Bornholms overordnede reguleringsmæssige rammebetingelser præges af Danmarks medlemskab i EU, hvorunder Direktiver gennemføres gennem national lovgivning og EU-forordninger er direkte gældende for Danmark. Island præges ligeledes af EU-Direktiver og -Forordninger på baggrund af EEA (the European Economic Area) aftalen med EU og landets medlemskab i European Free Trade Association (EFTA). Færøerne har minimal påvirkning fra EU og opretholder udelukkende separate bilaterale aftaler med EU, der dækker områder som handel med varer samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Dette skyldes bl.a. at implementering af EU-initiativer kræver flere ressourcer, end hvad der er gavnligt og holdbart i Færøerne.
5.1 Affaldsrammedirektivet
Affaldsrammedirektivet blev implementeret i 2008 og har dannet grundlag for mange efterfølgende EU-Direktiver og -Forordninger. Affaldsrammedirektivet overordnede formål er at reducere effekterne af affaldsgenerering og -håndtering på miljøet og menneskelig sundhed, samt at øge effektiviteten i anvendelsen af ressourcer.
Affaldsrammedirektivet har indført nye tilgange til affaldshåndtering, med overordnede reguleringsmæssige rammer, der definerer centrale koncepter som cirkulær affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Herunder indgår også principper som 'Polluters Pays' og opnåelse af 'End-of-Waste' status. Derudover fastsætter direktivet nationale målsætninger for medlemsstaterne vedrørende affaldsforebyggelse, genbrug, genanvendelse og systemmonitorering. Den reviderede version af Affaldsrammedirektivet i 2018 indførte yderligere målsætninger for medlemsstaterne, herunder:
55 % forberedelse til genbrug og nyttiggørelse af kommunalt fast affald skal opnås før 2025,
60 % forberedelse til genbrug og nyttiggørelse af kommunalt fast affald skal opnås før 2030,
65 % forberedelse til genbrug og nyttiggørelse af kommunalt fast affald skal opnås før 2035.
Udtjente batterier og akkumulatorer blev benævnt i det oprindelige og det reviderede Direktiv, som en affaldsfraktion der hører under kommunalt affald.
5.2 Den nye batteriforordning
Det første Batteridirektiv, Rådets direktiv 91/157/EØF af 18. marts 1991 om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer, blev udgivet i 1991 med henblik på at forebygge, reducere og så vidt som muligt eliminere forurening, samt sikre en forsvarlig forvaltning af råmateriale i henhold til ’Polluters Pays’ princippet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF, som erstattede det første Batteridirektiv i 2006, satte øget fokus på maksimering af separat indsamling af kasserede batterier og minimering af forekomsten af batterier i blandet kommunalt affald. Direktivet fastsatte konkrete målsætninger for indsamling og genanvendelse af batterier og akkumulatorer, og pålagde medlemsstater og lande med i EEA-aftalen at opnå en indsamlingsprocent på 25 % i 2012 og 45 % i 2016.
For at reducere mængden af kasserede batterier og akkumulatorer krævede direktivet også optimering af batteriers ydeevne, forlænget levetid og reduktion af farlige substanser for at lette genindvinding og genanvendelse af materialer. Introduktionen af producentansvar i direktivet kræver, at producenter enten bidrager finansielt eller etablerer en konkret tilbagetagningsordning.
I juli 2023 implementerede det Europa-Parlamentet og Rådet en ny batteriforordning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF. Formålet med den nye forordning er relativt sammenfaldende med tidligere direktiver. Den er udformet med det overordnede mål at bidrage til et velfungerende indre marked samtidig med at forebygge og reducere de negative miljøpåvirkninger fra batterier og akkumulatorer. Forordningen søger også at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at begrænse de negative påvirkninger både ved produktion og håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer.
