Alle borgere i Norden har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed og til adgang til sundheds- og omsorgsydelser, og den lige adgang til sundhed er en forudsætning for lige deltagelse i samfundslivet.
I de nordiske lande stiger gennemsnitslevealderen på tværs af kønnene, men der findes store sundhedsforskelle i relation til køn: Kvinder oplever generelt egen sundhed som dårligere end mænd, og særligt unge kvinders mistrives psykisk. Mænd lever kortere, begår oftere selvmord og opsøger sjældnere hjælp hos for eksempel læge end kvinder og ender oftere i diverse former for misbrug. Mænd er oftere udøvere af vold, men også oftere ofre for tilfældig vold og vold udøvet af en fremmed. Kvinder er mere udsatte for seksuel vold, seksuelle krænkelser og partnervold.
I mange dele af verden indskrænkes i disse år piger og kvinders ret til kropslig integritet og adgangen til sikker abort. Retten til selvbestemmelse over egen krop og til sikker abort er fortsat en central forudsætning for at opnå ligestilling mellem kønnene – både i Norden og globalt.
Også i forhold til sundhed er LGBTI-personer udsatte sammenlignet med den øvrige befolkning. For eksempel ses blandt LGBTI-personer højere indtag af rusmidler, hyppigere tilfælde af selvskade og selvmord samt højere niveauer af stress. Dertil kommer, at sundheds- og omsorgsydelser ofte er tilpasset majoritetsbefolkningen.