7. Konklusioner

I følgende afsnit samles der op på konklusive fund identificeret i forbindelse med baseline undersøgelsen, den politiske analyse, barriere og mulighedsanalysen, samt anbefalingerne til at styrke miljøorienteret forbrug og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer i Bornholm, Færøerne og Island.

7.1 Bornholm

I Danmark fastsætter Miljøministeriet og Miljøstyrelsen regler og mål for affaldshåndtering i overensstemmelse med EU-lovgivning. Siden 2009 har der været udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, som administreres af Dansk Producentansvar (DPA). På Bornholm varetages affaldshåndtering af Bornholms Affaldsselskab (BOFA), og udtjente batterier og akkumulatorer er blevet indsamlet på Bornholm siden 1991. Bornholms Regionskommune og BOFA har sat sig målsætninger om at gøre Bornholm affaldsfri inden 2032. BOFA har udarbejdet et online informationskatalog om affald og korrekt affaldssortering. Siden 2012 har BOFA oplevet en stigning i mængden af små blandede batterier (<100 kW) og bærbare akkumulatorer (>100 kW), der indsamles ved borgeres hjem og på miljøstationerne. Der er generelt en tendens til at indsamle et større antal tons små batterier og bærbare akkumulatorer om året gennem BOFA's indsamlingsaktiviteter. Indsamlingen af startakkumulatorer gennem Bornholms Produkthandel har været svingende siden 2012.

I identifikationen af barrierer og handlemuligheder for forbrug og affaldshåndtering af batterier og akkumulatorer på Bornholm fremstår tre hovedbarrierer:

Mangel på politisk prioritering og monitorering – I Bornholms visioner og affaldsplaner er der ingen lokale, konkrete mål for forbrug, sortering, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer. Der er heller ikke etableret monitoreringssystemer for at følge op på, hvilke batterityper der indsamles og eksporteres til genanvendelse. Dog har BOFA påbegyndt kortlægningsarbejde af diverse affaldsfraktioner.
Fejlsortering og utilstrækkelig infrastruktur – Der er ikke udarbejdet opgørelser over, hvorvidt borgerne primært benytter tilbuddet om afhentning af udtjente små batterier ved deres hjem eller indlevering på BOFA's miljøstationer. Desuden mangler der overblik over mængden af fejlsortering, især på de miljøstationer, der har døgnåbent. Der er visse uenigheder om, hvorvidt opbevaringsfaciliteterne til de udtjente batterier og akkumulatorer, der indsamles på miljøstationerne, giver tilstrækkelig beskyttelse mod vind og vejr, hvilket kan hæmme genanvendelsespotentialet.
Udfordringer med akkumulatorer og virksomhedsinitiativ – Der er en mangel på overblik over indkøbs- og bortskaffelsesadfærd i private virksomheder og i hvilken grad disse understøtter efterlevelsen af Bornholms Regionskommunes 2032-vision. I offentligt ejede virksomheder er der ydermere identificeret økonomiske ulemper ved levetidsforlængelsesaktiviteter af store akkumulatorer.

For at imødegå disse barrierer og skabe et mere miljøorienteret forbrug, indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer er der flere handlemuligheder, herunder:

Konkrete målsætninger og monitoreringsstrategier – Det ville være fordelagtigt for forbrugsmønstre og indsamlingseffektivitet af batterier og akkumulatorer at fastsætte konkrete målsætninger for batteriforbrug og indsamling. Der bør opfordres til anvendelse af genopladelige akkumulatorer frem for engangsbatterier. Derudover bør monitoreringen af hvilke forskellige typer af batterier og akkumulatorer, der indsamles af BOFA, styrkes.
Facilitering af vidensdeling og samarbejde – Initiativer såsom konferencer, seminarer, benchmarking-programmer med andre kommuner og e-learning kan styrke samarbejde og vidensdeling mellem især private virksomhedsaktører på Bornholm.
Bevidstgørelse af borgernes adfærd – Oplysningskampagner med særligt fokus på forbruget af genopladelige akkumulatorer og korrekt sortering, samarbejder med det lokale erhvervsliv om oplysning af borgerne og app-baserede løsninger kan øge bevidstheden om korrekt batterisortering og cirkulært forbrug blandt borgerne.

