4. Island

I Island bliver udkast til lovgivning og regulering om affaldshåndtering udformet af Umhverfis-, orku-, og loftlagsmálaráðuneytið (Ministeriet for Miljø, Energi og Klima). Umhverfisstofnun (Miljøstyrelsen) har det primære ansvar for at holde overblik over udvikling og problemstillinger relateret til affaldshåndtering, herunder:

Kommunerne klarlægger befolkningens og affaldsoperatørernes rettigheder og forpligtelser vedrørende affaldshåndtering, udsender instrukser til affaldssortering, indgår aftaler om affaldshåndtering, opretter affaldsindsamlingsinfrastruktur, og gennemfører uddannelses- og informationskampagner til borgerne. FENÚR udgav i 2021 en manual og en islandsk oversættelse af det nordiske mærkningssystem for affald, baseret på danske affaldsmærker og nordisk samarbejde, for at kommunikere standardiseret affaldsklassificering

FENÚR (2021): Samræmdar merkingar.

.

Kommuner kan indgå tværkommunale samarbejder og samarbejder med private tjenesteudbydere omkring affaldshåndteringen

Umhverfisstofnun (2022): Handbók um Úrgangsstjórnun.

. Affaldsindehavere har pligt til at flytte affald til passende behandlingsanlæg, enten direkte til (forberedelse til) genbrug eller til et indsamlings- eller modtagecenter

Umhverfis- og auðlindaráðuneytið (2020): Iceland’s National Plan.

.

Úrvinnslusjóður (Genanvendelsesfonden) er den statslige organisation ansvarlig for producentansvarsordningerne, for bl.a. batterier og akkumulatorer, på nationalt plan. Organisationen, der er underlagt miljø-, energi- og klimaministeren, har ansvaret for at opfylde betingelserne for det udvidede producentansvar, herunder administration og gebyrer. Gebyrerne dækker affaldsindsamling og -behandling, indsamling og videregivelse af oplysninger og statistiske opgørelser, oprydning af ulovligt deponeret affald samt uddannelsesmæssig, oplysende eller salgsfremmende kommunikation

Umhverfisstofnun (2022): Handbók um Úrgangsstjórnun.

.

På Island har de islandske kommuner det overordnede ansvar for håndtering af affald fra borgerne og har indgået kontrakter med i alt 13 private affaldshåndteringsselskaber til at facilitere dette. Affald, der ikke sorteres til genanvendelse, bliver sendt til deponier eller forbrænding, hvor deponier fortsat er den mest anvendte bortskaffelsesmetode

Sæmundsdóttir (2021): Marine litter in Nordic small islands.

.

Siden 2002

OECD (2014): Environmental Performance Reviews – Iceland 2014.

har Úrvinnslusjóður stået for finansieringen og monitorering af indsamlingen og bortskaffelsen af udtjente batterier og akkumulatorer

Perchards (2020): The collection of waste portable batteries in Europe in view of the achievability of the collection targets set by Batteries Directive 2006/66/EC.

.

Udtjente batterier og akkumulatorer sorteres og indsamles separat under den overordnede affaldskategori Farligt affald på Island. Borgere har mulighed for at aflevere deres udtjente batterier og akkumulatorer gennem de kommunale tilbud samt på udvalgte tankstationer og kommunale modtagepladser

Interview foretaget den 15. november 2023 med EEE og batteriansvarlig i Úrvinnslusjóður.

.

På nuværende tidspunkt er der ikke etableret nogen genanvendelsespraksis for udtjente batterier og akkumulatorer i Island. Der eksisterer enkelte initiativer, hvor akkumulatorer bliver dekonstrueret for reservedele, og større akkumulatorer, typisk lithium-ion-batterier, bliver repareret for at forlænge deres levetid. Dog bliver de fleste udtjente batterier og akkumulatorer sendt til genanvendelse i Belgien, Holland og Sverige. Úrvinnslusjóður modtager årligt rapporter fra genanvendelsesvirksomhederne om genanvendelsesgraden, hvilket indgår i Úrvinnslusjóðurs årlige rapporter samt i statistiske opgørelser offentliggjort af Hagstofa Íslands (Islands statistikbureau)

Interview foretaget den 15. november 2023 med EEE og batteriansvarlig i Úrvinnslusjóður.

.