Med den nye batteriforordning introduceres nye mål og tiltag for batterier og akkumulatorer på det Europæiske marked, herunder:
Mål indsamling, bortskaffelse, reparation og genanvendelse
I 2031 skal 16 % kobolt, 85 % bly, 6 % lithium, 6 % nikkel i nye batterier og akkumulatorer komme fra genindvundne restmaterialer fra produktionen af batterier eller post-forbrugsaffald. I 2036 skal 26 % kobolt, 85 % bly, 12 % lithium, 15 % nikkel komme fra genindvundne restmaterialer fra produktionen af batterier eller post-forbrugsaffald.
I 2028 skal medlemsstater opnå en indsamlingsrate på 45 % for større bærbare akkumulatorer (LMT-batterier) og elbil akkumulatorer (typisk lithium-ion batterier). I 2031 skal indsamlingsraten være 61 %.
Implementering af totalforbud mod deponering af udtjente batterier og akkumulatorer.
Større bærbare akkumulatorer (LMT-batterier) skal kunne erstattes af uafhængige professionelle.
Mål for producentansvar og mærkninger
Alle batterier og akkumulatorer introduceret til markedet skal angive mængden af genanvendte materialer, det indeholder.
Økonomiske batteriaktører er forpligtet til at afhente udtjente batterier og akkumulatorer fra slutbrugere uden opkrævning af omkostningerne fra slutbrugeren. Derudover er de ansvarlige for at kommunikere due diligence-politikker i henhold til internationale standarder for at håndtere sociale og miljømæssige risici, forbundet med indkøb, handel og produktion af batteriråmaterialer.
Alle elbil akkumulatorer (typisk lithium-ion batterier), større bærbare akkumulatorer (LMT-batterier) og industrielle akkumulatorer (typisk lithium-ion batterier) med en kapacitet over 2 kWh skal have en emissionsdeklaration og etiket, som beskriver indholdet af genanvendt kobolt, bly, lithium og nikkel. Inden 2027 skal disse oplysninger være tilgængelige via en QR-kode.
Alle elbilsakkumulatorer, større bærbare akkumulatorer (LMT-batterier) og industrielle akkumulatorer (typisk lithium-ion batterier) med en kapacitet over 2 kWh skal have et digitalt produktpas tilgængelig, med oplysninger om batterimodellen, dens tilsigtede brug og mere specifik information såsom kapacitet, ydeevne, holdbarhed, kemi og dets genbrugsindsamlingssymbol.
I 2026 skal alle batterier og akkumulatorer være tydeligt mærke med CE-etikken. Denne information skal være tilgængelig via QR-kode i 2027.
5.3 Sammenfatning
5.3.1 Bornholm
I Danmark fastsætter Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, i overensstemmelse med EU-direktiver og -forordninger, de overordnede reguleringsrammer og mål for affaldsområdet, som udmøntes af Bornholms Regionskommune. Nationale regulativer, såsom BEK nr. 1453 af 07/12/2015, fastlægger ansvar for importører, producenter, detailhandlere og bilophugningsvirksomheder vedrørende indsamling, genanvendelse og håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer. Bornholm har også implementeret lokale politikker med en vision om at være affaldsfri inden 2032, med mål om øget genanvendelse og en klimaneutral affaldssektor inden 2030. Siden 2009 har Danmark haft udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, administreret af Dansk Producentansvar (DPA).
Affaldshåndtering på Bornholm faciliteres af Bornholms affaldsselskab, BOFA, der aktivt samarbejder med lokalsamfundet om udvikling af affaldsområdet og efterleve 2032 visionen om et affaldsfrit Bornholm. Udtjente batterier og akkumulatorer er blevet indsamlet på Bornholm siden 1991, og i 2002 indførte Bornholm en batteriindsamlingsordning for husholdninger. Informationsinitiativer fra BOFA og kollektive producentansvarsordninger oplyser borgerne på Bornholm om korrekt affaldssortering af udtjente batterier og akkumulatorer.
