Triangulering af datakilder
Metoden følger samme tilgang som i Appendiks 2 og bygger på triangulering mellem tre kilder:
Desk research – kortlægger strukturer, lovgrundlag og systemiske forskelle
Borgersurveyen – viser borgernes oplevede udfordringer og konsekvenser
Organisationsinterviews – belyser praksiserfaringer, sagsforløb og institutionelle perspektiver
Når alle tre kilder peger i samme retning, vurderes de identificerede problemfelter som systemiske og ikke som enkeltstående hændelser.
A1.2 Hovedfund
Analysen af organisationsperspektivet bekræfter og uddyber de strukturelle udfordringer, som fremgår af både desk researchen og borgersurveyen i Appendiks 2. Fem gennemgående fund kendetegner området:
1. Sagerne er komplekse og fragmenterede
Organisationer beskriver, at tværnordiske pensionssager forekommer relativt sjældent, men er markant mere komplekse end nationale sager. Ingen enkelt aktør har overblik over hele sagsforløbet, og borgere møder ofte flere myndigheder parallelt.
2. Dokumentationskrav er en af de største barrierer
Manglende historiske data, gamle ansættelsesforhold, ugyldige A1-dokumenter og uensartede praksisser betyder, at sager trækker ud. Særligt sager fra 1980’erne og 1990’erne fremhæves som vanskelige at dokumentere.
3. Koordinering mellem lande er utilstrækkelig
Myndighedernes kommunikation på tværs er langsom, usystematisk og afhængig af manuelle processer. Mange sager går i stå, fordi ét land afventer oplysninger fra et andet, og borgeren ender ofte som koordinator.
4. Arbejdsmarkedspensioner er særligt uigennemsigtige
Pensioner følger nationale regler uden nordisk koordinering. Tabte konti, fusioner, manglende arbejdsgiverinformation og forskellige skatteregler skaber betydelig usikkerhed for både borgere og de organisationer, der forsøger at hjælpe dem.
5. Skatteområdet skaber usikkerhed og økonomisk risiko
Organisationerne beskriver midlertidig dobbeltbeskatning, forsinkede afklaringer om beskatningsret og forskelle i nationale skattesystemer som centrale kilder til utryghed for borgerne. Selv når der ikke sker fejl, opleves skatteområdet som vanskeligt at gennemskue.
Dette kapitel analyserer de erfaringer, som centrale nordiske organisationer gør sig i mødet med borgere, der har optjent pension i mere end ét land. Analysen bygger på interviews og skriftlige bidrag indsamlet i perioden 15. oktober til 1. december 2025. Formålet er at belyse de typiske forløb, udfordringer og strukturelle forhold, der præger håndteringen af grænseoverskridende pensionssager set fra organisationernes side.
Kapitlet supplerer desk researchen og giver et organisationsperspektiv, der kan læses parallelt med borgersurveyen i Appendiks 2. De kvalitative fund viser i høj grad de samme mønstre som survey-resultaterne, hvilket styrker datagrundlaget og giver et nuanceret billede af de udfordringer, borgere oplever i praksis.
Kortlægningen i Appendiks 1 bygger på input fra faglige organisationer, myndigheder, pensionsaktører og interesseorganisationer i de nordiske lande. Data er indsamlet 2. halvår 2025 og består af interviews, surveys og skriftlige bidrag.
I alt har ca. 30 organisationer deltaget i processen på tværs af Norden. Der er opnået bred deltagelse fra Danmark, Sverige, Finland og Norge.
Det har ikke været målet at opnå statistisk repræsentativitet, men derimod at kortlægge centrale perspektiver og erfaringer hos de aktører, der arbejder med pensions- og mobilitetsproblematikker i praksis.
For at styrke kvaliteten og anvendeligheden af analysen er der anvendt triangulering: Når en problemstilling går igen i organisationernes input, borgernes oplevelser (Appendiks 2) og KPMG’s desk research og systemforståelse, vurderes den som kvalificeret og velunderbygget.
Trianguleringen bruges dermed til at identificere og validere centrale temaer, snarere end at dokumentere statistiske mønstre.
En oversigt over alle kontaktede organisationer, deltagelsesstatus og metodeform (interview, survey, skriftligt bidrag) findes på næste side.
