at besvare, hvor meget de prioriterer undervisningen i de skandinaviske sprog. Af de indsamlede data fremgår det, at der er næsten lige mange, der prioriterer det rimelig meget eller rigtig meget, som respondenter, der prioriterer det meget lidt. Foretages der en krydstabulering mellem undersøgelsens to primære grupper 1) deltagere, der underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog, og 2) deltagere, der underviser de skandinaviske sprog som nabosprog, så viser det sig, at de respondenter, der underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog procentvis ser ud til at prioritere deres undervisning i de skandinaviske sprog noget mere end den anden gruppe, idet 93,2 % i denne gruppe mener, at de prioriterer deres undervisning i skandinaviske rimelig eller rigtig meget. Kun 6,8 % markerer, at de prioriterer den meget lidt. De respondenter, der underviser de skandinaviske sprog som nabosprog, markerer derimod, at de procentvis prioriterer undervisningen i de skandinaviske lige lidt og lige meget, da data angiver, at ca. 50 % mener, at de prioriterer undervisningen i de skandinaviske sprog meget lidt, mens ca. andre 50 % angiver, at de prioriterer undervisningen i skandinaviske sprog rimelig eller rigtig meget.

Figur 2. Prioriteringen undervisningen af de skandinaviske sprog.

I kølvandet på dette spørgsmål bliver deltagerne spurgt om, i hvor høj grad eleverne ud fra deltagernes synspunkt viser interesse for undervisningen af de skandinaviske sprog. 611 eller 51,6 % af respondenterne mener, at deres elever enten viser passende interesse eller er meget interesserede. Næsten lige så mange af respondenterne eller 573 eller 43,4 % mente derimod, at eleverne kun viser lidt eller ingen interesse for emnerne i undervisningen. En krydstabulering mellem de to primære grupper 1) deltagere, der underviser de skandinaviske sprog som nabosprog og 2) deltagere, der underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog, indikerer, at de elever, der undervises i skandinaviske sprog som fremmedsprog, ser ud til at være en anelse mere interesserede i undervisningen end de elever, som undervises i nabosprog.

Deltagerne bliver også spurgt om, hvorvidt de har ændret holdning til undervisningen af de skandinaviske sprog. 765 eller 64,6 % deltagere markerer, at de ikke mener, at de har ændret deres holdning, mens 418 eller 35,4 % angiver, at de har ændret deres holdning til undervisningen af de skandinaviske sprog.

De respondenter, som mener, at de har ændret holdning til undervisningen af nordiske emner og undervisning i de skandinaviske sprog, blev ansporet til at kort at beskrive, hvordan og hvorfor deres holdning har ændret sig. Af de 418 respondenter, der angav, at de havde ændret holdning til undervisningen af skandinaviske emner og sprog, var der 257 eller 61,5 % af denne gruppe respondenter, som havde skrevet en kort begrundelse for deres holdningsændring.  Der angives flere forhold, som har haft en indflydelse på, hvorfor respondenterne har ændret deres holdning.

De fleste svar peger på, at deres holdninger har ændret sig positivt i forhold til undervisning af nordiske emner i grundskolen. I 119 tilfælde mente respondenterne, at undervisningen i de skandinaviske sprog og nordiske emner er vigtigere i dag end tidligere. Således skriver én af respondenterne, at det er vigtigt, fordi arbejdet med de nordiske emner og de skandinaviske sprog ”i højere og højere grad positivt påvirker arbejdet med modersmålet”. En anden mener, at undervisningen i nordiske emner og i de skandinaviske sprog er i dag særlig vigtig, da ”forståelsen af nutiden indebærer et kendskab til historien. Det har vi i dag tabt, og det er nødvendigt at genvinde”. En anden skriver, at vedkommende selv i dag har oplevet ”vigtigheden af at kunne kommunikere på nordisk og gennem kommunikationen i et autentisk møde oplevet nysgerrighed på hinandens kulturer og dermed også oplevet at tolerancetærsklen bliver større”.

