Mens nogle forhold er specifikke for et eller flere af de tre øsamfund, er andre udfordringer mere generiske og gældende også for de større nordiske lande.
6.1 Tværgående udfordringer og muligheder
Baselinestudier, politiske analyser og interviews med centrale aktører fra Bornholm, Færøerne og Island afslører fælles udfordringer og muligheder vedrørende forbrug, indsamling og bortskaffelse af brugte batterier og akkumulatorer. Disse er blevet identificeret ved anvendelse af PESTEL-analyse.
6.1.1 Politiske og legale udfordringer
Forskelle i de politiske og lovgivningsmæssige rammebetingelser har betydelig indflydelse på tilgængeligheden og kvaliteten af data om forbrug, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer. Dette kan igen påvirke formuleringen og opfølgningen på konkrete politiske målsætninger inden for dette område.
Udvidet producentansvar – På Bornholm og Island er der et aktivt udvidet producentansvarssystem, der sigter mod optimeret indsamling og bortskaffelse af brugte batterier og akkumulatorer og på at højne bevidstheden blandt befolkningen og virksomheder. I Danmark, Færøerne og Island eksisterer der et refusionssystem for biler, hvilket forbedrer indsamlingen af batterier fra køretøjer. Dog mangler der et udvidet producentansvarssystem specifikt for batterier og akkumulatorer på Færøerne.
Incitamentsskabelse i regulering og lovgivning – De relevante myndigheder har (naturligvis) en klar forståelse af vigtigheden af at sortere og indsamle batteriaffald separat, men ingen af de tre øsamfund har prioriteret håndhævelse eller dataindsamling vedr. batteriaffald højt. Dette afspejler sig direkte i, at mange aktører ikke forholder sig til eller interesserer sig for reglerne for direkte genbrug, indsamling og bortskaffelse af batteriaffald.
Vejledning og støtte til optimeret forbrug af batterier og indsamling af batteriaffald – Mens nogle aktører oplever et aktivt samarbejde med myndighederne om temaet, udtrykker andre, at der er behov for mere kommunikation og støtte fra myndighedernes side. Støtte og vejledning kunne af myndigheder realiseres gennem workshops eller konferencer om optimalt indkøb og forbrug, retningslinjer for gode indkøbspraksisser, opbevaring og sortering, mv.
6.1.2 Økonomiske udfordringer
Manglende lokal genanvendelse og dyr transport til nabolande - Den begrænsede befolkningsstørrelse i alle tre øsamfund udgør økonomiske udfordringer, der forhindrer etablering af lokal batteriaffaldsgenanvendelse. Derfor transporteres separat indsamlede batterier til andre europæiske lande for genanvendelse. Omkostningerne ved denne transport dækkes af de udvidede producentansvarssystemer på Bornholm og delvist i Island, mens Færøerne ikke har implementeret et producentansvarssystem for batterier. Der er relativt få genbrugsinitiativer for akkumulatorer i de tre småsamfund. Brugte akkumulatorer kan anvendes i kombination med solceller som nødstrømforsyning i sommerhusområder som et miljøvenligt alternativ til fossildrevne generatorer.
Indkøb og forbrug – Selvom der blandt nogle aktører arbejdes på at sikre sortering og separat indsamling af batteriaffald, er der mindre opmærksomhed på valg af batterityper ved indkøb og den mest miljøvenlige anvendelse. Samtidig er der en opfattelse af, at miljøvenlig batterianvendelse kan have negative økonomiske konsekvenser, da reparation og levetidsforlængelse af akkumulatorer erfares som omkostningstungt.
Indsamlings- og opbevaringssystemer – Særligt i Island og Færøerne er det omkostningstungt at sikre korrekt indsamling af batteriaffald fra tyndt befolkede områder. Alle tre samfund skal stille lagerkapacitet til rådighed for det batteriaffald, der sendes til nabolande for genanvendelse.