Organisationernes erfaringer med borgere i tværnordiske pensionsforløb
Organisationerne beskriver, at henvendelser om pension optjent i flere lande forekommer relativt sjældent, men at de ofte er markant mere komplekse end almindelige pensionssager. For mange aktører er dette ikke et specialområde, og flere understreger, at hver sag kræver betydelig tid til at skabe overblik, afklare lovvalg og indhente korrekt dokumentation.
Pensionsmyndigheder og skattemyndigheder påpeger, at borgere typisk henvender sig sent i forløbet, når sagsbehandlingen er gået i stå eller når de selv oplever modstridende informationer på tværs af lande. Informations- og grænsetjenester beskriver til gengæld, at de ofte fungerer som indgangsdør for borgere, der ikke ved, hvilken myndighed der er den rette.
Organisationerne er enige om, at borgerne ofte mangler et samlet overblik og derfor genfortæller den samme sag flere gange. Dette skaber frustration og understøtter behovet for en mere samordnet tilgang.
Erfaringer i konkrete sagsforløb
Organisationernes beskrivelser viser et gennemgående mønster: Sagsforløb på tværs af Norden er lange, krævende og præget af manglende sammenhæng mellem myndigheder og pensionsordninger. De følgende afsnit beskriver de mest typiske udfordringer.
Første kontakt og indledende afklaring
Det første trin i en sag handler om at forstå, hvilke pensioner der findes i hvilke lande, og hvilke regler der gælder. Organisationerne fremhæver fire gennemgående udfordringer:
Borgerne ved ikke, hvilke pensioner de har optjent.
Nationale digitale identifikationsløsninger fungerer ikke på tværs.
Borgerne kender ikke deres A1-dokumenter.
Arbejdsgivere håndterer ikke altid korrekt lovvalg ved udstationering.
Case: En dansk borger med arbejde i Sverige kan ikke få adgang til sin svenske arbejdsgiverpension uden svensk BankID. Øresunddirekt må derfor fungere som bindeled mellem borger og svensk pensionsudbyder for at sikre, at borgeren overhovedet får kendskab til sin opsparing.
Case: En arbejdsgiver har i flere år indbetalt pension til det forkerte land, fordi lovvalget ikke var opdateret. Dette kræver efterfølgende omfattende korrektioner for både borger og pensionsudbyder.
Dokumentationskrav og historiske huller
De interviewede organisationer peger på dokumentation som en af de mest gennemgående barrierer. Især sager fra 1980'erne og 1990'erne er vanskelige, fordi data enten mangler eller er registreret uensartet.
Typiske udfordringer:
A1-dokumenter findes ikke eller er udfyldt forkert.
Tidligere arbejdsgivere er ophørt eller fusioneret.
Ansættelsesforhold kan ikke dokumenteres.
Myndighedsarkiver mangler data.
Borgere har ikke adgang til gamle dokumenter eller lønsedler.
Case: En norsk borger forsøger at dokumentere en række svenske arbejdsforhold fra 1990’erne. Flere arbejdsgivere er nedlagt, og lokale myndigheder kan ikke genfinde data. Efter næsten et års sagsforløb lykkes det kun at dokumentere halvdelen af perioden, hvilket påvirker pensionens størrelse.
Case: En finsk borger med korte arbejdsperioder i Norge har ingen papirer fra perioden. Dokumentationen må i stedet genskabes via fragmenterede oplysninger fra skattemyndigheder, tidligere kolleger og manuelle opslag i arkiver.
Koordinering mellem lande og myndigheder
Organisationerne fortæller, at der ofte opstår problemer i kommunikationen mellem landene. Internationale forespørgsler tager lang tid, og processerne er ikke harmoniseret. Dette betyder, at:
borgere må kontakte flere myndigheder parallelt
nationale myndigheder kun ser ”deres del” af sagen
sager risikerer at stoppe op imellem enheder
der mangler klare procedurer for opfølgning.
Case: En sag går i stå, fordi svenske myndigheder ikke vender tilbage inden for den forventede tid. Borgeren forsøger selv at rykke flere myndigheder, men uden resultat. Først efter flere måneder og gentagne henvendelser lykkes det at få de nødvendige oplysninger, så sagen kan afsluttes.
Case: En sag om flytning af pension mellem Norge og Sverige bliver forsinket, fordi informationer om tidligere ansættelsesperioder ikke deles i samme datasystem. Borgeren må selv samle dokumentation fra forskellige kilder.
Arbejdsmarkedspensioner i tværnordiske forløb
Flere pensionsudbydere og arbejdsmarkedsorganisationer fremhæver, at arbejdsmarkedspensionerne skaber særlige udfordringer, fordi ordningerne:
følger forskellige skatteregler
har forskellige udbetalingsformer
ikke koordineres på tværs af lande.
