Appendiks 2. Pension i praksis – erfaringer fra borgere

Appendiks 2 præsenterer resultaterne af borgerundersøgelsen om pension på tværs af Norden. Undersøgelsen giver et indblik i, hvordan borgere med erfaringer eller forventninger om tværnordiske pensionsforløb oplever mødet med myndigheder, dokumentationskrav, information, skat og udbetalinger. Hvor desk researchen beskriver strukturerne, og aktørinterviewene i Appendiks 1 belyser systemets praksis, viser borgersurveyen de konkrete konsekvenser for de mennesker, der navigerer i systemet.

Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ og eksplorativ survey blandt borgere, der har optjening, bopæl eller arbejdserfaring i flere nordiske lande. Besvarelserne er ikke repræsentative for befolkningen som helhed, men afspejler erfaringerne hos den gruppe, der i praksis står over for de mest komplekse pensionsforløb. Dette gør deres oplevelser særligt relevante for analysen af tværnordiske barrierer.

Dataindsamlingen (december 2025 – januar 2026) er sket via digitale kanaler og gennem samarbejde med de grænseregionale informationstjenester. Respondenterne har dermed aktivt søgt information om pension på tværs af lande, hvilket giver adgang til detaljerede beskrivelser af konkrete forløb og udfordringer.

Surveydata indgår som en del af projektets triangulering mellem:

Desk research (Offentlig pension og arbejdsmarkedspension), som kortlægger de systemiske forskelle.
Aktørinterviewene i Appendiks 1, som belyser institutionernes erfaringer.
Borgernes oplevede udfordringer og behov.

Når disse tre kilder peger i samme retning, er der en stærk indikation af systemiske barrierer. Surveyen bidrager med et oplevelsesnært perspektiv, der gør det muligt at forstå de praktiske konsekvenser af forskelle i regler, dokumentation, koordinering og information. Appendiks 2 præsenterer derfor både et samlet billede af borgernes erfaringer og de mønstre, der supplerer og styrker analysen i Appendiks 1.

B1. Metode og datagrundlag

Borgerundersøgelsen er gennemført som en kvalitativ og eksplorativ undersøgelse blandt borgere, der har pensionsrettigheder, erfaringer eller forventninger om pensionsforløb på tværs af de nordiske lande. Formålet er ikke repræsentativitet, men at identificere de centrale mønstre i borgernes oplevelser og de processer, hvor barrierer typisk opstår. Undersøgelsen blev gennemført digitalt i december 2025 – januar 2026.

Besvarelserne omfatter:

mobilitet og optjening på tværs af lande
erfaringer med ansøgningsprocesser og myndighedskontakt
vurderinger af information og digitalt overblik
oplevelser af dokumentationskrav, skatteforhold og udbetaling
åbne beskrivelser af konkrete forløb og cases.

Analysen bygger på triangulering mellem tre kilder:

desk research (offentlig pension og arbejdsmarkedspension) – strukturelle forskelle og systemlogik
aktørinterviews – institutionelle perspektiver
borgerdata – oplevede barrierer og praktiske konsekvenser.

Når alle tre kilder peger i samme retning, vurderes de identificerede barrierer som systemiske.

B2. Hovedfund

Borgerundersøgelsen bekræfter og uddyber de strukturelle forhold, der dokumenteres i kapitlerne om offentlig pension og arbejdsmarkedspension. Fem klare fund går igen på tværs af lande og sagsforløb:

Kompleks og usammenhængende ansøgningsproces

Borgere oplever, at ingen myndighed har det fulde overblik over deres sag. Forløb bliver fragmenterede, især når flere lande er involveret.

Dokumentationskrav er en betydelig belastning

Mange skal sende de samme oplysninger til flere myndigheder, og gamle dokumenter kan være meget vanskelige at fremskaffe. Forskellig praksis øger usikkerheden.

Begrænset myndighedssamarbejde

Kommunikationen mellem lande er langsom og usammenhængende. Borgerne beskriver ofte, hvordan de selv ender som koordinator mellem myndigheder.

Information er national – ikke nordisk

Nationale pensionsportaler fungerer godt, men giver intet samlet overblik. Mange respondenter finder ingen information, der passer til netop deres tværnordiske situation.

Udbredt mangel på pensionsoverblik

To ud af tre borgere vurderer, at de ikke har overblik over deres pension på tværs af Norden. Næsten alle efterspørger et fælles nordisk værktøj, der kan give et samlet overblik.

Samlet viser borgerdata, at barriererne ikke skyldes enkeltstående fejl, men manglen på sammenhæng mellem systemerne på tværs af Norden

B3. Analyse af data - Borgerperspektivet

Surveyen blev gennemført i 2025 via Enalyzer og havde i alt 910 respondenter, hvor de fleste har erfaring med pensionsforløb på tværs af mindst to nordiske lande. Hovedparten bor i Sverige (57 %), Danmark (10 %), Norge (12 %) og Finland (16 %), mens enkelte har bopæl i Færøerne, Grønland, Island eller Åland.

Respondenterne er rekrutteret gennem faglige organisationer, myndigheder og grænsetjenester. Der er tale om en selvvalgt gruppe, og undersøgelsen er derfor ikke statistisk repræsentativ. Til gengæld repræsenterer deltagerne en relevant målgruppe med konkret og detaljeret erfaring med mobilitet og pension på tværs af landegrænser.

For at styrke kvaliteten og anvendeligheden af analysen er der anvendt triangulering:
Når en problemstilling går igen i borgernes erfaringer, organisationernes input (Appendiks 1) og KPMG’s desk research og faglige indsigt, vurderes den som kvalificeret og velunderbygget.

Frekvensfordelinger, rå datamateriale og en oversigt over spørgeskemaet er overdraget til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd ved aflevering af rapport.

B4. Mobilitet og optjening på tværs af Norden

Surveyen viser, at respondenterne har en markant mobilitetsprofil. 95 % har boet eller arbejdet i mindst ét andet nordisk land end deres nuværende bopælsland og har dermed erfaringer med grænseoverskridende pensionsforløb.

Mobiliteten afspejler sig i pensionsoptjeningen. 76 % har optjent arbejdsmarkedspension uden for deres nuværende bopælsland, og 67 % har optjent offentlig pension i mindst ét andet nordisk land. Samtidig svarer 13 %, at de ikke ved, om de har optjent pension i et andet land – hvilket i sig selv peger på et manglende overblik. De mest nævnte optjeningslande er Danmark (73 %), Sverige (38 %), Norge (33 %) og Finland (32 %), og flere respondenter har optjening i mere end ét land.

Mange respondenter beskriver, at de har vanskeligt ved at skabe overblik over deres samlede pensionsforløb. Nogle ved ikke, hvilke ordninger de har optjent, hvilke myndigheder der administrerer dem, eller hvordan de får adgang til oplysningerne. Flere nævner udfordringer med manglende digitale adgangsmuligheder i andre lande og beskriver, hvordan de bliver henvist fra én instans til en anden uden at komme tættere på et samlet overblik.

En respondent opsummerer udfordringen sådan:

“Jeg ved, at jeg har noget pension i et andet nordisk land, men jeg aner ikke, hvor jeg skal finde den eller hvem jeg skal kontakte.”

Mobiliteten stopper heller ikke nødvendigvis her. 62 % vurderer, at de kan komme til at arbejde eller bo i et andet nordisk land igen, mens 22 % ikke forventer yderligere mobilitet. Det betyder, at behovet for klare tværnordiske løsninger fortsat vil være relevant for en stor del af målgruppen.

Surveyens respondenter har pensionsforløb, der krydser landegrænser flere gange, og at mange mangler et samlet overblik over deres pensioner. Denne grundproblematik går igen i de efterfølgende temaer, hvor konsekvenserne af den manglende sammenhæng bliver tydeligere.

B5. Dokumentation og historiske oplysninger

Dokumentation fremstår som en af de tydeligste udfordringer i surveyen. Halvdelen af de respondenter, der har søgt pension, oplever problemer i ansøgningsprocessen, og kun 35 % vurderer, at det var meget let at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Det gør dokumentationsområdet til et af de vigtigste temaer i borgernes erfaringer.