På baggrund af projektets analyser er der udformet en række anbefalinger, som kan styrke det miljøorienterede forbrug, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer på Bornholm. Anbefalingerne inkluderer udvikling af realistiske årlige målsætninger for indsamling af batteriaffald frem til 2032. Der bør desuden udarbejdes en konkret vision for batterier og akkumulatorer, der er i tråd med den overordnede vision om et affaldsfrit Bornholm i 2032. Det anbefales også at udforme en strategi for at optimere sorteringsadfærd og øge monitoreringen af indsamlingen af batteriaffald.

Bornholms Regionskommune bør udarbejde tekniske krav for at hjælpe andre kommunale virksomheder med bæredygtige indkøb af små genopladelige batterier frem for engangsbatterier samt indkøb af større akkumulatorer. Derudover er der givet anbefalinger til at optimere kommunikative indsatser til oplysning af borgere og virksomheder samt undersøge indkøbs-, sorterings- og indleveringsadfærd mv.

7.2 Færøerne

Umhvørvismálaráðið, Miljøministeriet, og Umhvørvisstovan, miljømyndigheden, har centrale roller i udformningen af regulative indsatser for affaldshåndtering i Færøerne. Umhvørvisstovan har siden 2023 arbejder på at udforme en national affaldsplan, hvorunder der fastsættes målsætninger for indsamling og genanvendelse på tværs af affaldsfraktioner, samt initiativer for bilakkumulatorer. Derudover arbejder Umhvørvisstovan på en revidering af gældende regulering om affaldshåndtering. Alle kommuner har delegeret ansvar for batteriindsamling til Interkommunali Renovatiónsfelagsskapurin (IRF), undtagen Tórshavnar kommuna hvor affald indsamles og bortskaffes af driftsenheden Kommunala Brennistøðin (KB). Alle borgere kan aflevere batterier og akkumulatorer på modtagestationer, foruden indsamling ved hjemmene. Indsamlede udtjente batterier og akkumulatorer eksporteres til bortskaffelse, da der ikke er genanvendelsesfaciliteter i Færøerne. Der er kun adgang til rådata om indsamlede mængder af udtjente batterier og akkumulatorer. Der forventes dog at være udformet statistisk på området om nogle år, da der er afsat midler til at udforme miljøstatistisk i Hagstova Føroya. Umhvørvisstovan har planer om at implementere specifikke målsætninger for affaldsfraktioner som følge af denne miljøstatistik i den næste udgave af den nationale affaldsplan.

I identifikationen af barrierer og handlemuligheder for forbrug og affaldshåndtering af batterier og akkumulatorer i Færøerne fremstår tre hovedbarrierer:

Mangel på mål for indsamling og bortskaffelse – Der er i øjeblikket ingen konkrete målsætninger, strategier eller budgettering for optimeret batteriforbrug, indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer på Færøerne. Med den kommende nationale affaldsplan vil der blive lagt større vægt på indsamling og genanvendelse af affald på tværs af affaldsfraktioner. Desuden vil udformningen af miljøstatistik i de kommende år muliggøre fastsættelsen af realistiske målsætninger for batterier og akkumulatorer.
Uhensigtsmæssig adfærd og infrastruktur – Der er behov for oplysning om bedre sorteringsadfærd, især blandt virksomheder, for at styrke indsamlingen og genanvendelsen af udtjente batterier og akkumulatorer på Færøerne. Derudover er der behov for at optimere opbevaringsfaciliteterne for udtjente batterier og akkumulatorer, især på modtagestationerne. Det er også vigtigt at sikre, at affaldssystemet er klar til at håndtere en stigende mængde af store akkumulatorer i fremtiden.
Økonomiske omkostninger ved affaldshåndtering – Transportomkostninger og eksport udgør en betydelig udgift til håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer på Færøerne, især når der er tale om utætte bilakkumulatorer. Da det er økonomisk ineffektivt at implementere genanvendelsesfaciliteter på Færøerne, er der behov for implementering af regulative virkemidler, der kan finansiere omkostningerne ved håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer.

