Gå til indhold

Forord

I over 50 år har de nordiske regeringer samarbejdet om at fremme ligestilling mellem kønnene.
Det nordiske samarbejde er kontinuerligt blevet styrket og udviklet, og siden 2020 har det også omfattet lige rettigheder for LGBTI-personer.
I Norden deler vi grundlæggende værdier som troen på menneskers ligeværd og menneskerettighedernes universelle gyldighed. Desuden deler vi en samfundsmodel, der fremmer ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder, og som mange derfor tit ser som et forbillede.
Vi er stabile demokratier, der værner om fred og frihed, ikke mindst den enkeltes frihed til selv at vælge og forme sit eget liv efter egne ønsker. Derfor er frihed fra negative kønsstereotyper og traditionelle kønsnormer en fælles nordisk kerneværdi.
I Norden skal alle borgere kunne føle sig trygge og føle, at de hører hjemme, og ingen må udsættes for diskrimination, krænkelser eller vold på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet.
Det er vigtigt at værne om dette fælles nordiske værdigrundlag, som vi bygger vores samfund på. Når der sættes spørgsmålstegn ved ligestilling og lige rettigheder for LGBTI-personer rundt om i verden, forsvarer vi i Norden ligestilling, lighed og alle menneskers lige værd.
Disse menneskerettigheder kan ikke tages for givet; vi skal fortsat forsvare de fremskridt, vi har gjort i Norden. Derfor fortsætter vi ufortrødent det nordiske samarbejde om ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder for LGBTI-personer frem til 2030.
forord_2.jpg
Paulina Brandberg, Ligestillings- og arbejdslivsminister, Sverige og Karen Ellemann, Generalsekretær for Nordisk Ministerråd
paulina.png
Paulina Brandberg
Ligestillings- og arbejdslivsminister, Sverige
665489ca9dd46_GS underskrift KE 2023_svart.png
Karen Ellemann
Generalsekretær for Nordisk Ministerråd