Del II: Borgerinddragelse i naturforvaltning på Færøerne

Denne del af rapporten handler om praksis og anbefalinger til borgerinddragelse i naturforvaltning på Færøerne med jagt på havfugle som eksempel. Afsnittet er baseret på drøftelser på en workshop i Sandavágur den 7. maj 2024 med ressourcepersoner fra de nordiske lande, offentlige myndigheder, naturressource-forvaltere, natur- og samfunds-videnskabelige forskere, og jægere, landmænd og borgere fra bygder på Viðoy, Nólsoy, Sandoy, Skúgvoy og Suðuroya. Grundlaget for workshoppen var drøftelser med lokale jægere om havfugle og fuglefangst i fokusgrupper i fire bygder i april 2024 (resumé i Box 1–4).

2.1 Workshop i Sandavágur, velkomst og baggrund

Jóna Ólavsdóttir: Vi håber sammen at afsøge muligheder for at bruge lokal viden ift. forvaltning af de levende ressourcer i større grad, end vi gør i dag.

Velkomst ved direktør for Umhvørvisstovan, Sigurð í Jákupsstovu:

Kære alle - arktiske gæster, ”forvaltning” og “veiðifólk.” Jeg skal på vegne af projektet byde jer hjertelig velkommen til denne workshop om lokalt baseret monitering.

Formålet med workshoppen er at drøfte bæredygtighed i forhold til udnyttelse af vores naturresurser, og om hvordan lokalt baseret monitering kan understøtte en bæredygtig forvaltning.

Færøske og skandinaviske navne på institutioner, der er omtalt

Búnaðarstovan = Landbrugsinstituttet

Fiskimálaráðið = Fiskeriministeriet

Fróðskaparsetrið = Færøernes universitet

Havstovan = Havforskningsinstituttet

Náttúrugripasavnið = Naturhistorisk Museum

Tjóðsavnið = Nationalmuseet

Umhvørvismálaráðið = Miljøministeriet

Umhvørvisstovan = Miljøstyrelsen

Bæredygtighed, som defineret i Brundtland rapporten “Vor Fælles Fremtid"

World Commission on Environment. (1987). Our common future. Peterson's.

, handler om at nulevende generationer varetager mulighederne for fremtidige generationer til en rig natur og et rent miljø. Dette er en universel forpligtelse, som gælder os alle.

Centralt for bæredygtighed er bevarelsen af vores natur og miljø. De naturlige ressourcer, fra luften vi indånder, til vandet vi drikker, jorden vi dyrker, og de levende ressourcer som vi udnytter, er ikke uendelige. De er skrøbelige og kræver vores omhu og opmærksomhed.

Bæredygtighed handler også om social og økonomisk bæredygtighed. Det indebærer at sikre, at vores handlinger ikke kun gavner nogle få, men bidrager til trivsel og retfærdighed for alle samfundets medlemmer, nu og i fremtiden. Lokalt baseret monitering handler om at involvere lokalsamfund i indsamling af data og deling af viden. Gennem øget samarbejde kan vi opnå en dybere fælles forståelse for vores natur og miljø. Lokalsamfundets viden og erfaringer som del af den centrale bevaringsindsats vil bidrage til mere effektive strategier for bæredygtig udvikling, der tager hensyn til de lokale traditioner og udfordringer.

Dagens workshop giver os mulighed for at undersøge, hvordan lokalt baseret monitering og øget samarbejde kan være en af nøglerne til at fremme vores natur- og kulturarv, der samtidig spejler vores fortidige færden i naturen. Lad os sammen engagere os i denne vigtige diskussion og tage konkrete skridt mod en mere bæredygtig forvaltning, der omfatter både social, økonomisk og miljømæssig retfærdighed. Tak og god arbejdslyst til os alle sammen.

Jóna Ólavsdóttir: Resultatet af workshoppen, håber vi, vil være en rapport, der vil beskrive de skridt, man kan tage, hvis man vil inddrage lokal viden mere i forvaltningen af de levende ressourcer. Det første skridt tager vi i dag med denne workshop. Det er vigtigt for os at understrege, at vi, der organiserer mødet i dag, har intet mandat, men vi har samlet repræsentanter for myndigheder og brugere for at drøfte udfordringer og muligheder.

Finn Danielsen fra NORDECO gennemgik arktiske erfaringer med borger-inddragelse i forvaltning af de levende ressourcer (slides i Appendix D). I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på det potentiale, som borgeres observationer og viden udgør. F.eks. er verdens største database på biodiversitet, Den Globale Biodiversitetsfacilitet, i stor udstrækning baseret på borgeres observationer. Faktisk kommer over halvdelen af observationerne i denne database ikke fra forskere men fra borgere.

Arktis’ levende ressourcer står overfor en række udfordringer, bl.a. klimaændringer. Klimaændringerne betyder hurtige forandringer i mange bestandes udbredelse og størrelse. Andre udfordringer for Arktis’ levende ressourcer er begrænset dialog mellem borgere og myndigheder, og minimal lokal involvering i forvaltning af de levende ressourcer.

Finn Danielsen gav en oversigt over de forskellige måder, hvorpå borgere og deres viden kan inddrages i forvaltning af de levende ressourcer, bl.a. gennem citizen science og lokalt baseret monitering.

Lokalt baseret monitering i Arktis omfatter typisk fem aktiviteter:

De mest erfarne og interesserede jægere og andre naturinteresserede borgere etablerer en lokal ‘moniteringsgruppe’.
De holder systematisk øje med de levende ressourcer, når de er ude i naturen.
På møder i gruppen f.eks. hver tredje måned drøfter de udviklingen i bestandene. De fortolker deres observationer, og de foreslår forvaltningstiltag.
Jægerne giver deres forvaltningsforslag til den lokale myndighed.
Jægernes viden indgår i forvaltningsbeslutninger.

Lokale grupper af jægere, der systematisk holder øje med de levende ressourcer, drøfter deres observationer, og foreslår forvaltningstiltag – kan føre til både lokale og nationale forvaltningsbeslutninger.

Det har resulteret i mange forvaltningsforslag, for eksempel:

Etablering af områder til ‘traditionel udnyttelse’(Rusland)
Input til miljøkonsekvensanalyser ved minedrift (Canada)
Ændringer i jagttider (Grønland)
Bidrag til udpegning af sårbare natur-områder (Alaska)

En styrke ved lokalt baseret monitering i Arktis er, at jægere ofte færdes i naturen året rundt. Der er desuden forholdsvis få omkostninger forbundet med denne form for monitering. Det betyder, at moniteringen er levedygtig over tid. Lokalt baseret monitering kan dokumentere lokal viden, fremme lokale drøftelser og dialog, og forkorte tiden fra observation til handling. Desuden kan lokalt baseret monitering give vigtig viden om bestande, trusler og mulige tiltag. Det kan hjælpe med at udpege områder, der har behov for opmærksomhed, og det kan komplementere forsker-baseret monitering.

Den globale FN-aftale om biodiversitet opfordrer verdens regeringer til at ”… use and support community-based monitoring” (afsnit 6). I teksten står der ligeledes: ”The implementation of the agreement must ensure that traditional knowledge associated with biodiversity … are respected, and documented … incl. full and effective participation in decision-making”.

Eyðfinn Magnussen fra Fróðskaparsetrið præsenterede et oplæg med titlen "Udnyttelse af levende ressourcer på Færøerne - Nuværende praksis". Slides fra oplægget er gengivet i Appendix D.