6.1.3 Sociale og kulturelle udfordringer
Bevidsthed og adfærd – Aktørernes motivation for at affaldssortere er tæt knyttet til deres viden om vigtigheden af affaldssortering, korrekt affaldssorteringsmetode og konsekvenserne af fejl sortering. Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at der er plads til forbedring, især blandt almindelige borgere, der tilsyneladende ikke besidder tilstrækkelig viden til at sortere korrekt. Dette kan muligvis relateres til øget kompleksitet i håndteringen af borgernes affald på grund af ændrede strukturer og regler for de mange affaldsfraktioner. Hos større virksomheder og myndigheder varetages sortering ofte af professionelle, hvilket øger kvaliteten af affaldssorteringen.
Transparens og informationsberedskab – Der er i alle sammenhænge behov for transparens og informationsberedskab fra myndighederne, når man søger at styrke motivation og aktiv indsat hos borgere og virksomheder. Dette kunne bl.a. være ved at sikre at information om affaldshåndtering, lovgivning, politikker og rapporter er let tilgængelige på myndighedernes hjemmesider, ved at offentliggøre data om affaldsstrømme, genanvendelsesrater og affaldshåndteringsmetoder, samt ved at implementere incitamentsstrukturer for, at virksomheder og organisationer offentliggør information om affaldshåndteringspraksisser og resultater heraf.
6.1.4 Teknologiske udfordringer
Da der ikke sker genanvendelse af batteriaffald i Bornholm, Færøerne eller Island, begrænser spørgsmålet om teknologi sig i det store og hele til indsamling, levetidsforlængelse (affaldsforebyggelse) og sortering af batteriaffaldet. Her skal dog nævnes nye teknologiske muligheder for at mindske forbruget af miljøskadelige batterikomponenter, forlænge levetiden på batterier og for at sortere batteriaffald i fraktioner, hvilket kan gøre det muligt målrettet af afskibe genanvendelige batterier til rette modtager.
Udvikling af nye batteriteknologier – Det delvist islandske firma Nanom arbejder med et paradigmeskift inden for batteriteknologi, der inden for en årrække forventes at skabe bedre grundlag for levetidsforlængelse af lithium-ion batterier gennem nanoteknologi. Nanom har bl.a. udviklet nanoteknologi, der kan integreres i batterier, for at øge størrelsen og overfladen af batterielektroder, hvormed energilagring kan effektiviseres. Der findes ligeledes bornholmske aktører, som arbejder med implementering af software til levetidsforlængelse af større batterier anvendt til at understøtte forsyningssikkerheden.
Affaldssorteringsteknologier – Der findes i dag robotsystemer, der gennem kunstig intelligens kan genkende og udsortere batterier fra blandet husholdningsaffald, bl.a. fra den finske virksomhed ZenRobotics, det danske Teknologiske Institut og den Britiske virksomhed Recycleye. Det belgiske firma Bebat arbejder ligeledes med teknologier til optimeret opbevaring, sortering og genindvinding af diverse batterier og akkumulatorer, herunder industrielle- og bilakkumulatorer. Magnetisk sortering anvendes i visse tilfælde til zinkbatterier med zinkkapper, den eneste batteritype der ikke er magnetisk. Batterier kan yderligere sorteres automatisk baseret på størrelse, form, vægt, magnetisk resonans og detektion af kemiske komponenter. Linev Systems, baseret i Storbritannien, har udviklet røntgenteknologi til automatiseret sortering af diverse batterityper anvendt i husholdninger, så komponenterne i batterierne kan adskilles og genanvendes i industrielle systemer. Denne teknologi kan, i samspil med kunstig intelligens, opnå en sorteringsnøjagtighed på >99 % for de batterityper der typisk anvendes i husholdninger. Norske Tomra tilbyder effektiv sortering af batterier ved at anvende røntgenteknologi til at efter-sortere blandede udtjente batterier fra husholdninger.
