Potentialer for øget nordisk samarbejde
De erhvervsfaglige uddannelser i de nordiske lande er opbygget forskelligt, og udfordringerne varierer fra land til land. Derfor er det tænketankens opfattelse, at fælles one-size-fits-all-løsninger – fx fælles kampagner eller ens justeringer af uddannelserne – sjældent vil være vejen frem. Til gengæld betyder de forskellige erfaringer, at de enkelte lande har stort potentiale for at lære af hinandens best practice i forhold til de forskellige områder.
Tænketanken anbefaler i alt fem konkrete initiativer:
- Nordisk kommission for erhvervsfaglige uddannelser
- Analyse af kompetencebalancen i Norden
- Komparativ analyse af erhvervsfaglige uddannelser i Norden
- Kortlægning af behovet for efteruddannelse
- Fælles nordisk uddannelsesplatform
Initiativ 1:
Nordisk kommission for erhvervsfaglige uddannelser
Det er alfa omega, at fremtidige initiativer for at styrke de erhvervsfaglige uddannelsers attraktivitet sker målrettet med udgangspunkt i reelle behov, så ressourcer prioriteres, og så vi sikrer, at vi fremover reagerer i god tid, når nye behov og udfordringer tegner sig i horisonten.
I dag mangler de parter, som kan styrke uddannelsernes attraktivitet, imidlertid overblik over, hvad der er behov for aktuelt. Som det fremgår af Initiativ 2 foreslår tænketanken derfor at udarbejde en analyse af den aktuelle kompetencebalance i Norden i dag. Det er dog også vigtigt, at denne viden aktiveres og udnyttes i praksis. I dag mangler der imidlertid et forum, hvor de relevante parter kan diskutere situationen, videndele og kordinere nye initiativer løbende.
Anbefaling
Tænketanken foreslår at etablere en kommission for erhvervsfaglige uddannelser. Konkret bør der udarbejdes en struktur, hvor repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, erhvervsskolerne i Norden samt Nordisk Ministerråd mødes en eller to gange årligt for at diskutere, om de har adgang til de rette kompetencer og dele det enkelte lands erfaringer. Kommissionen bør bl.a. få til opgave at følge op på de kortlægninger, som tænketanken anbefaler at gennemføre – jf. de næste tre sider i nærværende rapport. Nordisk Ministerråds repræsentant(er) bør få til opgave at agere bindeled til det politiske system.
Fordele
- Kommissionen sikrer koordinering af fremtidige projekter, så de kan målrettes konkrete behov, og så ressourcer anvendes optimalt og bidrager til kompetencebalance på nordisk niveau.
- Den bidrager også til, at ændrede behov for bestemte kompetencer identificeres og diskuteres i tide, så man løbende sikrer, at nødvendige initiativer kan iværksættes i tide.
- Endelig bidrager kommissionen til koordinering mellem de forskellige parter, som bør samarbejde om holistiske og dermed holdbare løsninger.
Aktiviteter
- Der skal nedsættes en kommission med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne samt Nordisk Ministerråd. Medlemmerne skal forpligte sig til at mødes en til to gange årligt.
- Det anbefales, at Nordisk Ministerråd faciliterer processen for udvælgelse af medlemmer samt udarbejdelse af kommissorium og arbejdsmetode.
- Nordisk Ministerråds repræsentant(er) agerer løbende bindeled til det politiske system – både nationalt og på nordisk niveau afhængig af behov.
I dag mangler der imidlertid et forum, hvor de relevante parter kan diskutere situationen, videndele og kordinere nye initiativer løbende
Initiativ 2:
Kortlægning af kompetencebalancen i Norden
For at sikre at alle ressourcer anvendes optimalt, og at relevante udfordringer identificeres og adresseres i tide, er det nødvendigt at have et godt overblik over kompetencebalancen i Norden. Det overblik findes ikke i tilstrækkelig grad i dag.
Anbefaling
Tænketanken anbefaler at igangsætte en analyse, der skal skabe bedre overblik. Hvilke kompetencer har Norden brug for de kommende år, hvis det skal lykkes at skabe et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtig Norden? Og i hvilket omfang har vi adgang til dem? Kortlægningen bør indeholde tal for de enkelte lande og en analyse af mulighederne for at udnytte mobiliteten på tværs af Norden til at skabe en fælles nordisk kompetencebalance.
