Det er imidlertid tænketankens opfattelse, at det fælles overblik over den nordiske kompetencebalance i dag og i fremtiden mangler. Vi ved, at vi kommer til at mangle mange faglærte, men vi ved ikke nok om, hvilke faglærte vi helt præcist mangler og mere specifikt, hvilke typer af kompetencer de skal have, og hvilke krav der vil være til løbende opkvalificering af forskellig art.
Det er samtidig tænketankens opfattelse, at der mangler en systematik for at sikre, at vigtige aktører løbende opdateres på kompetencebalancerne i de enkelte lande og i Norden som helhed, så de kan tage de nødvendige skridt i god tid for at sikre arbejdskraften i fremtiden.
Det er altså ikke nok at undersøge, hvor mange mekanikere der er brug for. Det er også afgørende, at de mekanikere, vi har, har opdaterede kundskaber og løbende holder deres faglighed aktuel med livslang læring. Det overblik skal løbende vedligeholdes og aktiveres.
I den forbindelse fremhæver tænketanken blandt andet batteriproduktionen i Norden som et godt eksempel på problemstillingen. For at kunne følge med samfundsudviklingen skal vi i gang med at producere nye produkter, og vi skal have styr på hele værdikæden fra drift til genbrug med fokus på cirkulær økonomi. Det kræver en del akademikere, men endnu flere faglærte, som skal arbejde med at udvikle nye produktioner og markeder. Her er det fx relevant at se på, hvorvidt de erhvervsfaglige uddannelser i dag er gearet til dette.