I sin præsentation gennemgik Eyðfinn Magnussen den lovgivningsmæssige ramme for fuglefangst på Færøerne, som går tilbage til Lagtingsloven om Fuglefangst fra 1954. Ifølge denne lov har alle ret til at jage og fange til søs, mens rettigheder på land tilkommer jordejerne.

Som udgangspunkt er alle fuglearter fredet mod jagt og fangst. Dog tillader undtagelser fangst året rundt af krage, ravn, almindelig kjove, storkjove, mallemuk, sule og alle mågefugle, ride dog kun på havet. Fra 1. oktober til 30. november er det tilladt at skyde skarv, og fra 1. oktober til 20. januar også lunde, lomvie og alk. Hvis grågæs er til skade for jordejere, kan ejeren ansøge Landbrugsinstituttet (Búnaðarstovan) om tilladelse til at skyde grågæs på egen matrikel.

Paragraf 18, stk. 2, tillader samling af lomvieæg indtil den 8. juni hvert år på bestemte steder i udpegede fuglefjelde ifølge nærmere bekendtgørelse fastsat af Færøernes Landsstyre. Ifølge en bekendtgørelse fra 16. maj 1986 kan man ansøge Naturhistorisk Museum (Náttúrugripasavnið) om tilladelse til indsamling af lomvieæg. Ansøgninger skal indsendes inden den 20. maj. Museet kan give tilladelse, hvis de vurderer, at indsamlingen af æg "ikke er til væsentlig skade for lomviebestanden", men begrebet "væsentlig skade" er ikke defineret i bekendtgørelsen. Det er derfor op til museet, hvordan ”væsentlig skade” skal fortolkes.

I 2017 fusionerede Náttúrugripasavnið med Nationalmuseet (Tjóðsavnið), som i dag er myndigheden for indsamling af lomvieæg. Selvom Tjóðsavnið er myndighed på dette område, er det praksis at sende ansøgninger til høring hos Havforskningsinstituttet (Havstovan), før Tjóðsavnið træffer en beslutning, da Havstovan specialiserer sig i havfugle (se Appendix A).

På Færøerne eksisterer også en lov om "Grannastevna m.m." fra 1939, som giver lokalsamfundene tilladelse til at regulere visse forhold i deres områder, f.eks. regulering af antallet af katte og fangsten af lunder (eksempel i Box 2). Grannastevna-loven er underlagt de offentlige Lagtingslove.

Náttúruverndarlógin (Naturbeskyttelsesloven) trådte i kraft i januar 2024. Formålet med loven er blandt andet at beskytte de økologiske processer i naturen som grundlag for bæredygtige aktiviteter, ressourcer, kultur, sundhed og trivsel for det færøske folk, både nu og i fremtiden. Der er ikke bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om almindelig jagt, fangst af fugle og indsamling af æg. Loven er udelukkende en naturbeskyttelseslov. Tilladelse til fangst af dyr kan imidlertid gives, hvis formålet er at beskytte eksisterende vildtlevende planter og dyr. Naturbeskyttelsesloven specificerer også, at udnyttelse af de levende ressourcer i havet og i ferskvand er reguleret af Sjófeingislógin (Lov om Havressourcer).

I sin præsentation nævnte Eyðfinn Magnussen, at der lever omkring 240 fiskearter i færøske farvande. Fiskeriet fokuserer hovedsageligt på 10 – 15 af disse arter, men det er tilladt at fiske alle arterne.

Eyðfinn Magnussen berørte også den potentielle konflikt, der kan opstå som følge af Tjóðsavnið’s dobbelte rolle efter fusioneringen i 2017. Tidligere havde Naturhistorisk Museum ansvaret for fuglebeskyttelse, mens Kulturhistorisk Museum skulle værne om den færøske kulturarv, som blandt andet omfatter fangst af fugle og indsamling af æg i fuglefjeldene. Spørgsmålet er, hvordan disse opgaver varetages i dag, og hvordan balancen opretholdes mellem beskyttelsen af Færøernes fuglebestande og bevarelsen af den færøske kulturarv. Som eksempel på kulturarven henviste Eyðfinn Magnussen til Arne Nørrevang's bog "Fuglefangsten på Færøerne", udgivet i 1977. Denne bog beskriver i detaljer fuglefangsten på 300 sider og findes i næsten alle færøske hjem. Den er oversat til færøsk under titlen "Úr bjarga-søguni."

En jurist fra Umhvørvismálaráðið gav en detaljeret forklaring på den nye naturbeskyttelseslov. Fuglejagt er reguleret af Fuglejagtloven, som hører under landbrugssektoren, der i den nuværende regering er en del af erhvervsministeriet.

2.2 Bæredygtighed og ændringer i naturen

Deltager fra Suðuroy: "Jeg har 50-års jubilæum i at komme på fuglefjeldene ved Sumba. Jeg har været under fuglefjeldene gennem alle årene. Det er næsten uhyggeligt at se, hvor store forandringer der er sket. For 40 – 50 år siden var der masser af lomvie, lunde og ride. Alle tre bestande er gået tilbage. Jeg ved ikke hvorfor. Det må være føden. Der bliver sagt, at fiskeaffald fra lakseopdræt forurener fjorden, men ved Sumba har vi ikke opdræt, så det kan næppe være årsagen. Alligevel er der tilbagegang. Tidligere brugte vi sej til madding til at fiske helleflyndere med, men i dag er det ikke til at opdrive små-sej. En anden årsag kan være, at sælerne spiser føden. Jeg så for nyligt en flok på 210 sæler, der hvilede sig på holmen udfor Sumba. Tidligere så vi jævnligt, at småfisk blev slået op på stranden af brændingen. Det sker ikke mere. Og de fisk, som vi fanger, er ofte fyldt op med ’sandorm’, som er en snylteorm (nematod), der lever i fisk og har sæler og hvaler som mellemvært."

Repræsentant fra Tjóðsavnið: "På Tjóðsavnið arbejder vi ikke direkte med bæredygtighed. Vores fokus er at bevare natur- og kulturarven. Vi arbejder ikke med udnyttelsen af naturen. Vi undersøger især bestande, som er truede, f.eks. forskellige fugle som yngler i udmarken, og vi prøver at forstå, hvilken vej det går, hvis noget ikke ser godt ud. Hvis bestande går ned, undersøger vi dem. Det er vores opgave at påpege, hvis bestande ikke har det godt."

Repræsentant for Fiskimálaráðið: "Om det er bæredygtigt eller ej, må den, som forvalter, tage stilling til. Det er vigtigt at indsamle data og bruge viden i forvaltningen. Om der bliver fanget 10.000 mallemukker eller 1.000 lunder – vi har ingen statistik på noget som helst! Eyðfinn Magnussen har skaffet viden om jagten på harer. Vi har absolut intet på fuglene. Vi mangler basal viden om antal skudte og fangne fugle."

Deltager fra Viðoy: "Vi har egne tal på antal mallemukker, som vi har fanget gennem de sidste 20 – 25 år."

Deltager fra Nólsoy: "Det er tidligere anslået, at 40 – 80.000 mallemukker fanges om året."

Repræsentant for Fiskimálaráðið: "Det burde være en pligt at indmelde antallet af fangne fugle!"

Deltager fra Sandoy: "Da vi fik lov at indsamle æg af lomvie, blev vi bedt om at melde tilbage. Det gjorde vi. Nu får vi ikke lov længere, så melder vi heller ikke tilbage."

