1. Indledning

Batterier udgør en vigtig brik i overgangen til en mere bæredygtig fremtid med mindre afhængighed af fossile brændsler. Globalt har forbruget af batterier været støt stigende i mange år, og det forventes at fortsætte

Viegand (2022): Batteries in the Nordics - Changing for Circularity.

, også i Norden. En del af de forbrugte batterier bortskaffes ikke miljøforsvarligt

Ing (2015): Danskere smider fire ud af ti batterier direkte I skraldespanden.

Melchor-Martínez et al. (2021): Environmental impact of emerging contaminants from battery waste: A mini review.

med deraf kommende risiko for skade på miljø og menneskelig sundhed. Genanvendelse af batterier og akkumulatorer er en ressourcekrævende proces, som ikke foregår i de tre øsamfund – og heller ikke forventes etableret inden for overskuelig fremtid

Italesat af samtlige kerneaktører i interview foretaget i perioden 9. November til 7. December 2023.

grundet de begrænsede mængder af udtjente batterier og akkumulatorer. Da batteriaffald derfor skal eksporteres for at blive genanvendt, er dette forbundet med omkostninger og logistiske udfordringer, samt en vis usikkerhed omkring, hvor stor en del af indsamlede batterier og akkumulatorer, der rent faktisk bliver genanvendt.

Det foreliggende projekt sigter på at opsamle gode erfaringer fra effektiv håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer og i lyset heraf opstille anbefalinger til god praksis for fremtidig håndtering af batteriaffaldet i Bornholm, Færøerne og Island.

For at identificere barrierer og udviklingspotentialer for mere miljøvenligt forbrug af batterier og akkumulatorer og for håndtering af batteriaffald er der gennemført et litteraturstudie og en interviewrunde med nøgleaktører fra Bornholm, Færøerne og Island samt fra andre nordiske lande.

Der er gennemført en kvalitativ politisk analyse

Simon (2023): Policy analysis.

med kortlægning og analyse af regulering og lovgivning for alle tre øsamfund. Det nuværende og forventede fremtidige batteriforbrug og -bortskaffelse er undersøgt gennem nationale statistiske bureauer

Hagstova Føroya (u.d.): Newest figures; Hagstofa Íslands (u.d.): Upplýst samfélag; Danmarks Statistik (u.d.): Emner; Islands Genanvendelsesfond

og andre institutioner

Úrvinnslusjóður (u.d.): Tilgangur með rekstri Íslenska endurvinnslusjóðsins og innheimtu endurvinnslugjalda; DPA (u.d.): Producentansvar for batterier; BOFA (u.d.): Velkommen til BOFA.

.

En aktørkortlægning identificerede lokale og internationale nøgleaktører inden for regulering, affaldshåndtering, genanvendelse, industri, statistiske institutioner, udvidet producentansvar og forskning. Mere end 50 aktører er kontaktet og interviews med 20 aktører gennemført.

Projektets analyse af barrierer og muligheder er baseret på PESTEL metoden

Frue (2017): Who Invented PEST Analysis And Why it Matters.

og har fokuseret på de led i værdikæden

Zou og Purdom (2021): Staying current with the battery value chain.

, hvor myndigheder, borgere og øvrige aktører i de tre øsamfund har størst mulighed for at skabe forandring, nemlig i forbrug og affaldshåndtering af batterier. Barriereanalysen er baseret på litteratur og interviews.

I udformningen af anbefalinger til øget cirkulært forbrug og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer anvendes Norions organisationsmodel

Se mere om elementer i Bilag A.

. Afsluttende er der gennemført tre online workshops med nøgleaktører fra henholdsvis Bornholm, Færøerne og Island med sigte på at trykprøve projektets resultater og anbefalinger.

Når man analyserer statistik for batterier og batteriaffald, skal man være opmærksom på den betydelige tidsmæssige forskydelse mellem tidspunktet for import/forbrug og tidspunktet for fremkomsten af batteriaffald. Batterier og akkumulatorer der importeres til Bornholm, Færøerne og Island, vil ofte oplagres hos importører eller detailhandlere i en periode, før de bliver solgt. Derpå vil batterierne og akkumulatorerne forbruges over et tidsrum forinden de indleveres til affaldshåndtering. Da vil de typisk lagres af affaldsaktører i en periode, før de endeligt sendes til genindvinding eller genanvendelse. Det betyder, at der kan gå lang tid, gerne ti år mellem import og indsamling af batterier

Interview foretaget den 13. November 2023 med professor ved Islands Universitets tekniske fakultet.

. Dette forhold har stor betydning for beregningen af indsamlingsprocent (og genanvendelsesprocent), idet statistikken baserer sig på sammenhængen mellem den mængde batterier, som er kommet på markedet (kaldet Put On Market, POM) det givne år og den mængde, som er separat indsamlet eller genanvendt det samme år.

En væsentlig fejlkilde i statistiske opgørelser for batterier og akkumulatorer er manglende data på batterier indbygget i elektroniske produkter, idet disse nødvendigvis ikke registreres særskilt hverken ved import eller når det elektroniske produkt kasseres

Interview foretaget den 9. november 2023 med Direktøren og den ansvarshavende for betalingsbalance og udenrigshandel i Hagstova Føroya.