Der er visse udfordringer med at adskille data om indsamling og bortskaffelse af batterier i de forskellige kategorier, som Úrvinnslusjóður stræber efter. Dette skyldes især manglende skelnen mellem batterier og akkumulatorer i statistikken på området. En del batterier og akkumulatorer går tabt i opgørelserne, da de indgår i elektroniske produkter, legetøj osv. Derudover oplever Úrvinnslusjóður udfordringer med at kategorisere batterier og akkumulatorer fra private hjem. Til trods for disse udfordringer vurderes de statistiske opgørelser som værende af høj kvalitet og relativt præcise. Dette skyldes omhyggeligt tilsyn med rapporteringspraksisserne

Interview foretaget den 15. november 2023 med EEE og batteriansvarlig i Úrvinnslusjóður.

.

En af de kategorier, hvor Island forsat har nogle huller i de statistiske opgørelser, er de bærbare akkumulatorer, illustreret i Tabel F nedenfor:

Tabel F Bærbare akkumulatorer (tons) sat på markedet (forbrug) og indsamlet i Island mellem 2012-2020.

Hagstofa Íslands (u.d.): Waste collection and processing of batteries and accumulators from Iceland 2011-2020.

I Tabel F fremgår det, at der endnu ikke er foretaget en opgørelse over, hvor mange bærbare akkumulatorer der er sendt til genanvendelse, og hvor mange akkumulatorer der rent faktisk bliver genanvendt. De data, der præsenteres i grafen, baserer sig på økonomisk information, der opgøres i henhold til de gebyrer, der er blevet pålagt akkumulatorer ved import, som en del af producentansvarsordningen.

Tabel F viser tydeligt, at der har været en stigning i forbruget og indsamlingen af udtjente bærbare akkumulatorer siden 2012, selvom tallene har fluktueret. Det er også bemærkelsesværdigt, at indsamlingen af bærbare akkumulatorer har været i kontinuerlig vækst.

For perioden 2012-2020 er der udarbejdet statistiske opgørelser på forbrug, indsamling og bortskaffelse af nikkel-cadmiumbatterier (akkumulatorer) i Island, illustreret i Tabel G nedenfor:

Tabel G Nikkel-cadmium batterier (ton) sat på markedet (forbrug) og indsamlet i Island, samt nikkel-cadmium batterier eksporteret mhp. genanvendelse og andelen af genanvendt mellem 2012-2020

Hagstofa Íslands (u.d.): Waste collection and processing of batteries and accumulators from Iceland 2011-2020.

.

Forbruget, indsamlingen og bortskaffelsen af nikkel-cadmiumbatterier viser betydelige udsving i perioden, især i forbruget i 2013, 2016 og 2017. Statistikken indikerer, at der stadig er en betydelig mængde nikkel-cadmiumbatterier i omløb, da indsamlingen fortsat er relativt lav sammenlignet med forbruget.

Det er dog værd at bemærke, at næsten alle indsamlede nikkel-cadmiumbatterier bliver sendt til genanvendelse, og efter 2014 er der observeret en betydelig stigning i genanvendelsesgraden af de udtjente nikkel-cadmiumbatterier, der sendes til genanvendelse. Dette indikerer en positiv udvikling, hvor størstedelen af de indsamlede nikkel-cadmiumbatterier bliver genanvendt.

Der er ligeledes foretaget statistiske opgørelser af forbruget, indsamlingen og bortskaffelsen af blybatterier (typisk startakkumulatorer i biler) for perioden 2012-2020, illustreret i Tabel H nedenfor:

Tabel H Blybatterier (ton) sat på markedet og indsamlet i Island, samt blybatterier eksporteret mhp. genanvendelse og andelen af genanvendte batterier i perioden 2012-2020

Hagstofa Íslands (u.d.): Waste collection and processing of batteries and accumulators from Iceland 2011-2020.

.

Mængden af blybatterier forbrugt i perioden er i høj grad sammenlignelig med forbruget af bærbare akkumulatorer, der konsekvent ligger på over 1000 tons om året. Som med nikkel-cadmiumbatterierne er der nogle år med væsentlige afvigelser i forbruget, såsom i 2015, 2016 og 2017. Dette kan skyldes tidsforskydninger som følge af anvendelsen af fx de biler, blybatterierne indgår i.

Der er en relativ høj indsamling af blybatterier sammenlignet med forbruget, hvilket formentlig hænger sammen med producentansvaret implementeret for biler i Island.

Umhverfis- og auðlindaráðuneytið (2020): Iceland’s National Plan.

Derudover er der en gennemgående tendens til, at de udtjente blybatterier sendes til genanvendelse. En relativ høj andel af de blybatterier, der sendes til genanvendelse, bliver reelt genanvendt, hvilket kan indikere god opbevaring op til genanvendelsestidspunktet.