Deltager fra Sandoy: "Der er en grund til, at de unge ikke er i naturen. Hvis vi ikke må bruge naturen, så sidder vi hjemme med iPads i stedet. Vi kan ikke bare kikke med en kikkert. Vi har overvåget Lonin-fjeldet på Sandoy siden 2011, efter at vi fik forbud mod ægindsamling af lomvie i 2010. Vi følger med i, hvor på fjeldet at fuglene er. Vi har fulgt bestandene igennem alle årene, især bestanden af lomvie. Lomvien har flyttet sig til små tætte kolonier. Vi ønsker med overvågningen at holde øje med, om fuglene stadigvæk er der."

Deltager fra Nólsoy: "Problemet med bæredygtighed er kort sagt, at fuglebestandene er gået ned, og at traditionerne med fuglefangst forsvinder. Hvis fuglefangst bliver helt forbudt, så forsvinder traditionerne. De to hensyn støder sammen. Når bestandene går ned, afviser myndighederne tilladelser."

Box 1. Om havfugle og fuglefangst af jægere på Sandoy, Færøerne.

Ynglebestandene af sildemåge, ride, strandskade, havterne, lomvie og lunde på Sandoy er blevet reduceret, mens bestandene af ravn, svartbag, storkjove, grågås og bramgås har været i vækst - undtagen for storkjove i 2022 – 2023, hvor fugleinfluenzaen hærgede.

Tilbagegangen i lomvie på Sandoy startede i slutningen af 1950’erne. Før i tiden kunne man på én dag fange 400 – 700 lomvier ude på vigen (Sandsvig) med snara (flydende tømmerflåde med løkker, som lomvien sad fast i). I dag ser man sjældent lomvie på vigen. Mallemuk bliver næsten ikke flejet mere, og der tages kun få æg på Sandoy. I august fanges mallemukunger på havet, men ungerne er blevet mindre gennem de senere år. Lunden blev voldsomt reduceret på Sandoy fra ca. år 2000. Lomvie, lunde, ride og havterne lider under mangel på føde i yngletiden. Enighed blandt jægerne om, at det er meget vigtigt at sikre bæredygtige bestande af havfugle.

Før i tiden var det lovligt at indsamle lomvieæg i perioden 4. – 8. juni. De seneste år har de i jagtforeningen Lonin søgt myndighederne om lov til at indsamle lomvieæg, men ansøgningerne er blevet afvist. Planer om at indsamle æg i visse områder og ikke i andre og så sammenligne, hvordan lomvierne har det i de forskellige områder, er også blevet afvist. Jægerne mente, at det nok var upopulært blandt andre borgere, hvis myndighederne gav tilladelse til at indsamle æg. I dag er det tilladt at skyde lomvie på havet i perioden fra 1. oktober til 20. januar, men man får ikke tilladelse til at indsamle æg. Det er jægernes erfaring, at hvis man indsamler lomvieæg i starten af lægge-perioden, lægger lomvier et nyt æg. Derfor vil ægindsamling efter jægernes opfattelse ikke have nogen nævneværdig skadelig effekt på lomviebestanden. Derimod vil en fuldt udvokset lomvie, der bliver skudt om vinteren, aldrig lægge noget æg igen. Svarene fra myndighederne på ansøgningerne er kommet så sent, at det har været svært at gå videre med klage eller ny ansøgning. For nogle år siden blev jægerne politianmeldt af Havstovan på foranledning af en anonym borger på Sandoy, der havde mistanke om, at de fra Lonin have indsamlet lomvieæg uden tilladelse. Men det havde de ikke. Efter jægernes opfattelse er det vigtigt at få lov til at indsamle lomvieæg, så det er muligt at vedligeholde og videregive den kompetence, som kræves, for at gå ned med line i fuglebjergene, nogle gange 200 – 300 meter. Uden tilladelser mener jægerne, at den kompetence og tradition forsvinder, og den kommer ikke igen, fordi de fleste af dem, som har erfaring med fuglefangst i fuglebjergene, er i dag 70 – 80 år gamle. Det er nedværdigende ikke at blive hørt. Mødet afholdt på Sandoy var ifølge jægerne første gang, at de havde haft mulighed for at dele den lokale viden om havfugle, fuglebestande og jagt med andre udefra.

Kilde: Resumé af fokusgruppe med lokale jægere på Sandoy, den 8. april 2024 kl. 17.30 – 20.00. Deltagere: Sjúrður P. Joensen, Atli Jensen, Harald Jensen, Tummas Løkjá, Bjarki Henriksen (formand, jagtforeningen Lonin), Jóhan F. Klementsen, Regin Johansen. Faciliteret af: Jóna Ólavsdóttir, Eyðfinn Magnussen, Martin Enghoff, Finn Danielsen.

Problemet med bæredygtighed er…, at fuglebestandene er gået ned, og at traditionerne med fuglefangst forsvinder. Hvis fuglefangst bliver helt forbudt, så forsvinder traditionerne. De to hensyn støder sammen. Når bestandene går ned, afviser myndighederne tilladelser.
Deltager fra Nólsoy

Sigurð i Jákupsstovu, direktør for Umhvørvisstovan: "Jeg tror, at vi mangler viden om, hvordan vi implementerer tiltag, der fremmer en bæredygtig forvaltning af naturen, som er både miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtig. Der er behov for et samarbejde mellem fæstebønder, der kender naturen og i dag forvalter naturen – og myndighederne. Et forpligtende samarbejde med hinanden. Vi må forstå, hvilke områder og arter der er mest sårbare."

Repræsentant fra Umhvørivsmálaráðið: "Naturbeskyttelsesloven har det overordnede formål, at alle bestande skal være bæredygtige. Bæredygtighed er noget, som alle love skal leve op til, og det er myndighedernes ansvar at sikre dette. Man kan sige, at Naturbeskyttelsesloven træder i kraft, hvis noget ikke er bæredygtigt. Internationale forpligtelser pålægger alle myndigheder at følge bæredygtigheds-principperne. Tre ministre har ansvar for jagt og fiskeri: Erhvervsministeren, Kulturministeren og Fiskeriministeren."

Deltager fra Sandoy: "Kan det være rigtigt, at indsamling af lomvieæg kombineret med overvågning, som vi ønsker at gøre det på Sandoy, ikke opfattes som bæredygtigt?"

Repræsentant for Umhvørvismálaráðið: "Naturbeskyttelsesloven siger, at vi også kan lægge vægt på generationers erfaringer med naturen, men det er svært i de tilfælde, hvor myndighedernes og de lokales viden er modstridende. Men loven lægger klart op til, at vi skal indarbejde al tilgængelig viden i forvaltningens beslutninger."

Deltager fra Skúgvoy: "Vi har skudt med skydevåben i 100 – 200 år. De hurtiggående både er derimod først kommet til i de senere år og kan føre til rovdrift på naturen. Noget helt andet end fangst fra gammel tid med ’fleygistongin’ og indsamling af æg ved at rappelle i fuglebjergene. Vi på Skúgvoy har derfor støttet forslaget fra Nólsoy om at ændre skydesæsonen på ’sortfugle’ (lomvie, alk, lunde). Faktisk mener vi på Skúgvoy, at der burde være totalforbud mod at skyde alk. Bestanden af alk vurderes til blot 2.000 – 3.000 individer på Færøerne. Til sammenligning vurderes der at være 90.000 – 100.000 lomvie og 300.000 – 400.000 lunde."

Deltager fra Sandoy: "Hvor skal vi gå hen og spørge om lov? Efter vores opfattelse er der nul kulturel og social bæredygtighed for fuglefangst i dag."

