Del I: Borgerinddragelse i naturforvaltning i Norge, Island og Grønland
Nedenfor beskrives eksempler på praksis og anbefalinger til borgerinddragelse i naturforvaltning i Porsangerfjord i Norge, Breiðafjörður-bugt i Island, og Disko Bugt i Grønland.
1.1 Genopretning af naturen i Porsangerfjord, Norge
Kystsamfundene i Nordnorge har oplevet betydelige udsving i bestandene af flere marine arter. Bestandsændringerne har haft stor betydning for de lokales levevilkår og for den samiske kultur. Indsatser for at genoprette naturen er igangsat, men de udfordres af utilstrækkelig viden om naturen. Samtidig har bestræbelserne på at dokumentere samisk og lokal viden tydeliggjort værdien af samisk og lokal viden om naturen og dens udvikling.
I Porsanger Kommune ligger Norges fjerdelængste fjord, Porsangerfjorden. Den munder ud i Barentshavet. Omkring 3.900 mennesker bor omkring fjorden, både kystsamer, kvæner og andre norske borgere. De primære erhverv er fiskeri, akvakultur og turisme. Fjorden har stor kulturel betydning for kystsamerne. Fjorden er desuden et vigtigt yngleområde og spisekammer for fisk, havpattedyr og fugle, bl.a. for den globalt truede dværggås. Endvidere bidrager fjorden til kulstoflagring gennem sine tangskove, hvilket medvirker til at regulere klimaet.
Porsangerfjord økosystemet oplevede et vendepunkt i slutningen af 1980'erne. Et kollaps i kysttorskens bestand førte til, at store mængder søpindsvin overgræssede tangskovene. Det forvandlede dele af havbunden til golde områder. Kollapset ødelagde det lokale fiskeri, truede manges levebrød og førte til, at mange mennesker flyttede fra området. Indsatser for at genoprette naturen for at understøtte de lokales levebrød og kultur blev igangsat, bl.a. regulering af fiskeriet og genplantning af tang, men genopretningen af fjorden går langsomt.
Klimaforandringerne fortsætter med at påvirke området. Der er stort behov for adaptiv forvaltning, der balancerer hensyn mellem naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Den norske Naturmangfoldslov (2009) understreger nytten af samisk viden som grundlag for bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Alligevel er der kun begrænset inddragelse af samisk og lokal viden i "blå vækst"-sektoren indenfor fiskeri, akvakultur og andre marine industrier i Nordnorge. I Porsangerfjorden samarbejder den lokale forskningsstation under Havforskningsinstituttet med Porsanger Kommune om at genoprette fiskebestandene ved hjælp af samisk, lokal og videnskabelig viden. Det sker i regi af initiativet "Porsangerfjord 3.0-projektet".
Som opfølgning på Norges internationale forpligtelser om borgerinddragelse i den globale FN-aftale om biodiversitet bør de nuværende bestræbelser i "Porsangerfjord 3.0-projektet" styrkes med lokalt baseret monitering af de levende ressourcer i fjorden. Den lokalt baserede monitering kan fungere som et forum for udveksling af viden om naturen og forvaltningsforslag mellem samiske vidensholdere (Mearrasiida), andre borgere, samfunds- og naturvidenskaberne, og myndighederne. Her kan samskabt viden og data indsamles, fortolkes og bruges, så kommunen og de regionale og nationale myndigheder bliver bedre rustet til at fremme en bæredygtig forvaltning af de levende ressourcer. Platforme som Artsdatabanken, Artsobservasjoner (app), iNaturalist og eBird vil kunne indgå. Den lokalt baserede monitering kan engagere både lokalsamfundet, forskere og forvaltningsmyndighederne i genopretningen af Porsangerfjordens økosystem. Det vil forbedre fremtidige beslutningstageres vidensgrundlag og styrke balancen mellem naturgenopretning og industrialisering af havområdet. Processen kan tjene som en model for marin naturgenopretning i Norge.
Fiskeri i Porsangerfjord, Norge.
Foto af A. E. Paulsen.
Foto af A. E. Paulsen.