Endelig er der statistiske opgørelser for kategorien ’øvrige batterier’, illustreret i Tabel I nedenfor:

Tabel I Øvrige batterier (ton) sat på markedet og indsamlet i Island, samt øvrige batterier eksporteret mhp. genanvendelse og andelen af genanvendte batterier i perioden 2012-2020

Hagstofa Íslands (u.d.): Waste collection and processing of batteries and accumulators from Iceland 2011-2020.

.

Statistikken for 'øvrige batterier' viser markant mindre mængder sammenlignet med andre kategorier. Trods et betydeligt højere batteriforbrug sammenlignet med indsamling og genanvendelse viser Tabel I en betydelig forbedring i genanvendelsesraten af udtjente batterier i 2019 og 2020.

Generelt er der observeret betydelige forbedringer i indsamling og genanvendelse af udtjente batterier og akkumulatorer på tværs af statistiske kategorier i perioden 2011-2020. Det er dog værd at bemærke, at en del af de indsamlede udtjente batterier og akkumulatorer ikke nødvendigvis genanvendes samme år, formentlig af logistiske hensyn

Interview foretaget den 9. november 2023 med leder for affaldshåndtering og cirkulær økonomi for Landspítali.

.

Dataene til rådighed på Hagstofa Íslands er begrænset for akkumulatorer fra biler (formodet lithium-ion batterier) ud over blybatterier, om end statistikken fremskriver, at der i 2011 blev genbrugt tre akkumulatorer fra biler og i 2020 to akkumulatorer fra biler

Hagstofa Íslands (u.d.): Vehicle waste 2008-2020.

. Der er dog implementeret et returpant system for køretøjer registeret efter 1980 i Island, hvorunder et genanvendelsesgebyr bliver pålagt køretøjer ved import, hvilket returneres til køretøjets ejer når denne returneres til skrotning

UN (u.d.): National reports – Iceland.

. Der forventes at være en høj indsamlings- og genanvendelsesandel på akkumulatorer fra køretøjer på baggrund af mængderne af blybatterier, der indsamles og eksporteres fra Island, illustreret i Tabel I.

En udfordring, som er identificeret på Island vedrørende statistiske opgørelser og korrekt bortskaffelse af udtjente batterier, er manglen på en ensartet definition af batteriaffald blandt de islandske kommuner. Ifølge Rúnar Unnþórsson, professor ved Islands Universitets tekniske fakultet, påvirker denne manglende ensartethed kvaliteten af de islandske data på området. Når kommunerne ikke har samme definition af batteriaffald, kan det resultere i unøjagtige data, når nationale opgørelser baserer sig på kommunernes information. Unnþórsson påpeger dog, at der er en koordinationsindsats mellem kommunerne for at imødegå denne udfordring

Interview foretaget den 13. november 2023 med Professor ved Islands Universitets tekniske fakultet.

. Der er også igangværende samarbejder mellem Umhverfisstofnun, Úrvinnslusjóður og de islandske kommuner med det formål at forbedre indsatserne for håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer. Et fælles sæt af definitioner vil ikke blot styrke validiteten af data, men også forbedre de statistiske opgørelser. Dette kan bidrage til en bedre forståelse af de specifikke udfordringer, som Island står overfor i forhold til forbrug, indsamling og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer.                

Island implementerer EU-lovgivning vedrørende indsamling og håndtering af affald direkte på baggrund af EEA-aftalen, herunder reguleringen om håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer. EU-forordninger, såsom den nye Batteriforordning (2023/1542), implementeres direkte i Island uden yderligere specificering af målsætninger for udtjente batterier og akkumulatorer

Interview foretaget den 15. november 2023 med EEE og batteriansvarlig i Úrvinnslusjóður.

.

I 2002 indførte Island Lov 162/2002 om genanvendelsesgebyrer, der pålægger gebyrer på akkumulatorer i biler (blybatterier og lithium-ion batterier) for at finansiere transport og bortskaffelse af akkumulatoraffald. Denne lov førte til, at Úrvinnslusjóður overtog ansvaret fra den tidligere komité for farligt affald og finansieringen af håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer. Det udvidede producentansvar inkluderer i dag startakkumulatorer (blybatterier) fra køretøjer, øvrige batterier og akkumulatorer, køretøjer og elektroniske produkter

Umhverfis- og auðlindaráðuneytið (2020): Iceland’s National Plan.

.