Respondenterne beskriver særligt problemer i relation til ældre arbejdsforhold og perioder før digitalisering. Det gælder både manglende ansættelsespapirer, ufuldstændige registreringer og oplysninger, der er bortkommet hos tidligere arbejdsgivere eller myndigheder. Flere fortæller, at de må kontakte virksomheder, som ikke længere eksisterer, eller myndigheder, der ikke har mulighed for at fremsøge historiske data.

En respondent opsummerer problemet:

“Jeg skulle dokumentere arbejde i 90'erne, men hverken min gamle arbejdsplads eller myndighederne kunne finde oplysninger.”

Surveyen viser også tydelige forskelle i, hvordan respondenter oplever dokumentationspraksis i de enkelte lande:

Sverige nævnes som et land med relativt gode digitale systemer, men med udfordringer for historiske oplysninger og jobskifte, hvor data ikke følger borgeren.
Danmark vurderes af flere som digitalt overskueligt, men usikkerhed opstår i relation til arbejdsgiverbidrag og historik i ATP-systemet.
Norge nævnes ofte i relation til vanskeligheder med at dokumentere ældre arbejdsforhold, særligt når arbejdsgivere ikke længere eksisterer.
Finland beskrives af nogle som et land, hvor dokumentation kan være mere fragmenteret, og hvor fremskaffelse af oplysninger kræver mere manuelt arbejde.

De landespecifikke udsving ændrer ikke ved hovedmønstret: Respondenterne oplever, at dokumentationskravene er svære at imødekomme, og at det ofte er uklart, hvor oplysningerne befinder sig.

En anden respondent skriver:

“Jeg bliver bedt om dokumenter, jeg aldrig har fået at vide, at jeg skulle gemme.”

Flere oplever, at oplysninger ikke stemmer overens mellem systemer, eller at de selv må fungere som bindeled mellem myndigheder i forskellige lande. Respondenter beskriver, hvordan de bliver henvist rundt uden at komme tættere på de nødvendige oplysninger.

En respondent formulerer det sådan:

“Jeg sendes frem og tilbage mellem myndigheder i to lande. Ingen af dem har de oplysninger, jeg bliver bedt om at skaffe.”

Dokumentationsudfordringerne både handler om manglende historiske data, forskelle i nationale registreringssystemer og krav, borgerne ikke har mulighed for at opfylde. Konsekvensen er ofte lange sagsforløb, usikkerhed om rettigheder og en betydelig opgave for borgerne selv. Dette danner baggrund for de problemer, der udfoldes i Tema 3.

B6. Koordinering, myndighedskontakt og sagsforløb

Surveyen viser, at manglende koordinering mellem myndigheder i de nordiske lande er en af de mest gennemgående udfordringer for borgerne. Ifølge data angiver 30 %, at det ikke var tydeligt, hvilket land der havde ansvaret for deres sag, og 20 % svarer, at de blev bedt om at sende oplysninger til flere lande. Dette vidner om en lav grad af koordination og overblik i mange forløb.

Et centralt mønster er, at borgerne ofte må fungere som bindeled mellem myndighederne. De fortæller, at de skal videregive oplysninger, følge op på henvendelser og selv sikre, at processerne ikke stopper.

En respondent formulerer det sådan:

“Jeg skulle selv sørge for, at myndighederne i to lande talte sammen. Ellers skete der ingenting.”

Denne situation hænger tæt sammen med dokumentationsudfordringerne beskrevet i Tema 2. Når data mangler eller er uklare, skaber det forsinkelser, og borgere oplever, at sager sendes frem og tilbage mellem lande uden fremdrift.

Landespecifikke oplevelser af koordinering

Respondenterne peger på forskelle mellem landene:

Sverige beskrives af flere som relativt hurtig til at reagere, men borgere oplever, at svenske myndigheder forventer, at andre lande leverer oplysninger, som disse ikke har adgang til.
Danmark omtales som struktureret i kommunikationen, men borgere oplever, at danske myndigheder ofte afventer svar fra udlandet og derfor ikke kan give tidsprognoser.
Norge nævnes hyppigt i relation til lange svartider ved internationale forespørgsler.
Finland omtales mindre hyppigt, men enkelte beskriver kompleksitet i at finde den rette myndighed at kontakte.