Repræsentant for Havstovan: "Vi i Havstovan ser ikke på bæredygtighed som sådan. Vi ser på, hvordan det går med populationerne. For nogle bestande har vi gode data, f.eks. lomvie og ride, som begge har været på retur igennem 50 år. Det er meningsløst at blande flere bæredygtighedsdefinitioner sammen. Ingen af de andre former for bæredygtighed er relevante, hvis det, man diskuterer, ikke er biologisk bæredygtigt."

Marita Rasmussen, direktør for Havstovan: "Som Havforskningsinstitut er vi ’sat i verden’ for at se på, hvordan vi bedst kan bruge de ressourcer, vi har, på en bæredygtig måde. Ressourcerne kan være store i pengeform, store på eksportværdi, men de kan også være store på andre måder. Vi ønsker at optimere det udbytte, som samfundet får. Vi har kun én person, der arbejder med fugle. Museet sidder med forvaltningsmyndigheden. Regulativerne, der er i kraft for fuglefangst, er modstridende – de er faktisk lige så modstridende som indenfor fiskeriområdet."

Deltager fra Norge: "Biologisk bæredygtighed er en forudsætning for langsigtet kulturel og social bæredygtighed."

2.3 Trusler fra hurtigtsejlende både

Jóna Ólavsdóttir: "Motorbådsjagt, jagten med speedbåde – hvordan oplever I det, og hvilken indflydelse har det på bestandene? Vi hører fra flere steder, at 'rigmændene fra Tórshavn skyder alle fuglene og sælger dem i Tórshavn for store summer’."

Deltager fra Viðoy: "Jeg er nok den største 'tyv' herinde i dag. I Hvannasund har jeg ingen bjerge at jagte i, selvom jeg en gang imellem får lov af jordejere at tage mallemuk og lunde på Fugloy og Svínoy. Jeg har jagtet mange lomvier, lunder og alke fra motorbåd. Jeg synes, at min fangst på sin vis er selvregulerende, fordi det kommer an på, hvor hårdt vejret er om efteråret og vinteren. Der er i praksis få dage, hvor man kan tage ud og jage. Og jeg er også nødt til samtidigt at passe mit arbejde for at få løn. På en meget god lørdag kan man næsten ikke sejle for både, der er på jagt. Spørgsmålet er så, hvordan kan man regulere det bredere i forhold til rovdrift, når der er 100 både ude øst på for at jage fugle? Vi snakker ofte om, hvorvidt det er vores egen bestand af fugle, der er her om vinteren. Men vi har ikke så megen ringmærkning som i Skotland. Alle skudte lomvier, som er mærkede, har vist sig at stamme fra Skotland, Norge og Island."

Box 2. Om havfugle og fuglefangst af jægere på Skúgvoy, Færøerne.

Skúgvoy er et Ramsar-område. I 1940’erne boede der 176 folk på øen. I dag er de 17, der er fastboende, mest ældre mennesker.

Efter at fladorm (flatmaðkur, New Zealand flatworm, Arthurdendyus triangulatus) kom til Skúgvoy omkring 2005, muligvis i en sæk med kartofler, er bestanden af de vadefugle, der yngler i udmarken, reduceret betydeligt. Tidligere sås store flokke af disse fugle udenfor yngletiden på engene syd for byen. Fladormen spiser regnorme, der er føde for udmarksfuglene, og regnormen er nu næsten forsvundet. Når man graver kartofler, kan man se >10 – 15 fladorme i en skovlfuld jord. Rullegræs fra udlandet udgør en yderligere trussel, da store mængder rullegræs importeres, og græsset ofte indeholder mange fremmede smådyr.

Bestanden af svartbag er ”i vækst og udgør et problem” for andre fugle. Bestanden af skråpe og skråpeunger (lira) på Skúgvoy har det ”fint”. Skråpe lægger æg ca. to uger senere end før. Efter mange års tilbagegang sandsynligvis p.g.a. fødemangel, er bestanden af ynglende lunde på øen vokset de sidste par år. På Skúgvoy valgte man for nogle år siden at frede lunden lokalt i 5 år (Grannastevna). På havet, hvor Landsstyret har myndigheden, blev der ikke gjort noget. Det er et problem, at man har lov til at skyde lunde, lomvie og alk på havet fra 1. oktober til 20. januar. Der kan være ungfugle af lunde nær kolonierne frem til slutningen af oktober. Jagt på havet efter mallemukunger i august og ’sortfugle’ om vinteren foregår med hurtigtgående både, der kan sejle 20 – 30 knob eller mere. Fuglene har ringe chancer for at undslippe. Hurtige både tager endog de voksne mallemukker, som kan sejles op. Man burde ikke kunne sejle >7 knob, når man jager fra motorbåd. Om sommeren sejler Rigid Inflatable Boats (RIB-både) med turister i stor fart gennem flokke af lunder på havet, ofte helt op under fuglebjergene. Da der intet krav er om AIS (Automatic Identification System) på bådene, kan ejerne ikke findes og politi-anmeldes. Nogle mener, at den nye turistlov bliver et problem og vil føre til øget forstyrrelse af fuglebjergene på Skúgvoy, ”ligesom på St. Dimun og ved Vestmanna”.

Fra gammel tid er der er en veletableret fordelingsnøgle, når man skal fordele fangsten fra fuglebjergene. Da de før i tiden gik ned i fuglefjeldet for at hente æg og fugle, ryddede de samtidig fuglehylderne for sten og jord, for at det skulle være mere tørt, så fuglene skulle trives bedre på hylderne. Senest de fik lov til at indsamle lomvieæg var omkring år 2000. Efter jordskred vil lomvien ikke yngle men ligger bare på havet foran fuglebjerget. Enighed blandt jægerne om at det er vigtigt at vedligeholde og videregive den kompetence, som kræves, for at gå ned med line i fuglebjergene. Hvis de ikke får lov til at indsamle æg overhovedet, så forsvinder den kompetence, mener jægerne.

Kilde: Resumé af fokusgruppe med lokale jægere på Skúgvoy, den 9. april 2024 kl. 10.15 – 12.15. Deltagere: Harry Jensen, Tummas Frank, Meinhard Hentze, Jóanis í Hoygarðinum, Elisabeth Joensen, Jóhan Joensen. Faciliteret af: Jóna Ólavsdóttir, Eyðfinn Magnussen, Martin Enghoff, Finn Danielsen.

Deltager fra Nólsoy: "Mykines, Skúgvoy og Nólsoy er udpeget som Ramsar-områder. I Nólsoy er vi med i en Ramsar-komité. Lunde yngler senere og senere hvert år. I de første tre uger af jagttiden på lunde bliver der skudt lunder, som er ynglefugle på Nólsoy! Derfor bør jagttiden på 'sortfugle' skubbes til at starte 20. oktober i stedet for 1. oktober. I januar kommer de færøske lomvier ind til ynglepladserne allerede i de første uger af januar. Derfor bør de sidste 20 dage af jagtsæsonen også fjernes. De voksne alkefugle på Nólsoy fælder deres fjer i oktober måned, og de er derfor i en ringe stand, så det er også en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Lundeunger er bittesmå under fjerdragten, på størrelse med stære, så at skyde dem er ikke en effektiv udnyttelse af ressourcen."