I 102 tilfælde nævnte respondenterne, at grunden til deres holdningsændring lå i, at de selv var blevet mere nordisk bevidste. Grunden til den øgede nordiske bevidsthed blev i mange tilfælde angivet at være et bedre personligt kendskab til de andre nordiske lande i forbindelse arbejde og rejser. Som et godt eksempel på dette skriver én af respondenterne (sandsynligvis fra Norge), at vedkommende har ”fået familie, som er bosat i Danmark. Derfor er jeg vidne til sprogbarrierer i samtale med dem. Det har øget min nysgerrighed om de sproglige og kulturelle udfordringer, der eksisterer i Norden.” Fire af respondenterne nævner specifikt, at de igennem det dansk-islandske samarbejdsprojekt om støtte til danskundervisningen i Island har arbejdet som rejselærere i Island. Det har på mange måder været en øjenåbner for dem og har gjort det tydeligt for dem, hvor meget mere vi har til fælles, end vi tror. Andre nævner, at deltagelsen i nordiske netværk har været med til at ændre deres holdning til det nordiske og til at undervise i de skandinaviske sprog.

En anden stor gruppe på lige omkring 100 respondenter angiver, at de har ændret holdning til det nordiske og undervisningen af de skandinaviske sprog på grund af en modstand mod at bruge engelsk i kommunikationen med folk fra de øvrige nordiske lande. En af respondenterne konstaterer fx, at vedkommende ”ser at flere og flere elever slet ikke forstår de andre nordiske sprog og derfor vælger mange elever at tale engelsk fra begyndelsen”.  Flere mener på lige fod med denne respondent, at engelsk er blevet et dominerende sprog, og derfor er det vigtigt at ændre dette ved bl.a. at prioritere undervisningen af nordiske emner og de skandinaviske sprog i skolen.

Indimellem er der at finde eksempler på en holdningsændring i mere negativ retning. Nogle få respondenter – særligt svenskere – nævner, at elevernes kundskaber i modersmålet er i forværring, så i stedet for at undervise i de skandinaviske sprog prioriterer vedkommende at undervise og dygtiggøre eleverne i modersmålet. Nogle få andre respondenter nævner, at elevernes dårlige læse- og skrivekundskaber gør det meget svært at arbejde med nabosprog. Endnu andre nævner, at i skolen er der mange med ikke-europæisk baggrund. Disse elever kan knapt udtrykke sig på modersmålet, og derfor er det utopisk at få dem til at arbejde med andre skandinaviske sprog.

Sluttelig er der 46 kommentarer, der viser, at respondenterne mener, at der hverken er plads eller tid til at prioritere undervisningen i nordiske emner og de skandinaviske sprog, da man skal nå så mange andre ting i undervisningen. Udover tidspresset er der også nogle, der mener, at generelle nedskæringer i skolesystemet er med til at nedprioritere undervisningen i nordiske og emner og i de skandinaviske sprog.

I spørgeskemaet er der seks spørgsmål, som handler om prioriteringer i undervisningen af nabosprog og de skandinaviske sprog som fremmedsprog.

I et andet spørgsmål bliver deltagerne bedt om at rangliste, hvilke af de fire færdigheder (skrive, tale, lytte og læse) de lægger mindst og mest vægt på i deres undervisning af skandinaviske sprog, hvor 1 svarer til mest og 4 svarer til mindst.

I det store hele indikerer data, at der arbejdes mindst med færdighedsområdet skrivning og mest med færdighedsområdet læsning, mens der arbejdes mindre med tale og lytning. Kigger man nærmere på tallene og opdeler dem efter, hvorvidt lærerne underviser i de skandinaviske sprog som nabosprog eller som fremmedsprog bliver billedet lidt mere nuanceret. Det viser sig nemlig, at de 890 lærere, der underviser i de skandinaviske sprog som nabosprog, procentuelt arbejder mest med lytning og læsning, idet 82,9 % af de adspurgte nabosprogslærere angiver, at de arbejder med læsning og 78,8 % angiver, at de arbejder med lytning. Billedet ændrer sig en smule, når der fokuseres på de 276 lærere, som underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog. Data indikerer at denne gruppe arbejder mere med lytning (54,9 %) og tale (63,6 %). I denne gruppe rangerer læsningen også ganske højt, idet 71 % angiver, at de lader eleverne læse meget.

