Gå til indhold

10 scener for samarbejde

Info Norden samarbejder og vedligeholder netværk med myndigheder, ambassader og organisationer i hele Norden. Desuden gennemfører Info Norden informationsaktiviteter for alle typer interessenter. Info Norden har været arrangør eller bidragsyder ved 47 forskellige arrangementer i 2023.

  1. Nordiske ambassader: I 2023 opretholdt Info Norden tæt kontakt med de nordiske ambassader for at udveksle opdateringer om nordisk mobilitet, lovændringer og udfordringer, som indbyggere i Norden oplever ved flytning, arbejde og studier i andre nordiske lande. Denne kontakt bidrog til at forbedre informationsniveauet for både ambassaderne og Info Norden om aktuelle problemstillinger for borgerne i de pågældende lande. Der er forskellige måder for vidensdeling med ambassaderne i de enkelte lande.
  2. Grænsehindringsrådet: I 2023 afholdt Info Norden møde med Grænsehindringsrådet for at drøfte aktuelle udfordringer, som Nordens indbyggere står overfor, herunder pension, arbejde, e-legitimation og mulighederne for at kunne kommunikere digitalt med det offentlige i hele Norden og gennemføre transaktioner på tværs af grænserne. Under mødet blev muligheden for at opdatere samarbejdet mellem Info Norden og Grænsehindringsrådet også drøftet med henblik på at fastlægge fælles mål for et trygt Norden for både indbyggere og virksomheder. Formålet var at styrke samarbejdet og forbedre evnen til at bistå hinanden.
  3. Redaktionsgruppen for Socialsikringsspørgsmål i Norden: Info Norden indgår i et formaliseret samarbejde med 13 socialsikringsmyndigheder i Norden. Samarbejdet står bag Info Nordens webartikler om social sikring. Artiklerne dækker emner som pension, barselsorlov, børnepenge, arbejdsløshedsdagpenge og boligstøtte. Info Norden mødes regelmæssigt med myndighederne for at sikre at informationen er opdateret og let tilgængelig.
  4. Sveriges Riksdags socialsikringsudvalg: Info Norden præsenterede sit arbejde med mobilitet og grænsehindringer i Norden for Sveriges Riksdags Socialsikringsudvalg. Fokus lå på information og udfordringer vedrørende social sikring på fremtidens arbejdsmarked med distance- og hybridarbejde. Det blev drøftet, hvordan Nordens arbejdsmarked kan tiltrække digitale nomader og sikre fri bevægelighed i Norden for folk med permanent opholds- og arbejdstilladelse. Diskussionen handlede også om socialsikringsbehovene på tværs af landene og udvalgets rolle i at fremme et integreret Norden gennem lovgivning.
  5. Re-start competence mobility: Info Norden har fra 2021 til 2023 indgået i referencegruppen for projektet Re-start Competence Mobility in The Nordic Region, som blev ledet af det nordiske forskningscenter Nordregio. Projektet blev afsluttet i 2023 med udgivelsen af et policy brief under titlen “How can labour market mobility in the Nordic Region be increased?”
  6. Film om Info Nordens service til Nordens indbyggere: Info Norden producerede i 2023 fire korte film om forskellige dele af tjenestens service og virksomhed: websiderne, svartjenesten, grænsehindringsarbejdet og Info Nordens rolle i det nordiske samarbejde. Videoerne giver Info Nordens brugere og interessenter et destilleret helhedsbillede af tjenesten. Videoerne blev publiceret på årsdagen for tjenestens indvielse, 9. juli, og er gennem betalt markedsføring blevet vist cirka 564.000 gange på Facebook og 174.000 gange på YouTube.
  7. Jubilæumsarrangementer: I anledning af Info Nordens jubilæum afholdt Info Norden og Foreningen NORDEN konferencen “Norden med og uden grænser” i København, hvor politikere, forskere og andre aktører gjorde status over integrationen i Norden. Jubilæet blev også fejret med blandt andre Nordisk Råds præsident, Jorodd Asphjell, i forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo. 
  8. En synlig del af det nordiske samarbejde: Hvert år bidrager Info Norden til det officielle nordiske samarbejdes arrangementer og aktiviteter på blandt andet Nordens dag og på demokratifestivalerne i de nordiske lande. En stor satsning i 2023 var aktiviteterne på Nordens dag i Helsinki, hvor cirka 750 personer deltog ved paneldebatter og andre arrangementer i løbet af dagen. Info Norden bidrog til gennemførelsen af aktiviteter i Nordens telte på Arendalsuka i Norge og Almedalsveckan i Sverige, og i København havde Info Norden en informationsstand ved arrangementet i Nordens Hus på Kulturnatten.
  9. Sociale medier: Info Norden anvender sociale medier for at nå forskellige målgrupper. Via Facebook informeres indbyggerne om relevante forhold ved flytning, arbejde eller studier i et andet land. På platformen X opretholder Info Norden kontakt med interessenter som politikere, embedsmænd og aktører fra andre organisationer. I 2023 oprettede Info Norden desuden en side på LinkedIn for at nå nye målgrupper blandt brugere og interessenter. 
  10. Nyhedsbreve: Info Nordens otte kontorer oplyser om mobilitet i Norden gennem nationale nyhedsbreve, som primært henvender sig til samarbejdspartnere, myndigheder og politikere. Nyhedsbrevene giver aktuel information om Info Nordens aktiviteter samt om mobilitet, grænsehindringer, begivenheder og publikationer. I 2023 udgav Info Norden 15 nyhedsbreve til sammenlagt 3.200 modtagere. 
Vi på Skatteförvaltningen och Nordisk eTax anser att samarbete med Info Norden är värdefullt. Vi får information från Info Norden om bland annat aktuella trender och frågor från användare om beskattning i olika situationer, så vi kan ta hänsyn till dessa när vi utvecklar våra sidor. Tack för det goda samarbetet!
Iisa Väänänen, Skatteforvaltningen i Finland
Genom Redaktionsgruppen för nordiska socialförsäkringsfrågor har Pensionsmyndigheten möjlighet att nå flera med vår information om hur det svenska pensionssystemet fungerar, hur man som individ kan påverka sin pension samt hur man kan få koll på sin framtida pension. Detta är viktigt för att ge individer som vänder sig till Info Norden möjligheten att förstå, förutse och påverka pensionen de tjänar in i Sverige.
Alexandros Maditianos, Pensionsmyndigheten i Sverige