4. Åbne og velinformerede offentlige debatter

Spredningen af misinformation og hadefulde ytringer på de sociale medier kan have skadelige konsekvenser for demokratiet og den politiske debat, da det kan forhindre borgerne i at kunne skelne mellem, hvad der er sandt og falskt, eller i overhovedet at deltage i den offentlige debat. Dette er særligt vigtigt, eftersom nogle grupper har vist sig at være mere sårbare og udsatte i forhold til disse fænomener. Norden bør have gennemsigtige og velinformerede offentlige debatter. Offentlig debat i Norden har været præget af ytringsfrihed, uddannelse og adgang til troværdige nyheder samt af en stærk kultur, der præges af troværdig anvendelse af informationer.

Hallin, D. C. & Mancini, P. Comparing Media Systems: Three Models of Media and Politics. (Cambridge University Press, 2004).

Syvertsen, T., Enli, G., Mjøs, O. J. & Moe, H. The Media Welfare State: Nordic Media in the Digital Era. (University of Michigan Press, 2014). doi:10.2307/j.ctv65swsg.

Ohlsson, J., Blach-Ørsten, M., & Willig, I. (2021). Covid-19 och de nordiska nyhetsmedierna. NORDICOM. https://doi.org/10.48335/9789188855473

Dette bør fortsat være tilfældet.

Desinformation, svækkelse af tilliden til de demokratiske institutioner samt digital ulighed i adgangen til nyhedsindhold af høj kvalitet udfordrer den demokratiske debat i mange lande. De nordiske lande har robuste og pluralistiske nationale mediesystemer, hvor såvel kommercielle medier som public service-medier spiller en vigtig rolle i at præge den offentlige debat. Sidstnævnte har imidlertid, i kraft af sin natur, et særligt ansvar for at fremme den demokratiske debat og deltagelsen heri.

Public service-medier skal være i stand til effektivt at navigere i det digitale landskab og være førende, når det drejer sig om gennemsigtighed og fremme af rum til åben offentlig dialog.

Vi anbefaler, at nordiske public service-medier gives et stærkt mandat til online-tilstedeværelse og indholdsskabelse. Public service-medier bør gives et stærkt mandat til frit at udnytte digitale produktioner i alle relevante formater og udvikle nye kompetencer og praksisser inden for gennemsigtig brug af algoritmer og teknologier med henblik på at styrke den offentlige samhørighed.

Vi anbefaler, at nordiske public service-medier gives mandat til sammen med andre nationale og nordiske samarbejdspartnere og i henhold til etablerede regler for statshjælp at udvikle public service-alternativer til kommercielle onlineplatforme til deltagelse i den demokratiske debat online.

Spredningen af desinformation online nødvendiggør, at demokratier verden over og i Norden forsvarer en troværdig offentlig debat. I kombination med digital dannelse er en af de måder, hvorpå man kan modarbejde spredningen af falske oplysninger online, faktatjek af udtalelser og rapportering online med henblik på at opdage og informere om nye desinformationskampagner og koordinerede aktiviteter.

Vi anbefaler, at de nordiske lande øger støtten til uafhængige faktatjekorganisationer, der sikrer mangfoldighed, uafhængighed og ekspertise i at imødegå mis- og desinformation. Faktatjekkerne skal fra deres side implementere og løbende forbedre værktøjer og praksisser i deres processer med henblik på at i tilstrækkelig grad modarbejde falske oplysninger online i et tempo, der matcher spredningen af sådanne oplysninger.

Indholdsmodering er et vigtigt værktøj til at fjerne skadeligt indhold på onlineplatforme. Den slags moderation udføres i høj grad af kunstig intelligens, som er udviklet til engelsksproget indhold og med begrænset menneskelig involvering i processen. Gennemsigtigheden for onlineplatformes moderationspraksisser er utilstrækkelig, og dette hindrer offentligt tilsyn. Moderation på mindre sprog kan således være af meget lavere kvalitet end på større sprog, hvilket har konsekvenser for, hvem og hvad der kontrollerer ytringsfriheden og dens grænser i de nordiske lande.