Kortlægningen kan evt. inkludere et case-studie af kravene til at etablere en nordisk batteriproduktion, da der bliver opbygget mange af sådanne fabrikker i Norden på nuværende tidspunkt. Her er der tale om et godt eksempel på, hvordan den grønne udvikling stiller nye krav om, hvilke kompetencer vores samfund har brug for.
Fordele
- Konkrete udfordringer identificeres, så der kan igangsættes målrettede projekter, som kan sikre kompetencebalancen i Norden i de kommende år med fokus på at bakke op om Vision 2030.
Aktiviteter
- Kortlægningen bør sættes i gang og foretages hurtigst muligt.
- Nordisk Ministerråd anbefales at afsætte midler og identificere en samarbejdspartner, der kan gennemføre kortlægning (og evt. casestudiet).
- Den ressource, der står for kortlægningen (og evt. casestudiet), skal afrapportere arbejdet i skriftlig form og derudover præsentere det for opdragsgiver samt for den nye nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser.
- Den nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser får efterfølgende til opgave at diskutere kortlægningen og evt. igangsætte relevante initiativer – både nationalt og på nordisk niveau.
- Nordisk Ministerråd og de øvrige medlemmer af kommissionen står herudover for at mangfoldiggøre kortlægningens resultater via deres respektive netværk og kanaler.
Initiativ 3:
Komparativ analyse af erhvervsfaglige uddannelser i Norden
Tænketanken ser et stort potentiale for at videndele på tværs af de nordiske lande. I dag mangler der imidlertid et samlet overblik over, hvordan erhvervsfaglige uddannelser er struktureret i de enkelte lande, og hvad dette betyder for optag, fastholdelse, efterfølgende beskæftigelse osv. Dette overblik vil være alfa omega for at kunne videndele og inspirere hinanden i fremtiden.
Anbefaling
Tænketanken anbefaler at gennemføre en komparativ analyse af de erhvervsfaglige uddannelser i Norden. Relevante dimensioner er: Alder, køn, uddannelsesmæssig baggrund (før optag), frafald i forbindelse med uddannelsen, dvs. hvor mange falder fra uddannelserne – og hvornår? Match til arbejdsmarkedet? Hvor hurtigt er de i stand til at finde beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er også et ønske om, at denne analyse afdækker strukturelle forhold såsom opbygning, organisering, udgifter, finansiering og offentlige udgifter.
Analysen skal bl.a. identificere dem, der gør det bedst på udvalgte områder såsom inklusion, større optag og match samt kortlægge, hvad der har gjort den positive forskel.
Fordele
- En analyse af området skaber den nødvendige opmærksomhed på de største udfordringer generelt og specifikt på, hvor problemet er størst.
- Analysen gør det samtidig muligt at sprede best practice i hele norden.
Aktiviteter
- Kortlægningen bør sættes i gang og foretages hurtigst muligt.
- Nordisk Ministerråd anbefales at afsætte midler og identificere en samarbejdspartner, der kan gennemføre kortlægningen hurtigt.
- Den ressource, der står for kortlægningen, skal afrapportere arbejdet i skriftlig form og derudover præsentere det for opdragsgiver og for den nye nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser.
- Den nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser får efterfølgende til opgave at diskutere kortlægningen og evt. igangsætte relevante initiativer – både nationalt og på nordisk niveau.
- Nordisk Ministerråd og de øvrige medlemmer af kommissionen står herudover for at mangfoldiggøre kortlægningens resultater via deres respektive netværk og kanaler.
I dag mangler der imidlertid et samlet overblik over, hvordan erhvervsfaglige uddannelser er struktureret i de enkelte lande, og hvad dette betyder for optag, fastholdelse, efterfølgende beskæftigelse osv
Initiativ 4:
Kortlægning af behovet for efteruddannelse
Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Norden. Derfor er det vigtigt at udnytte og fastholde den faglærte arbejdskraft, vi har. Udviklingen inden for de fleste fag går imidlertid stærkere og stærkere og kræver nye kompetencer hos den enkelte, som hele tiden må holde sin faglighed ved lige. Her spiller arbejdspladserne i dag den største rolle, mens for få erhvervsfagligt uddannede får tilstrækkelig reel efteruddannelse.
Arbejdsmarkedet oplever mangel på de nye kompetencer, der er brug for. Det betyder også, at for mange risikerer at ende i arbejdsløshed, fordi deres uddannelse forældes. Her skal de erhvervsfaglige uddannelser ifølge tænketanken mere i spil og opkvalificere de allerede faglærte.
