Den nordiske demokratiske debat i tech-giganternes tidsalder

I dag leverer onlineplatforme

I den følgende rapport fokuserer vi specifikt på de sociale medieplatforme fra Big Tech, der i forordningen om digitale tjenester (DSA-forordningen) er beskrevet som "meget store onlineplatforme". Meget store onlineplatforme er i henhold til forordningen om digitale tjenester onlineplatforme, "der pr. måned har et gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere i Unionen på 45 mio. eller derover" (forordningen om digitale tjenester, artikel 33).

som Facebook, YouTube, Instagram, TikTok og Twitter kanaler, der giver borgerne mulighed for at deltage i den demokratiske og offentlige debat. Disse platforme eksisterede ikke for 20 år siden, men i dag giver de mennesker mulighed for at skabe forbindelser verden over, og for at nye fællesskaber kan opstå. Når disse platforme fungerer optimalt, reducerer de afstanden mellem mennesker og giver alle chancen for at få deres stemme hørt. Ud over at skabe fora til at interagere og udveksle meninger er onlineplatforme og sociale medier blevet populære nyhedskilder i de nordiske lande.

Newman, N., Fletcher, R., Robertson, C.T., Eddy, K. & Nielsen, R.K. (2022). Reuters Institute Digital News Report 2022. Hentet fra Reuters Institute: https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/sites/default/files/2022-06/Digital_News-Report_2022.pdf

Onlineplatforme er derfor vigtige infrastrukturer for både at følge og deltage i den offentlige debat.

Men onlineplatforme, og særligt deres algoritmiske funktioner til anbefaling af indhold, kan også forårsage alvorlig skade på vores demokratier og den offentlige debat, hvis de ikke reguleres korrekt. Onlinedebatter er ofte hadefulde eller stødende og kan true ytringsfriheden ved at få nogle grupper i samfundet til helt at trække sig fra den offentlige debat.

Zuleta, L. & Laursen, S. K. (2019). Demokratisk Deltagelse på Facebook. Hentet fra Institut for Menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf

Zuleta, L., Steffensen, T., Bahat, Y. & Kroustrup, J. (2022). Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes debatadfærd. Hentet fra Institut for Menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Den%20offentlige%20debat%20p%C3%A5%20Facebook%2C%20analysenotat%2C%20maj%202022_0.pdf

Især unge mennesker og kvinder ser i dag ud til at undgå onlinedebatter på grund af det hadefulde sprog, der benyttes her.

Zuleta, L. & Laursen, S. K. (2019). Demokratisk Deltagelse på Facebook. Hentet fra Institut for Menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf

Medietilsynet (2023). Digitale dilemmaer – en undersøkelse om barns debut på mobil og sosiale medier.

Hentet fra Medietilsynet: https://www.medietilsynet.no/globalassets/publikasjoner/barn-og-medier-undersokelser/2022/230206_digitale-dilemmaer.pdf

En anden udfordring er spredningen af mis- og desinformation online, der truer den gennemsigtige og saglige demokratiske debat, og som kan føre til polarisering.

Benkler, Y., Faris, R. & Roberts, H. Network Propaganda: Manipulation, Disinformation, and Radicalization in American Politics. Network Propaganda (Oxford University Press, 2018).

Osmundsen, M., Bor, A., Vahlstrup, P. B., Bechmann, A., & Petersen, M. B. (2021). Partisan Polarization Is the Primary Psychological Motivation behind Political Fake News Sharing on Twitter. American Political Science Review, 115(3), 999-1015. https://doi.org/10.1017/S0003055421000290

Altay, S., Berriche, M., & Acerbi, A. (2023). Misinformation on Misinformation: Conceptual and Methodological Challenges. Social Media + Society, 9(1), 20563051221150412. https://doi.org/10.1177/20563051221150412

Saglige debatter og troværdige kilder bliver yderligere nedbrudt af den accelererede forekomst og nemme produktion af fejlagtige og partiske oplysninger online.

Vosoughi, S., Roy, D. & Aral, S. (2018). The spread of true and false news online. Science 359: 1146–1151.

Overordnet set er der sket en udvikling til fordel for indholdsskabere, der har til formål at manipulere og underminere demokratiet.

Sociale medier er typisk gratis for brugerne. Platformene tjener penge ved at sælge reklamer og ønsker derfor at maksimere den tid, brugerne bruger på deres platforme. I stedet for at fokusere på at støtte og fremme åbne demokratiske debatter søger platformene at fastholde brugernes opmærksomhed ved at tilbyde engagerende indhold, der er tilpasset den enkelte bruger, som er modereret og anbefalet ud fra parametre, der er uklare for både brugerne og offentligheden. Som følge heraf trives misinformation og desinformation samt andet polariserende eller skadeligt indhold på onlineplatforme, da platformene opmuntrer til brugerengagement ved at fremkalde stærke følelser som f.eks. vrede.

