Brancheregulerede grænsehindringer
Hvordan kan nordisk samarbejde bidrage til at løse de vigtigste brancheregulerede hindringer for at anvende faglærte erhvervskvalifikationer i et andet nordisk land?
Udfordringerne i dag
Brancheregulerede hindringer i relation til erhvervskvalifikationer har været på dagsordenen i det nordiske samarbejde i en årrække.
Opmærksomheden opstod for alvor i forbindelse med konferencen ”Vækst i Norden” i 2015, hvor arbejdsmarkedets parter og politikere fra hele Norden samledes for at diskutere mulighederne for at samarbejde om at skabe øget vækst i Norden.
Her blevet brancheregulerede hindringer nævnt som et vigtigt emne, som man dog manglede konkret viden om. På den baggrund valgte Nordisk Ministerråd i 2020 at bestille en kortlægning af de brancheregulerede hindringer i Norden.
Konsulentvirksomheden Rambøll fik til opgave at udarbejde analysen, og resultaterne blev publiceret i ”Kortlægning af brancheregulerede barrierer for mobilitet i Norden”. Rapporten kortlægger ikke alle barrierer, men identificerer 11 konkrete cases.
Tænketanken kan imidlertid konkludere, at det også i fremtiden vil være svært at have et samlet overblik over alle hindringer
Med udgangspunkt i Rambølls rapport valgte Nordisk Ministerråd året efter at igangsætte et projekt, der skal løse seks af de 11 cases. Dette projekt løber til efteråret 2022, og projektgruppen sparrer løbende med tænketanken, som også har inddraget erfaringer med de seks cases i tænketankens arbejde.
Tænketankens research og analyse af området tager bl.a. udgangspunkt i Rambølls rapport og det efterfølgende projekt om løsning af de seks udvalgte hindringer. Herudover har tænketankens medlemmer selv tilvejebragt viden og indsigt om egne erfaringer med udfordringer og samarbejder på området – herunder overordnet viden om relevante strukturer, aktører osv.
Tænketanken kan imidlertid konkludere, at det også i fremtiden vil være svært at have et samlet overblik over alle hindringer, da branchernes krav ændrer sig og hindringer løbende opstår og forsvinder.
Typer af brancheregulerede barrierer på området
Tænketanken har valgt at kategorisere brancheregulerede hindringer over i nogle kategorier, der kræver samme løsning. På denne måde kan der skabes løsninger til hele komplekser af brancheregulerede hindringer i stedet for at løse en hindring ad gangen. Med dette udgangspunkt konkluderer tænketanken, at brancheregulerede hindringer for at anvende erhvervsfaglige uddannelser grundlæggende kan deles op i tre typer. Hindringer, der bunder i hhv.:
- Informationsproblemer
- Kompetenceproblemer
- Dialogproblemer
På de næste sider beskrives disse problemkomplekser, ligesom det anskueliggøres, hvilke ens løsninger der kræves for at løse dem. Det bør nævnes, at hindringer godt kan giver flere typer problemer. Fx ser man ofte, at kompetenceproblemer også medfører informationsproblemer.
Informationsproblemer
Tænketanken vurderer, at en stor andel af barriererne for at anvende erhvervsfaglige uddannelser i et andet nordisk land ikke nødvendigvis er barrierer i teknisk forstand.
I stedet er der tale om oplevede barrierer, som bygger på myter og antagelser om krav og regulering. Fx kan arbejdstagere antage, at de ikke kan bruge deres uddannelser i et andet nordisk land, fordi de ikke kan finde information om, at den faktisk anerkendes i det andet land. Et andet eksempel kunne være, at virksomheder undlader at hyre medarbejdere eller underleverandører fra andre nordiske lande, fordi de antager, at disses uddannelser er ugyldige i det pågældende land.
En stor andel af barriererne for at anvende erhvervsfaglige uddannelser i et andet nordisk land ikke nødvendigvis er barrierer i teknisk forstand
Det er tænketankens opfattelse, at der eksisterer mange hindringer af denne type, og at disse tilsammen kan hindre mobiliteten i Norden betragteligt. Det er imidlertid også tænketankens opfattelse, at disse hindringer typisk kan fjernes eller mindskes hurtigt og ved brug af få ressourcer – ganske enkelt ved, at den rette information gøres lettere tilgængelig for de relevante parter.
Kompetenceproblemer
Den næste type hindring bunder i reelle kompetenceproblemer. Igen vurderer tænketanken, at der findes en del af hindringer af denne type.
Her er der tale om nødvendige hindringer i den forstand, at en arbejdstager fx mangler en given kompetence for at kunne arbejde i et andet nordisk land.
Et godt eksempel er, at mange finske arbejdsgivere kræver, at medarbejdere og underleverandører gennemfører et kursus i arbejdssikkerhed, hvor de blandt andet lærer om vigtige forhold, som er specifikke for Finland, og som man derfor ikke lærer på tilsvarende kurser i andre nordiske lande. Her er der tale om en kompetenceoverbygning, som er nødvendig for at arbejde i Finland. Det er altså en nødvendig barriere, som man formentlig kun kan mindske med mere/bedre information.
Casen er også et godt eksempel på, at kompetenceproblemer ofte kan opleves som større, end de er – dvs. at de ofte indeholder elementer af informationsproblemer. Det finske kursus kan gennemføres på en enkelt dag og koster mellem 69€ og 100€. Det er tænketankens opfattelse, at barrieren både er nødvendig og overkommelig.
Teknisk set er disse hindringer ofte begrænsede. Det gør det tit svært for den enkelte at få overblik over, hvad det kræver af tid og penge at overkomme kompetenceproblemerne. Dermed kan de opleves som større, end de reelt er. Derfor bør man ifølge tænketanken arbejde for at skabe bedre information.
Dialogproblemer
Den sidste type hindring definerer tænketanken som dialogproblemer. I modsætningen til kompetenceproblemerne er dialogproblemerne udtryk for hindringer, som ikke er nødvendige. I stedet opstår de, fordi der mangler dialog mellem de relevante parter fra forskellige nordiske lande.
I modsætningen til kompetenceproblemerne er dialogproblemerne udtryk for hindringer, som ikke er nødvendige
Fx kan der være tale om hindringer, hvor en uddannelse ikke anerkendes i et andet nordiske land. Det er fordi man ikke har lavet aftaler om gensidig anerkendelse – vel at mærke selvom uddannelserne i al væsentlighed er identiske, således at der højst burde opstå et kompetenceproblem. Sådan et problem vil kunne løses ved et kort tillægskursus for arbejdstagere, der vil bruge deres uddannelse i et andet nordisk land.
Et eksempel kunne være en case fra Rambøll-rapporten ”Kortlægning af brancheregulerede barrierer for mobilitet i Norden”: I Sverige anerkendes norske fagbeviser for byggearbejdere automatisk, mens fagbeviser fra Danmark og Finland ikke anerkendes automatisk – selvom de danske og finske uddannelser ifølge tænketankens vurdering ligner de svenske meget.
Dermed antages hindringen primært at skyldes, at der mangler dialog mellem de relevante parter i de forskellige lande. En sådan dialog ville antageligvis kunne afdække, at uddannelserne fra Denmark og Finland også bør kunne anerkendes automatisk.
Det er tænketankens opfattelse, at disse typer hindringer ofte vil kunne løses, hvis den rette dialog faciliteres mellem brancherne og uddannelsesinstitutionerne.
Fokus har været at finde varige og helhedsorienterede løsninger, der overflødiggør fremtidige rapporter
Anbefalede initiativer
I det følgende præsenteres tænketankens forslag til løsninger på de tre problemområder.
Fokus har været at finde varige og helhedsorienterede løsninger, der overflødiggør fremtidige rapporter.
Løsningerne er formuleret med øje for at genbruge det, der allerede er skabt i regi af Nordisk Ministerråd. Dermed er der ikke større udgifter forbundet med at lave fremtidssikrede løsninger inden for dette område.
Initiativ 1:
Indrapporteringssystem af hindringer
Trods undersøgelser og kortlægninger på området, findes der ikke et fuldstændigt overblik over de brancheregulerede hindringer på området erhvervskvalifikationer. Blandt andet fordi området udvikler sig konstant, hvorfor nye hindringer kan opstå løbende. Hvis hindringer opstår løbende, så bør de også opfanges løbende.
De parter, som typisk oplever hindringerne hurtigst, er ikke aktiveret systematisk i dag. Lykkes det at identificere konkrete hindringer løbende og systematisk, vurderer tænketanken dog, at langt de fleste kan løses med information.
Anbefaling
Tænketanken foreslår, at Nordisk Ministerråd bruger et af de to indrapporteringssystemer, som allerede eksisterer for indrapportering af grænsehindringer. Systemet skal bruges til løbende indrapportering af hindringer på området for erhvervskvalifikationer.
Systemet fungerer allerede og kan i princippet allerede anvendes til indrapportering af denne type hindringer. I praksis sker det dog ikke, da dem, der oplever disse hindringer, ikke er aktiveret til at anvende systemet. Anbefalingen er derfor at aktivere uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverforeninger og fagforeningerne til at indrapportere hindringer på området for erhvervskvalifikationer, når de oplever eksempler, som de mener, man bør handle på.
Herved modtager informationstjenesterne under Nordisk Ministerråd automatisk indrapporterede hindringer, uanset om det er informations-, kompetence- eller dialogproblemer. Herefter kan de efter behov rapportere dem videre til Grænsehindringsrådet.
Er der tale om informationsproblemer, kan informationstjenester evt. få til opgave at løse disse løbende. Er der tale om kompetence- eller dialogproblemer, kan Grænsehindringsrådet i stedet beslutte det videre forløb.
