Deklaration
om nordisk
sprogpolitik
Hvilket eller hvilke sprog, vi bruger, har stor betydning for, hvordan vi forstår os selv, hvordan andre mennesker forstår os, og hvordan vi forstår dem. Sprog er sammen med kultur også bærer af historie og er vores vigtigste fælles samfundsinfrastruktur. Det er med til at skabe fællesskab og tillid og med til at styrke demokrati og deltagelse. Det nordiske sprogfællesskab er derfor vigtigt for den fortsatte udvikling af en fællesnordisk identitet og er på den måde med til at fremme Norden som verdens mest integrerede region.
I store dele af Norden tales et af de skandinaviske sprog, samtidig som flere andre sprog også hører hjemme i vores flersprogede region. Og vi betragter alle sprog som ligeværdige, selvom de ikke alle har den samme rolle. De samfundsbærende sprog i Norden, som kan anvendes til officielle formål, er dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk (bokmål og nynorsk), de samiske sprog og svensk, hvor de samiske sprog og grønlandsk er defineret som urfolkssprog. Følgende sprog har desuden i kraft af deres lange tilstedeværelse i Norden en særstilling som nationale minoritetssprog: Meänkieli, kvænsk, finsk, de samiske sprog, romani (chib), romanes, jiddisch og tysk. Dertil kommer de nordiske tegnsprog. Endelig er mange nye sprog og dermed nye modersmål kommet til over årene i kraft af indvandring fra andre sprogområder. I skolen lærer alle børn og unge engelsk og i forskellig udstrækning andre sprog. Det er vigtigt, at vi i Norden har meget gode kundskaber i sprog med international rækkevidde. Denne flersproglighed og parallelsproglighed bidrager til at styrke Nordens stilling i verden og vores fælles vision.
Som nordisk fællesskab ønsker vi at bevare og udvikle både alle vores sprog og vores sprogfællesskab. I henhold til Helsingforsaftalen skal undervisning og uddannelse i Norden omfatte undervisning i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes, Grønlands og Ålands, sprog, kultur og samfundsforhold. Vi ønsker at styrke den fælles viden om og forståelse af de sprog, som tales, særligt forståelse af de skandinaviske sprog. Interessen for nordiske sprog og nordisk samarbejde skal styrkes hos børn og unge. Det er dem, der skal føre det nordiske fællesskab videre.
Målet for denne deklaration er, at den skal udgøre grundlaget for en overordnet, samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitik, hvor:
- Nordens samfundsbærende sprog er og forbliver stærke og levende
- de samfundsbærende sprog forbliver samfundsbærende og fortsat kan anvendes som videnskabelige sprog
- det nordiske samarbejde også i fremtiden vil foregå på de skandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk
- alle de sprog, som hører hjemme i Norden lever videre og udvikles i en tid præget af digitalisering inklusive kunstig intelligens, internationalisering og migration.
Den nordiske sprogpolitik komplementerer de nationale og har fokus på at sikre, at alle nordboere:
- kan tale, forstå, læse og skrive det eller de sprog, som fungerer som samfundsbærende i det område, hvor de bor, således at de kan deltage aktivt i samfundslivet
- kan kommunikere på mindst et skandinavisk sprog og har kundskaber i de andre skandinaviske sprog, så de kan tage del i det nordiske sprogfællesskab
- har mulighed for at bevare og udvikle deres modersmål, urfolkssprog, tegnsprog og nationale minoritetssprog
- har adgang til information om sproglige rettigheder og sprogsituationen i Norden.
Målsætningerne i denne deklaration vil blive fulgt op af arbejdsprogrammer, som regelmæssigt fornys. Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning og Nordisk Ministerråd for Kultur vil sikre, at programmerne udarbejdes, vedtages og implementeres af relevante sektorer med henblik på at nå målene i denne deklaration.