Charquero-Ballester, M., Walter, J. G., Nissen, I. A. & Bechmann, A. (2021). Different types of COVID-19 misinformation have different emotional valence on Twitter. Big Data Soc. 8, 20539517211041280.

Vosoughi, S., Roy, D. & Aral, S. (2018). The spread of true and false news online. Science 359: 1146–1151.

Kramer, A. D. I., Guillory, J. E. & Hancock, J. T. (2014). Experimental evidence of massive-scale emotional contagion through social networks. Proc. Natl. Acad. Sci. 111, 8788–8790.

Horwitz, J. & Seetharaman, D. (26. maj 2020). Facebook Executives Shut Down Efforts to Make the Site Less Divisive.  Hentet fra The Wall Street Journal: htps://www.wsj.com/artcles/facebook-knows-it-encourages-division-top-executves-nixed-solutons-11590507499

Derfor kan sådant indhold spredes hurtigere end mere moderat og sagligt indhold.

Dette er en global udfordring, men den er mere påtrængende i mindre sprogområder som Norden. Onlineplatforme er i høj grad afhængige af, at automatiseret moderation tager det indhold ned, der er ulovligt eller i strid med den pågældende platforms vilkår og betingelser. Eftersom sådanne moderingsværktøjer primært udvikles til engelsksproget indhold, foretages der mindre effektiv moderation på små sprog, hvilket kan øge andelen af skadeligt indhold.

Ytringsfrihetskommisjonen (2022). En åpen og opplyst offentlig samtale. Ytringsfrihetskommisjonens utredning. Hentet fra Regjeringen.no:  https://www.regjeringen.no/contentassets/753af2a75c21435795cd21bc86faeb2d/no/pdfs/nou202220220009000dddpdfs.pdf

Pedersen, K & Oehlenschlâger, M. (5. juli 2022). Danskerne er særligt udsatte for hadtale online, fordi techgiganterne ikke taler dansk. Hentet fra Information: https://www.information.dk/debat/2022/07/danskerne-saerligt-udsatte-hadtale-online-fordi-techgiganterne-taler-dansk?lst_frnt

Hertil kommer, at principperne for indholdsmodering er globale, hvilket betyder, at de er formuleret i andre kulturelle sammenhænge end de nordiske. Derfor kan nordiske historiske referencer, værdier og satire gå tabt i modererationsprocessen, og det forkerte indhold kan blive taget ned.

Selvom disse udfordringer udgør en fare for vores demokratier i dag, er de endnu mere presserende for fremtidens demokratier. Udfordringerne påvirker også de nordiske landes fremtidige borgere – nutidens børn og unge – hvis rejse mod demokratisk medborgerskab sker i et miljø, der præges af misinformation og hadefuld retorik. For ondsindede aktører, der ønsker at manipulere den offentlige mening, er unge og børn særligt sårbare, da de er de mest digitalt aktive i befolkningen.

Slots- og Kulturstyrelsen (2020). Mediernes udvikling i Danmark: Sociale medier 2020 – Brug, indhold og relationer.  Hentet fra Kulturministeriet: htps://mediernesudvikling.kum.dk/fleadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2019/Specialrapporter/Sociale_medier_indhold/Sociale_medier_-_brug__indhold_og_relatoner.pdf

Medietilsynet (2022). Unges erfaringer med hatefulle ytringer. Hentet fra Medietilsynet: https://www.medietilsynet.no/globalassets/publikasjoner/kritisk-medieforstaelse/2022-rapport-hatefulle-ytringer.pdf

Desuden er der stigende dokumentation for, at børn og unges store forbrug af sociale medier og andre digitale platforme har konsekvenser for deres generelle trivsel. Denne udvikling skal følges nøje.

Platformene indsamler enorme mængder information om deres brugere – fra selvrapporterede data over adfærdsmæssige data og aldersoplysninger til oplysninger om helbred. Sådanne oplysninger gør det muligt for onlineplatforme at udvælge indhold til enkeltpersoner ud fra deres interesser, men oplysningerne kan også misbruges til manipulerende formål, f.eks. ved at målrette indhold og reklamer specifikt mod visse personer for at holde deres opmærksomhed og maksimere deres engagementet.

Den manglende gennemsigtighed og ansvarlighed fra onlineplatformenes side, når det drejer sig om, hvad borgere udsættes for i de algoritmiske brugerfeeds, deres moderationspraksis samt oplysninger om, hvad de foretager sig med vores data, vanskeliggør effektivt offentligt opsyn.

