Gå til indhold

Arbejdsmetode

Sektorens organisering

Nordisk Ministerråd for Ligestilling og LGBTI (MR-JÄM)

De nordiske regeringers samarbejde på ligestillings- og LGBTI-området ledes af de nordiske ministre med ansvar for ligestilling og LGBTI-personers lige rettigheder, som udgør Nordisk Ministerråd for Ligestilling og LGBTI (MR-JÄM). Ministrene mødes mindst én gang om året, hvor de diskuterer aktuelle sager og tager fælles beslutninger på de områder, hvor det nordiske samarbejde skaber større nytte, end de enkelte lande kan skabe hver for sig – såkaldt nordisk nytte.

Nordisk ligestillingsfond og Nordisk LGBTI-fond

For at skabe nordisk samarbejde blandt organisationer, erhvervsliv og civil­samfund allokerer Nordisk Ministerråd for Ligestilling og LGBTI hvert år midler til Nordisk Ligestillingsfond og Nordisk LGBTI-fond, som kan søges til finansiering af projekter, der fremmer nordisk samarbejde og nordisk nytte på ligestillings- og LGBTI-området.
plattform-fatherhood-8412.jpg

Embedsmandskomitéen for Ligestilling og LGBTI (EK-JÄM)

Embedsmandskomitéen, der består af repræsentanter fra alle de nordiske lande samt Grønland, Færøerne og Åland, mødes som regel tre gange om året. Komitéen leder det praktiske arbejde og forbereder ministrenes møder, samt gennemfører deres beslutninger. Hvert land kan udnævne to medlemmer med specifik viden om ligestillings- henholdsvis LGBTI-området.

Nordisk Information for Kundskab om Køn (NIKK)

NIKK er de nordiske regeringers samarbejdsorgan på ligestillings- og LGBTI-området. NIKK samler og formidler viden om politik og praktik, fakta og forskning på ligestillings- og LGBTI-området med et nordisk perspektiv.

Internationalt ansvar

Den nordiske vision om et udadvendt Norden stræber efter at styrke den nordiske stemme i det internationale samfund. Det nordiske samarbejde arbejder for at styrke internationale forpligtelser, der fremmer ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder for LGBTI-personer i Norden og i verden.
Hvert år deltager Nordisk Ministerråd for Ligestilling og LGBTI ved FN’s kvindekommissions samling (CSW) for at synliggøre de nordiske løsninger på ligestillingsudfordringer og for at gøre Nordens stemme hørt i den internationale ligestillingspolitik.
Tilsvarende kan de nordiske regeringer bruge det nordiske samarbejde på ligestillings- og LGBTI-området til at afstemme og koordinere fælles positioner i regi af Europarådet og EU med tanke på at styrke den fællesnordiske stemme og promovere gode nordiske løsninger og resultater.
Endelig har Nordisk Ministerråd for Ligestilling og LGBTI siden 2017 samarbejdet med Estland, Letland og Litauen på ligestillingsområdet for at skabe netværk, erfaringsudveksling og fælles udvikling af nordisk-baltiske løsninger.

Samarbejdets operationalisering

Det nordiske samarbejde på ligestillings- og LGBTI-området skal ses i sammenhæng med Nordisk Ministerråds andre styrende dokumenter, herunder Vision 2030, og arbejdet tilrettelægges i overens­stemmelse med Nordisk Ministerråds policy for integrering af bæredygtig udvikling, ligestilling samt et børn- og ungeperspektiv.
Årligt redegør Nordisk Ministerråd for Nordisk Råd for sit arbejde med ligestilling og integrering af ligestillings­perspektiver på tværs af det nordiske samarbejde.
 
Derudover drives arbejdet for ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder for LGBTI-personer intersektionelt med særligt fokus på oprindelige befolkninger, borgere med etnisk minoritetsbaggrund samt borgere med funktionsnedsættelser.
Samarbejdet skal basere sig på relevant viden og fakta og bestå af blandt andet erfaringsudveksling og diskussion ved skabelse af tværnordiske platforme, formidling af gode eksempler, oplysningsindsatser, holdningsbearbejdelse, forskning om området på tværnordisk niveau og udveksling af information om national lovgivning. 
Arbejdet skal i relevant omfang inddrage Nordisk Ministerråds øvrige sektorer.

Samarbejdets evaluering

Samarbejdsprogrammet gælder i perioden 2025–2030, men perioden deles op i treårige arbejdsplaner for perioderne 2025–2027 og 2028–2030.   
Der kan eventuelt gennemføres en midtvejsevaluering efter første arbejdsplansperiode.
Derudover kan der gennemføres løbende evalueringer efter general­sekretærens og ministerrådets vurdering.