iii. Resumé på skandinavisk

FN’s globale biodiversitetsaftale opfordrer alle lande til at øge inddragelsen af borgerne og borgernes viden i beskyttelsen og forvaltningen af naturen. I mange lande findes der allerede i dag et samarbejde mellem borgere, myndigheder og forskere. Med udgangspunkt i erfaringer fra de nordiske lande beskriver denne rapport praksis og anbefalinger til borgerinddragelse i naturforvaltningen i Arktis. Første del af rapporten beskriver praksis og anbefalinger til borgerinddragelse i naturforvaltning i Porsangerfjord i Norge, Breiðafjörður-bugt i Island, og Disko Bugt i Grønland. Anden del af rapporten handler om praksis og anbefalinger til borgerinddragelse i natur­forvaltning på Færøerne med jagt på havfugle som eksempel.

Inddragelse af borgere i genopretning af naturen i Porsangerfjord, Norge. Kystsamfundene i Nordnorge, særligt omkring Porsangerfjorden, har oplevet markante ændringer i de marine økosystemer, hvilket har påvirket de lokale levevilkår og samisk kultur. Et kollaps i kysttorskens bestand i 1980’erne førte til ødelæggelse af tangskove og truede fiskeriet. Kollapset gav store økonomiske og sociale udfordringer. Flere genopretnings­initiativer blev igangsat. Fiskeriet blev reguleret, tang blev gen­plantet, og både samisk og lokal viden blev involveret, men alligevel går fremskridtet langsomt. "Porsangerfjord 3.0-projektet" arbejder på at integrere lokal og videnskabelig viden i bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Der er behov for lokalt baseret monitering og samskabt viden for at styrke biodiversiteten og balancere naturbevarelse og udnyttelse af fjordens ressourcer. Initiativet kan tjene som en model for marin genopretning i Norge. 

Forvaltning af Breiðafjördur Bugt, Island.  Breiðafjörður-bugten i Vestisland er hjemsted for ca. 1.000 landmænd og fiskere og deres familier. Bugten er af international betydning for biodiversitet. I bugten ligger der 3.000 ubeboede øer. Bugten betragtes som en del af fundamentet for Islands fiskeri og er globalt centrum for produktion af dun fra ederfugle. Bugtens naturreservat, som blev etableret i 1995, er ikke tilstrækkeligt beskyttet. Det har ført til et lokalt ønske om, at der bliver udarbejdet en ny forvaltningsplan med involvering af de lokale borgere. Klimaændringer, øget turisme og andre ændringer i kystsamfundene giver store udfordringer, og antallet af ynglende ederfugle er faldende. De lokale landmænd, fiskere og forskere besidder værdifuld viden om naturen, som bør inddrages for eksempel gennem lokalt baseret monitering. Et institutionaliseret moniteringssystem vil kunne styrke en bæredygtig forvaltning af området, ligesom det vil kunne gøre kystsamfundene i bugten mere robuste overfor fremtidige trusler. 

Lokal dokumentation og forvaltning i Disko Bugt, Grønland. Flere af Grønlands nationale politikker fremhæver vigtigheden af at inddrage fiskernes og fangernes viden i natur­forvaltningen. Det er Grønlands Jagtlov (2023), Forskningsstrategi og Biodiversitetsstrategi. Hidtil har beslutninger om natur­forvaltning, f.eks. om kvote­sætning og fredningstider, primært været baseret på forskeres data, men initiativer som PISUNA-programmet viser, at fiskeres og fangeres viden kan give et værdifuldt bidrag til forvaltningen af naturen. På en workshop i 2022 blev en udenomsstatslig arbejdsgruppe nedsat for at finde effektive måder til at styrke borger­inddragelsen. Arbejdsgruppen anbefaler langsigtet finansiering af systemer til indsamling og anvendelse af borgernes viden og udvikling af forvaltningsrammer og pilotprojekter i kommuner. Der foreslås lokal medbestemmelse over visse arters forvaltning og bedre kommunikation mellem myndighederne og borgerne. Arbejdsgruppen mødes igen i 2025 og 2026 for at evaluere fremdrift og opdatere indsatsbehovet.

Borgerinddragelse i forvaltning af naturen på Færøerne. Anden del af rapporten handler om praksis og anbefalinger til borgerinddragelse i naturforvaltning på Færøerne med jagt på havfugle som eksempel. En workshop blev afholdt i Sandavágur den 7. maj 2024. Her deltog medarbejdere fra myndigheder, naturressource-forvaltere, og natur- og samfundsvidenskabelige forskere fra de nordiske lande. Desuden deltog jægere, landmænd og borgere fra bygder på Viðoy, Nólsoy, Sandoy, Skúgvoy og Suðuroy. Grundlaget for work­shoppen var en række møder med jægere og andre natur­interesserede i fokusgrupper i fire færøske bygder i april 2024. Drøftelserne på workshoppen viste, at jægere og andre borgere i bygderne har betydelig viden om den færøske natur. Jægerne, myndighederne og forskerne gav alle udtryk for et fælles ønske om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, men forståelsen af, hvad det indebærer i praksis, var forskellig. Myndighederne savner konkret viden om, hvordan de gennemfører tiltag, der fremmer en natur­forvaltning, som er bære­dygtig både fra et miljømæssigt, socialt og kulturelt perspektiv. Der er stort potentiale for at forbedre naturforvaltningen ved at øge brugen af jægernes og andre naturinteresseredes viden. Jægerne, myndighederne og forskerne er alle interesseret i yderligere dialog. Der er behov for mere og bedre kommunikation. Jægerne er interesseret i at dele deres viden, såfremt at den bliver brugt, og hvis de oplever, at deres input bliver taget seriøst. Myndighederne er interesseret i et forpligtende samarbejde med jægere, landmænd og andre borgere, der har viden om naturen og som allerede i dag medvirker til at forvalte naturen. Myndig­hederne ønsker bl.a. en bedre forståelse af hvilke områder og arter, der er sårbare. Flere løsnings­forslag blev drøftet, bl.a. brug af jagtstatistik, etablering af særlige krav til jagttegn, lokal samforvaltning baseret på viden og læring, og at repræsentanter fra de lokale har regelmæssige møder med forvaltningen, hvor de deler deres viden og forvaltnings­forslag. ’Grannastevna’-ordningen blev nævnt som et muligt redskab til fremme af lokal samforvaltning af de levende ressourcer, men en analyse af erfaringerne med denne ordning er tiltrængt.

Anbefalinger. En række tiltag er nødvendige, hvis natur­interesserede borgere i Arktis skal inddrages mere i forvaltning af naturen, som FN’s globale biodiversitetsaftale anbefaler: