Kønsbaseret vold er en krænkelse af den enkeltes integritet og et udtryk for de historisk ulige magtrelationer mellem kvinder og mænd. Kønsbaseret vold har alvorlige negative konsekvenser for den enkelte, for familien og andre nære relationer og for samfundet.
Først og fremmest kvinder – men også mænd – udsættes for kønsbaseret vold: Fysisk, psykisk og økonomisk partnervold, æresrelateret vold, digital vold og overgreb, seksuel vold, voldtægt og menneskehandel til seksuel udnyttelse. I yderste konsekvens, og hvis der ikke sættes ind i rette tid, kan vold i nære relationer føre til partnerdrab. Det er fortrinsvis mænd, der udøver både fysisk og psykisk partnervold. Der er behov for at udbrede virksomme indsatser inden for politi og retsvæsen såvel som tidligt præventive sociale indsatser rettet mod både udsatte og udøvere.
I hele Norden har #MeToo-bevægelsen siden 2017 sat sine spor, og alle lande har som konsekvens deraf taget initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle krænkelser. Alligevel udgør begge dele fortsat en ligestillingsudfordring på individuelt, institutionelt og strukturelt niveau. Særligt kvinder er udsat for seksuel chikane og seksuelle krænkelser i offentlige rum, såvel i arbejdslivet, i skolen som i andre offentlige miljøer – både offline og online. Intersektionelle perspektiver på udsathed behøves for bedre at kunne forebygge og modvirke seksuel chikane og krænkelser.
Kønsbaseret vold, seksuel chikane og seksuelle krænkelser rammer også personer, der bryder med normerne for køn, kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering, og mange LGBTI-personer er uforholdsmæssigt udsatte. Derudover oplever mange også had, trusler og vold på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, som opfattes som afvigende fra de gængse normer.