Baggrund

I Norden vælger for få unge en erhvervsuddannelse. Store dele af Norden mangler allerede nu faglært arbejdskraft, og udfordringen bliver kun større, hvis udviklingen fortsætter som i dag.

Fx står Danmark ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at mangle 99.000 faglærte i 2030

Damm, Emilie Agner; Jensen, Troels Lund; Hansen, Freja Thim: Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 (AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021)

, mens Sverige ifølge Svenskt Näringsliv kan stå til at mangle 290.000 faglærte i 2035

Svenskt Näringsliv: Framtidens yrkesutbildning - Ge branscherna makten (Svenskt Näringsliv, 2022)

, hvis ikke udviklingen vendes.

Erhvervsuddannelsernes manglende tiltrækningskraft er en velkendt udfordring, og en række projekter forsøger at komme den i møde på regionalt eller nationalt niveau. Til gengæld mangler der tiltag, hvor løsninger eller best practice koordineres på tværs af landene i Norden.

Udfordringen med erhvervsuddannelsernes manglende tiltrækningskraft suppleres af det forhold, at brancheregulerede grænsehindringer i nogle tilfælde gør det vanskeligt at udnytte erhvervskvalifikationer i andre nordiske lande. Fx fordi specifikke certifikater eller uddannelser ikke anerkendes uden for det land, hvor de er opnået. Tidligere projekter har identificeret eksempler på denne type hindring, men der er endnu ikke aftalt fælles nordiske løsninger med fokus på at løse eksisterende hindringer og undgå nye i fremtiden.

Nordisk Råd har derfor ønsket at gennemføre et dialogprojekt med fokus på to overordnede spørgsmål:

Til formålet besluttede Nordisk Råd ultimo 2021 at igangsætte et projekt, der har samlet de relevante aktører i en fælles tænketank.

Idéen er at bringe alle perspektiver og idéer i spil, så aktørerne kan samarbejde om holdbare løsninger med opbakning hos dem, der skal føre dem ud i livet. Konkret har tænketanken haft til opgave at etablere en fælles forståelse af udfordringerne og identificere skitser til løsninger og projekter, som kan bidrage ved at tage grundlæggende fat om problemstillingerne via fælles koordineret nordisk samarbejde.

Tænketanken mødtes fem gange i første halvår af 2022, inden dens anbefalinger mangfoldiggøres i dette white paper.

White paperets formål er at give et overblik over tænketankens output – herunder dens anbefalinger til konkrete projekter, som kan iværksættes.

Tænketankens initiativer overleveres til Nordisk Råds parlamentarikere for videre opfølgning og prioritering af, hvad der skal følges op på med Nordisk Ministerråd. Tænketankens anbefalinger overleveres også til berørte embedsmandskomitéer i Nordisk Ministerråd. Andre parter kan ligeledes søsætte initiativer – med eller uden støtte fra politiske organer.

Formålet med Tænketanken er at sikre et grundlag for den nødvendige faglærte arbejdskraft i Norden i fremtiden og at styrke mobiliteten for borgere og virksomheder i Norden.

Målet med projektet er at definere skitser til konkrete projekter, som bl.a. kan materialiseres ved, at Nordisk Råd vedtager rekommandationer eller retter andre henvendelser eller udtalelser til Nordisk Ministerråd.

Projektets fokus for brancheregulerede hindringer er, at løsninger skal være af overordnet karakter og have potentiale til at løse – eller bidrage til at løse – hele komplekser af hindringer frem for ”kun” at løse en hindring ad gangen.

Projektets fokus i forhold til attraktiv erhvervsfaglig uddannelse er at bidrage til bedre forståelse af problemstillingens konsekvenser og bidrage til en bedre best practice i Norden.

Det samlede bidrag skal sikre mere holistiske løsningsstrategier, som én gang for alle tager fat om roden på de to problemstillinger og sikrer langsigtede, effektive og koordinerede nordiske indsatser.