Figur 3. Rangliste over de fire færdigheder i procenter.

Tabel 4. Rangliste over de fire færdigheder i tal.

I et opfølgende spørgsmål bliver deltagerne bedt om at tage stilling til fem påstande angående prioriteringer i deres undervisning i de skandinaviske sprog ved at markere, om de er enige eller uenige i påstandene.

Den første påstand går ud på, at undervisningen bygger mest på at læse litteratur på et andet skandinavisk sprog. Et lille flertal på 514 eller 42,4 % respondenter er uenige i denne påstand. 441 eller 37,28 % af respondenterne er derimod enige i denne påstand, mens 228 eller 19,32 % er hverken enige eller uenige.

Den anden påstand handler om brugen af sagprosatekster i undervisningen.  Lidt over halvdelen af respondenterne eller 602 (50,4 %) indikerer, at de er fuldstændig eller forholdsvis uenige i denne påstand. Lige godt en fjerdedel af respondenterne eller 301 (25,4 %) er forholdsvis eller fuldstændig enige i denne påstand, og et næsten lignende antal respondenter er hverken enige eller uenige i denne påstand.

I den tredje påstand bliver respondenterne bedt om at tage stilling til, hvorvidt eleverne lytter meget til talesprog på et eller flere af de skandinaviske sprog. Lige omkring halvdelen af deltagerne eller 586 (49,6 %) er forholdsvis eller fuldstændig enige i denne påstand, mens lige over en tredjedel eller 410 (34,7 %) er uenige i denne påstand. 187 respondenter eller 15,8 % angiver, at de er hverken enige eller uenige i denne påstand.

633 respondenter eller 53,5 % er enige i, at de fokuserer på at tale om sproglige forskelle indenfor det nordiske område, hvorimod knap en fjerdedel eller 285 (24,1 %) af respondenterne er uenige i denne påstand.

Sluttelig indikerer data, at der er næsten lige mange respondenter, der er enige (452 eller 38,2 %) og uenige (436 eller 36,9%) i den sidste påstand, som handler om, hvorvidt der i undervisningen i skandinaviske sprog fokuseres på de kulturelle forskelle i Norden. En fjerdedel af respondenterne eller 265 er hverken enige eller uenige i denne påstand. 

Tabel 5. Oversigt over, hvilke prioriteringer deltagerne har i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog.

Det er svært at lave entydige konklusioner ud fra ovenstående data. Tallene indikerer dog, at flertallet af de lærere, der underviser i de skandinaviske sprog i de nordiske lande, bruger mange forskellige former for tekster i deres undervisning og ikke kun enten skønlitteratur eller sagprosa. Ligeledes er det tydeligt, at mange af respondenterne lader eleverne lytte til talesprog på andre skandinaviske sprog, og det ser ud til at respondenterne i rimelig høj grad fokuserer på at undervise i sproglige forskelle indenfor det nordiske område. I det næste kapitel vil vi kigge nærmere på brugen af undervisningsmidler i undervisningen af de skandinaviske sprog. 

Tre spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen vedrører deltagernes brug af undervisningsmidler i undervisningen af skandinaviske sprog. I det første spørgsmål angives en liste over otte forskellige typer undervisningsmidler. Deltagerne skal så vurdere og markere, om de bruger de pågældende typer af undervisningsmidler ofte eller næsten altid, en del, meget lidt eller aldrig. I et andet spørgsmål bliver deltagerne spurgt, om de bruger ressourcer fra internettet. Hvis der svares ja, bliver deltagerne opfordret til at oplyse, hvilke ressourcer de bruger. Et sidste spørgsmål handler om hvorvidt deltagerne har brugt materialer fra webportalen ”Norden i skolen”. Hvis det er tilfældet, bliver det bedt om at oplyse hvilke materialer.

