Konklusioner

Hovedkonklusionerne i dette studie er, at Norden og de skandinaviske sprog ser ud til være en integreret del af lærernes bevidsthed blandt modersmålslærerne og de lærere, der underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog i udskolingen i grundskolen. Det betyder dog ikke, at lærerne automatisk bruger ekstra megen tid på undervisningen i de skandinaviske sprog. Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at undervisningen i de skandinaviske sprog som nabosprog er meget forskellig fra skole til skole, både hvad angår tid og indhold. Grunden til denne mangel på harmonisering skyldes uden tvivl, at læseplanerne ikke præcist angiver, hvor mange undervisningstimer det forventes, der minimalt bruges på nabosprogsundervisningen. Indholdsbeskrivelsen af faget er også forholdsvis fragmentarisk. Anderledes ser det ud i forbindelse med undervisningen af de skandinaviske sprog som fremmedsprog. De læseplaner, som undervisningen af de skandinaviske sprog som fremmedsprog bygger på, er langt mere fyldige og præcise. Derimod er timetallet de sidste ti år for denne undervisning generelt blevet beskåret, ikke mindst i Island, hvor danskundervisningen på ungdomsuddannelserne er blevet skåret til omkring af en fjerdedel af, hvad det var tidligere. Dette faktum har og vil efterhånden også få en betydning for undervisningen i udskolingen i grundskolen.

Af studiet fremgår det også, at undervisningen af de skandinaviske sprog som nabosprog og fremmedsprog til en vis grad benytter sig af undervisningsdesigns, der på én gang er meget forskellige, men også ligner hinanden. Resultaterne tilkendegiver, at det eventuelt ville være befordrende for både nabosprogsundervisningen og fremmedsprogsundervisningen at støtte til de undervisningsdesigns- og ideer, der i dag bruges på begge fagfelter. Således kunne nabosprogsundervisningen med fordel satse mere på også at inddrage faktionstekster i undervisningen. Omvendt kunne det være befordrende for undervisningen af de skandinaviske sprog at inddrage flere fiktionstekster. I begge fagfelter støtter lærerne sig Dictogloss, som ser ud til at fungere som en motiverende og interessant aktivitet i både nabosprogs- og fremmedsprogsundervisningen. Ligeledes nævnes det, at kooperative læringsstrukturer med fordel kan implementeres i begge fagfelter og flere informanter fra begge fagfelter nævner, at de med succes har brugt dette undervisningsdesign. Blandt dem, der underviser de skandinaviske sprog som fremmedsprog, er der en del der siger, at de støtter sig til taskbaseret sprogindlæring. Også dette undervisningsdesign ville med fordel kunne bruges i nabosprogsundervisningen, ikke mindst de opgaver, der kan kategoriseres som problemløsninger, beslutningstagen og meningsudveksling.

Konklusionen er med andre ord, at det uden tvivl kunne gavne nabosprogsundervisningen at støtte sig til de undervisningsdesigns, som traditionelt bruges i fremmedsprogsundervisningen og omvendt. I fremmedsprogsundervisningen ville det være en vigtig fornyelse, hvis fiktionslæsningen blev mere synlig, og det ville være eventuelt være en hjælp i højere grad at arbejde med den sproglige side ved hjælp af Dictogloss og Trafiklysmetoden.

Af studiet fremgår det også, at der er eksempler på, at der både i nabo- og fremmedsprogsundervisningen med stor succes har været gennemført tandemforløb. De eksempler informanterne beskriver viser dog, at det både er arbejds- og tidskrævende at gennemføre en sådan undervisning. Informanterne oplyser dog, at det på trods af det har været både givende, motiverende og interessant for både lærere og elever. Det kan give anledning til at overveje, om det eventuelt kunne være muligt i fremtiden at arbejde hen imod at gøre det lettere for de lærere, der underviser i de skandinaviske sprog som enten nabo- eller fremmedsprog at gennemføre et tandemforløb ved at få adgang til redskaber, der kan gøre det mindre tidskrævende at gennemføre et sådant tandemforløb.

Et ultimativt tandemforløb må anses for at være et undervisningsforløb, som også indeholder elev- og lærerudveksling mellem to eller flere skoler. I dette studie refereres der særligt til et bilateralt udvekslingsforløb mellem en skole i Island og en skole i Danmark. Beskrivelsen af forløbet viser, at det kræver både tid, tålmodighed og opfindsomhed at gennemføre sådant et udvekslingsforløb, hvis det skal kunne integreres i undervisningen og nå dybere end blot at være en turistrejse. I det beskrevne forløb arbejdes der i halvanden til to år med at gennemføre udvekslingen. Det er lang tid og kræver, at de deltagende lærere og elever udviser faglig udholdenhed, interesse og ikke mindst villighed til at deltage. Det lykkedes i det beskrevne forløb, men spørgsmålet er nok, om der er mange lærere, der vil være i stand til at gennemføre et så langvarigt projekt. En del tid gik med at eleverne selv lavede pengeindsamlinger. Her kunne man tænke sig, at det ville have været en god hjælp, hvis der havde været flere støttemuligheder. På den anden side kan en pengeindsamling som den beskrevne være et bidrag til at få eleverne til at stå sammen om projektet. Under alle omstændigheder ville det uden tvivl være en positiv ting for kommende projekter, hvis man kan garantere økonomisk støtte fra fx Nordplus, som nu snart i mange år har støttet mange forskellige former for udvekslingsprojekter.

