Ligestilling har historisk været centralt for udviklingen af de stærke, nordiske velfærdssamfund. Den høje beskæftigelse for både mænd og kvinder og gode ligestillingspolitiske investeringer har gjort de nordiske arbejdsmarkeder til nogle af de mest ligestillede i verden.
Alligevel er Nordens uddannelsessystemer og arbejdsmarkeder stadig både vertikalt og horisontalt kønsopdelt, hvor mænd er overrepræsenterede i lederpositioner og både kvinder og mænd er stærkt under- henholdsvis overrepræsenterede i de kønstraditionelle erhverv. Derudover er de nordiske arbejdsmarkeder stadig præget af uligeløn, og kvinder arbejder oftere end mænd på deltid. Samtidig udføres det ubetalte omsorgsarbejde i hjemmet stadig i uforholdsmæssig høj grad af kvinder, ligesom kvinder fortsat afholder langt størstedelen af forældreorloven.
Særligt relevant er den grønne omstilling af de nordiske samfund og arbejdsmarkeder, som risikerer at forstærke eksisterende uligheder, medmindre der gøres en aktiv indsats for, at omstillingen bliver fair og ligestillet. Det kønsopdelte arbejdsmarked må ikke blive en barriere i den grønne omstilling, da alle talenter behøves for at finde gode løsninger.
Lovgivningen i Norden yder LGBTI-personer god beskyttelse mod diskrimination og forskelsbehandling både inden for og uden for arbejdsmarkedet, og mange virksomheder i Norden arbejder aktivt med inklusion og diversitet. Alligevel oplever mange LGBTI-personer fordomme, diskrimination og chikane i uddannelsessystemet og i arbejdslivet. Dette fører til reducerede muligheder og trivsel i arbejdslivet og til øget økonomisk udsathed blandt særligt unge LGBTI-personer og lavere indkomster blandt transpersoner sammenlignet med cis-personer.