For at imødegå disse barrierer og skabe et mere miljøorienteret forbrug, indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer er der flere handlemuligheder, herunder:

Udvidet producentansvar og markedsbaserede incitamenter – For at sikre finansieringen af bortskaffelsen af batterier og akkumulatorer ville det være fordelagtigt at implementere udvidet producentansvar såsom produkt tilbagetagelsessystemer, gebyrer for bortskaffelse eller returpant-systemer på Færøerne. Disse systemer kunne også anvendes til at forbedre opbevaringsfaciliteterne til udtjente batterier og akkumulatorer.
Tværgående samarbejde - Myndighedsfaciliteret samarbejde mellem virksomheder, offentlige organisationer, affaldsselskaber, kommuner osv. kunne styrke den effektive implementering af den nye affaldsplan. Samarbejde kunne organiseres gennem hackathons eller workshops, deltagelse i nordiske ressourcegrupper samt oprettelse af en national arbejdsgruppe for bedre batterihåndtering.
Styrkelse af sorteringsadfærd – Ved at støtte materialestrømsundersøgelser af udtjente batterier og akkumulatorer, udvikling af let tilgængelige sorteringsvejledninger, f.eks. gennem mobilapplikationer, samt styrkelse af oplysningsinitiativer specifikt rettet mod batterier og akkumulatorer, kan sorteringsadfærden for disse styrkes.

På baggrund af projektets analyser er der blevet udformet en række anbefalinger, som kan styrke det miljøorienterede forbrug, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer på Færøerne. Anbefalingerne inkluderer udvikling af realistiske årlige målsætninger for indsamling og genanvendelse af batteriaffald samt en vision for batteriforbrug og -bortskaffelse. Det anbefales også, at målsætningerne, informationsmaterialer og vejledninger for både borgere og erhvervsaktører offentliggøres på Umhvørvisstovans hjemmeside og at der afholdes workshops med erhvervsaktører for at identificere incitamenter til øget indsamling. Derudover anbefales det at fastsætte krav til opbevaring af batterier og akkumulatorer på kommunale modtagestationer samt at implementere rammebetingelser for monitorering og rapportering af håndteringen af batteriaffald.

7.3 Island

I Island udformes affaldshåndteringslovgivning af Umhverfis-, orku- og loftlagsmálaráðuneytið, Ministeriet for Miljø, Energi og Klima, mens Umhverfisstofnun, Miljøstyrelsen, overvåger dens implementering. Island implementerer EU-lovgivning om affaldshåndtering direkte som følge af EEA-aftalen, herunder den nye EU Batteriforordning (2023/1542). Der er endnu ikke implementeret nogle initiativer eller strategier for at øge indsamling, genanvendelse og genbrug af specifikt batterier og akkumulatorer. Úrvinnslusjóður, genanvendelsesfonden, har siden 2002 haft ansvaret for det udvidede producentansvar, herunder gebyrer til affaldsindsamling, -bortskaffelse, statistik og oplysningskampagner. Kommunerne samarbejder med private affaldsselskaber for at håndtere affaldet. Udtjente batterier og akkumulatorer indsamles gennem kommunale tilbud og tankstationer og sendes til genanvendelse i Belgien, Holland og Sverige, da der ikke findes genanvendelsesfaciliteter i Island. Statistikker for affaldsområdet viser en generel stigning i indsamling og genanvendelse af de fleste typer af batterier og akkumulatorer i perioden 2012 til 2022.

