Appendices

Havstovan (Havforskningsinstituttet) har ingen forvaltningsmyndighed med hensyn til havfugle på Færøerne. Tjóðsavnið (Nationalmuseet) er forvaltningsmyndighed, og Havstovan får forslag til forvaltningssvar som høringspart. Havstovan giver svar i henhold til vores viden gennem monitering af havfugle. 

Monitering er en vigtig del af havfuglearbejdet på Havstovan. Siden 2003 er havterne bestanden i hele landet blevet moniteret ved hjælp af op til 120 frivillige i lokalområderne rundt omkring øerne.

Lomvie, ride, lunde og mallemuk bliver moniteret hvert år på Skúgvoy, hvilket er muligt gennem et godt samarbejde med lokale jordejere. Havstovan har også deltaget i og været involveret i udviklingen af moniteringen af lunder på Mykines og stormsvaler på Nólsoy.

En anden vigtig del af havfugleforskningen fokuserer på migrationen af de færøske havfugle. Dette arbejde bliver gjort ved hjælp af mærkning på redepladserne på Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy og Nólsoy. Dette bliver lavet i godt samarbejde med de lokale jordejere på stedet.

I samarbejde med lokale jægere er indvolde fra sule- og skråpe unger blevet indsamlet siden henholdsvis 2001 og 2003. Dette materiale er blevet, og bliver brugt, til f.eks. føde undersøgelser og monitering af forskellige typer forurening. 

Anden monitering og forskning af havfugle bliver lavet fra havet i båd eller ude i fuglebjergene, og der kan efter behov være samarbejde med lokalkendte i forhold til praktiske forhold på stedet.

Sammenfattende så giver Havstovan høringssvar til Tjóðsavnið baseret på viden fra monitering rundt om på øerne, som vi i særdeles godt samarbejde med lokale jordejere har tilvejebragt.

Et formelt forankret forum kunne være vejen at gå. I norsk havfugleforvaltning har vi samlet og oparbejdet meget viden de seneste årtier (SEAPOP og SEATRACK www.seapop.no; www.seatrack.net). Men vi har endnu ikke helt fundet nøglen til effektivt at omsætte denne viden til bæredygtig forvaltning.

Naturmiljø og naturressourcer er understøttende elementer for Færøerne. I et historisk og kulturelt perspektiv repræsenterer havfuglene begge disse elementer og er derfor en god case til at udvikle ny og mere bæredygtig naturbeskyttelseslovgivning i en presset situation; et klima i forandring - med uforudsigelige konsekvenser, et voldsomt kommercielt pres på naturressourcer, og havfuglebestande i kraftig tilbagegang - på tværs af landegrænser.

Det er også vigtigt at se situationen for havfugleforvaltningen i et større, regionalt perspektiv, idet bestandene har vidt udbredte levesteder og i mange tilfælde er udsat for negative påvirkninger i andre landes territorialfarvande.

Processen på Færøerne har tydeliggjort for mig, at der er behov for og ønskelighed i dialog i alle retninger. Myndighedernes roller er fragmenterede og til dels uklare. Der mangler viden, dataindsamling, og vidensdeling. Der er by kontra land problemstillinger. Og  der er gensidig skepsis mellem forskning og "erfaret viden".

Et naturbeskyttelsesråd vil kunne varetage behovet for systematisk dialog, informationsudveksling og temaejerskab - både for "interessenter", forskning og statslige instanser. Det kan have en vigtig støttefunktion for forvaltningsmyndighedernes ønske om rummeligt og fleksible processer.

Rådet kan fremme dialog mellem statslige styrelser og jægere og jordejere og dæmpe konflikter. Det vil bidrage til forståelse og accept af en holistisk vidensbase baseret på en kombination af videnskab, og hvad vi i Norge kalder "folkeforskning". Det kan være et grundlag for at videreudvikle en velfungerende, bæredygtig lovgivning og administration ved at fremme nye nødvendige regler om f.eks. kvotebegrænsninger i fiskeri, transport, turisme, og kommercielle aktiviteter, der kommer i konflikt med naturmålene. 

Et naturbeskyttelsesråd bør arbejde ud fra fakta, både lokalt baseret monitering og lokal og international forskning. En del af de fugle, der jages på Færøerne, er fra ynglekolonier i andre lande. Datatendenser og viden om påvirkningsfaktorer fra disse lande er relevant at inddrage.

Ændringerne i bestandene af lomvie og lunde på Færøerne over de seneste årtier er foruroligende og giver anledning til stor bekymring. Det høje antal mallemukker, der fanges hvert år i dag, sammenlignet med den anslåede totale bestand, er udtryk for, at jagten på mallemuk ikke er bæredygtig. Lokalt baseret monitering og forvaltning af disse bestande kan øge lokalsamfundenes forståelse for, hvorfor drastiske tiltag kan være nødvendige i disse udfordrende tider for de vilde fuglebestande.

