2. Digitalt dannede borgere med en høj grad af trivsel

For at borgerne effektivt kan håndtere trusler og muligheder online, har de brug for færdigheder og viden for at kritisk kunne evaluere og navigere digitale medier og information. Dette kræver et generelt mediekendskab, men også mere en mere specifik digital dannelse. Borgerne har imidlertid også brug for de rette værktøjer til at kontrollere deres egen brug af onlineplatforme og til at hjælpe deres børn med at navigere i deres onlineliv.

Anbefaling 2A – Børn og unges trivsel og sikkerhed online skal beskyttes, og der skal presses på for større borgerkontrol

Borgernes trivsel, og særligt børn og unges trivsel, er et presserende problem. Selvom der er mange positive aspekter ved sociale medier og skærmtid, er dette også forbundet med risici, når det gælder mental trivsel i forhold til skadelig sammenligningskultur,

Børns Vilkår (2020). Køn, krop og digital adfærd. Hvordan mindsker vi presset på børn og unge online. Hentet fra Børns Vilkår: https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pres-og-stress-Krop-k%C3%B8n-og-digital-adf%C3%A6rd.pdf

mindre interaktion ansigt til ansigt,

Ottosen, M.H., Andreasen, A.G., Dahl, K.M., Lausten, M., Rayce, S.B. & Tagmose, B.B. (2022). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. Hentet fra VIVE: https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861

ensomhed,

Ottosen, M. H. & Andreasen, A. G. (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier – to analysenotater. Hentet fra VIVE: https://www.vive.dk/media/pure/15089/4329811

manglende søvn

osv.

Medietilsynet (2023). Digitale dilemmaer – en undersøkelse om barns debut på mobil og sosiale medier. Hentet fra https://www.medietilsynet.no/globalassets/publikasjoner/barn-og-medier-undersokelser/2022/230206_digitale-dilemmaer.pdf

Generelt ser vi også en meget lav deltagelse fra unge i den offentlige debat online, hvor unge selv skyder skylden på den hårde tone i den politiske debat.

Zuleta, L. & Laursen, S. K. (2019). Demokratisk Deltagelse på Facebook. Hentet fra Institut for Menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf

Børn og unge eksperimenterer mere online og er derfor mere eksponeret for skadelige ting online end voksne er,

Medietilsynet (2023). Digitale dilemmaer – en undersøkelse om barns debut på mobil og sosiale medier. Hentet fra Medietilsynet: https://www.medietilsynet.no/globalassets/publikasjoner/barn-og-medier-undersokelser/2022/230206_digitale-dilemmaer.pdf

hvilket gør det problematisk, når særligt yngre børn har adgang til platforme og fora, der er designet uden robust aldersverificering og forældrekontrol.

De nordiske lande bør derfor bestræbe sig på at minimere onlinerisici for børn og unge, da de udgør fremtiden for vores samfund og demokratier.

Vi anbefaler, at de nordiske lande presser på for på EU-niveau at gøre platforme juridisk forpligtede til at tilbyde indstillinger, der gør det muligt for borgere at få mere kontrol over deres brug af platforme i dagligdagen. Disse indstillinger bør udvikles med tanke på behovet for borgernes trivsel i integrerede online- og offlineliv med særligt fokus på at beskytte børn og unge samt vores demokratiers sundhed.

Vi anbefaler, at de nordiske lande nedsætter en specialiseret nordisk ekspertgruppe til at 1) bestille en meta-analyse af sociale medieplatformes mulige skadelige virkninger på borgernes trivsel og det demokratiske rum og på baggrund heraf 2) udarbejde anbefalinger til nordiske politiske initiativer fremadrettet.

Vi anbefaler, at de nordiske lande arbejder ambitiøst på at beskytte mindreårige mod skadelige miljøer og funktioner online. Dette bør omfatte anvendelse af et forsigtighedsprincip ved indførelse af nye funktioner på sociale medier og andre digitale platforme. På den måde vil onlineplatforme i højere grad skulle vurdere, dokumentere og afværge mulige skadelige virkninger ved deres tjenester.

Vi anbefaler, at de nordiske lande arbejder på at kunne indføre et juridisk krav om effektiv aldersverificering og forældrekontrol som standardindstillinger for relevante sociale medieplatforme. Politikken skal udformes ved at trække på erfaringer fra det seneste lignende arbejde med politikker i Frankrig, Tyskland og EU (dvs. euCONSENT-projektet). De nordiske landes politik bør tilstræbe at yde den bedste beskyttelse af nordiske mindreårige, mens de mindreåriges ret til ytringsfrihed og privatlivets fred respekteres.

CNIL (2022). Online age verification: balancing privacy and the protection of minors. Hentet fra CNIL: https://www.cnil.fr/en/online-age-verification-balancing-privacy-and-protection-minors

Herefter bør de nordiske lande arbejde på at gøre en sådan verificering til en del af den fælles EU-dagsorden og fremtidige ændringer af forordningen om digitale tjenester. Med tiden kan en sådan godkendelse forlænges ud over aldersverificering til identitetsverificering.

Anbefaling 2B – Der skal oprettes en onlinehub til vidensudveksling om digital dannelse

Digital dannelse og kildekritik er afgørende for, at borgerne kan deltage i det digitale samfund fuldt ud og forstå teknologiens indflydelse på det digitale demokrati. Det høje niveau af personlig tilpasning i vores onlinefeeds kan gøre det sværere at bygge bro mellem forskellige meninger, da vi ikke ved, hvilke oplysninger der ligger bag de pågældende meninger. Dette stiller store krav til enkeltpersoner om at forstå de mekanismer, der udvælger indholdet i deres feeds.

De nordiske lande kan ved hjælp af effektive værktøjer til digital dannelse sætte deres borgere i stand til at skelne mellem forskellige former for information og kilder og disses troværdighed samt til at tænke kritisk over, hvorfor visse oplysninger præsenteres på en bestemt måde. Da kontekstuelle og teknologiske udfordringer er i hastig udvikling, kræver dette konstant opdatering af digitale kompetencer. Stærkt og systematiseret samarbejde om digital dannelse på tværs af lande og aktører kan være med til at styrke effekten af digital kildekritik og dannelse.

Vi anbefaler, at de nordiske lande opretter og driver en åben onlinehub for udvikling og deling af bedste praksis og metoder til digital dannelse. Hubben skal have en kapacitetsopbyggende rolle og skal skabe indholdsressourcer, der omfatter indlæringsmaterialer og læseplaner. Desuden skal den yde støtte og undervisning til lærere, bibliotekarer, mediefagfolk og andre vigtige aktører, der fremmer digital dannelse.