Udviklingen inden for de fleste fag går imidlertid stærkere og stærkere og kræver nye kompetencer hos den enkelte
Samtidig er det afgørende, at erhvervsskolerne fokuserer på at skabe en mere tidssvarende struktur, hvor uddannelserne fra begyndelsen tager højde for, at de kun er begyndelsen på en livslang læring.
Disse udfordringer bør adresseres for at kunne igangsætte målrettede aktiviteter, men der mangler et overblik over, hvor stort behovet for efteruddannelse er og bliver inden for forskellige brancher. Der mangler også overblik over forskellige fagretninger og de enkelte landes best practice, som kan inspirere andre.
Anbefaling
Tænketanken anbefaler, at der gennemføres en kortlægning af omfanget af ovenstående udfordringer. Analysen skal afdække forskelle mellem lande og uddannelser. Det anbefales at indlede med de 25-50 vigtigste uddannelser. Kortlægningen skal også identificere dem, der gør det bedst, og kortlægge, hvad der har gjort den positive forskel.
Fordele
- En analyse af området skaber den nødvendige opmærksomhed på de største udfordringer generelt og specifikt på, hvor problemet er størst.
- Analysen gør det samtidig muligt at sprede best practice i hele Norden.
Aktiviteter
- Kortlægningen bør sættes i gang og foretages hurtigst muligt.
- Nordisk Ministerråd anbefales at afsætte midler og identificere en samarbejdspartner, der kan gennemføre kortlægningen hurtigt.
- Den ressource, der står for kortlægningen, skal afrapportere arbejdet i skriftlig form og derudover præsentere det for opdragsgiver samt for den nye nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser.
- Den nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser får efterfølgende til opgave at diskutere kortlægningen og evt. igangsætte relevante initiativer – både nationalt og på nordisk niveau.
- Nordisk Ministerråd og de øvrige medlemmer af kommissionen står herudover for at mangfoldiggøre kortlægningens resultater via deres respektive netværk og kanaler.
Initiativ 5:
Fælles nordisk uddannelsesplatform
I Norden har vi med Vision 2030 sat os et ambitiøst mål om at blive verdens mest integrerede region. Det indebærer bl.a., at nordboerne får så stor mobilitet som muligt, og at det begynder allerede i ungdommen, hvor de i så vidt muligt omfang bør have mulighed for at vælge uddannelse i hele Norden. Dette er blandt andet relevant i grænseregioner. Det kræver imidlertid, at de bliver præsenteret for mulighederne i andre lande end deres eget. Det er ikke kutymen i dag.
Det begynder allerede i ungdommen, hvor de i så vidt muligt omfang bør have mulighed for at vælge uddannelse i hele Norden
Anbefaling
Tænketankens anbefaling er at skabe en fælles nordisk uddannelsesplatform. Den bør indeholde et samlet overblik over uddannelsesmulighederne på alle nordens erhvervsskoler. Platformen bør desuden indeholde information om, hvordan man bærer sig ad, hvis man ønsker at tage hele eller dele af sin uddannelse i et andet nordisk land.
Fordele
- Øget mobilitet og flere muligheder for den enkelte.
- De unge mindes i en ung alder om mulighederne for at bo, arbejde og studere i andre nordiske lande og får mulighed for at sætte sig ind i forudsætningerne. Selv hvis de ikke gør det i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, kan dette være med til at øge deres mobilitet – og dermed mobiliteten på arbejdsmarkedet generelt – senere i livet.
Aktiviteter
- Der bør udvælges en ressource, der kan stå for kortlægning af den information, der skal med på platformen samt produktion af selve platformen med fokus på at skabe et let og overskueligt overblik.
- Platformen skal produceres så overordnet, at det bliver en overskuelig opgave at vedligeholde den, når der sker ændringer i uddannelserne nationalt.
- Den nye nordiske kommission for erhvervsfaglige uddannelser samt Info Norden og de øvrige kommunikationstjenester under Nordisk Ministerråd kan eksempelvis gives medansvar for at dele platformen med relevante parter – herunder sikre at lærere og studievejledere i de nordiske grundskoler kender til platformen.
- Informationstjenesterne under Nordisk Ministerråd kan eksempelvis få til opgave at drifte og vedligeholde platformen, når udviklingsprojektet er gennemført.