Kapitel 1: Om spørgeskema­undersøgelsen

Den nærværende spørgeskemaundersøgelse er blevet initieret ud fra et ønske om at nærmere beskrive den didaktik, der bruges i undervisningen af de skandinaviske sprog i Norden. Undersøgelsen retter sig ikke mod brugerne af nabosprog, som de nævnte undersøgelser, men derimod lærerne, der underviser i de skandinaviske sprog som nabosprog eller som fremmedsprog.  Den tager udgangspunkt i de tre nævnte forskningsspørgsmål:

Det skal tilføjes, at den herværende undersøgelse indgår i et større studie, som også involverer kvalitative undersøgelser blandt respondenterne.

Undersøgelsen har et eksplorativt sigte og bruger kvantitative data, indsamlet i form at et digitalt spørgeskema. Data foreligger for det meste i form af tal eller andre former for mængdebeskrivelser (Wrench et al., 2018). Intentionen har været, at undersøgelsen skal afdække, hvorledes lærere underviser i de skandinaviske sprog i udskolingen i hele Norden. Udvælgelsen af informanter har været tilfældig, og også underlagt de begrænsninger, der sættes på grund af regler om privacy m.m. (Dal et al., 2007).

Efter mange overvejelser blev det besluttet at distribuere spørgeskemaet via

Spørgeskemaet består af 6 dele fordelt over i alt 37 spørgsmål.

I den første del bliver deltagerne adspurgt alment om deres holdninger til nordisk samarbejde, undervisning af nordiske emner og nabosprogsundervisning i grundskolen i dag. Den anden del af undersøgelsen handler om undervisningspraksis, og hvordan deltagerne underviser i nabosprog eller i et af de skandinaviske sprog som fremmedsprog. I den tredje del bliver deltagerne adspurgt om de har deltaget i nordisk samarbejde i undervisningssammenhæng. Den fjerde del handler om efteruddannelse i forbindelse med nabosprogsundervisning og undervisning af de skandinaviske sprog som fremmedsprog. I den femte og sjettedel af undersøgelsen spørges der om deltagernes uddannelse og personlige baggrund.

Udarbejdelsen af spørgeskemaet startede i oktober 2022 og blev i december pilottestet af en gruppe bestående af 23 lærere fra alle de nordiske lande. Deltagernes kommentarer og forslag blev drøftet og vurderet i løbet af januar 2023. I midten af februar 2023 blev det opdaterede spørgeskema forelagt og diskuteret på et møde i styregruppen i det nordiske netværk for nabosprogsdidaktik. Ingen i styregruppen havde yderligere kommentarer til spørgeskemaet.

I januar og februar blev der også arbejdet på at finde de bedste metoder til at distribuere spørgeskemaet blandt lærerne i de nordiske lande.

Spørgeskemaet blev åbnet og distribueret og sendt i æteren den 2. marts og atter lukket den 1. juni 2023. I løbet af denne periode blev spørgeskemaet genudsendt 10 gange, udover at der også blev rykket for svar fra deltagerne yderlige 8 gange.

Spørgeskemaet blev udarbejdet på dansk, svensk, norsk, finsk og islandsk.

Der var i alt 1.252 respondenter der svarede på undersøgelsen, men 69 af disse besvarede kun knap halvdelen af de forelagte spørgsmål, så deres bidrag må anses for at være ugyldige og er derfor ikke inkluderet i analysen af de endelige data. Det endelige antal respondenter i undersøgelsen var således 1.183.  Af disse var 962 eller 81,3 % kvinder og 221 eller 18,7 % var mænd.

Fordelingen af respondenterne blandt de nordiske lande er som følger:

Tabel 1. Fordeling af deltagerne blandt de nordiske lande

Spørgeskemaundersøgelsen retter sig primært mod to grupper af lærere: 1) de lærere, som underviser i de skandinaviske sprog som nabosprog i modersmålsundervisningen og 2) de lærere, som underviser i de skandinaviske sprog som fremmedsprog. I starten af spørgeskemaet bliver respondenterne derfor spurgt om, hvilken gruppe de selv anser at tilhøre. 890 eller 75,4 % af respondenterne markerer, at de underviser i de skandinaviske sprog som nabosprog i modersmålsundervisningen. 276 eller 23,3 % af respondenterne oplyser derimod, at de underviser i de skandinaviske sprog som fremmedsprog.

De fleste respondenter eller 419 (35,4 %) tilhører aldersgruppen mellem 45 til 54 år. En lidt mindre gruppe på 335 (28,3 %) respondenter er 55 år eller ældre, mens 429 (36,3) af deltagerne angiver, at de er 44 år eller yngre. Disse tal viser, at der er en nogenlunde jævn aldersfordeling blandt respondenterne.

De fleste respondenter 531 eller 44,9 % arbejder og bor i en provinsby, mens ca. en tredjedel eller 354 eller 29,9 % af respondenterne angiver, at de bor i en mindre by eller på landet. En fjerdedel dvs. 299 af respondenterne eller 25,2 % angiver, at de arbejder og bor i én af de nordiske hovedstæder.

De fleste respondenter eller ca. 95 % angiver, at de underviser i 7., 8. og 9. klassetrin i grundskolen eller tilsvarende alderstrin. Ganske få respondenter underviser på de lavere skoletrin, mens andre respondenter angiver, at de underviser på et højere skoletrin dvs. det første år på ungdomsuddannelserne eller på 10. klassetrin.

Når det gælder respondenternes anciennitet, så viser svarene, at kun få eller 77 (6,5 %) af respondenterne har 1 til 4 års erfaring, og at 165 (14 %) har mere end 31 års undervisningserfaring. De fleste eller lige godt en tredjedel af respondenterne eller 376 har 11 til 20 års undervisningserfaring.

Figur 1. Deltagernes anciennitet

Data viser således, at de fleste respondenter har rimelig lang undervisningserfaring og kun forholdsvis få deltagere har under 5 års undervisningserfaring.