Landeforskellene skaber en oplevelse af uensartede processer, selv i sager, hvor lovgrundlaget formelt er det samme.

Myndighedskontakt opleves som fragmenteret

Kun 20 % af respondenterne oplevede meget godt samarbejde mellem myndigheder, mens 20 % oplevede, at der slet ikke var noget samarbejde. Samtidig oplever en del, at information ikke flyder mellem myndighederne. Flere beskriver, hvordan de bliver henvist rundt mellem instanser uden at komme tættere på en løsning.

Som én respondent skriver:

“Alle sagde: ‘Det er ikke hos os.’ Men ingen kunne fortælle mig, hvor jeg så skulle gå hen.”

Det fremgår også, at borgerne ofte modtager information i forskelligt detaljeringsniveau fra forskellige lande, hvilket gør det vanskeligt at danne et samlet overblik over sagens status.

Sagsforløbene trækker ud

Surveyen viser, at koordineringen har direkte indvirkning på sagsbehandlingstiderne. Den kvalitative feedback peger på, at mange borgere oplever uventede forsinkelser.

En respondent skriver:

“Jeg hørte intet i fem måneder. Da jeg endelig fik svar, manglede der stadig oplysninger fra et tredje land.”

Samlet vurdering

Det viser sig, at borgere i vid udstrækning selv må navigere i komplekse og usammenhængende sagsforløb, hvor landenes myndigheder arbejder parallelt snarere end koordineret. De landespecifikke forskelle i respons, ansvar og kommunikation forstærker udfordringerne og gør processen uforudsigelig. Dette tema hænger tæt sammen med Tema 2 (dokumentation) og Tema 5 (arbejdsmarkedspension), hvor manglende systemintegration bliver endnu tydeligere.

B7. Skat og økonomisk usikkerhed

Området skat fremstår som et af de mest uforudsigelige elementer i tværnordiske pensionsforløb.

Borgerne peger på tre hovedudfordringer:

Risiko for midlertidig dobbeltbeskatning,
Uklare forskudsregistreringer
Lange sagsforløb, når skattemyndigheder i flere lande skal koordinere.

En respondent beskriver det sådan:

“Jeg blev trukket skat i begge lande i flere måneder, før det blev rettet. Jeg anede ikke, hvad jeg ville få udbetalt.”

Landespecifikke forskelle i borgernes oplevelser

Respondenterne nævner særligt forskelle mellem de nordiske lande:

Danmark beskrives som forholdsvis tydelig i sin kommunikation, men borgere oplever, at Skattestyrelsen først kan give svar, når oplysninger fra et andet land foreligger – hvilket ofte trækker ud.
Sverige nævnes som et land med detaljerede regler for udenlandsk pension, men respondenter oplever, at disse regler er svære at gennemskue uden professionel hjælp.
Norge omtales især i forbindelse med forsinkede afklaringer om beskatningsret og lange sagsgange ved indgivelse af dokumentation.
Finland nævnes af enkelte for at have klare regler, men hvor borgere alligevel oplever usikkerhed om, hvordan reglerne bruges i praksis.

Disse forskelle fører til, at borgere ikke altid ved, hvilke oplysninger de skal give, og hvordan ændringer i udbetaling, bopæl eller indkomst påvirker beskatningen.

Uforudsigelighed i økonomien

Surveyen viser, at fejl og manglende afklaringer i skattemæssig behandling har økonomiske konsekvenser. 73 % af respondenterne angiver, at de har oplevet fejl eller forsinkelse i pensionsudbetaling, og kun 20 % følte sig meget trygge i processen. Flere nævner, at de ikke kan vurdere deres netto-udbetaling, før skatteforholdene mellem to lande er afklaret.

En borger skriver:

“Jeg ved ikke, om jeg skal betale skat i ét eller to lande. Jeg får forskellige svar afhængigt af, hvem jeg spørger.”