6.1.5 Miljømæssig forståelse
Som i andre europæiske samfund indikerer de gennemførte interviews, at der i de tre øsamfund er rum for at styrke borgernes forståelse for sammenhængen mellem forbrug og (langsigtet) miljøtilstand. Ressourceudvindingen og produktionen af batterier foregår typisk uden for Europas grænser, hvilket øger risikoen for, at befolkningen ikke har tilstrækkelig forståelse for konsekvenserne for miljøet ved ikke at genbruge funktionsdygtige batterier og akkumulatorer, samt genanvende materialerne i de batterier og akkumulatorer, der ikke længere virker.
6.2 Bornholm – Barrierer og handlemuligheder
I følgende afsnit kortlægges de mest prominente barrierer, prioriterede handlemuligheder, samt anbefalinger til at opnå en effektiv og cirkulær håndtering af batterier og akkumulatorer på Bornholm.
6.2.1 Prominente barrierer
Gennem baselineundersøgelsen, den politiske analyse og konsultation af centrale aktører, er særligt tre barrierer for et strategisk forbrug og affaldshåndtering af batterier og akkumulatorer på Bornholm fremtrædende.
Mangel på politisk prioritering og monitorering
Bornholms Regionskommune og BOFA har ambitiøse målsætninger for affaldshåndtering på Bornholm, som er udmøntet i "Bornholm viser vej – uden affald 2032". Dog mangler der konkrete mål for forbrug, sortering, indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier i affaldsplaner, offentlige indkøbspolitikker og andre strategier for fremme af cirkulær økonomi. Dette reducerer opmærksomheden på batteriproblemstillinger ifølge centrale aktører. Adressering af batteriforbrug og -affald gennem udformning af konkrete og kvantificerbare målsætninger for batterier og akkumulatorer er væsentlig for, at der kan udformes politiske strategier med målrettede aktiviteter til fremme af korrekt sortering, optimering af indsamlingssystemer, udvikling af miljøstationer, tilsyn og monitorering. Udformning af strategier orienteret imod batteriforbrug – og bortskaffelse vil yderligere signalere behovet for aktiv deltagelse i den cirkulære omstilling af batteriaffaldspraksis for både borgere og virksomheder.
Indlejret i visionen for 2032 er intentionen om at vise resten af Europa vejen mod realisering af grønne visioner gennem inddragelse af borgere og erhvervsliv. Grundig og transparent monitorering af fremskridt og udfordringer, samt hvordan disse overkommes, er vigtige redskaber til vidensdeling. BOFA har initieret kortlægningsaktiviteter af forbrug, indsamling og genanvendelse for nogle affaldsstrømme, men batterier og akkumulatorer er endnu ikke blevet kortlagt. Kortlægningsaktiviteter, der kan give de nødvendige indsigter til at understøtte strategiske optimeringsindsatser, inkluderer:
Borgernes foretrukne indleveringsmetoder (ved hjemmene eller ved miljøstationerne),
Mængden, typen og hyppigheden af produkter, der fejlsorteres i dedikerede batteriaffaldsbeholdere på miljøstationerne,
Mængden af batterier, der fejlsorteres i f.eks. småt elektronisk affald,
Antallet af bornholmske virksomheder, der anvender kollektive producentansvarsordninger, individuelle producentansvarsordninger og BOFA’s erhvervsordning,
Andelen af de bilakkumulatorer, der indsamles af Bornholms Produkthandel, der genbruges direkte, eksporteres til genanvendelse og genanvendelsesgraden,
Mængden af specificerede batteri- og akkumulatortyper, der forbruges og indsamles på Bornholm,
Mængden af udtjente batterier og akkumulatorer, der (ikke) er egnet til genanvendelse, baseret på data fra genanvendelsesaktører (allerede igangsat).