Deltager fra Skúgvoy: "Vi på Skúgvoy er også med i Ramsar-komiteen. Vi ville gerne stramme loven mere, så f.eks. motorbåds-jagten fik samme jagtsæson som hare (2. november til 31. december). Så blev det nemmere at regulere, idet enhver med gevær udenfor det tidspunkt så ville være på ulovlig jagt. Rigid Inflatable Boats (RIB-både) med turister er imidlertid også et stort problem (se Box 2). Vi oplever, at flokke af lunder bliver pløjet ned gang på gang. Bådene må ikke komme nærmere end 500 m fra land på Skúgvoy, men forbuddet overtrædes ofte. Der bør stilles krav om, at alle bådene er udstyret med AIS (Automatic Identification System), så man kan se, hvor bådene har været, og hvor hurtigt de har sejlet. Det er ikke muligt at politianmelde både, når deres ejere ikke kan identificeres. En AIS koster måske 5.000 kr, men ejerne siger, at det er for dyrt. Det er svært at forstå, når en RIB-båd koster en halv million kr."

RIB-både med turister er … et stort problem. Flokke af lunder bliver pløjet ned … Der bør stilles krav om, at alle bådene er udstyret med AIS (Automatic Identification System), så man kan se, hvor bådene har været, og hvor hurtigt de har sejlet.
Deltager fra Skúgvoy

Deltager fra Norge: "Med hensyn til turisme er det vigtigt at afklare, om RIB-både udgør en væsentlig forstyrrende faktor eller ikke. Historiske eksempler, som fra Bjørnø, viser, hvordan skibsfløjter og andre høje lyde kan få lomvier til at forlade fjeldet i en sådan hast, at tusinder af lomvie-æg går itu på et øjeblik."

Repræsentant for Havstovan:"På Vestmanna, hvor fuglefjeldene længst har været besøgt af turister, som sejler helt ind under bjergene, der har vi set langt den største nedgang i bestandene af lomvie og ride."

Repræsentant for Umhvørvismálaráðið: "Øen Skúgvoy er omfattet af en bekendtgørelse, som forbyder sejlads hurtigere end 8 knob indenfor 500 m fra kysten. Der arbejdes med at lave en bekendtgørelse, som også kan dække andre dele af Færøerne for at beskytte fuglene."

Deltager fra Skúgvoy: "Jeg er født i Vestmanna. Bare i den tid jeg har levet, er fuglene mindsket i antal. Turistbåde sejler helt ind i hulerne, i nogle perioder af året 10 – 20 gange om dagen. Forstyrrelse fra denne sejlads må også have haft en effekt."

Deltager fra Suðuroy: ”Der er enormt meget støj fra turistbåde, som sejler ud fra kajen i Sumba. Bådene sejler helt ind til fuglefjeldet, og de sejler med høj hastighed. Ederfuglen er i dag forsvundet som ynglefugl på Sumba Holm. Det er et problem, at vi ikke ved, hvem vi skal snakke med for at standse forstyrrelserne. Vi bliver henvist fra den ene myndighed til den anden."

Deltager fra Skúgvoy: "Det er en fordel for os på Skúgvoy, at øen er et Ramsar-område. Der er interesse i at forsøge at få øen totalfredet. Det vil kunne beskytte den mod turister. Allerede i dag er det vort indtryk, at indlandsfuglene er generet af det markant øgede antal turister. Hvis øen var totalfredet, så ville ingen kunne komme på øen uden en guide. Turister klatrer ned i lundehullerne. Vi overvejer at købe en masse pigtråd."

Deltager fra Viðoy: "Vi har flyttet snakken fra motorbådsjagt om vinteren til forstyrrelser fra RIB-både om sommeren. Både, der sejler 10 – 15 – 20 knob, ser ikke fuglene. De er nødt til at sejle langsommere."

Deltager fra Suðuroy: "Med hensyn til motorbådsjagt om vinteren, så har vi i Sumba ingen hurtiggående speedbåde. Man er nødt til at sejle 20 sømil eller mere for at komme ud til de områder, hvor fuglene er om vinteren. Hvis vi tager et æg, så går der 14 dage, og så har lomvien lagt et nyt æg. Om vinteren er det derimod ofte voksne fugle, der skydes."

Deltager fra Grønland: "Der er brug for lokal viden. Der er brug for at lave love om beskyttelse af fuglekolonierne, så man ikke sejler tættere end et vist antal meter, og ikke hurtigere end et vist antal knob. Vi har lov om fugle i Grønland, og loven regulerer ved hjælp af bl.a. jagttider. Men når noget skal ændres, så tager det lang tid. Der er også i Grønland lang vej op til de folkevalgte."

Deltager fra Suðuroy: "Lokal viden og forvaltning er vigtig for fuglefjeldene. Lomviehylderne forvitrer med ’bergsand’. Vi oplever, at lomvierne ikke bruger redehylderne, hvis de er våde, og derfor fjerner vi gruset på hylderne, så hylderne bliver tørre."

Deltager fra Skúgvoy: "Et andet emne, som vi bør tale om, er motorbådsjagt på mallemuk. Nogle både fanger 1.000 mallemukker på en august-dag, hvorefter de sælger dem i Tórshavn. Det har intet med tradition at gøre. I nogle tilfælde kan to personer fange 10.000 mallemukker på en efterårssæson."

Deltager fra Viðoy: "Efter min opfattelse er det største problem turistbåde, der forstyrrer fuglefjeldene om sommeren. Ingen ønsker at udrydde fuglebestandene."

Det er et problem, at vi ikke ved, hvem vi skal snakke med for at standse forstyrrelserne. Vi bliver henvist fra den ene myndighed til den anden.
Deltager fra Suðuroy

2.4 Relationer til færøsk identitet og kultur

Jóna Ólavsdóttir: "Hvilken betydning har indsamling af lomvie-æg?"

Deltager fra Sandoy: "Det er en tradition for os at samle æg af lomvie. Æggene har en god smag, ferske eller ej. At deltage i ægindsamlingen på fuglebjerget har stor betydning for dem, der er med. Vi plejede at putte kalk på æggene, hvilket holdt dem friske. Hvor vi samlede på fuglebjerget, skiftede fra år til år. Igennem en årrække har Bergur Olsen optalt bestandene og målt æggene på nogle lokaliteter. Hvis vi ikke kan få lov at samle æg, kan vi lige så godt bo i København. I dag på Sandoy er det kun mallemukkerne, vi samler lidt æg fra. Jeg er nu 77 år og ser næsten ingen fugle længere. På den sydlige del af fuglebjerget er bestandene forholdsvist stabile, men på den nordlige del er der ingen fugle. Vi vil dog stadig gerne have tilladelse til at samle æg af lomvie. Vi skyder ikke en voksen fugl, der lægger æg; vi tager et æg lige efter, det er lagt, og så ved vi af erfaring, at lomvien lægger et nyt æg. Vi ved også, at tidspunktet, hvor lomvien lægger sit æg, har ændret sig over årene."

Deltager fra Suðuroy: ”Hvad med vores efterkommere? Mange unge har lyst til at gå i fjeldene; til at bruge fjeldene. Vi gamle er selv blevet oplært, og vi har også oplært unge. Man ser ikke længere børn på stranden. Nu skal de have dobbelt redningsvest, hvis de bare kommer i nærheden af stranden! Man tør ikke noget mere.”

Deltager fra Island: "I 1970'erne og 1980'erne havde vi de præcis samme drøftelser i Island. Men hvis vi ikke ved, hvor stor fangsten er, er det svært at få politikere til at gøre noget. Vi startede et system i 1994, hvor jægerne begyndte at rapportere. Det er et jagtkort-system, hvor man også rapporterer indsamlede æg. Det koster kun få hundrede kroner om året for den enkelte jæger, og man må på et kursus. Dette skaber mere kontakt mellem myndigheder og borgere. Man kan kun få et nyt kort, hvis man har indrapporteret sin fangst fra året før. I starten var der modstand, men nu har det kørt i 30 år. Omkring 100 kr. af prisen for et jagtkort bruges til forskning i fugle-bestandene. Det har faktisk fungeret og ført til løbende justeringer af jagtloven. Systemet har dog også sine svagheder. For eksempel er det et problem, at der ikke underopdeles i informationer fra de enkelte lokalområder. I Island er bifangst af lomvie i fiskegarn et større problem end antallet af skudte fugle."

