5. Skarpt og velinformeret opsyn med tech-giganternes platforme

Et skarpt og velinformeret offentligt opsyn i de nordiske lande lægger effektivt pres på Big Tech-platforme for at sikre, at deres udformning og aktiviteter er i overensstemmelse med demokratiske værdier og overholder relevante bestemmelser, eftersom disse platforme er blevet en essentiel infrastruktur for vores offentlige debat. Offentligt opsyn bidrager til at opbygge tilliden til teknologi og fremmer et sundt og demokratisk digitalt økosystem.

Åben, gennemsigtig offentlig debat og digital trivsel i den nordiske region kræver en indgående forståelse af informationslandskabet og de faktorer, der driver informationsspredningen. Derudover kræver det en forståelse af, hvordan dette påvirker de nordiske borgeres trivsel og de nordiske samfunds sundhed.

I løbet af de sidste fem år er forskeres adgang til platformsdata og -algoritmer blevet forringet. Mængden af tilgængelige data er faldet, og det arbejde, der kræves for at få adgang til data, er vokset i en grad, hvor hverken de enkelte forskere, universiteter eller NGO'er har de ressourcer, kompetencer eller personlige netværk, der er nødvendige for at opnå effektiv dataadgang. Vores demokratier risikerer således at miste grundlæggende empirisk indsigt i brugeradfærden på og udformningen af de platforme, hvor vores digitale demokratier udfolder sig.

Selvom forordningen om digitale tjenester har til formål at løse dette problem ved at tilbyde formelle rettigheder, så forskere kan anmode om adgang til data fra meget store onlineplatforme og søgemaskiner med information om systemiske risici for samfundet, er vi bekymrede for, at visse platforme måske vil forsøge at begrænse adgangen til datadelingsløsninger via bureaukratiske processer og krav, som få forskere vil være i stand til at navigere. Desuden kan forskere have brug for hjælp til at opfylde de krav om databeskyttelse og fortrolighed, der er fastsat i forordningen om digitale tjenester, for at få adgang til data.

Vi er derfor bekymrede for, at de formelle adgangsrettigheder ikke giver den ønskede viden og indsigt uden støtte.

Vi anbefaler, at de nordiske lande arbejder for at sikre, at ingen uafhængig forsker, der har til hensigt at skabe forskning til gavn for samfundet, kan afholdes fra at gøre dette. Derfor bør platformes tjenesteydelsesvilkår ikke forhindre dataadgang for forskere, der overholder relevante bestemmelser og videnskabelig integritet, selvom dette indebærer brug af webskrabningsteknikker.

Vi anbefaler, at de nordiske lande etablerer etkontor, der understøtter nordiske aktørers adgang til platformsdata ved at vejlede forskere i deres anmodningsprocesser og hjælpe dem med at overholde regler om databeskyttelse og fortrolighed i forbindelse med deres forskning. Derudover bør kontoret indsamle og distribuere viden om, hvilke forskningsanmodninger andre europæiske forskere har fået godkendt dataadgang til, med henblik på at skabe gennemsigtighed om dataadgang og støtte produktionen af fremtidig forskning.

Vi anbefaler, at kontoret arbejder på at sikre bæredygtige og uafhængige datalagringsløsninger, hvor dataadgang administreres og leveres gennem en uafhængig nordisk enhed uden for Big Tech (f.eks. et samarbejde mellem nationale nordiske statistiske bureauer

Møller, L. A., Walter, J. G., & Bechmann, A. (2020). Evaluating safe space solutions including data management and processing setups. Aarhus Universitet. Hentet fra Social Observatory for Disinformation and Social Media Analysis: https://www.disinfobservatory.org/wp-content/uploads/2020/08/SOMA_D2.1.pdf

).

Forskningsadgang til platforme er afgørende for vores demokratiers sundhed, og derfor er der brug for en permanent organisation, der har dette konkrete mål for øje, og som har fast personale for i tilstrækkelig grad at sikre, at de nordiske samfund drager fuld fordel af de nye rettigheder i forordningen om digitale tjenester. Et samarbejde mellem de nordiske lande vil skabe en endnu større indsats, da det vil muliggøre en mere effektiv vidensdeling og samling af ekspertise.

Når den politiske debat udfolder sig online, lægges demokratiets skæbne i hænderne på privatejede onlineplatforme. Enhver ændring i platformenes algoritmer, udformninger eller moderationspraksisser fører til en justering af dynamikken i den demokratiske debat, og dette sker ofte uden nogen forudgående demokratisk diskussion eller endog kendskab til de ændrede algoritmer.

Vi anbefaler, at Nordisk Ministerråd for Kultur hvert andet år bestiller en rapport om de nordiske digitale demokratiers tilstand, der kan være medvirkende i den offentlige debat om styrkelse af vores samfund og demokratiske debatter i tech-giganternes tidsalder. Rapporten skal give et omfattende billede af den aktuelle status for de nordiske digitale demokratier, samtidig med at potentielle risici og udfordringer for fremtiden afdækkes, hvilket omfatter en vurdering af det nordiske økosystem og indholdsmoderationspraksisser på meget store onlineplatforme.

Vi anbefaler, med inspiration fra Reuters' digitale nyhedsrapport og som en del af den bestilte rapport, at der oprettes et nordisk tech-demokratisk indeks, der systematisk skal følge udviklingen i vores digitale demokrati over tid. Parametre kan omfatte digital borgerlig og politisk deltagelse, tillidsniveau samt niveauet af spredningen af hadefuld tale, misinformation og desinformation, der distribueres på tværs af platforme og lande.