Arbejdet med øget monitorering af forbrugsmønstre, indsamling, genanvendelighed, genbrug og genanvendelse af batterier og akkumulatorer kan ud over at understøtte strategiske optimeringsindsatser også anvendes som dokumentation for realiseringen af visionen for 2032. Bornholm har gode forudsætninger for at teste, dokumentere og udbrede problemstillinger relateret til affaldshåndtering på grund af de naturlige fysiske og befolkningsmæssige afgrænsninger.
Fejlsortering og utilstrækkelig infrastruktur
Da der endnu ikke er udformet specifikke strategiske tiltag for batterier og akkumulatorer i 2032-visionen, affaldsplaner mv., er det uklart, hvordan BOFA vil håndtere stigningen i forbruget (og dermed affaldsmængderne) af batterier og akkumulatorer. Dog inkluderer affaldsplanen for 2022-2034 en målsætning om at tilpasse miljøstationerne, så de er fremtidssikrede. Dette indebærer forventninger om etablering af nye og væsentligt større miljøstationer samt skabelse af synergieffekter i forbindelse med genbrugsaktiviteter på alle miljøstationer. Optimering af miljøstationerne inden for den nærmeste fremtid giver et godt grundlag for at håndtere de udfordringer, der er med faciliteterne og fejlsortering.
Blandt konsulterede aktører er der uenighed om faciliteterne til indsamling og opbevaring af udtjente batterier og akkumulatorer på miljøstationerne. Små batterier (<100 kW) opbevares i godkendte tønder, mens bærbare akkumulatorer (typisk lithium-ion batterier) opbevares udendørs af hensyn til brandfare. Ifølge en miljømedarbejder i BOFA er denne opbevaringspraksis i overensstemmelse med danske standarder. En anden kommunal aktør rapporterer dog om udfordringer med overfladevand i forbindelse med de nuværende opbevaringsløsninger på miljøstationerne. Dette kan medføre korrodering af de små batterier og hæmme deres genanvendelsespotentiale. Udformningen af faciliteter og rammer for opbevaring og indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer er et af de væsentligste aspekter for genanvendelsespotentialet. Derfor vil det være fordelagtigt at konsultere genanvendelsesaktører om potentialet for genanvendelse af batterier og akkumulatorer med de nuværende opbevaringssystemer, før der planlægges optimering af eksisterende eller etablering af nye miljøstationer. Dette vil muliggøre evaluering af behovet for ændringer i opbevaringsfaciliteter med henblik på at styrke genanvendeligheden af de indsamlede batterier og akkumulatorer.
Ved etablering af nye miljøstationer eller optimering af eksisterende er det også relevant at adressere udfordringerne med fejlsortering af udtjente batterier og akkumulatorer. Omfanget af denne udfordring er ikke kendt, da der ikke foretages systematiske stikprøver af batteriaffald, og derfor er der heller ikke rapportering af problemet. Dog påpeger flere aktører, at der forekommer fejlsortering i forbindelse med indlevering af elektronisk affald samt på kommunens miljøstationer. Den primære udfordring med fejlsortering synes at være knyttet til miljøstationerne i Nexø, Åkirkeby og Olsker, som har åbent døgnet rundt. Alle tre miljøstationer har perioder, hvor de er bemandet, og perioder, hvor de ikke er det. Det er tilladt at indlevere små udtjente batterier (<100 kW) hele døgnet, uanset om miljøstationerne er bemandede eller ej. Dog må bærbare akkumulatorer (>100 kW) kun indleveres i de perioder, hvor der er personale til stede, af sikkerhedsmæssige årsager. Der er en stærk formodning om, at fejlsortering af de små batterier primært sker uden for den bemandede åbningstid, da borgerne flittigt spørger pladsmedarbejderne til råds om korrekt sortering i stedet for at anvende den online guide, der kan tilgås gennem QR koder på miljøstationerne. Derudover hænder det, at de bærbare akkumulatorer lægges på jorden uden for den bemandede åbningstid. En simpel løsning ville være at lukke miljøstationerne, når disse ikke kan bemandes, for at minimere fejlsortering. Mange borgere er dog glade for at benytte miljøstationerne uden for den bemandede åbningstid.