Foruden dette, blev Bekendtgørelse nr. 1024/2005 senere implementeret for at præcisere operationelle regelsæt for Úrvinnslusjóður

Umhverfisstofnun (2006): Waste Management in Iceland

. Lov nr. 162/2002 blev revideret i november 2015 med henblik på eksplicit at inkluderer markedsførte batterier og akkumulatorer i elektroniske produkter

Perchards (2020): The collection of waste portable batteries in Europe in view of the achievability of the collection targets set by Batteries Directive 2006/66/EC.

.

I Island er det udvidede producentansvar primært implementeret gennem ekspeditionsgebyr og returgebyr, der pålægges ved import af produkter eller lokal produktion. Ekspeditionsgebyrer pålægges i henhold til toldregisteringsnumre, uanset om de pågældende varer er toldpligtige, også gældende for batterier og akkumulatorer. Úrvinnslusjóður står for at indsamle gebyrer og finansiere bortskaffelsesomkostninger for kommuner og affaldsselskaber

Umhverfisstofnun (2022): Handbók um Úrgangsstjórnun.

. I 2017 hævede Úrvinnslusjóður gebyret for indsamling af batterier med 120 % for at dække underskuddet ved indsamling

Perchards (2020): The collection of waste portable batteries in Europe in view of the achievability of the collection targets set by Batteries Directive 2006/66/EC.

.

Foruden ovenstående reguleringer er der løbende blevet implementeret lovgivning med indirekte effekt på håndteringen af udtjente batterier og akkumulatorer, herunder:

I 2013 blev en ny affaldshåndteringsplan for perioden 2013-2024 offentliggjort, efterfulgt af introduktionen af en national affaldsforebyggelsesplan i 2016. Denne plan sætter mål for at reducere affaldsproduktionen og forbedre ressourceeffektiviteten for ni affaldsstrømme, herunder elektronisk affald, som er relevant for batterier

Vourinen og Merta (2016): Municipal waste management in Iceland.

.

I 2020 blev en omfattende national affaldsplan indført med specifikke målsætninger for indsamling og bortskaffelse af husholdningsaffald. Dette inkluderer ambitiøse mål om at separere og indsamle 65 % af alle udtjente batterier og akkumulatorer, stigende til 85 % i 2024. Úrvinnslusjóður spiller en central rolle i at lette opfyldelsen af disse målsætninger

Umhverfis- og auðlindaráðuneytið (2020): Iceland’s National Plan.

.

I 2014 fremhævede OECD, hvordan miljøovervågningsdata fra Island er spredt ud over flere centrale og lokale institutioner. Dette har skabt betydelige huller og uoverensstemmelser i datatilgængelighed og -validitet, hvilket også påvirker batteriområdet

OECD (2014) Environmental Performance Reviews – Iceland.

.

Úrvinnslusjóður udarbejder årlige rapporter om indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer. Ifølge Úrvinnslusjóður er kvaliteten af data vedrørende forbruget af batterier, indsamling og bortskaffelse af udtjente akkumulatorer relativt god. Der gøres en betydelig indsats for at forbedre validiteten af de modtagne data.

Úrvinnslusjóður får data direkte fra aktører, der indsamler udtjente batterier og akkumulatorer, med informationer såsom dato, lokation og mængde indsamlet. En udfordring, som Úrvinnslusjóður står over for, er dog menneskelige fejl i de modtagne data fra affaldsselskaber og tankstationer med indsamlingsbokse. Dette kan f.eks. være fejl i postnummerangivelser.

Der er også udfordringer med monitorering af batterier og akkumulatorer fra private husholdninger, da der er indikationer på, at nogle af disse batterier sælges uden for Úrvinnslusjóðurs system. Salg af udtjente batterier fra private husstande anses som en af de største udfordringer for at overvåge og dokumentere forbrug, indsamling og genanvendelse

Interview foretaget den 15. november 2023 med EEE og batteriansvarlig i Úrvinnslusjóður.

.

Offentlige indkøb reguleres efter Lov nr. 120/2016 og er strømlinet med EU-Direktiver og målsætninger for offentlige indkøb

Alþingi (2016): Lög um opinber innkaup 2016 nr. 120 20. október.

. Bæredygtige offentlige indkøb benævnes i den seneste nationale plan, udgivet af Umhverfis- og auðlindaráðuneytið i 2020, som et økonomisk instrument til at fremme genbrug og genanvendelse af affald. Dog nævnes batterier ikke direkte. I samme nationale plan opfordres islandske kommuner til at vurderer nyttiggørelse af diverse affaldsstrømme

Umhverfis- og auðlindaráðuneytið (2020): Iceland’s National Plan.

.