Der er i løbet af de sidste 10-15 år blevet foretaget forskellige undersøgelser om nabosprogsundervisningen i Norden. Næsten alle disse fokuserer først og fremmest på elevernes udbytte af undervisningen, hvor meget eleverne har fået ud af undervisningen, og hvordan de har benyttet deres nabosproglige kompetencer. Det er naturligvis vigtigt at vide, om brugerne, dvs. eleverne, har fået noget ud af den undervisning, de har modtaget. Derimod foreligger der næsten ingen eller kun få eksplicitte undersøgelser om, hvordan lærerne underviser i de skandinaviske sprog, enten som nabosprog eller som fremmedsprog.
Ideen til at undersøge denne side af sagen blev først formuleret i 2017 på et møde i styregruppen for Nordisk netværk for Nabosprogsdidaktik. Præliminært gik man ud fra, at det ville være lettest og mest oplagt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Ideen blev først positivt modtaget, men på grund af andre prioriteringer blev tanken igen delvis skrinlagt. Så oprandt årene med COVID, og ideen blev atter genoptaget og diskuteret yderligere. Det var dog klart, at det ikke ville være muligt at gennemføre et projekt af denne karakter under COVID-epidemien.
I efteråret 2021 vendte undertegnede tilbage til ideen og skrev en præambel, hvoraf det fremgik, at formålet med et projekt af denne art ville være at undersøge, om de sidste års mange didaktiske og innovative tiltag, mange gange initieret af Nordisk Ministerråd, har haft en indflydelse på nabosprogs- og fremmedsprogsundervisningen i de skandinaviske sprog i udskolingen i grundskolen.
I foråret 2022 blev der ansøgt om og tildelt økonomisk støtte til projektet, som går ud på at lave en større undersøgelse opdelt i tre faser.
Den første fase af undersøgelsen former sig som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Den blev gennemført i løbet af foråret 2023.
Den anden fase former sig som en kvalitativ interviewundersøgelse. Denne fase blev gennemført i foråret 2024. Formålet med denne del af undersøgelsen er at kontrollere og uddybe de vigtigste resultater af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Ét af udgangspunkterne for interviewundersøgelsen er derfor at undersøge og få uddybet, hvad lærerne mener er årsagen er til den diskrepans, som ser ud til at eksistere mellem lærernes holdning og undervisningspraksis. Et andet vigtigt punkt er at få uddybet, hvilke vilkår lærerne arbejder under i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog som nabo- eller fremmedsprog.
Den tredje og sidste fase af undersøgelsen former sig som en analyse og diskussion af de indhentede data med det formål at fremanalysere, hvad der er typisk for skolerne, og hvilke særlige tiltag skolerne/lærerne gør og eventuelt kan gøre for at fremme den nordiske forståelse i undervisningen.
Den følgende tekst er disponeret således, at der først er en indledning, som handler om baggrunden for undervisningen af de skandinaviske sprog i Nordens skoler, en beskrivelse af eksempler på tidligere undersøgelser om nabosprogspædagogik, en gennemgang af de vigtigste fagbegreber, som bruges i teksten og præsentation af de hovedspørgsmål, som undersøgelsen fokuserer på. Derefter er der et kapitel, hvor der gøres rede for spørgeskemaundersøgelsen og dens resultater. Her gøres der rede for spørgeskemaundersøgelsens opbygning og metode og ligeledes er der at finde en beskrivelse af respondenterne. Hoveddelen i dette kapitel handler om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, og kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Herefter følger et kapitel, hvor der gøres rede for interviewundersøgelsen og dens resultater. Der gøres på traditionel vis rede for metode og informanter. Hoveddelen i dette kapitel er en gennemgang af resultaterne af interviewundersøgelsen. Sluttelig er der et tredje kapitel, som er udformet som en analyse, diskussion og perspektivering af de fundne resultater. Til slut i teksten er der så en opsamlende konklusion.
Dataindsamlingen er sket med hjælp fra Pål Lundberg, førstelektor ved OsloMet og Nils Larsson, adjunkt fil. lic. ved Stockholms Universitet.
Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd. Uden den støtte ville projektet aldrig have kunnet realiseres.
Reykjavik 15. august 2024