Problemerne opstår især ved:
Case: En borger opdager ved pensionering, at en gammel arbejdsmarkedspension fra Sverige aldrig er blevet udbetalt. Sagen viser sig at være tabt i forbindelse med en fusion mellem pensionsudbydere mange år tidligere.
Skat og økonomi
Skatteområdet skaber ofte uventede problemer. Organisationerne fremhæver:
midlertidig dobbeltbeskatning
fejl i forskudsregistrering
usikkerhed om beskatningsret
manglende koordinering mellem skattemyndigheder.
Case: En borger bliver beskattet både i Danmark og Sverige af samme pensionsudbetaling, fordi afklaringen af beskatningsretten trækker ud. Pengene tilbagebetales året efter, men borgeren oplever perioden som utryg og økonomisk belastende.
Organisationernes vurdering af de bagvedliggende årsager
En gennemgang af interviewmaterialet peger på en række tilbagevendende forbedringsområder, som kan styrke borgernes oplevelse af sammenhæng og reducere sagsbehandlingstiden betydeligt:
Systemerne er nationale, mens borgernes mobilitet er nordisk.
Regler, IT-systemer og procedurer er ikke designet til tværnationale forløb.
Forskelle i lovvalg og praksis giver dårlig sammenhæng.
Pensionsmyndigheder, skattemyndigheder og pensionsudbyder arbejder efter nationale fortolkninger, som ikke nødvendigvis harmonerer med nabolandet.
Digital infrastruktur er ikke forbundet.
Manglende adgang til andre landes systemer, forskellige eID-løsninger og begrænset dataudveksling forlænger sagsforløb.
Dokumentation lever ikke op til nordiske behov.
Kravene er forskellige, historiske data mangler, og arbejdsgiverne ved ofte ikke, hvad der er nødvendig dokumentation.
Borgeren ender som koordinator.
Organisationerne anerkender, at de ofte må bede borgeren om selv at indhente oplysninger, fordi landene ikke kan udveksle data direkte eller hurtigt.
Manglende kontaktpunkter mellem sektorer.
Særligt inden for arbejdsmarkedspensioner findes ingen nordisk fælles struktur for samarbejde.
Case: En borger forsøger at få overblik over sine pensionskonti i tre lande. Ingen myndighed eller pensionsudbyderen kan give et samlet overblik, og borgeren må selv samle informationerne manuelt, hvilket tager flere måneder.
Organisationernes forslag til forbedringer
Organisationerne fremhæver en række mulige forbedringer, som kan styrke borgernes oplevelse af sammenhæng og reducere sagsbehandlingstiden betydeligt:
Etablering af et samlet nordisk overblik over pension.
Et digitalt punkt, hvor borgere kan se alle deres optjeninger på tværs af lande.
Styrket koordinering mellem myndigheder.
Fastsættelse af klare procedurer for internationale forespørgsler, herunder kortere svartider og sporbarhed.
Harmonisering af dokumentationskrav.
Fælles krav til historisk dokumentation for at mindske usikkerhed i ældre sager.
Forbedret adgang til internationale eksperter.
En funktion, der kan hjælpe borgere med komplekse tværnationale sager.
Digital infrastruktur, der kan matche mobiliteten.
Løsninger for eID-adgang, udveksling af data og automatiseret informationsdeling mellem landene.
Bedre vejledning til arbejdsgivere.
Arbejdsgivere har en central rolle i korrekt håndtering af udstationering, A1-dokumenter og pensionsindbetalinger.
Case: En arbejdsgiver kontakter Øresunddirekt for at få hjælp til korrekt pensionshåndtering ved udstationering, fordi reglerne fremstår uoverskuelige. Organisationen understreger, at bedre arbejdsgivervejledning ville forebygge mange fejl senere i borgerens livsforløb.
Sammenfatning
Kapitlet viser et konsistent mønster i organisationernes erfaringer: De grænseoverskridende pensionssager, som opstår i Norden, er komplekse, tidskrævende og præget af manglende koordinering, uens praksis, dokumentationsudfordringer, skattemæssig usikkerhed og fravær af fælles nordiske løsninger. Disse udfordringer knytter sig både til social sikring og arbejdsmarkedspension og hører dermed naturligt hjemme i analyserne af offentlig pension og arbejdsmarkedspension.