5. Arbejdsmarkedspensioner

Arbejdsmarkedspensionerne udgør den anden hovedkomponent af de nordiske pensionssystemer og er for langt de fleste borgere den vigtigste del af den samlede pensionsøkonomi. De finansieres gennem bidrag, som i praksis typisk indbetales af arbejdsgiveren og i nogle lande også delvist af medarbejderen, og er enten aftalebaserede eller lovpligtige. Ordningerne fungerer stabilt og effektivt inden for de enkelte lande, men er udviklet nationalt og ikke med udgangspunkt i en nordisk mobil arbejdsstyrke.

Når borgere arbejder i flere lande, bliver forskellene mellem systemerne tydelige: registreringer følger forskellige logikker, historiske data er ikke harmoniserede, digitale løsninger kan ikke bruges på tværs af lande, og udbetalings- og skatteprincipper varierer betydeligt. Dette kapitel giver et samlet overblik over arbejdsmarkedspensionernes struktur i Norden og de udfordringer, som borgere og organisationer oplever, når pensionsforløb skal håndteres på tværs af landegrænser.

Analysen beskriver de strukturelle konsekvenser af gældende regler og praksis uden at tage stilling til nationale skattepolitiske prioriteringer.

5.1 Systemernes opbygning i Norden

Arbejdsmarkedspensionerne er nationale systemer, der bygger på vidt forskellige historiske og politiske udviklingsforløb. Tabellen giver et samlet overblik over deres grundstruktur:

Tabel 5.1 – Arbejdsmarkedspensionernes opbygning i Norden

Land	Dækning	Lovgrundlag
Danmark	Størstedelen via overenskomster	Aftalebaseret
Finland	(TyEL m.fl.)	Lovpligtig
Norge	(OTP m.fl.)	Lovpligtig
Sverige	Størstedelen via tjenestepensioner	Aftalebaseret

I Finland er både den private og den offentlige sektor omfattet af ydelsesbaserede pensionsordninger, blandt andet gennem den lovpligtige TyEL-ordning. Det skal dog bemærkes, at det finske pensionssystem – hvor TyEL-pensionen udgør den centrale del – af blandt andet OECD klassificeres som en ’søjle 1-pension'. Dette skyldes, at ordningen er obligatorisk, fastsat ved lov og udgør en del af det nationale pensionssystem. Da ordningen dog også har karakteristika, der kendetegner en 'Søjle 2-ordning' – herunder at det er en indkomstrelateret pensionsordning, hvortil både arbejdsgiver og medarbejder bidrager – er den medtaget i dette afsnit om arbejdsmarkedspensioner.

I Danmark og Sverige er arbejdsmarkedspensionerne udviklet gennem trepartsforhandlinger og administreres af mange forskellige pensionsudbyder. I Norge og Finland er ordningerne lovpligtige og mere ensartede i deres grundstruktur, men administreres af private pensionsaktører, inden for nationale lovgivningsmæssige rammer.

Bidrags- og ydelsesbaserede ordninger

De fleste nordiske ordninger er nu mere bidragsbaserede. Ud over arbejdsmarkedspensioner findes der i alle nordiske lande også frivillige, individuelle pensionsordninger, der ikke er omfattet af denne gennemgang. Pensionens størrelse afhænger af indbetalinger og afkast. I Finland og ældre ordninger i de øvrige lande findes stadig ydelsesbaserede modeller, hvor pensionen fastsættes som en procentdel af slutlønnen.

Udbetalingsalder og -perioder

Der er betydelige forskelle i, hvornår og hvordan arbejdsmarkedspensioner kan udbetales:

I Sverige kan visse tjenestepensioner udbetales allerede fra 55-årsalderen.
I Danmark udbetales ratepensioner typisk over 10–30 år.
I Norge udbetales OTP som hovedregel som en tidsbegrænset ratepension.
I Finland udbetales TyEL som en livsvarig pension.

Disse forskelle betyder, at borgere med arbejdsmarkedspensioner i flere lande skal koordinere ordninger, der både starter og slutter på forskellige tidspunkter og har forskellige udbetalingsprofiler.