En del informanter udtrykker en usikkerhed og modstand mod digitaliseringen af skolehverdagen. Der er mange grunde til denne modstand, men meget tyder på, at modstanden er opstået som et resultat af manglende efteruddannelse i forbindelse med brug af ny teknologi i undervisningen. I hvert fald er der meget der tyder på, at der er behov for sådan en efteruddannelse, så det i fremtiden bliver muligt at arbejde hen imod mere konstruktive løsninger på, hvordan man kan integrere det analoge og det digitale i funktionelle undervisningsdesigns. WebQuest kan eventuelt anskues som værende et eksempel på sådan et undervisningsdesign.

I studiet fremkommer der forslag til, hvordan man kan arbejde mere innovativt i undervisningen af de skandinaviske sprog i de nordiske skoler:

Projektarbejde: I stedet for at arbejde med enkeltstående tekster, så kan det være gavnligt at arbejde med tekster på de skandinaviske sprog i forbindelse med et særligt projekt. Et sådant arbejde kan ske ved, at man i samråd med eleverne finder et særligt emne, som man gerne vil undersøge nærmere. Det kan være emner, som berører elevernes egen tilværelse, et særligt samfundsproblem, et særligt emne fx sport osv. Det særlige ved at arbejde projektorienteret er, at man kan bruge mange forskellige teksttyper til at belyser det problem/emne/tema, der arbejdes med. Der kan med fordel arbejdes med både faktions- og fiktionstekster.
Et kooperativt læringsdesign: De såkaldte KL-strukturer kan fremme elevaktiviteten, så eleverne både konkret fysisk og intellektuelt aktiveres. Ligeledes opfordres eleverne til samarbejde og til at kommunikere om det emne, der er under behandling, og dermed styrke deres kritiske sans, deres færdigheder til at løse problemer og ikke mindst deres sociale færdigheder.
Taskbaseret sprogindlæring: Taskbaseret sprogindlæring opfattes som et vigtigt didaktisk redskab i en kommunikativ undervisning. Ved at bruge dette undervisningsdesign får eleverne lejlighed til at kommunikere om, hvordan de skal løse en specifik opgave. Opgaverne løses oftest som paropgave, men også som gruppeopgaver. I en task arbejdes der med, at betydning skal gå forud for form. Arbejdet i en task handler med andre ord ikke om at øve eller finde bestemte grammatiske former. Der trænes i at kommunikere om et indhold. En task kræver med andre ord, at der er et kommunikativ formål opgaven. På den baggrund kan task bruges i nabo- og fremmedsprogsundervisningen. I fremmedsprogsundervisningen arbejdes der med, at eleverne trænes til at bruge målsproget. I nabosprogsundervisningen arbejder eleverne med nabosprogsrelaterede tekster, som de så har mulighed for at kommunikere om på deres eget modersmål.
Tandemlæring: Det centrale i et tandemforløb er, at to personer med forskellige modersmål lærer hinandens sprog ved at mødes med hinanden. Mødet sker i dag gerne digitalt med hjælp af digitale platforme som for eksempel Teams eller Zoom. Tandemforløb kan bruges i både nabo- og fremmedsprogsundervisningen. I begge tilfælde gælder det, at eleverne møder autentisk sprogbrug og selv har mulighed for, enten ved hjælp af målsproget (fremmedsprog) eller ved at bruge sit modersmål (nabosprog), at kommunikere med jævnaldrende fra et andet land. Generelt opfattes tandemlæring som motiverende, interessant og morsomt, fordi man udover at møde jævnaldrende på nettet og høre autentisk tale også har mulighed for at øge forståelsen for en anden kultur.
Digitale læringsrum: WebQuest er et eksempel på et digitalt læringsrum, hvor eleverne i grupper kan løse og arbejde med projektorienterede opgaver. En WebQuest præsenteres oftest som en hjemmeside, hvor det forklares, hvad den pågældende WebQuest går ud på. En WebQuest er typisk opdelt i forskellige trin, som består af 1) en opgaveformulering, 2) en forklaring af arbejdsprocessen, 3) ressourcer eller links til en række hjemmesider, som eleverne skal bruge for at løse opgaven, 4) hvordan opgaven skal præsenteres og 5) oplysninger om, hvordan elevernes produkt bliver evalueret. En WebQuest er egnet til at bruge og integrere digitale færdigheder i både nabo- og fremmedsprogsundervisningen.

Man kan opsummere de vigtigste resultater af undersøgelsen i følgende forholdsvis korte punkter:

Et stort flertal af deltagerne udtrykker en positiv holdning til undervisningen af de skandinaviske sprog i de nordiske skoler.
Nabosprogsundervisningen er meget forskelligartet og bør i højere grad harmoniseres.
Timetallet i naboundervisningen varierer meget fra land til land, fra skole til skole og fra lærer til lærer, hvilket betyder, at det ser ud til at antallet af timer og den undervisning eleverne tenderer mod at være vilkårlig og tilfældig.
Undervisningen af de skandinaviske sprog som fremmedsprog har en særlig plads på skemaet, og dermed angives timeantal og indhold i lærervejledninger. Derimod er det totale timeantal, som bruges på undervisningen i de skandinaviske sprog som fremmedsprog grundskolen og på ungdomsuddannelserne det sidste årti, blevet skåret betydeligt ned.
Mere overensstemmelse mellem undervisningsdesigns i nabosprog og undervisningen af de skandinaviske sprog som fremmedsprog. Det ville uden tvivl være en fordel, hvis fremtidens nabosprogsundervisning kunne inddrage fremmedsprogsundervisningens undervisningsdesigns. Omvendt kunne undervisningen af de skandinaviske sprog som fremmedsprog også beriges, hvis man tilførte ideer fra nabosprogsundervisningen.