Hvis vi ikke kan få lov at samle æg, kan vi lige så godt bo i København.
Deltager fra Sandoy

Repræsentant for Havstovan: "Det bruges som argument, at der foregår jagt, som ikke er bæredygtig, og derfor bør man også kunne samle æg, som heller ikke er bæredygtigt. Det giver ikke mening. Forskning viser, at når æg indsamles, bliver der færre æg, og der kommer unger ud af en mindre del af dem, og overlevelsen af de unger som kommer ud, er dårligere, end fra de først lagte æg. Er det nødvendigt at samle tusinde æg for at holde traditionen, hvor man går ned i fuglebjerget med line, i live? Der er flere aktive klatrere på Færøerne, som ikke tager fugleæg."

Deltager fra Suðuroy: "Vi har fra Sumba ikke spurgt om et præcist antal."

Deltager fra Sandoy: "Vi har spurgt om tilladelse til at indsamle 500 æg."

Repræsentant for Havstovan: "Uden statistik er indsamling af æg ikke bæredygtigt."

Deltager fra Nólsoy: "Hvor er forskningen, du nævner, gennemført?"

Repræsentant for Havstovan: "I Canada. Tællinger viser, at lomvie-bestanden på Færøerne er gået 68 % ned. På Sandoy er bestanden gået 84 % ned. Dvs. der er kun 16 % af bestanden tilbage. Derfor er jagt på bestanden ikke bæredygtig. Vi ved ikke præcis, hvor meget de enkelte trusler påvirker bestanden. Vi er nødt til at bruge et forsigtighedsprincip. Vi har kun få ressourcer til at følge med i bestanden. Hvis man ønsker, at vi får et bedre vidensgrundlag, må man vælge politikere, som vil afsætte ressourcer til forskning!"

Deltager fra Suðuroy: "Vi i bygderne kan levere de data, der mangler. Vi lever i området."

Jóna Ólavsdóttir: "Vi er forpligtet til at afsøge mulighederne for i højere grad at bruge lokal viden. Frontlinjerne er skarpt trukket, og et oplagt område, hvor vi skal prøve at bruge mere lokal viden, er i forbindelse med bestandsvurderinger og forvaltningsbeslutninger."

"Under indsamlingen af æg fortæller jægerne, at redehylderne vedligeholdes, og der bekæmpes rotter. Der er en betydelig lokal interesse i at bevare bestandene."

Deltager fra Viðoy: "De beslutninger, vi tager nu - eller ikke tager - er afgørende for den næste generation. Der er behov for en positiv holdning til, at sådan har vi gjort i 100 år."

Deltager fra Sandoy: "Kan vi finde en mellemvej? Kan vi f.eks. få tilladelse til at tage 100 æg? Hvis de canadiske undersøgelser er valide på Færøerne, så betyder det måske, at der kommer til at mangle 25 unger. Er det et stort antal? Er det en katastrofe? Lad os prøve at finde en mellemvej."

Repræsentant for Fiskimálaráðið: "Der er behov for at oprette et organ, der tager imod data. På Skúgvoy findes data, der går 100 –150 år tilbage, hvor alt er registreret. Vi bør indføre et jagtkort-system som på Island. Det kan være et første skridt på vejen."

Box 3. Om havfugle og fuglefangst af jægere i Sumba på Suðuroy, Færøerne.

Stor fremgang i gåsebestandene. Ride og ederfugl er gået kraftigt tilbage, mens sølvmågen har en uændret bestand. Tidligere sås skarv i store antal om efteråret, men kun små tal ses i dag. Mallemukungerne var større før i tiden. Sælbestanden ved Sumba er vokset, f.eks. sås 220 i februar i år på Sumbiarhólm. Lunde og lomvie lider under omfattende ødelæggelse af småfisk i flydetrawl syd og vest for Færøerne. Brug af flydetrawl er forbudt i andre lande, idet man i stedet bruger ringnot. Lokal viden om fuglebjergene og udnyttelse af dem er noget, som man er stolte af. Flere jægere har historiske fangst-data nedskrevet i notesbøger. I Hvalba holder man ’mallemuk-festival’.

Jægerne har søgt myndighederne om lov til indsamling af lomvieæg flere gange, men de får hver gang afvisende svar. F.eks. ville Discovery lave en udsendelse om lokal mad, men jægerne fik nægtet tilladelse til at tage 8 æg af lomvie. En gang blev jægerne opfordret til at gå ned i fuglefjeldene og tælle lomvierne, og så give tallene til myndighederne. De var også velkommen til at gå ned på fuglehylderne for at vedligeholde dem, men så anbefalede myndighederne, at det blev gjort, inden lomvierne lægger æg. Men det er jægerne ikke interesseret i, da det er et kæmpe arbejde at udføre disse opgaver, som de almindeligvis plejede at gøre, når de alligevel var nede på fuglehylderne for at indsamle æg. Jægerne påpegede, at hvis de indsamler lomvieæg, så lægger lomvien ifølge deres observationer et nyt æg, inden der er gået en uge, og ungen, som kommer ud af det “nye æg” har større mulighed for at overleve, fordi det senere tidspunkt "passer bedre til den føde, som er i naturen".

Mødet afholdt i Sumba var første gang, nogen havde besøgt dem og spurgt om, hvad de mente, og hvad de vidste. De synes, at det er underligt, at de ikke får lov til at indsamle æg, men at man må skyde ’sortfugl’ (fællesbegreb for lomvie, alk og lunder) om vinteren, selvom de oplever, at lomvien lægger et nyt æg, hvis det første bliver fjernet. Små sten, sand, jord og støv (bergsandur) skal helst fjernes fra fuglehylderne en gang imellem. Hvis de ikke bliver det, bliver fuglehylderne våde, og lomvien kan ifølge jægernes observationer ikke lide at lægge æg der, og de kommer derfor ikke tilbage til disse hylder.

Kilde: Resumé af fokusgruppe med lokale jægere i Sumba, den 10. april 2024 kl. 17.30 – 19.30. Deltagere: Sólfinn Kjærbo, Eyðun Vestergaard, Regin úr Hørg, Jákup J. Joensen, Eli Poulsen. Faciliteret af: Jóna Ólavsdóttir, Eyðfinn Magnussen, Martin Enghoff, Finn Danielsen.

Deltager fra Nólsoy: "Hvilke tal skal man tro, tal fra Canada eller lokale tal?"

Repræsentant for Havstovan: "Jeg vidste ikke, at der findes lokale tal."

Deltager fra Suðuroy: "Vi er nødt til at få et samarbejde i gang."

Jóna Ólavsdóttir: "Der er måske behov for en drøftelse af, hvad der skal til for at vurdere, om en udnyttelse er bæredygtig. Bestandene rasler ned. Hvad skyldes det? Fiskeriets bifangst? Jagt? Ægsamling? Klimaændringer? Der er måske behov for mere åbenhed om, hvordan vi vurderer bæredygtigheden af f.eks. indsamling af æg af lomvie. Validiteten af lokal monitering sammenlignet med forskeres undersøgelser er blevet undersøgt. Undersøgelserne har vist, at lokalt baseret monitering kan føre til de samme resultater som forskeres undersøgelser. Det er blevet vist, at erfarne lokale, naturinteresserede borgere ofte er i stand til at vurdere den lokale udvikling i forskellige bestande."

