Attraktive, erhvervsfaglige uddannelser i Norden
Hvordan kan nordisk samarbejde bidrage til at få flere nordboere til at vælge (og fuldføre) en erhvervsuddannelse?
Udfordringerne i dag
I det meste af Norden mangler vi allerede i dag faglært arbejdskraft. Samtidig viser flere fremskrivninger, at udfordringen vil vokse de kommende år.
Fx står Danmark ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at mangle 99.000 faglærte i 2030
Damm, Emilie Agner; Jensen, Troels Lund; Hansen, Freja Thim: Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 (AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021)
Svenskt Näringsliv: Framtidens yrkesutbildning - Ge branscherna makten (Svenskt Näringsliv, 2022)
Succes med den nordiske vision kræver ganske enkelt, at virksomheder og organisationer har adgang til den rette arbejdskraft
Går det så galt, vil det få stor betydning for det nordiske samfunds udvikling. Vi vil ikke kunne understøtte udviklingen i samfundet med den erhvervsfaglige arbejdskraft, som er nødvendig i relation til at sikre grøn omstilling, styrkede sundhedssystemer, nye teknologier mv.
Dermed vil Norden heller ikke kunne leve op til statsministrenes vision om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Succes med den nordiske vision kræver ganske enkelt, at virksomheder og organisationer har adgang til den rette arbejdskraft.
Tænketanken er overbevist om, at manglen på faglært arbejdskraft i fremtiden hænger sammen med to problematikker:
- For få unge vælger (og fuldfører) faglærte uddannelser.
- For få voksne faglærte efteruddanner sig for at opdatere deres faglighed og vedblive med at være relevante på arbejdsmarkedet.
Sammen betyder de to problematikker, at virksomhederne allerede i dag oplever mangel på en række fagfolk, og med den manglende efteruddannelse vil den nuværende faglærte arbejdskraft forstærke problemet, da disse vil miste deres relevans pga. manglende efteruddannelse.
Alt i alt er Norden på vej mod en stor ubalance mellem de kompetencer, som produceres, og de kompetencer, som virksomhederne har brug for for at kunne bevare konkurrenceevnen og den nordiske samfundsmodel, som vi ønsker den.
For de nordiske samfund er det dermed afgørende, at vi begynder at uddanne flere nye unge faglærte samtidig med, at vi sikrer større fokus på efteruddannelse, så den eksisterende faglærte arbejdsstyrke bibeholder sin relevans for arbejdsmarkedet. Kun sådan sikrer vi en bedre balance mellem de kompetencer, vi producerer, og de kompetencer, vores virksomheder og det øvrige samfund har behov for.
For de nordiske samfund er det dermed afgørende, at vi begynder at uddanne flere nye unge faglærte samtidig med, at vi sikrer større fokus på efteruddannelse
Det er den balance, tænketankens arbejde skal bidrage til at genskabe ved at anbefale initiativer, som kan sikre, at der skabes et bedre fundament for at tage de rigtige beslutninger og koordinere indsatser på tværs af Norden.
Tænketankens opgave er ikke at løse de konkrete problemer, men i højere grad at sætte fokus på, hvordan vi i Norden sammen kan nyde godt af den best practice, der allerede eksisterer og ad denne vej bidrage til, at disse vigtige problemer hurtigere kan løses såvel nationalt som nordisk.
Udgangspunktet for tænketanken er, at der bør fokuseres på koordinerede løsninger inden for følgende områder:
- Bedre evne til at tiltrække unge
- Øget fokus på livslang læring
- Stærkt fokus på kompetencebalance
Bedre evne til at tiltrække unge
De erhvervsfaglige uddannelser i Norden skal være bedre til at tiltrække unge, der står over for et uddannelsesvalg. Her viser tænketankens diskussioner, at følgende faktorer er særligt vigtige at adressere, fordi de i større og mindre grad er relevante i hele Norden:
- Ønsket om en erhvervsfaglig uddannelse starter i grundskolen
- For nogle bliver uddannelse aldrig et valg
- Kønsfordelingen på erhvervsfaglige uddannelser skræmmer ansøgere væk
- Unge bør præsenteres for hele det nordiske uddannelsesudvalg – ikke kun det nationale
Ønsket om en erhvervsfaglig uddannelse starter i folkeskolen
For de fleste unge gælder det, at oplevelserne i grundskolen er vigtige for det videre uddannelsesvalg. I den forbindelse ser tænketanken en række udfordringer, som det vil være relevant at undersøge nærmere for at identificere og sprede best practice på tværs af Norden.