1.2 Naturforvaltning i Breiðafjördur-bugt, Island
Breiðafjörður-bugten ligger i det vestlige Island og er landets næststørste fjord. Den er omgivet af syv små fiskerlandsbyer med en samlet befolkning på ca. 4.000 personer samt 200 – 300 gårde, hvor omkring 1.000 landmænd og fiskere bor med deres familier.
I bugten ligger 3.000 ubeboede øer og klippeformationer, og den er et af Islands vigtigste områder for beskyttelse af biodiversitet. Som et opdræts- og yngleområde for fisk betragtes området som en del af fundamentet for Islands fiskeri. Breiðafjörður-bugten er et globalt centrum for produktionen af ederdun fra vilde ederfuglereder. Der høstes også tang i bugten. Siden 1995 har den indre del af bugten været udpeget som et flerbrugs-naturreservat kaldet Breiðafjörður Marine Conservation Area. I praksis har beskyttelsen af reservatet dog været minimal, hvilket har fået borgere i området til at opfordre til, at reservatets forvaltningsplan bliver revideret i samarbejde med de lokale borgere.
Brugen af området ændrer sig hastigt på grund af klimaforandringer, ændringer i de omkringliggende samfund og en markant vækst i turismen de seneste 20 år. Forvaltningen af naturreservatet og hele Breiðafjörður-bugten er kompliceret af manglende viden om områdets natur, levevilkår, traditionelle og nye arealanvendelser og de økonomiske muligheder. Der er behov for at mobilisere og anvende ny viden om forandringer i naturen og de lokale levevilkår gennem et samarbejde mellem borgere, forskere og de ansvarlige myndigheder (Miljø-, Energi- og Klimaministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og deres tilhørende institutioner). For eksempel bør flere forskere trænes i at indsamle og anvende lokal viden i samarbejde med de lokale mennesker.
Landmændene omkring Breiðafjörður-bugten har oplevet et fald i størrelsen af ederfuglekolonierne efter en relativt stabil periode mellem 1990 og 2005. Årsagerne til tilbagegangen i ynglebestanden af ederfugl er ikke kendt. Der findes megen viden om områdets natur både blandt landmænd, fiskere, jægere, tanghøstere, lokale turismeaktører og i organisationen ’Eider Farming Association of Iceland’. Derudover findes historiske optællinger af ederfuglebestanden fra 1980’erne i Islands Landbrugsmuseum og Vestislands Naturforskningscenter.
Et lokalt baseret moniteringssystem bør udvikles og institutionaliseres. Det ville yde værdifuld støtte til borgere, forvaltningsmyndigheder og forskere i forståelsen af forandringerne i naturen og fremme bæredygtig forvaltning af både naturreservatet og hele bugten. Der bør lægges særlig vægt på jordejere med ederfuglekolonier på deres jorder og på de øer, hvor de indsamler dun. Lokalt baseret monitering af naturens udvikling og af brugen af naturen kan bidrage til at styrke de lokale samfunds modstandsdygtighed, så de kan håndtere udfordringer i fremtiden.
Udviklingen i antallet af reder af ederfugl på fire øer i Breiðafjördur-bugten, Island fra 1978 til 2007, optalt af jordejerne
Kilde: Jónsson et al. 2013. PLOS One 8(6), e67093
Flatey i Breiðafjördur-bugt, Island.
Foto af B.D. Sigurdsson.
1.3 Lokal dokumentation og forvaltning i Disko Bugt i Grønland
Grønlands nye Jagtlov (2023), Forsknings-strategi (2023) og Biodiversitetsstrategi (2021) lægger alle op til, at involvering af fiskere og fangere og deres viden i naturforvaltning og forskning skal have høj prioritet i Grønland. Hidtil er Grønlands Selvstyres beslutninger om forvaltning af de levende ressourcer især blevet baseret på naturvidenskabelige undersøgelser, nogle gange suppleret med offentlige høringer. Dertil kommer, at fiskere og fangere er blevet inddraget gennem interviews, f.eks. om isbjørnejagt, eller som observatører ved optælling af moskusokser fra fly.