Repræsentant for Havstovan: "Hvem bestemmer, om sammenligninger er gjort på den rigtige måde? Jeg har været med i citizen science baseret forskning i flere år. Der er stor uenighed blandt de forskere, jeg samarbejder med, hvorvidt denne type data er pålidelig. Data kvalitet er meget vigtigt."

Martin Enghoff: "Der er international praksis for, hvordan man på den rigtige måde sammenligner resultater.

Deltager fra Sandoy: "Bergur Olsen fra Havstovan har år efter år lavet tællinger på Sandoy, og de tal må ligge et eller andet sted."

Deltager fra Umhvørvisstovan: "To af de trusler, vi taler om - motorbådsjagt og ægsamling - finder sted forskellige steder og håndteres af forskellige rådgivningsorganer. Havstovan er ansvarlig for rådgivning om ægsamling, mens Landbrugs- og fiskeriministerierne rådgiver om motorbådsjagt. Jagttider reguleres gennem lovgivning, så ændringer i jagttider kræver behandling i Lagtinget, og det er en tidskrævende proces."

Repræsentant for Fiskimálaráðið: "Jeg genkender diskussionen fra fiskeriproblematikken: Fiskere ønsker at fiske mere, mens forskere siger nej. Hvis bestanden forsvinder, vil kulturen også forsvinde."

Martin Enghoff: "Alle er enige om ønsket om bæredygtig udnyttelse. Spørgsmålet er, hvordan vi opnår det. I fiskeriet er der ofte store økonomiske krav, som for eksempel betaling af lån til skibe. Fuglefangsten er anderledes, hvor der lokalt er et stærkt ønske om at bevare en vis mængde fangst."

Deltager fra Skúgvoy: "Vi skal undgå skyttegravskrig. Jeg har et konkret spørgsmål: Vil det kræve meget at opsætte en database og indføre et system?"

Eyðfinn Magnussen, Fróðskaparsetrið: "Ifølge bekendtgørelsen om indsamling af lomvieæg, stilles der ikke krav om bæredygtighed. Man må ikke give afslag, medmindre indsamlingen er til væsentlig skade for lomviebestanden."

Deltager fra Norge: "Jeg er enig i behovet for en jagtstatistik. Norge har, ligesom Island, en sådan."

Deltager fra Viðoy: "Vi vil gerne samarbejde, hvis man vil lytte til os. Der er stort behov for at bekæmpe rotter i fuglefjeldene. Vi har igangsat et stort arbejde med at sætte og passe rottefælder på Viðoy (Box 4)."

Repræsentant for Havstovan: "Stor forsigtighed er nødvendig ved bekæmpelse af prædatorer. Jeg støtter ikke bekæmpelse af f.eks. storkjove. Enhver jagt på storkjoven er et brud på internationale biodiversitetsaftaler, som Færøerne har underskrevet. Bestanden er lille, og arten har en yderst begrænset global udbredelse."

Deltager fra Norge: "Jeg er enig i, at stor forsigtighed er nødvendig ved bekæmpelse af prædatorer. I Norge overvejer vi bekæmpelse af havørn ved lomviekolonier. Vi oplever, at lomvierne flytter fra åbne hylder til huler, hvor de kan være i fred for havørne."

Deltager fra Viðoy: "Alle er enige om, at rotter udgør en stor trussel på ynglepladserne. Rotten er en fælles fjende, som vi bør gøre mere for at bekæmpe."

2.5 Muligheder for lokal samforvaltning baseret på viden og læring

Jóna Ólavsdóttir: "Vi forstår, at der er behov for mere kommunikation. Ligeledes er der behov for en national jagtstatistik. Hvordan går vi videre med disse forslag? Kan vi dertil forestille os en model for lokalt-baseret monitering, hvor lokale repræsentanter mødes regelmæssigt med forvaltningen?"

Deltager fra Skúgvoy: "Kan vi etablere et rapporteringssystem? Vi er alle villige til at bidrage. Kan vi også opsætte et system for jagtstatistik? Det må være muligt. Vores fangst af grindehval er bæredygtig med en langvarig fangststatistik, så det burde også være muligt for fuglefangst."

Deltager fra Umhvørvisstovan: "Vi har netop fået Naturbeskyttelsesloven, og viden om jagt er noget, vi er interesseret i. Først skal vi organisere os selv. Rapportering om jagt bør ligge hos Landbrugsministeriet, som forvalter fuglejagt, mens Kulturministeriet giver tilladelser til ægindsamling. Miljøstyrelsen arbejder med naturbeskyttelse fra en lidt anden vinkel."

Box 4. Om havfugle og fuglefangst af jægere på Viðoy.

Den voksende bestand af ravne udgør et problem for andre fugle. Lunde er gået tilbage siden 1990’erne, men de seneste to år er lunde begyndt at yngle steder, hvor de ikke var tidligere. Også ride har i mange års været i tilbagegang men er gået lidt frem i antal de sidste 3 – 5 år, måske på grund af fugleinfluenzaen, der har ramt mange storkjover. Jægerne har notesbøger med notater om havfuglene helt tilbage fra 1944.

Mange speedbåde kommer til Viðoy om vinteren, også fra andre områder, for at skyde ’sortfugle’. Men det er ulovligt at indsamle æg af lomvie. Det hænger ikke sammen, synes jægerne.

I år 2000 var der ingen speedbåde, nu er der nogle dage så mange, at "man dårligt kan komme frem". Nogle jægere har ikke adgang til fuglefjelde og kan kun gå på jagt til havs. Hvis vinterjagten forkortes, bliver det svært for dem, fordi allerede i dag er der kun omkring 10 dage fra 1. oktober til 20. januar, hvor jagt i praksis er muligt grundet vejrforholdene.

Nogle af jægerne på Viðoy gør et stort frivilligt arbejde med at bekæmpe rotter i fuglebjergene. En jæger har f.eks. 180 rottekasser, som han regelmæssigt tilser og lægger gift ud i. Har lagt mærke til at selv på øer uden rotter, er havfuglebestandene over en bred kam i tilbagegang. Jægerne er bekymret for, at store pelagiske skibe tager føden fra lunde, lomvie og ride. Mødet i Hvannasund er første gang, at jægerne på Viðoy har haft mulighed for at dele deres viden om havfugle og jagt med andre udefra.

Kilde: Resumé af fokusgruppe med lokale jægere i Hvannasund, den 11. april 2024 kl. 17.30 – 19.30. Deltagere: Pól J. Simonsen, Kaj E. Sørensen, Joen J. Heinesen, Levi Heinesen, Martin Simonsen. Faciliteret af: Jóna Ólavsdóttir, Eyðfinn Magnussen, Martin Enghoff, Finn Danielsen.

Martin Enghoff: "Hvordan kan vi sikre, at lokal viden bliver brugt interministerielt? Kan vi oprette en task force blandt ministerierne, der sikrer, at de lokales observationer og viden og forvaltningsforslag modtages og deles med de relevante ministerier?"

Jóna Ólavsdóttir: "Det står i regeringsforliget, at lokal viden skal benyttes. Spørgsmålet er alene, hvordan vi gør det i praksis."

Deltager fra Umhvørvisstovan: "Vores mål er at overvåge, hvordan det går med de forskellige arter."