Ytringsfrihetskommisjonen (2022). En åpen og opplyst offentlig samtale. Ytringsfrihetskommisjonens utredning. Hentet fra Regjeringen.no

Forordningen om digitale tjenester etablerer en ret til indsigt i platformes moderationspraksisser og et krav om indberetning to gange årligt fra meget store onlineplatforme. For at bevare tilliden til det demokratiske system er der imidlertid brug for større indsigt i, hvordan Big Tech modererer den demokratiske debat.

Onlineplatforme bør derfor gøre mere for at understøtte offentligt opsyn.

Vi anbefaler, at de nordiske lande i fællesskab presser på for moderation af høj kvalitet i Norden – både i EU og over for Big Tech. Dette kan omfatte anmodninger om, at der ansættes nordiske moderatorer, som kan foretage moderation af høj kvalitet for indhold i Norden med hensyn til de specifikke nordiske kulturer, demokratiske værdier, ytringsfrihed og informationsfrihed.

Vi anbefaler, at de nordiske lande presser på for mere gennemsigtighed i moderationspraksisser med henblik på at sikre en gennemsigtig moderation af høj kvalitet i Norden. Dette bør omfatte en forpligtelse til at videregive oplysninger om både algoritmiske og manuelle moderationspraksisser, der kategoriseres efter sprog og kulturel baggrund (f.eks. hvilket indhold og hvilke aktører, der nedgraderes og slettes, og af hvem).

Det forløbne år har budt på adskillige gennembrud inden for indhold, der genereres af kunstig intelligens (AI). Det mest kendte eksempel er udgivelsen af ChatGPT (GPT 3.5) med den autentiske AI-drevne tekstgenerering, men også lanceringen af andre AI-værktøjer til generering af billed-, stemme- og videomateriale. Disse værktøjer markerer accelerationen af en æra, hvor kunstig intelligens ikke blot vil filtrere vores demokratiske samtale, men også producere en del af dens indhold.

Selvom det er fascinerende, udgør misbrug af denne teknologi til manipulation og underminering af den demokratiske debat og demokratiske valg en særligt alvorlig trussel mod de tillidsbaserede demokratier i Norden.

Med den foreslåede retsakt om kunstig intelligens, der i øjeblikket forhandles i EU og forventes at træde i kraft i 2025 eller 2026, vil AI-genererede "deep fakes" sandsynligvis blive underlagt forpligtelser for gennemsigtighed, som betyder, at brugere skal informeres, hvis indhold er AI-genereret eller -manipuleret. Denne nye foreslåede lovgivning udgør et vigtigt skridt mod at håndtere udfordringer som følge af desinformation genereret af kunstig intelligens. Vi er dog bekymrede for, at gennemsigtighed ikke er tilstrækkeligt. Desinformation skabes og spredes med et ondsindet formål, og vi kan ikke udelukkende stole på, at fjendtlige aktører overholder europæiske forordninger.

Vi anbefaler, at de nordiske lande handler omgående i forhold til denne nye risiko og nedsætter en provisorisk nordisk ekspertgruppe til at håndtere AI-understøttet desinformation. Ekspertgruppen, der sammensættes af eksperter fra samspillet mellem tech, politik og desinformation og i samarbejde med relevante Big Tech-virksomheder, skal undersøge kortsigtede afhjælpende tiltag sideløbende med strukturelle og langsigtede foranstaltninger mod de risici, der er forbundet med AI-genereret indhold, som et supplement til de foranstaltninger, der foreslås i retsakten om kunstig intelligens. Resultaterne vil holde regeringerne i de nordiske lande såvel som relevante Big Tech-virksomheder underrettede, og de nordiske lande bør arbejde på at løfte relevante løsninger til et europæisk niveau for dermed at sikre en effektiv reaktion på den voksende udfordring.