Jordejere, der har eller har haft "jagtrettigheder" på land, er utilfredse med det nuværende forbud mod at indsamle lomvieæg og jage i fuglefjelde, når der samtidig ikke er nogen restriktioner på jagten af de samme arter til havs. Hvad bør der gøres? At presse på for strengere regler for motorbådsjagt på alkefugle og mallemukker til havs ville være den "letteste" foranstaltning. Dette kunne tilskynde myndighederne til et tættere samarbejde og mindske spændingerne med jordejerne – og det ville få jordejerne til at føle, at deres stemme bliver "hørt."

Det ambitiøse mål for workshoppen var at fremme brugen af mere lokalt baseret monitering til dataindsamling og for at styrke beslutningstagningen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Dette er ikke en let opgave og vil ikke kunne opnås inden for et kortsigtet projekt som vores. Dog førte det at samle nøglepersoner fra myndighederne, jordejerne og andre lokale borgere under vores workshop til mange idéer til, hvordan denne proces kan udvikles – og det at invitere tre personer fra Island, Grønland og Norge gav forhåbentlig de lokale nogle interessante input om, hvordan lignende problemstillinger er blevet håndteret andre steder med lignende forhold.

Det er dog nu afgørende, at de relevante færøske myndigheder og lokale interessenter selv beslutter, om de ønsker at gå videre ad denne vej. Hvis ja, bør Færøernes lovgivende organer etablere strukturer, der sikrer, at de lokale aktører kan gennemføre lokalt baseret monitering og omsætte resultaterne til naturforvaltningstiltag i samarbejde mellem borgere, forskere og de ansvarlige forvaltningsmyndigheder.

09.00: Bussen kører fra Torshavn, Hotel Brandan

09.45: Morgenmad 

10 – 11.30: Velkomst og introduktion med oplæg om gældende praksis og formål

11.30 – 13: Frokost og rundtur i huset

13 – 15: Workshop del 1

15.00: Kaffepause

15.15: Workshop del 2 

17.10: Bussen kører til Torshavn

18.30: Spiser sammen på Barbara

Eli Poulsen, Suðuroy

Eyðun Vestergaard, Suðuroy

Tummas Løkjá, Lonin Jagtforening, Sandoy

Atli Jensen, Lonin Jagtforening, Sandoy

Sjúrður P. Joensen, Lonin Jagtforening, Sandoy

Jóanis í Hoygarðinum, Skúgvoy

Levi Heinesen, Viðoy

Martin Simonsen, Viðoy

Kaj Eli Sørensen, Viðoy

Jens-Kjeld Jensen, doctor honoris causa

Pætur á Borg, Umhvørvismálaráðið/Miljøministeriet

Sigurð í Jákupsstovu, Umhvørvisstovan/Miljøstyrelsen

Theresa Jákupsdóttir, Umhvørvisstovan/Miljøstyrelsen

Sigga Jacobsen, Umhvørvisstovan/Miljøstyrelsen

Sjúrður Hammer, Nordisk arbejdsgruppe for Biodiversitet

Fía Niclasen, Nordisk arbejdsgruppe for Biodiversitet

Símun Grønadal, Fiskimálaráðið/Fiskeriministeriet

Jón Aldará, Tjóðsavnið/Nationalmuseet

Jóhannis Danielsen, Havstovan/Faroe Marine Research Institutute

Marita Rasmussen, Havstovan/Faroe Marine Research Institute

Bjarni D. Sigurdsson, Landbrugsuniversitetet i Island

PâviâraK Jakobsen, Qeqertalik Mun, GL

Morten Ekker, Miljødirektoratet Norge

Eyðfinn Magnussen, Fróðskaparsetrið/Færøernes Universitet.

Finn Danielsen, Nordeco

Martin Enghoff, Nordeco

Jóna Ólavsdóttir, cand.scient.adm.

Forreste række fra venstre: Levi Heinesen, Jón Aldará, Theresa Jákupsdóttir, Sjúrður P. Joensen, Pætur á Borg, Jóhannis Danielsen, Sjúrður Hammer. 

Midterste række fra venstre: Martin Enghoff, Eyðun Vestergaard, Atli Jensen, Tummas Løkjá, Símun Grønadal, Sigurð í Jákupsstovu, Eyðfinn Magnussen, Jens-Kjeld Jensen.

Bagerste række fra venstre: Finn Danielsen, PâviâraK Jakobsen, Marita Rasmussen, Bjarni D. Sigurdsson, Jóanis í Hoygarðinum, Martin Simonsen, Jóna Ólavsdóttir.

Ikke på billedet: Fía Niclasen, Sigga Jacobsen, Eli Poulsen, Morten Ekker.