De indsamlede data indikerer, at et forholdsvis stort flertal af respondenterne eller 848 (76,2 %) næsten altid eller i meget høj grad bruger video og film i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog. Lige godt halvdelen af respondenterne eller 643 (54,4 %) markerer, at de næsten altid eller i høj grad bruger fagportaler eller digitale læremidler i undervisningen af de skandinaviske sprog. Ligeledes indikerer data, at der i undervisningen bruges en del litteratur/fiktion, idet lige knap halvdelen af respondenterne eller 576 (48,7 %) hævder, at de næsten altid eller i høj grad bruger litteratur i undervisningen af de skandinaviske sprog. Derimod er der et flertal af respondenterne eller 731 (61,8 %), der angiver, at de kun meget lidt eller aldrig bruger undervisningsbøger, der er specielt udarbejdet til undervisningen i de skandinaviske sprog. Det samme gælder for brugen af arbejdshæfter udarbejdet til brug i undervisningen i de skandinaviske sprog, idet 809 (68,4 %) af respondenterne markerer, at de kun lidt eller aldrig bruger arbejdshæfter.

Når det gælder brugen af sagprosa fx nyheder, features osv. i undervisningen af de skandinaviske sprog, så peger data på, at denne type undervisningsmateriale ikke bruges i særlig høj grad, da kun 472 eller 40 % af respondenterne tilkendegiver, at de ofte eller i høj grad bruger denne teksttype i undervisningen. Data indikerer ligeledes, at lige lidt under en tredjedel af respondenterne eller 337 (28,5 %) markerer, at de ofte eller i høj grad bruger poesi og/eller dramatik i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog. 281 (23,7 %) af respondenterne angiver, at de bruger kulturelle artefakter i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog.

Tabel 6. Oversigt over hvilke undervisningsmidler deltagerne bruger i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog.

Data giver os således et samlet billede af, at de audiovisuelle medier - her repræsenteret af video og/eller film – sammen med diverse fagportaler og digitale læremidler i væsentlig grad bruges i undervisningen af de skandinaviske sprog. Derudover indikerer data også, at litteratur og fiktion har en rimelig stor plads i undervisningen. Derimod ser det ud til at færre bruger nyheder, features og andre sagprosatekster i undervisningen og kun forholdsvis få bruger poesi, dramatik og kulturelle artefakter.

Billedet bliver mere en del mere nuanceret, når man sammenligner svarene mellem den gruppe på 276 respondenter, som underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog, og de 890 respondenter, som underviser de skandinaviske sprog som nabosprog i forbindelse med modersmålsundervisningen. Data indikerer, at de respondenter, der underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog i langt højere grad bruger undervisningsbøger, der er specielt udarbejdet til denne form for undervisning, idet 69,1 % af respondenterne i denne gruppe angiver, at de enten altid eller i høj grad bruger undervisningsbøger af denne type. Derimod angiver hele 74 % af de respondenter, som underviser de skandinaviske sprog som nabosprog, at de aldrig eller kun lidt bruger undervisningsbøger. Billedet er nogenlunde det samme, når deltagerne bliver spurgt om brugen af særlige arbejdshæfter udarbejdet til brug i undervisningen. Her angiver lidt over halvdelen eller 56,4 % af de respondenter, der underviser i skandinaviske sprog som fremmedsprog, at de ofte eller næsten altid bruger særlige arbejdshæfter. Derimod markerer 78,6 % af de respondenter, der underviser de skandinaviske sprog som nabosprog, at de aldrig eller kun meget sjældent bruger arbejdshæfter.

Data indikerer ligeledes, at de respondenter, der underviser i de skandinaviske sprog som modersmål, tilsyneladende lader eleverne læse en del litteratur og fiktion, idet 2/3 eller 58,9 % af respondenterne i denne gruppe angiver, at de næsten altid og nogenlunde ofte bruger litteratur/fiktion i undervisningen. Derimod angiver 72 % af de respondenter, der underviser de skandinaviske sprog fremmedsprog, at de aldrig eller kun i meget lille grad bruger litteratur/fiktion i undervisningen. I begge af de ovennævnte grupper ser det ud til, at der kun er lidt forskel på, hvordan respondenterne bruger faktionstekster, idet respondenterne i de to grupper antyder, at lidt over halvdelen aldrig eller kun sjældent bruger sagprosatekster.

Når det drejer sig om brug af fagportaler og digitale læremidler, så peger data på, at den gruppe af respondenter, der underviser i de skandinaviske sprog som fremmedsprog i langt højere grad bruger disse medier i deres undervisning, idet 76,3 % i denne gruppe markerer, at de næsten altid eller nogenlunde ofte bruger disse medier. Kun godt halvdelen eller 54 % af respondenterne, der underviser i de skandinaviske sprog som nabosprog markerer, at de næsten altid eller nogenlunde ofte bruger disse medier.

Et andet spørgsmål vedrørende undervisningsmidler handler om brug af internetressourcer. Et overvejende flertal på 1.048 respondenter eller 88,6 % af alle respondenterne angiver, at de bruger ressourcer fra internettet. De respondenter, der erklærer, at de bruger internetressourcer bliver i et opfølgende spørgsmål bedt om at oplyse, hvilke ressourcer de bruger. Mange af respondenterne henviser til følgende websteder:

I det sidste spørgsmål vedrørende undervisningsmidler bliver deltagerne spurgt om, hvorvidt de har brugt materialer fra websitet ”Norden i Skolen”. Data tilkendegiver, at lige omkring en tredjedel eller 409 (48,6 %) angiver, at de har brugt materialer fra websitet, og at 742 (62,6 %) hævder, at de ikke brugt materialer fra websitet. I et opfølgende spørgsmål bliver de 409, som siger, at de har brugt materialer fra websitet bedt om at angive, hvilke materialer de har brugt. Data tilkendegiver, at respondenterne for det meste har brugt 1) de tilgængelige videoer/film, 2) undervisningsmaterialer knyttet til SKAM, 3) diverse lytteøvelser og 4) fakta information. Enkelte respondenter angiver særligt dokumentarserien om de nordisk sprog og udvekslingsdelen, hvor det fx er muligt at finde en venskabsklasse i de øvrige nordiske lande.

Opsamlende kan man sige, at de indsamlede data tilkendegiver, at forholdsvis mange af respondenterne bruger audiovisuelle medier og fagportaler i deres undervisning. Sagprosatekster bruges kun i mindre grad, og det samme kan siges om poesi og dramatik. Data indikerer også, at de respondenter, der underviser i nabosprog, i forholdsvis høj grad bruger litteratur og fiktionstekster, mens de respondenter, der underviser i de skandinaviske sprog, kun i mindre grad bruger fiktionstekster.

I skemaundersøgelsen er der seks spørgsmål, som omhandler nordisk samarbejde på skoleniveau. I det første spørgsmål undersøges det, hvorvidt deltagerne har indgået et samarbejde med lærere fra et eller flere af de andre nordiske lande. I det andet spørgsmål bliver deltagerne spurgt, om de har modtaget praktikanter fra de nordiske lande. Spørgsmål tre og fire vedrører samarbejde mellem skoler og deltagelse i samnordiske projekter. Spørgsmål fem og seks vedrører efteruddannelsesaktiviteter.

Når det drejer sig om samarbejde med lærere fra et eller flere nordiske lande, så er der 894 eller 75,6 % af respondenterne, som markerer, at de ikke har indgået i noget samarbejde med lærere fra de andre nordiske lande. Et mindretal på 289 eller 24,4 % markerer, at de har indgået et samarbejde med lærere i de andre nordiske lande. I et opfølgende spørgsmål til de 289 lærere, som har haft et samarbejde med andre nordiske lærere, bliver de spurgt om, hvilken type samarbejde, der var tale om. En del af respondenterne nævner venskabsklasser, andre nævner udviklings- og udvekslingsarbejde i kølvandet på arrangementer på Schæffergården, Lysebu og Hanaholmen. Endnu andre nævner besøgsprogrammer støttet af Nordplus Junior, Comenius og Erasmus+ programmer. Enkelte nævner specifikt klasseudveksling og skolebesøg. Nogle få nævner samarbejde via e-Twining.