.

Batterier kan klassificeres som enten primære batterier (engangsbatteri, ikke genopladelig) eller sekundære batterier (akkumulatorer, genopladelige). Både primære og sekundære batterier kan være sammensat af en lang række aktive materialer. I Tabel A er der opgjort en række eksempler på de mest almindelige batterier og akkumulatorer, samt deres aktive materialer:

*(Lithium-ionbatterierne kan have mange forskellige batterikemier. De fleste indeholder grafit som negativ elektrode og f.eks. lithium nikkel-mangan-koboltoxid (NMC), lithium-koboltoxid (LCO), lithium-jern-phosphat (LFP) eller lithium-nikkel-manganoxid (LNMO) som positiv elektrode).

Tabel A Eksempler på de mest almindelige batteri- og akkumulatortyper.

Bemærk at lithium batterier (typisk knapceller til elektronik) er primære/​engangsbatterier og indeholder lithium metal, mens lithium-ion batterier (i mobiltelefoner eller som større enheder eller moduler – fx til bærbar PC, håndfrit værktøj, havemaskiner, elcykler, elløbehjul og som batteripakker til elbiler) er sekundære/​genopladelige batterier, der ikke indeholder lithium metal. Både lithium og lithium-ion batterier indeholder brændbare organiske opløsningsmidler, og det er ved indsamling og behandling vigtigt at sikre sig mod kortslutning, som kan resultere i brand.

Medmindre der er tale om specificerede batterityper, vil øvrige afsnit af denne rapport anvende ’batterier’ som paraplybegreb for alle typer af (primære) engangsbatterier, mens ’akkumulatorer’ vil blive anvendt som paraplybegreb for alle typer af (sekundære) opladelige batterier.

Ved direkte genbrug (second use) bruges akkumulatorer som de er (eventuelt efter reparation), når de har udtjent deres oprindelige funktion. Det er hovedsageligt blybatterier og lithium-ion batterier, som er interessante i forbindelse med f.eks. genbrug. Når blybatteriet (f.eks. startakkumulatorer) eller lithium-ion batterier (f.eks. elbilsakkumulatorer) har mistet for meget kapacitet til at kunne bruges til sit oprindelige formål, er der stadig en stor kapacitet tilbage på batteriet (f.eks. 60 % af den oprindelige kapacitet på et elbilbatteri). Denne kapacitet kan anvendes til lokal, stationær energilagring, f.eks. i forbindelse med solceller.

Genanvendelse eller genindvinding betyder at man udtrækker grundstoffer og materialer fra batterier og akkumulatorer med henblik på at genanvende dem i nye batterier og akkumulatorer eller til andre formål. Genindvinding af materialer fra batterier og akkumulatorer sker både af ressourcemæssige og økonomiske grunde, samt på grund af indhold af giftige eller skadelige materialer. F.eks. er det vigtigt at udtrække bly fra blybatterier på grund af giftigheden, hvilket er en proces, som er veletableret. Ligeledes er det vigtigt at fjerne cadmium fra nikkel-cadmium batterierne, da cadmium er meget giftigt og skadeligt for miljøet. Tidligere indeholdt visse batterier kviksølv, men det er i dag udfaset i stort set alle batterier. I andre tilfælde sker genindvinding af ressourcemæssige grunde, f.eks. genindvinding af sjældne jordartsmetaller fra nikkel-metalhydrid batterier, sølv fra sølvoxid batterier, kobolt fra nogle lithium-ion batterier. Det kan også være forebyggelse af fremtidige ressourceproblemer, f.eks. bliver mængden af lithium-ion batterier i fremtiden så stor at genindvinding af nikkel, lithium, kobber, aluminium og grafit er nødvendig. Batterier og akkumulatorer indeholder også andre skadelige stoffer f.eks. i elektrolytterne.

Processer for genindvinding af materialer fra engangsbatterier er veletableret, men indsamling af engangsbatterier skal styrkes. Materialer som jern, zink og mangan kan udvindes. Indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium batterier er effektiv i de fleste europæiske lande

Eurostat (2023): Waste statistics – recycling of batteries and accumulators.

og genindvindingsprocessen er veletableret og effektiv

Toro et al. (2023): A Systematic Review of Battery Recycling Technologies: Advances, Challenges, and Future Prospects.

. Genindvinding af grundstoffer og materialer fra lithium-ion batterier er i stærk udvikling i øjeblikket. I fremtiden vil der komme store mængder af lithium-ion batterier fra elbiler, færger og store energilagre. Genindvindingsprocesserne er blevet meget effektive og kan udtrække over 90 % af grundstofferne fra akkumulatorer fra elbiler. Der er allerede opererende genindvindingsfaciliteter (f.eks. Hydrovolt i Norge, et samarbejde mellem Northvolt (batterifabrik i Sverige) og Norsk Hydro

Northvolt (2022): Europe’s largest electric vehicle battery recycling plant begins operations.

).