Det nordiske monitoreringssystem er en undersøgelse af kost, alkohol, fysisk aktivitet, overvægt og brug af tobaks- og nikotinprodukter blandt voksne 18-65 år og børn 7-12 år i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Nærværende rapport beskriver den tredje dataindsamling i det nordiske monitoreringssystem gennemført i 2024 og præsenterer status og udvikling fra 2014 til 2024. Undersøgelsen har anvendt samme spørgeskema i telefoninterviews suppleret med online spørgeskemaer. Deltagerne i undersøgelsen blev udtrukket gennem nationale populationsregistre og svarprocenterne i undersøgelsen var lave (19 % voksne, 20 % børn). Data blev vægtet for alder, køn og uddannelse. Deltagelsen var lavere, især blandt mænd, yngre og kortuddannede. Kvinder og højtuddannede deltog oftere. For børn afhang deltagelsen af forældrene. Vægtning blev brugt til at korrigere skævheder.
Resultaterne viser, at kostkvaliteten er faldet siden 2014, med lavere indtag af plantebaserede fødevarer og højere forbrug af nydelsesmidler. Forbruget af frugt, grønt, fuldkorn og fisk er stadig under anbefalingerne. Sundere og mere bæredygtig kost er mest udbredt blandt højtuddannede.
Alkoholforbruget er stabilt, men varierer mellem landene. Danmark har højest forbrug, mens Island og Finland har lavest. Mænd og unge drikker mest. Forskellene afspejler nationale alkoholpolitikker.
25–33 % af voksne og ca. 50 % af børn er ikke tilstrækkeligt fysisk aktive. Skærmtiden i fritiden er høj for både børn og voksne. Inaktivitet er mest udbredt blandt kort uddannede. Samlet set lever en betydelig andel af både voksne og børn i Norden ikke op til WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet.
Over halvdelen af voksne og næsten 20 % af børn har overvægt eller svær overvægt. Forekomsten er steget siden 2014, især i Island og Finland. Kortuddannede har højere vægtstatus. Selvrapporterede data undervurderer sandsynligvis problemet.
Daglig rygning er faldet fra 16 % til 10 %, men brugen af snus og nikotinposer er steget. Ca. 25 % bruger dagligt et nikotinprodukt. E-cigaretbrug er lavt, men varierer. Røgfri produkter er mest udbredt blandt unge og mænd. Lavere uddannelse hænger sammen med højere nikotinforbrug.
Adfærden inden for kost, fysisk aktivitet, brug af alkohol og nikotinprodukter i Norden er blevet mindre sund og bæredygtig, ligesom forekomsten af overvægt er steget. Derfor kan politiske faktorer såsom prisfastsættelse og beskatning spille en afgørende rolle i at fremme sundere og mere bæredygtige ændringer i adfærden i hele Norden.