Deltager fra Grønland: "Vi kan ikke tilfredsstille alle. Der vil altid være modsatrettede interesser. Jeg har i over 10 år arbejdet i vores kommunes forvaltning med at integrere lokal viden og forskningsbaseret viden i forvaltningsbeslutninger. Lokal viden er vigtig og bør indsamles hvert år for at følge med i, hvad der sker. Der er begrænset samarbejde mellem forvaltningerne på Færøerne, men vi må åbne os for hinanden. Viden, uanset om den er indsamlet af en forsker eller en jæger, er værdifuld."

Repræsentant for Tjóðsavnið: "Jeg arbejder hele året rundt og kommunikerer med folk fra alle øerne. Jeg synes, at kritikken i dag er ensidig. Vi er kun én biolog på museet, der arbejder med fugle. Der kræves respekt for alle lokale med tilknytning til naturen, men den respekt findes ofte ikke overfor de forskere, som stræber efter at være respektfulde. Retorikken om 'KonTorshavn' er for eksempel ikke respektfuld."

Jóna Ólavsdóttir: "Der bliver sagt fra bygderne, at der ikke er noget samarbejde."

Repræsentant for Tjóðsavnið: "Vi er kun to offentligt ansatte biologer i hele landet, der arbejder med fugle. Området bliver ikke politisk prioriteret. Derfor er det vigtigt med lokal viden og lokal monitering."

Vi er kun to offentligt ansatte biologer …, der arbejder med fugle. Området bliver ikke politisk prioriteret. Derfor er det vigtigt med lokal viden og lokal monitering.
Repræsentant for Tjóðsavnið

Jóna Ólavsdóttir: "Er problemet måske, at der ikke er noget system til at integrere lokal viden i forvaltningen? Vi har brug for et system, der allokerer ressourcer til dette. I Grønland ansætter de en person til at indsamle lokal viden. Det kan synliggøre den lokale viden og fremme ressource-allokeringen."

Repræsentant for Tjóðsavnið: "Vi har i årtier forsøgt at samle naturdata på ét sted, men det kræver ressourcer, som ikke er blevet tildelt. Det er ønskeligt at systematisere den lokale viden og involvere folk i dette."

Deltager fra Skúgvoy: "Kritikken er ikke personlig. Vi er samlet her i dag, men når dagen er omme, er der måske ikke kommet noget konkret ud af det. Vi savner handling fra myndighederne."

Repræsentant for Havstovan: "Jeg er enig med Jon. At være biolog på Færøerne er udfordrende, især hvis man har en Ph.d.-grad."

Deltager fra Sandoy: "Vort møde i dag er ikke spild af tid. Vi har mulighed for at styrke samarbejdet. Pengemangel er ikke altid problemet. I kan besøge os gennem tunnelen. Vi mangler ikke penge men derimod mere samarbejde."

Repræsentant for Tjóðsavnið: "Som den eneste fugleforsker på museet bliver jeg nødt til at prioritere et udvalg af projekter. Det er begrænset, hvor mange projekter det er muligt at være involveret i. Derfor bliver det nemt sådan, at personer eller lokale grupper med interessante projektforslag kan føle sig overset. Men det er simpelthen ikke muligt at nå alting."

Deltager fra Umhvørvismálaráðið: "Ramsar-komiteer findes ikke for Sandoy og Suðuroy. Vi arbejder på:

Udvidelse af bekendtgørelsen om regulering af sejlads omkring Ramsar-øerne.
En bekendtgørelse om AIS (Automatic Identification System).
Begrænsning af jagt på 'sortfugle' om vinteren.

Det er et stort arbejde at indhente data. Vi har påbegyndt arbejdet med en meta-database om naturviden på Færøerne. Vi er interesseret i både data på havfugle og jagtstatistik."

Deltager fra Umhvørvisstovan: "Vi har integreret monitering af grindehval i samarbejde med Havstovan. Vi har allerede i dag også et samarbejde om fugle."

Deltager fra Viðoy: "Vi hjælper altid forskere med indsamling af data. Hvordan griber I det an i Grønland?"

Deltager fra Grønland: "Find de rette personer, der vil samarbejde. Det har taget tid, men vi er begyndt at anvende lokal viden i lovgivning og forvaltning. Vi holder kvartalsvise møder med fangere og fiskere. Data fra disse møder er blevet brugt i lovgivning."

Deltager fra Nólsoy: "Det er vigtigt at takke deltagerne, og at de kan se, at data rent faktisk bliver brugt."

Jóna Ólavsdóttir: "Vi ser i dag, at der er stor interesse for at dele viden. Det er nødvendigt, at nogen tager ansvar for at integrere lokal viden i forvaltningen. Lokal viden er ofte holistisk."

Deltager fra Viðoy: "Hvad sker der herefter? Vi taler sammen nu. Fra i dag bør vi tage hul på et nyt og tættere samarbejde."

Repræsentant for Tjóðsavnið: "Jeg er interesseret i fortsat dialog. Jeg vil for eksempel gerne dele mine planer for vort arbejde de næste år."

Deltager fra Sandoy: "Lad os strømline vores indsats og fokusere på konkrete løsninger."

Finn Danielsen: "Internationale erfaringer tyder på, at en ordning som ’Grannastevna’ kan have et betydeligt potentiale."

Deltager fra Sandoy: "Nedskæringer blandt sysselmændene har påvirket Grannastevna-ordningen negativt."

Martin Enghoff: "Lokalt baseret monitering i Grønland har skabt politisk momentum for brugen af lokal viden. Nogen skal tage ansvar for data og sikre, at vi lever op til regeringsforliget og internationale forpligtelser."

Deltager fra Umhvørvisstovan: "Vi har behov for viden til administration af Naturbeskyttelsesloven. Det ville være godt med et 'single-point of contact' fra jagtorganisationen."

Jóna Ólavsdóttir: "Kan Ramsar-beskyttelsen og den lokale involvering udvides til flere øer?"

Deltager fra Umhvørvisstovan: "Det kræver mange arbejdstimer at udbrede Ramsar til flere øer."

Deltager fra Umhvørvismálaráðið: "Vi bør diskutere truslerne mod fuglebestandene og følge op på effekten af tiltag."

Martin Enghoff: "Vi har en forpligtelse til at tage dette videre. Vi er nødt til at drøfte løsninger, der også har effekt udenfor Ramsar-områderne."

Deltager fra Umhvørvisstovan: "Kulturarven er vigtig, og mange bekymrer sig om, hvordan den færøske kultur kan overleve."

Martin Enghoff: "Kan Miljøstyrelsen pege på næste skridt?"

Jóna Ólavsdóttir: "Jægerne må organisere sig, hvis de vil have en stærkere stemme. Myndighederne må skabe bedre samarbejdssystemer med borgerne."

Deltager fra Nólsoy: "Havforskningsinstituttet, Miljøstyrelsen og Nationalmuseet må arbejde tættere sammen."

Deltager fra Skúgvoy: "Vi bør blive enige om konkrete handlinger i dag."

Deltager fra Island: "Lokalt baseret monitering og lokal samforvaltning er relativt nye tilgange. Også i Island ansætter vi nu en person til at sikre, at lokal viden indgår i beslutninger. Jagtstatistik i sig selv giver kun én del af den nødvendige viden for at forvalte bestandene."

Jóna Ólavsdóttir og Finn Danielsen: "Tak for jeres bidrag til en rigtig god drøftelse. Vi sender udkast til rapport og handlingsforslag for feedback."

Del II: Borger­inddragelse i naturforvaltning på Færøerne