Fordele
- Et bedre overblik og en hurtig identifikation gør det lettere at løse alle relevante hindringer og evt. prioritere indsatser efter behov.
- Løbende indrapportering overflødiggør fremtidige omkostningstunge kortlægningsrapporter.
- At bruge et eksisterende system og eksisterende processer minimerer omkostningerne ved løsningen.
Aktiviteter
- Der skal udarbejdes en samarbejdsmodel, hvor alle roller og ansvar er klart defineret.
- Der skal tages kontakt til relevante fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og uddannelsesinstitutioner, som skal informeres om muligheden for at indberette brancheregulerede hindringer.
- Der skal ske et kickoff med introduktion, så alle kender deres rolle og ansvar i forbindelse med denne nye løsning.
Initiativ 2:
Platform for kompetencekrav
En del brancheregulerede hindringer drejer sig om små, men nødvendige kompetenceforskelle i uddannelserne. Dette skaber usikkerhed om, hvad der skal til for at ens uddannelse er gældende i Norden. Disse hindringer kalder vi kompetenceproblemer. Der er i dag ikke nogen løsning for disse kompetenceproblemer, da der ikke findes nogen oversigt over om - og hvordan - man kan gøre sin erhvervsfaglige uddannelse gældende i hele Norden eller blot i et andet nordisk land.
En del brancheregulerede hindringer drejer sig om små, men nødvendige kompetenceforskelle i uddannelserne
Anbefaling
Tænketanken foreslår, at der etableres en platform med en oversigt over de kompetencekrav, der er gældende for, at man kan gøre sin erhvervsfaglige uddannelse gældende i et andet land – hvis den ikke allerede er det. Tænketanken foreslår, at viden om forskellene i første omgang skabes for de 50 største erhvervsfaglige uddannelser i Norden, og at man herefter løbende udbygger med forskelle, der bliver indrapporteret via indrapporteringssystemet (se afsnittet ”Initiativ 1: Indrapporteringssystem af hindringer” ovenfor).
Fordele
- Der skabes lettere mulighed for mobilitet for de borgere, der tager en af de 50 største erhvervsfaglige uddannelser i Norden.
- Overblikket kan løbende udvides, når der identificeres nye hindringer vedr. kompetenceforskelle.
- Samtidig identificeres de uddannelser, hvor der slet ikke er kompetenceproblemer, hvilket også kommunikeres.
Aktiviteter
- Repræsentanter fra uddannelser, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger skal bidrage til valget af de 50 uddannelser samt til selve kortlægningen.
- Der skal ske en kortlægning af de kompetenceproblemer, der er for de 50 største erhvervsfaglige uddannelser i Norden.
- Brancher, fagbevægelser og uddannelserne skal samles om initiativet og bakke det op.
- Platformen skal oprettes, markedsføres og vedligeholdes løbende. Det kan eksempelvis overvejes, om informationstjenesterne under Nordisk Ministerråd, som allerede har til opgave at infomere borgerne, skal have til opgave at løfte denne opgave.
Initiativ 3:
Dialogråd for erhvervsfaglige uddannelser
De mest sjældne brancheregulerede hindringer med relation til erhvervsfaglige uddannelser opstår som følge af dialogproblemer. De er opstået, fordi der ikke er en naturlig dialog mellem brancherne i Norden med fokus på fx at anerkende hinandens certifikater – selvom de måtte være næsten ens. Dette er hindringer, der kræver fokuseret dialog for at finde en løsning.
Anbefaling
Det foreslås, at Nordisk Ministerråd via Grænsehindringsrådet opretter et dialogråd, hvor repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer, fagbevægelsen og erhvervsfaglige uddannelser kan mødes, når Grænsehindringsrådet vurderer, at det er formålstjeneligt for rådets arbejde – fx for at:
- Diskutere de dialogorienterede grænsehindringer, der er kommet ind via indrapporteringssystemet.
- Planlægge fremtidige tiltag, der gør, at man undgår problemer på området i fremtiden.
Fordele
- Der skabes dialog mellem relevante parter omkring brancheregulerede hindringer for erhvervsfaglige uddannelser med fokus på konkrete løsninger.
- Det forebygges evt., at hindringer opstår i fremtiden pga. rettidig dialog.
Aktiviteter
- Grænsehindringsrådet beslutter at oprette et dialogråd for brancheregulerede hindringer for erhvervsfaglige uddannelser.
- Repræsentanter fra brancherne, fagbevægelsen og uddannelsesinstitutionerne indvilliger i at deltage i dialogrådet.
- Det skal identificeres, hvem der skal være repræsentanter i dialogrådet fra brancherne, fagbevægelsen og uddannelsesinstitutionerne.
De er opstået, fordi der ikke er en naturlig dialog mellem brancherne i Norden med fokus på fx at anerkende hinandens certifikater – selvom de måtte være næsten ens