Viden fra fiskere og fangere og fra Grønlands Fisker- og Fangerforening (KNAPK) har desuden nogle gange bidraget til udvikling af forskningshypoteser og prøvetagningsstrategier, bl.a. gennem det lokalt baserede moniteringsprogram PISUNA (Piniakkanik Sumiifinni Nalunaarsuineq). Alligevel omtales fiskeres og fangeres observationer og viden ofte nedsættende som "anekdotisk".
På en tre-dages workshop om at styrke brugen af lokal og videnskabelig viden til at informere ressourceforvaltning med fiskere, fangere, forvaltning, Fiskeri- og Fangstministeren, og forskere i Aasiaat i 2022 blev deltagerne enige om at nedsætte en udenomstatslig arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen blev ledet af Per Ole Nuunoq Frederiksen, Nikkulaat Jerimiassen og Søren Stach Nielsen.
Arbejdsgruppen fik til opgave at identificere anbefalinger om inddragelse af borgernes viden i ressourceforvaltningen i Grønland. I slutningen af 2023 afleverede arbejdsgruppen sin rapport til den grønlandske regering
Arbejdsgruppen anbefalede bl.a.:
- At Departementet for Fiskeri og Fangst undersøger mulighederne for at etablere en langsigtet finansiering af et system til systematisk indsamling af fiskeres og fangeres viden i alle beboede områder af Grønland.
- At Departementet udvikler rammer for anvendelse af borgernes viden i forvaltningen af de levende ressourcer. Rammerne skal muliggøre en potentiel uddelegering af forvaltningsansvar for visse arter og områder til lokalråd og kommuner. Der bør udvikles flere scenarier, afhængigt af arternes karakteristika og udbredelse. Rammerne for nogle arter kan nødvendiggøre aftaler med andre lande, f.eks. i regi af North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO) og andre internationale organisationer.
- At Departementet tester tre forvaltningsramme-scenarier i praksis gennem konkrete pilot-initiativer med en eller to kommuner. Pilotinitiativerne skal vise, hvordan udvalgte arter og populationer kan forvaltes ved hjælp af både borgernes viden og videnskabelig viden. Det anbefales at fokusere på: A) rødlistede arter, B) arter, der ikke er rødlistede, og som udnyttes af mennesker fra mange områder, og C) arter, der ikke er rødlistede, og som hovedsageligt udnyttes af nærliggende bygder.
- At Departementet yderligere identificerer barrierer for at inddrage borgernes viden i beslutningstagning og finder løsninger. Departementet bør endvidere sikre, at beslutningstagere og medarbejdere ved, hvordan man gør brug af borgernes viden i praksis, og hvordan man rapporterer tilbage til fangerne og fiskerne. Det anbefales også, at Departementet mobiliserer økonomisk støtte til bygder, der dokumenterer borgernes viden. Det foreslås, at Departementet gør partnere som f.eks. fonde opmærksomme på muligheder for at understøtte fangeres og fiskeres dokumentation af deres viden.
- Desuden blev det anbefalet, at arbejdsgruppen mødes igen efter 12 og 24 måneder for at drøfte fremdrift og implementering og for at opdatere indsatsbehovet. Næste møde er i starten af 2025.
Andelen af registreringer af status for havpattedyr, fisk, fugle, landpattedyr, klima og havis fra fiskere og fangere i det lokaltbaserede moniteringsprogram PISUNA i otte lokalsamfund i Vestgrønland, 2016 – 2019 (n = 357 månedlige rapporter;https://eloka-arctic.org/pisuna-net/en).
Andelen af registreringer af status for havpattedyr, fisk, fugle, landpattedyr, klima og havis fra fiskere og fangere i det lokaltbaserede moniteringsprogram PISUNA i otte lokalsamfund i Vestgrønland, 2016 – 2019 (n = 357 månedlige rapporter;https://eloka-arctic.org/pisuna-net/en).
Fanger observerer naturen i Disko Bugt, Grønland
Foto af M. Enghoff
Foto af M. Enghoff