Udfordringer med store akkumulatorer og virksomhedsinitiativ
Håndteringen af batteriforbrug og -affald i de bornholmske virksomheder kan være uklar, da disse virksomheder har mulighed for at anvende BOFA's erhvervsordning eller indgå direkte aftaler med genanvendelsesaktører. Selvom der på Bornholm har været fokus på den grønne omstilling i lang tid, bl.a. gennem initiativer som Bright Green Island og BOFA's indsats for at inddrage borgere og virksomheder i affaldshåndteringen, vil de fleste virksomheder naturligvis have fokus på at få driften og økonomien til at hænge sammen først og fremmest.
Bornholms Regionskommune kunne styrke fokus på cirkulær håndtering af batterier og akkumulatorer i private virksomheder ved blandt andet at:
Udforme vejledninger til indkøb(skriterier) af akkumulatorer med lang levetid, samt genopladelige små akkumulatorer frem for engangsbatterier,
Tilbyde kurser og dannelse i cirkulære virksomhedspraksisser, ressourceeffektivitet og muligheder for direkte genbrug,
Motivere lokale virksomheder i deltagelse i ’Zero Waste Bornholm’, f.eks. gennem offentliggørelse af en liste over deltagende virksomheder,
Opfordre til idegenerering og deltagelse i BOFA’s udviklingsprojekter, mv.
Ved at målrette arbejdet med inddragelse af det lokale erhvervsliv og tilbyde vejledning og oplysning om gode praksisser kan især små virksomheder få bedre muligheder for at realisere cirkulære forretningsprocesser. Desuden kan Bornholms Regionskommune anvende disse indsatser til at overvåge den cirkulære udvikling af virksomheder, der ikke er tilknyttet kommunen.
I de offentlige virksomheder, er der udfordringer forbundet med at levetidsforlænge akkumulatorer på en kost-effektiv facon. Levetiden på akkumulatorer afhænger af, hvor meget de af- og oplades. BEOF samarbejder med eksterne aktører om, hvordan optimeret kost-effektiv levetidsforlængelse og forbrug kan opnås ved brug af software. Der er på nuværende tidspunkt ikke strømlinet planlægning af udnyttelse af recirkuleringsmuligheder af akkumulatorer, der på nuværende tidspunkt understøtter forsyningssikkerheden på Bornholm, der om 10-15 år skal udskiftes. Undersøgelse og realisering af muligheder for kommunalt faciliteret strømlining af direkte genbrugsindsatser for store akkumulatorer kunne understøtte efterlevelsen af 2032 visionen om et affaldsfrit Bornholm.
6.2.2 Prioriterede handlemuligheder
Med baggrund i identificerede barrierer for et strategisk forbrug og affaldshåndtering af batterier og akkumulatorer på Bornholm og identifikation af mulige reguleringsmæssige tiltag er en række handlingsmuligheder identificeret.
Konkrete målsætninger og monitorering
Bornholms Regionskommune kan fastsætte konkrete målsætninger for at fremme cirkulært batteriforbrug og forbedre håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer. Disse målsætninger kunne omfatte:
Målsætninger for indsamlingsgrad og genanvendelsesprocent – Konkrete og kvantificerbare målsætninger for indsamling og genanvendelse er vigtige for at styrke en kontinuerlig udvikling og monitoreringen af affaldshåndteringen.
Øget brug af genopladelige akkumulatorer – Kampagner og oplysningsinitiativer kan øge bevidstheden blandt borgerne og virksomheder om fordelene ved små genopladelige akkumulatorer og optimal anvendelse af disse. Dette kan føre til reduktion af mængden af udtjente batterier, der skal indsamles og eksporteres til genanvendelse og dermed underbygge målsætningerne om Bornholm som en affaldsfri ø.
