Hvad er Info Norden?
Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Tjenestens formål er at forenkle privatpersoners muligheder for at bevæge sig frit i Norden. Info Norden giver overblik og genveje til alle, der vil flytte, arbejde, studere eller starte virksomhed i Norden. Info Norden giver også information om nordiske støtteordninger og det nordiske samarbejde generelt.
Info Norden udvikler og vedligeholder websider i samarbejde med myndighederne i de nordiske lande, besvarer henvendelser fra brugerne, rapporterer mulige grænsehindringer til Grænsehindringsrådet og tilrettelægger informationsaktiviteter rettet mod myndigheder, sagsbehandlere og andre interessenter.
Info Norden har kontorer i de otte nordiske hovedstæder og besvarer henvendelser på dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk, svensk og engelsk.