Bornholms Regionskommune og BOFA faciliterer affaldsmonitorering, men der er i øjeblikket ingen specifik monitorering af forskellige batterityper. BOFA's opgørelser viser en stigning i mængderne af indsamlede og eksporterede udtjente batterier og akkumulatorer fra 2012-2022. Genanvendelsesraten for indsamlede udtjente batterier og akkumulatorer specifikt for Bornholm er dog ikke offentliggjort. Bornholms Regionskommune har integreret miljøkrav i deres indkøbsprocesser for at fremme bæredygtige indkøb og reducere miljøpåvirkninger.
5.3.2 Færøerne
Umhvørvismálaráðið (Miljøministeriet) og Umhvørvisstovan (Miljømyndigheden) spiller centrale roller i udformningen og implementeringen af miljøpolitikker, herunder for affaldsområdet. Affaldshåndteringen reguleres af Bekendtgørelse 147/1995, og der er løbende dialog mellem affaldsselskaber og myndigheder om at optimere batterihåndtering.
En national affaldsplan er under udvikling med henblik på at øge genbrug og genanvendelse samt reducere anvendelsen af deponi og afbrænding. Der kommer ikke til at være konkrete målsætninger for batteriforbrug og -bortskaffelse i den første nationale plan, da disse bliver udformet i forbindelse med, at statistik på affaldsområdet bliver tilgængelig. Der er implementeret et returpantsystem for køretøjer med et genanvendelsesgebyr ved import, men det dækker ikke omkostningerne ved håndtering af akkumulatorer.
De fleste færøske kommuner har delegeret ansvar for indsamling, sortering og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer til Interkommunali Renovatiónsfelagsskapurin (IRF), undtagen Tórshavnar kommuna, hvor driftsenheden Kommunala brennistøðin (KB) faciliterer affaldshåndteringen. Borgere har mulighed for at aflevere udtjente batterier og akkumulatorer på lokale modtagestationer, apoteker og visse virksomheder i alle kommuner.
Alle batterier og akkumulatorer på Færøerne importeres, og efter indsamling af IRF eller KB eksporteres de med henblik på genanvendelse. Der er begrænset med tilgængelige data om batteriforbrug og -affald på Færøerne, men der er planer om at udarbejde miljøstatistikker for blandt andet affaldshåndtering i de kommende år.
5.3.3 Island
I Island formuleres affaldshåndteringslovgivning af Umhverfis-, orku-, og loftlagsmálaráðuneytið (Ministeriet for Miljø, Energi og Klima), mens Umhverfisstofnun (Miljøstyrelsen) overvåger implementeringen af lovgivningen. Island implementerer EU-lovgivning om affaldshåndtering gennem EEA-aftalen, herunder den nye Batteriforordning (2023/1542). Forbrug, indsamling og genanvendelse af batterier og akkumulatorer adresseres ikke direkte i affaldsplaner eller retningslinjer for offentlige indkøb.
Úrvinnslusjóður, den statsejede genanvendelsesfond, har siden 2002 haft ansvaret for det udvidede producentansvar for batterier og akkumulatorer i Island. Dette omfatter finansiering af indsamlings- og bortskaffelsesaktiviteter, monitorering, statistik og oplysningskampagner. Kommunerne i Island har ansvaret for affaldshåndtering, og dette faciliteres i praksis gennem samarbejder med private affaldsselskaber. Udtjente batterier og akkumulatorer indsamles via kommunale tilbud samt ved visse virksomheder og tankstationer.
På nuværende tidspunkt findes der ingen genanvendelsesmuligheder for udtjente batterier og akkumulatorer i Island, så disse sendes til genanvendelse i Belgien, Holland og Sverige. Islandsk statistik viser generelt en stigning i indsamling og genanvendelse for de fleste batterityper i perioden 2012-2022, og en indsamlingsprocent langt højere end de mål, der er sat i EU-reguleringen.