Uklare processer og begrænset vejledning

De kvalitative besvarelser peger på, at vejledningen om skatteforhold ofte er teknisk, fragmenteret eller svær at anvende i praksis. Der opstår situationer, hvor borgere får forskellige svar fra forskellige myndigheder i samme land, og hvor det er uklart, hvordan reglerne skal fortolkes i tværgående pensionssager.

Dette skaber et gennemgående billede af, at skatteområdet ikke alene er komplekst – det opleves også som uforudsigeligt og dårligt støttet af vejledninger.

Samlet vurdering

De skattemæssige udfordringer handler ikke blot om forskelle i regler mellem landene, men også om den usikkerhed, der opstår, når borgere ikke kan forudsige, hvordan deres pension bliver behandlet skattemæssigt. Dette påvirker både økonomien og trygheden i overgangsfasen til pension, og det forstærkes af lovvalg, dokumentation og koordinering som beskrevet i de øvrige temaer.

B8. Arbejdsmarkedspension og uklare ordninger

Arbejdsmarkedspensioner fremstår som det område, hvor borgerne oplever størst usikkerhed og mindst overblik. Surveyen viser, at kun 9 % fandt deres oplysninger via arbejdsgiver eller pensionskasse, hvilket indikerer, at mange må finde information på andre – og ofte mere komplekse – måder.

Derudover svarer kun 11 % af alle respondenter, at de har fuldt overblik over deres pensionsforhold i Norden.

Respondenterne beskriver udfordringer med både at identificere pensionerne, forstå deres værdi og gennemskue udbetalingsreglerne. Flere peger på, at pensionsoversigter i de enkelte lande ikke viser indbetalinger fra udlandet, og at de dermed får et ufuldstændigt billede af deres samlede pension.

En respondent beskriver det sådan:

“Jeg ved, jeg har noget pension i et andet land, men jeg ved ikke hvor meget, og jeg kan ikke få adgang til oplysningerne.”

Kompleksitet i private og partsstyrede ordninger

En del af usikkerheden skyldes, at arbejdsmarkedspensioner ofte er private eller partsstyrede ordninger, som ikke koordineres med offentlige registre eller lignende systemer. Dette gør det vanskeligt for borgere at gennemskue:

hvem der administrerer pensionen
hvordan man får adgang
hvilken betydning jobskifte eller brancheskift har haft
om bidrag er registreret korrekt.

Mange respondenter nævner også, at pensionsudbydere er blevet fusioneret eller omstruktureret gennem årene, hvilket betyder, at pensioner fra tidligere arbejdsgivere kan være vanskelige at spore.

Ud over de kvalitative erfaringer i Tema 5 viser surveyen en række kvantitative mønstre, der understøtter oplevelsen af manglende overblik og komplekse systemer:

Kun 12 % af respondenterne angiver, at de har fuldt overblik over deres pensionsforhold i Norden.

Kun 16 % har primært fundet oplysninger via arbejdsgiver eller pensionskasse, mens andre har måttet kontakte flere instanser.
Kun 20 % følte sig meget trygge i pensionsprocessen.
Hele 73 % har oplevet fejl eller forsinkelser i pensionsudbetaling, og kun 5 % oplevede ingen problemer.
Endelig mener blot 9 %, at det samlede pensionssystem i Norden fungerer meget godt.

Disse tal viser, at udfordringerne med adgang, overblik og sikkerhed i pensionsforløb ikke kun fremgår af de kvalitative besvarelser, men også af de statistiske hovedtendenser i surveyet.

Landespecifikke oplevelser

Respondenterne beskriver forskelle i deres oplevelser mellem landene:

Danmark nævnes af flere som relativt overskueligt, når først man har adgang, men respondenter oplever udfordringer ved manglende indsigt i om arbejdsgiver har indbetalt korrekt.
Sverige beskrives som svært at navigere i for borgere, der ikke har svensk BankID, hvilket afskærer mange fra at se deres ordninger.
Norge nævnes som et land, hvor arbejdsmarkedspension kan være spredt på mange selskaber, hvilket gør det vanskeligt at skabe overblik.
Finland omtales af enkelte som et land med gode centrale registreringer, men hvor historiske oplysninger stadig kan være vanskelige at finde.