Kun meget få eller 86 (7,2 %) af respondenterne angiver, at de har modtaget praktikanter fra de nordiske lande. Et lignende billede tegner sig, når deltagerne bliver spurgt om, hvorvidt deres skole eller de selv har eller har haft kontakt til en partnerskole i et af de øvrige lande, idet 167 eller 14,1 % af respondenterne eller deres skoler ser ud til at have kontakt med en eller flere partnerskoler i de nordiske lande.

Deltagerne blev desuden spurgt, om de har deltaget eller deltager i samnordiske projekter. 812 eller 68,6 % af respondenterne angiver, at de aldrig har deltaget i samnordiske projekter. 371 eller 31,4 % af respondenterne markerer, at de har deltaget i samnordiske projekter.  Data indikerer desuden, at blandt de 371, som har deltaget i samnordiske projekter, er det mest almindelige at deltage i klasserejser og/eller udvekslingsprojekter med klasseudveksling, idet 226 eller 61 % af denne gruppe har sat kryds ved disse muligheder. Færre eller 75 (6,4 %) nævner tandemlæring. 156 af de 371 respondenter, der angiver, at de har deltaget i samnordiske projekter, nævner andre former for samnordiske projekter.  De fleste af disse involverer lærerudveksling til et andet nordisk land eller nordiske lærermøder rundt om i Norden. Enkelte nævner en fællesnordisk lejrskole og brevskrivning/online-samtaler med elever og lærere i Norden. Nogle få af respondenterne nævner desuden samarbejdsprojekter med offentlige og private virksomheder i de andre nordiske lande.

Figur 4. Resultater vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne har deltaget eller deltager i samnordiske projekter.

Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev også spurgt om, hvorvidt de har deltaget i et nordisk efteruddannelseskursus. Et flertal eller 962 (81,3 %) angiver, at de ikke har deltaget i et nordisk efteruddannelseskursus og 221 (18,7 %) angiver, at de har deltaget i et nordisk efteruddannelseskursus.

De respondenter, som siger, at de har deltaget i et efteruddannelseskursus, bliver i et opfølgende spørgsmål bedt om at angive hvilke(n) kursustype(r), de har deltaget i. 105 respondenter i denne gruppe eller 48 % af respondenterne i gruppen angiver, at de har deltaget i efteruddannelseskursus afholdt på Schæffergården i København. Mange eller 72 (33 %) af de 221 nævner efteruddannelseskursus på Hanaholmen i Finland og 39 respondenter (18 %) i denne gruppe nævner efteruddannelseskursus afholdt på Lysebu i Oslo. Næsten lige mange respondenter nævner efteruddannelseskursus afholdt på Voksenåsen i Oslo og efteruddannelse via projektet Sprogpiloter eller henholdsvis 33 (15 %) og 31 (14 %). 61 eller 28 % af respondenterne i denne gruppe angiver andre kursustyper fx kurser arrangeret og afholdt af Svenska Instituttet, efteruddannelseskurser på Uppsala universitet, Dansklærerforeningen, den svenske og finske Kulturfond og diverse sommerkurser.

Figur 5. Oversigt over brug og valg af efteruddannelsessteder.

I det sidste spørgsmål vedrørende nordisk samarbejde på skoleniveau bliver deltagerne spurgt, om de ser et behov for mere efteruddannelse, som handler specifikt om nabosprogsundervisning eller undervisning af de skandinaviske sprog som fremmedsprog i Norden. Et stor flertal eller 938 svarende til 79,3 % svarer bekræftende på dette spørgsmål, men 245 eller 20,7 % svare nej til spørgsmålet.

Opsamlende kan man konstatere, at data indikerer, at et flertal af respondenterne hverken har deltaget eller deltager i et lærersamarbejde i nordisk sammenhæng eller et samnordiske projekt. Ligeledes er der også kun forholdsvis få af respondenterne, som har deltaget i et nordisk efteruddannelseskursus. De respondenter, der har deltaget eller deltager i samnordiske projekter, har for det meste deltaget i klasserejser og udvekslingsprojekter. Kun meget få har kontakt med en partnerskole i et eller flere af de nordiske lande og næsten ingen har modtaget praktikanter fra de nordiske lande.