Executive Summary

De nordiske pensionssystemer er blandt de mest velfungerende og tillidsbaserede i verden. De er udviklet til nationale arbejdsmarkeder og fungerer stabilt og effektivt inden for hvert enkelt land. Samtidig er mobiliteten i Norden høj og stigende, og flere borgere har i dag arbejdsliv, hvor ansættelser, indbetalinger og bopæl strækker sig over flere nordiske lande. Det skaber nye udfordringer, som pensionssystemerne ikke oprindeligt er designet til at håndtere.

Denne rapport analyserer, hvad der sker, når pensionen krydser grænser i Norden. Analysen viser, at pension i stigende grad udgør en reel grænsehindring for mobile borgere – ikke fordi systemerne er uhensigtsmæssige nationalt, men fordi de ikke hænger sammen på tværs.

Centrale fund

For det første viser analysen, at mobile borgere stilles dårligere end borgere med et rent nationalt arbejdsliv.
Manglende sammenhæng mellem pensionssystemerne skaber økonomisk usikkerhed, uforudsigelighed og i nogle tilfælde direkte økonomisk tab. Borgere har ofte ikke et samlet overblik over deres pensionsopsparing, og forskelle i udbetalingsregler og beskatning betyder, at den endelige pension kan blive lavere end forventet.

For det andet er udfordringerne strukturelle.
Udfordringerne udspringer af forskelle i systemernes opbygning, lovgivning, administrative praksisser og digitale løsninger. Offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensioner følger forskellige logikker og har ingen fælles mekanismer, der understøtter et mobilitetsbaseret arbejdsmarked. Problemerne kan derfor ikke løses inden for de enkelte pensionssøjler alene.

For det tredje håndteres kompleksiteten i praksis af borgeren.
Når pensionen krydser grænser, bliver borgeren ofte den, der må koordinere mellem myndigheder, pensionsudbydere og skattesystemer i flere lande. Manglende digital adgang, begrænset informationsudveksling og forskellig dokumentationspraksis betyder, at borgeren selv skal opdage fejl, indhente oplysninger og sikre korrekt udbetaling og beskatning.

For det fjerde mangler der et fælles datagrundlag for at vurdere problemets omfang.
Rapporten viser, at der i dag ikke findes samlet nordisk statistik over, hvor mange borgere der har pensionsrettigheder på tværs af de nordiske lande. Dermed mangler der et fælles datagrundlag for at vurdere problemets omfang, udvikling og fremtidige konsekvenser.

De nordiske regeringer bekræfter i deres svar til Nordisk Råd (E28/2025), at der ikke findes fælles systemer eller statistik, som giver et samlet overblik over pensionsrettigheder på tværs af landene, og at oplysninger om sociale pensioner som udgangspunkt først indhentes i forbindelse med konkrete pensionsansøgninger.

Fraværet af et samlet nordisk vidensgrundlag gør det vanskeligt at prognosticere, prioritere og udvikle målrettede løsninger. Dermed bliver manglen på data i sig selv en strukturel barriere for et mere sammenhængende nordisk pensionsområde.

To pensionssøjler – én samlet pensionsrejse

Set fra borgerens perspektiv opleves pension som én samlet pensionsrejse, hvor offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensioner tilsammen udgør den økonomiske tryghed i alderdommen. Set fra systemernes perspektiv er pensionen derimod opdelt i to uafhængige søjler, som ikke er designet til at arbejde sammen.

Analysen viser, at det netop er i overgangene mellem disse to søjler, at de største problemer opstår. Manglende adgang til oplysninger, manglende sporbarhed og forskelle i administrative processer forstærkes, når borgeren har pensions-rettigheder i flere lande. Det betyder, at borgere ofte først får overblik sent i livet – ofte kort før pensionering – hvor mulighederne for at korrigere fejl er begrænsede.

Økonomisk usikkerhed som en central konsekvens

Et af rapportens vigtigste fund er, at manglende sammenhæng i pensionssystemerne skaber økonomisk usikkerhed for mobile borgere. Beskatning af indbetalinger, afkast og udbetalinger varierer betydeligt mellem de nordiske lande, og skattesystemerne er udviklet ud fra nationale logikker. Når pensionen er optjent i ét land og udbetales i et andet, kan borgeren blive mødt af uventede skattekrav, efterreguleringer eller lavere pensionsudbetaling end forventet.

Denne uforudsigelighed underminerer pensionens grundlæggende formål: at skabe tryghed og mulighed for langsigtet planlægning.

Perspektiv

Rapporten peger ikke på, at de nordiske pensionssystemer er forkerte eller bør harmoniseres. Tværtimod er de nationale systemer velfungerende og legitime. Udfordringen er, at de ikke er udviklet til en mobil virkelighed.

Et mere sammenhængende nordisk pensionsområde kræver derfor ikke ensretning af pensionsordninger, men bedre koordination af overgangene mellem dem. Det gælder adgang til information, dokumentation, administrative processer og i særlig grad beskatning.

Med en aldrende befolkning og fortsat høj mobilitet i Norden vil disse udfordringer berøre stadig flere borgere. Problemets eskalering er dermed nært forestående. Rapportens analyse understreger behovet for nordiske løsninger, der tager højde for borgernes samlede pensionsrejse – på tværs af lande og pensionssøjler.