I identifikationen af barrierer og handlemuligheder for forbrug og affaldshåndtering af batterier og akkumulatorer i Island fremstår tre hovedbarrierer:

Mangel på viden hos borgerne - Der er en stigning i forbruget af batterier og akkumulatorer inden for kategorier som transport, husholdningsprodukter og elektroniske apparater. Politisk er der endnu ikke lagt planer for håndtering af de forventede øgede mængder af batteriaffald. Sortering og indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer fra private hjem udgør en udfordring, da borgere ofte ikke sorterer korrekt, hvilket kan resultere i reduceret genanvendelse af batterier og akkumulatorer samt potentielle brande i sorteringsanlæg.
Manglende eksplicitte mål og visioner for batteriområdet - Implementeringen af den nye EU-batteriforordning forventes at ændre håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer i Island. Dog eksisterer der ingen specifikke initiativer eller strategier til at øge cirkulariteten af disse materialer. Der er behov for oplysningskampagner rettet mod både private og offentlige aktører samt bedre vejledning om lovgivning for at skabe forståelse om mulighederne for direkte genbrug og andre cirkulære initiativer.
Økonomiske omkostninger ved affaldshåndtering – Indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer er omkostningstungt, især uden for Reykjavik. På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en centraliseret indsats for indsamling og bortskaffelse af disse materialer, og der er begrænset koordinering mellem de 13 affaldsselskaber i Island. Den største omkostning ved bortskaffelse af batterier og akkumulatorer er eksport til formål med genanvendelse. De få genbrugsinitiativer for brugte akkumulatorer, der eksisterer, stoppes typisk på grund af manglende midler, da disse aktiviteter på nuværende tidspunkt ikke støttes tilstrækkeligt.

For at imødegå disse barrierer og skabe et mere miljøorienteret forbrug, indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer er der flere handlemuligheder, herunder:

Nationale målsætninger og strategier – For at styrke forståelsen af gældende regulering og rammebetingelser for indsamling, bortskaffelse og direkte genbrug af udtjente batterier og akkumulatorer, bør vejledninger udvikles til både borgere og erhvervslivet. Derudover vil etableringen af et nationalt eksportråd være gavnligt, som kan rådgive om fordelagtige eksportaktiviteter og revisioner af miljøgebyrer. Det er relevant at undersøge behovet for differentierede målsætninger om indsamling og genanvendelse for forskellige aktører, såsom Landspítali, da der er visse undtagelser for medicinsk udstyr i den nye EU-forordning.
Støtte til forskning og initiativer – Der er et generelt ønske om at styrke genbrugs- og genanvendelsesindsatser blandt de involverede aktører. Der er dog behov for politisk støtte til f.eks. teknologiudvikling, genbrugsinitiativer og samarbejde på tværs af offentlige og private aktører for at styrke synergiprojekter og industrielle symbioser.
Bevidstgørelse af borgeres adfærd – Selvom der er en vilje til at forbedre sortering og indsamling af affald blandt borgerne, er der stadig behov for at lægge vægt på oplysning og information. Derfor foreslås det at afholde hackatons specifikt om batterier og akkumulatorer, introducere app-baserede løsninger til vejledning om korrekt sortering og implementere korte film, flyers og plakater for løbende at informere borgerne om korrekt sortering.

På baggrund af projektets analyser er der udformet en række anbefalinger, der kan styrke miljøorienteret forbrug, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer på Island. Disse anbefalinger inkluderer udviklingen af en omfattende strategi for håndtering af batterier og akkumulatorer med det formål at informere og motivere både borgere og private virksomheder. Dette indebærer kommunikation af realistiske årlige mål for indsamling og genanvendelse af batterier samt offentliggørelse af en national vision for batteriforbrug og -bortskaffelse. Der bør udarbejdes informationsmaterialer og vejledninger til borgere og virksomheder om deres roller i affaldshåndteringen, og der bør gennemføres analyser af omkostninger og effektivitet af forskellige virkemidler til at styrke indsamling og genanvendelsesindsatser. Derudover anbefales det at arrangere hackatons og workshops for at fremme innovation og udvikling af cirkulære batterierhverv, samt at identificere muligheder for økonomisk støtte til projekter med brugte batterier og akkumulatorer.