De grundlæggende udfordringer hænger sammen med den akademisering, man har set af grundskolerne i hele Norden. Dette er med til at betyde, at gymnasiale uddannelser i højere og højere grad fremstår som mere sikre valg. De unge kender nemlig de fleste fag fra grundskolen, og undervisningsformen er nogenlunde den samme. Til sammenligning fremstår de faglærte fag ofte mere fremmede, da det ikke er nemt at skabe et overblik over de mange uddannelsesretninger, -skoler og -opbygning.
De grundlæggende udfordringer hænger sammen med den akademisering, man har set af grundskolerne i hele Norden
Samtidig med at de unge ikke i særligt høj grad prøver kræfter med faglærte fag, er deres lærere og vejledere oftest også akademikere med mest viden om den type uddannelser, som de selv repræsenterer. Dette kan ikke undgå at have indflydelse på den påvirkning, de har på de unges uddannelsesvalg.
Hertil må man lægge, at den faglærte vej er langt mere fragmenteret og dermed sværere at finde rundt i og vejlede om. Gymnasiale uddannelser er relativt generelle, og det er oftest relativt let at sætte sig ind i de små forskelle på forskellige gymnasieskoler og retninger. Her forholder det sig anderledes med den faglærte vej. I Danmark kan man fx vælge mellem over 100 fag, samtidig med at man må forholde sig til, hvor man evt. kan få læreplads. Hermed er det langt vanskeligere for lærere og vejledere at have indsigt i det enkelte fag og skabe et konkret billede heraf for eleverne. Det gør sig ikke mindst gældende for de mindre og måske mere specialiserede fag, som vores samfund også har et stort behov for arbejdskraft indenfor.
For nogle bliver uddannelse aldrig et valg
Nogle unge får aldrig en uddannelse, og her ser tænketanken et stort potentiale for at sikre flere faglærte og samtidig lade uddannelserne bidrage til et mere socialt bæredygtigt Norden, hvor færre falder udenfor og evt. havner i arbejdsløshed. Dette er ikke mindst relevant, fordi fremskrivninger tydeligt viser, at man i de nordiske lande får mindre og mindre behov for ufaglært arbejdskraft. Igen mener tænketanken, at der er et stort behov for at undersøge området nærmere med henblik på at identificere og sprede best practice på tværs af Norden.
Et af de områder, tænketanken udpeger som havende stort potentiale, og som der bør ses nærmere på, er de erhvervsfaglige uddannelsers evne til at tiltrække og fastholde unge med anden etnisk herkomst end fra det pågældende land.
Kønsfordelingen skræmmer ansøgere væk
Tænketanken pointerer også, at alt for mange erhvervsfaglige uddannelser rekrutterer alt for smalt, når man ser på kønsfordelingen. Også her er der stort potentiale i at identificere og sprede best practice på tværs af Norden.
Konkret ser man, at nogle uddannelser stort set udelukkende tiltrækker mænd, mens andre har langt flest kvinder. Dette reducerer uddannelsernes målgrupper væsentligt, og det er dermed en stor hindring for at tiltrække nok faglærte.
Først og fremmest handler det om, hvem uddannelserne henvender sig til
Udfordringerne bunder ifølge tænketanken i flere forhold. Først og fremmest handler det om, hvem uddannelserne henvender sig til – formelt og uformelt via skolelærere, vejledere og andre elever, repræsentanter fra brancherne og andre. For mange ligger det ganske enkelt mindre lige for at foreslå en pige at blive mekaniker – uanset hvad hun måtte interessere sig for, og hvilke faglige styrker hun måtte have vist i skolen.
Samtidig handler udfordringen i meget høj grad om kultur og måder at kommunikere på. På mange erhvervsfaglige uddannelser og i mange brancher er der opstået kulturer, som henvender sig smalt til bestemte målgrupper, som let kan se sig selv i de stereotype fremstillinger af bestemte fagfolk og som en del af den kultur og omgangsform, man har i fagene. Her fravælges et fag altså pga. kulturen på uddannelsen og arbejdspladserne – selvom det faglige indhold måtte matche den enkeltes interesser og evner.
Endelig tager unge også deres uddannelse på baggrund af de rollemodeller, de møder. Derfor er en barriere for forandring også, at de unge har dårlige odds for at møde en rollemodel, der bryder kønsmønstrene, som de er i dag.