Bruns, A. (25. april 2018). Facebook shuts the gate after the horse has bolted, and hurts real research in the process. Hentet fra Internet Policy Review: https://policyreview.info/articles/news/facebook-shuts-gate-after-horse-has-bolted-and-hurts-real-research-process/786

Dette er yderst problematisk, da onlineplatforme i dag udgør en demokratisk infrastruktur, som spiller en central rolle i vores sociale liv og i samfundet som helhed. Det kan derfor konkluderes, at vi ikke ved nok om, hvordan Big Tech og deres platforme påvirker vores samfund og vores demokratiske debatter, og særligt hvordan de påvirker vores børn og unge.

European Digital Media Observatory (2022). Report of the European Digital Media Observatory’s Working Group on Platform-to-Researcher Data Access. Hentet fra EDMO: https://edmoprod.wpengine.com/wp-content/uploads/2022/02/Report-of-the-European-Digital-Media-Observatorys-Working-Group-on-Platform-to-Researcher-Data-Access-2022.pdf

Endelig har den hurtige udvikling af tech-industrien og dens tilsvarende indflydelse på vores liv i lang tid ladet disse virksomheder operere stort set uden lovgivningsmæssige begrænsninger. Der udformes i stigende grad forskrifter, og samfund beslutter at fastsætte reglerne for platformene og ikke omvendt. Lovgivningen har dog svært ved at følge med den intense og konstante udvikling af teknologiske muligheder, og der findes masser af områder, hvor det er nødvendigt, at demokratierne både gør mere og kræver mere af onlineplatforme.

EU vedtog for nylig forordningen om digitale tjenester, der fastsætter nye regler for onlineplatforme, herunder meget store onlineplatforme og søgemaskiner såsom Facebook, YouTube og Google. Denne nye bestemmelse vil bl.a. kræve, at sådanne platforme hvert år foretager vurderinger af systemiske risici forbundet med deres platforme, herunder platformens negative indvirkning på samfundet som helhed, demokratiet og brugernes trivsel. Det er vigtigt, at platformene forpligtes til at træffe foranstaltninger for at formindske sådanne negative konsekvenser. Denne nye lovgivning vil sammen med anden ny EU-lovgivning – dvs. retsakten om kunstig intelligens, den europæiske retsakt om mediefrihed og forordningen om digitale markeder – udgøre rammen for eventuelle nye initiativer i fremtiden, det være sig europæiske, nationale eller nordiske.

De nordiske lande har stærke kulturelle og strukturelle ligheder. Vi deler universelle velfærdsstater, stærke demokratiske traditioner, en høj grad af digitalisering og brug af sociale medier, et højt tillidsniveau, stærke public service-stationer og landsdækkende aviser samt et højt uddannelsesniveau.

Hallin, D. C. & Mancini, P. Comparing Media Systems: Three Models of Media and Politics. (Cambridge University Press, 2004).

Syvertsen, T., Enli, G., Mjøs, O. J. & Moe, H. The Media Welfare State: Nordic Media in the Digital Era. (University of Michigan Press, 2014). doi:10.2307/j.ctv65swsg.

Ravn-Højgaard, S., Jóhannsdóttir, V., Karlsson, R., Olavson, R., & í Skorini, H. (2021). Particularities of media systems in the West Nordic countries. Nordicom Review, 42(S2), 102–123. https://doi.org/10.2478/nor-2021-0020

Dette er egenskaber ved de nordiske lande, som vi værdsætter og ønsker at arbejde aktivt for at beskytte – også når verden forandrer sig, og i takt med at vores demokratier bliver mere og mere digitaliserede.

I en global sammenhæng er de enkelte nordiske lande relativt små i forhold til både befolkning og sprog, hvilket gør dem mere sårbare på trods af deres generelt stærke mediedannelse og modstandsdygtighed over for manipulation.

Humprecht, E., Esser, F., & Van Aelst, P. (2020). Resilience to Online Disinformation: A Framework for Cross-National Comparative Research. The International Journal of Press/Politics, 25(3), 493–516. https://doi.org/10.1177/1940161219900126

Vi deler i høj grad de samme udfordringer og bekymringer, når det drejer sig om at sige fra over for Big Tech og beskytte vores demokratier.

Denne fælles baggrund og traditionen for nordisk samarbejde skaber et stærkt udgangspunkt for en fælles tilgang til styrkelsen af vores digitale demokrati set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling og Big Techs voksende indflydelse. Sammen bør de nordiske lande være en drivkraft bag at sikre en stærkere og mere gennemsigtig tilgang til tech-giganternes indflydelse på vores samfund og demokratier i Norden, Europa og globalt.