Selvom forskellene ikke ændrer hovedtendensen, viser de, at borgernes udfordringer afhænger af, hvilke lande deres pensionsforløb berører.

Usikkerhed om fremtidige udbetalinger

Respondenterne udtrykker ofte tvivl om, hvordan deres arbejdsmarkedspension bliver udbetalt på tværs af landegrænser. Flere nævner, at de ikke ved, hvilke regler der gælder for udbetalingstidspunkt, pensionstype eller skat.

Et forkortet citat illustrerer bekymringen:

“Jeg kan ikke se, hvordan min pension bliver udbetalt, og hvem jeg skal kontakte, når jeg går på pension.”

Manglende samlet overblik

En tilbagevendende pointe er, at der ikke findes én samlet indgang til oplysninger om arbejdsmarkedspensioner på tværs af Norden. Respondenterne beskriver, hvordan de forsøger at orientere sig i flere nationale systemer, uden at nogen af dem viser helheden.

De kvalitative svar viser, at dette manglende overblik for mange påvirker muligheden for at planlægge pensionen. Flere skriver, at de først sent i livet får øje på ordninger, der burde have været kendt tidligere.

Samlet vurdering

Arbejdsmarkedspensioner er det område, hvor borgerne i surveyet oplever størst kompleksitet og mindst gennemsigtighed. Udfordringerne handler både om strukturen i de nationale ordninger, forskelle i adgang og identifikation og manglende koordinering mellem lande og selskaber. Sammen med Tema 1–4 tegner dette et billede af et pensionsområde, hvor borgerne i høj grad mangler et samlet overblik over deres rettigheder.

B9. Afsluttende vurdering

Borgersurveyen giver et samlet indblik i de centrale udfordringer, som borgere møder, når deres pensionsforløb strækker sig over flere nordiske lande. Selvom respondenterne repræsenterer en mobil og erfaringsrig gruppe, viser deres beskrivelser, at pensionsområdet fremstår komplekst, usammenhængende og vanskeligt at navigere i.

På tværs af de fem temaer fremstår tre hovedmønstre tydeligt:

For det første mangler borgere et samlet overblik over deres pensionsrettigheder.
Mobilitet mellem flere lande betyder, at oplysninger om pension er spredt på forskellige systemer, selskaber og myndigheder. Mange respondenter ved ikke, hvilke ordninger de har, eller hvordan de får adgang til dem. Dette skaber utryghed og gør planlægning vanskelig.

For det andet oplever borgere betydelige barrierer i form af manglende eller ufuldstændig dokumentation.
Særligt ældre arbejdsforhold og perioder før digitalisering fører til manglende sporbarhed. Når oplysninger ikke findes i registrene — eller kun findes delvist — må borgere selv forsøge at samle dokumentationen, ofte uden at vide hvor de skal starte.

For det tredje er koordineringen mellem myndigheder på tværs af lande begrænset.
Respondenter beskriver, hvordan sager går i stå, fordi landene arbejder parallelt, og hvordan de selv må fungere som bindeled. Forskelle mellem landene i digital adgang, sagsbehandling, skatteregler og håndtering af arbejdsmarkedspensioner forstærker denne kompleksitet.

Surveyen viser dermed, at borgernes udfordringer ikke blot er enkeltstående problemer, men hænger sammen på tværs af dokumentation, koordinering, skat, adgang til digitale systemer og forståelsen af arbejdsmarkedspensioner. Disse forhold er tæt knyttet til de mønstre, organisationerne beskriver i Appendiks 1, og de giver tilsammen et nuanceret billede af, hvordan pensionsområdet fungerer i praksis for borgere med nordisk mobilitet.

Appendiks 2 bidrager således med et oplevelsesnært perspektiv, som viser konsekvenserne af de strukturelle forhold i pensionssystemerne. Surveyets indsigter udgør et væsentligt fundament for rapportens videre analyser og for forståelsen af de udfordringer, der opstår i mødet mellem borgere og systemer på tværs af Norden.