Et nordisk valg i stedet for et nationalt uddannelsesvalg
Sidst men ikke mindst mener tænketanken, at de erhvervsfaglige uddannelser bør være bedre til at tiltrække elever fra andre nordiske lande. Dette kan være særligt relevant i grænseregionerne. Her mener tænketanken, at man bør fokusere på to vigtige faktorer:
Først og fremmest bør man sikre, at de erhvervsfaglige uddannelser i så høj grad som muligt kan anvendes på tværs af de nordiske grænser. Dette adresseres i forrige kapitel om brancheregulerede grænsehindringer.
Samtidig er det afgørende, at unge faktisk præsenteres for relevante uddannelser i andre lande. Dette sker i alt for ringe grad i dag.
Fokus på livslang læring
Det ligger fast, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Norden. Derfor er det vigtigt at udnytte og fastholde den faglærte arbejdskraft, vi har.
Samtidig ved vi, at udviklingen inden for rigtig mange fag går stærkere og stærkere og kræver nye kompetencer hos de faglærte. Tænk blot på en mekaniker, der er uddannet til at reparere motorer til benzin og diesel. På samme måde udvikler andre brancher sig også hurtigere og hurtigere. Ny teknologi spiller en større og større rolle, og de fleste skal løbende kunne omstille sig til nye værktøjer og procedurer.
Udviklingen inden for rigtig mange fag går stærkere og stærkere og kræver nye kompetencer hos de faglærte. Tænk blot på en mekaniker, der er uddannet til at reparere motorer til benzin og diesel
Desværre oplever tænketanken, at faglærte ikke efteruddannes i tilstrækkelig grad. Det betyder, at arbejdsmarkedet går glip af potentiel arbejdskraft og oplever mangel på de nye kompetencer, der er brug for. Det betyder også, at alt for mange risikerer at blive arbejdsløse, fordi deres uddannelse ikke længere er tidssvarende. Her skal de erhvervsfaglige uddannelser ifølge tænketanken mere i spil og opkvalificere de aldrende faglærte.
Samtidig er det afgørende, at erhvervsskolerne allerede nu fokuserer på at skabe en moderne struktur, hvor uddannelserne fra start tager højde for, at de kun er begyndelsen på en livslang læring. Det kræver et bedre og mere systematisk samspil mellem de erhvervsfaglige uddannelser og arbejdslivet på arbejdspladserne i fremtiden.
Fokus på kompetencebalance
Tænketankens altoverskyggende fokus er at sikre, at vi fremover får en god balance mellem de kompetencer, som skabes, og de kompetencer, som vores virksomheder og samfund faktisk har brug for – nu og i fremtiden. Alle fremtidige indsatser må have dette som hovedfokus, og de bør målrettes, så de i størst muligt omfang bakker op herom.
Det er altså ikke nok at undersøge, hvor mange mekanikere der er brug for. Det er også afgørende, at de mekanikere, vi har, har opdaterede kundskaber og løbende holder deres fag aktuelt med livslang læring
Det er imidlertid tænketankens opfattelse, at det fælles overblik over den nordiske kompetencebalance i dag og i fremtiden mangler. Vi ved, at vi kommer til at mangle mange faglærte, men vi ved ikke nok om, hvilke faglærte vi helt præcist mangler og mere specifikt, hvilke typer af kompetencer de skal have, og hvilke krav der vil være til løbende opkvalificering af forskellig art.
Det er samtidig tænketankens opfattelse, at der mangler en systematik for at sikre, at vigtige aktører løbende opdateres på kompetencebalancerne i de enkelte lande og i Norden som helhed, så de kan tage de nødvendige skridt i god tid for at sikre arbejdskraften i fremtiden.
Det er altså ikke nok at undersøge, hvor mange mekanikere der er brug for. Det er også afgørende, at de mekanikere, vi har, har opdaterede kundskaber og løbende holder deres faglighed aktuel med livslang læring. Det overblik skal løbende vedligeholdes og aktiveres.
I den forbindelse fremhæver tænketanken blandt andet batteriproduktionen i Norden som et godt eksempel på problemstillingen. For at kunne følge med samfundsudviklingen skal vi i gang med at producere nye produkter, og vi skal have styr på hele værdikæden fra drift til genbrug med fokus på cirkulær økonomi. Det kræver en del akademikere, men endnu flere faglærte, som skal arbejde med at udvikle nye produktioner og markeder. Her er det fx relevant at se på, hvorvidt de erhvervsfaglige uddannelser i dag er gearet til dette.