Overvågning af batterityper – Et øget fokus på overvågning og rapportering af mængden, typerne og genanvendelsesgraden af separat indsamlede udtjente batterier og akkumulatorer vil gøre det muligt at monitorere udviklingen frem mod Affaldsfri Bornholm 2032. En sådan løbende monitorering giver mulighed for at vurdere behovet for adfærdsændringer, der kan adresseres i kommunikationsaktiviteter.
For at sikre effektivitet og gennemsigtighed er det afgørende, at politiske målsætninger er konkrete og målbare. Dette giver ikke kun mulighed for nøjagtig overvågning af fremskridt, men skaber også en ramme, hvor både borgere og virksomheder kan engagere sig aktivt i at opnå de fastsatte mål.
Facilitering af vidensdeling og samarbejder
Bornholms Regionskommune og BOFA har betydelig erfaring med at facilitere vidensdeling og samarbejder lokalt, nationalt og internationalt. Desuden er BOFA deltagende i Dansk Kompetencecenter for Cirkulær omstilling (Dakofa). Denne erfaring med vidensdeling og medlemskab i Dakofa kan anvendes til at styrke indsamlingsindsatser for batterier og akkumulatorer samt til at identificere, udvikle eller innovere relevante tiltag for at forbedre forbruget, indsamlingen og den optimale behandling af udtjente batterier fra kommunalt og privatejede virksomheder på Bornholm.
Konference og seminarer – Samarbejde og vidensdeling kan opnås gennem arrangering af møder og seminarer, hvor eksperter og interessenter fra Bornholm, andre kommuner og institutioner deler bedste praksis, udfordringer og innovative løsninger vedrørende forbrug, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer. Dette kan føre til etablering af netværk og samarbejdsgrupper, hvor kommunale repræsentanter kan diskutere og udveksle viden om udtjente batterier og akkumulatorer samt oprette tværkommunale arbejdsgrupper for samarbejde om specifikke udfordringer og udvikling af løsninger.
Benchmarking-programmer – Bornholm kan implementere benchmarking-programmer med det formål at måle og sammenligne sine præstationer med andre kommuner. Dette vil hjælpe med at identificere områder, der kan forbedres, samt kilder til øget viden og erfaring.
E-learning og webinarer – E-learning-kurser og webinarer om batteriindsamling, lovgivning og teknologiske innovationer kan nå ud til et bredt publikum og samtidig skabe national og international opmærksomhed om Bornholms projekter og praksis.
Herigennem kan vidensdelingskulturen på Bornholm styrkes og bidrage til en forbedring af praksisser og resultater inden for håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer.
Bevidstgørelse af borgerne
Bornholms Regionskommune og BOFA involverer regelmæssigt bornholmerne i spørgsmål vedrørende affaldshåndtering, og det er oplagt at gennemføre initiativer for at sikre og øge bevidstheden om korrekt sortering og indsamling af batterier. Selvom bornholmerne generelt er villige til at sortere og engagerede i at sortere korrekt, er der stadig en vis usikkerhed blandt borgerne om, hvornår affald betragtes som farligt. Dette kan imødegås gennem oplysningskampagner og øget personale på miljøstationerne. Både Bornholms Regionskommune og BOFA har understreget vigtigheden af at gennemføre spørgeskemaundersøgelser eller fokusgrupper for at identificere, hvilke borgergrupper der stadig har behov for hjælp med korrekt sortering, og hvordan sortering af batterier og akkumulatorer generelt kan øges.
Oplysningskampagner – Ved at inddrage lokale medier til at dække historier om korrekt batterisortering og fremhæve positive resultater af disse bestræbelser kan der hurtigt og effektivt skabes fokus på batterier og akkumulatorer. Informationskampagner på sociale medier, lokale nyheder og i offentlige rum kan bidrage til at øge borgeres forståelse for korrekt sortering og aflevering af batterier, fordelene ved små genopladelige akkumulatorer samt de miljømæssige fordele ved cirkulær forbrugsadfærd.