Social sikring som adgangskrav i Finland og Norge

En central forskel har særlig betydning for mobiliteten:

I Finland og Norge bliver man kun som udgangspunkt omfattet af arbejdsmarkedspension, hvis man samtidig er omfattet af landets sociale sikring.

Det betyder, at en medarbejder, der arbejder for en finsk eller norsk arbejdsgiver, men er socialt sikret i et andet land (fx på grund af udstationering, arbejdstilrettelæggelse eller grænsependling), kan miste retten til arbejdsmarkedspension – både i arbejdslandet og i bopælslandet. Vedkommende vil i sådanne tilfælde alene være dækket af den offentlige pension i bopælslandet, hvilket i praksis kan betyde en markant lavere samlet pension.

Overordnede udfordringer i arbejdsmarkedspensioner på tværs af Norden

På tværs af organisationsinterviews, borgersurvey og deskresearch tegner der sig et tydeligt mønster af udfordringer for borgere med arbejdsmarkedspensioner i flere nordiske lande. Udfordringerne kan overordnet samles i fire hovedtemaer:

registrering, sporbarhed og dokumentation
adgang og overblik på tværs af lande
udbetaling og administrative processer ved pensionering
beskatning af arbejdsmarkedspensioner optjent i et andet nordisk land.

De følgende afsnit uddyber hvert tema.

5.2 Registrering, sporbarhed og dokumentation

Hver pensionsudbyder administrerer sine egne data, og historikken er ofte påvirket af fusioner, systemskifte, ændrede aftaler og forskellige arkiveringspraksisser. Der findes dermed ikke én fælles nordisk struktur for registrering af rettigheder.

Organisationer, der arbejder med arbejdsmarkedspensioner og mobilitet på tværs af Norden, beskriver sporbarhed som:

tidskrævende
sårbar over for fusioner og systemskift
ofte afhængig af manuelle opslag i historiske arkiver
et af de mest komplekse elementer i deres rådgivningsarbejde.

Særligt ældre ordninger fra 1980’erne og 1990’erne fremhæves som vanskelige at rekonstruere, fordi arbejdsgivere er ophørt, navne på pensionsudbydere er ændret flere gange, og data kan være gemt i arkiver, der ikke er integreret i nyere systemer.

Borgersurveyen understøtter billedet:

76 % har oplevet det som svært eller meget svært at finde information om deres pensionsrettigheder på tværs af nordisk lande.
12 % oplever, at de har fuldt overblik over deres samlede nordiske pensionsrettigheder
Et borgercitat indfanger situationen:
“Jeg vidste, at jeg havde optjent noget pension i Sverige, men ingen kunne fortælle mig, hvor jeg skulle lede.”

Case
En borger forsøgte at finde indbetalinger til en ældre svensk pensionsordning, hvor administrationen over tid var blevet overført mellem flere pensionsudbydere som følge af fusioner. Ingen af de nuværende pensionsudbydere kunne umiddelbart dokumentere historikken, og først efter en manuel gennemgang af historiske arkiver lykkedes det at identificere de relevante indbetalinger.

Konstrueret case
En borger søger dokumentation for arbejdsperioder i Norge fra 1990’erne. Arbejdsgiveren eksisterer ikke længere, og pensionsudbyderen kan kun finde fragmenterede oplysninger om enkelte år. Resultatet bliver en delvis rekonstruktion – og en lavere pensionsudbetaling end forventet.

5.3 Adgang og overblik på tværs af lande

Manglende digital adgang er en af de mest gennemgående udfordringer for borgere med pension i flere lande. Nationale eID-systemer fungerer som hovedregel kun i det land, de er udstedt i, og pensionsudbydere kræver ofte national identifikation for at give adgang til selvbetjeningsløsninger. Tilsvarende udfordringer kan opstå i relation til offentlige pensioner, hvor adgang til selvbetjeningsløsninger og oplysninger om sociale pensionsrettigheder ofte forudsætter national digital identifikation.

Det indebærer, at borgere:

ikke kan se saldo, indbetalinger eller forventet udbetaling i et andet nordisk land
ikke kan indsende dokumentation digitalt
er afhængige af telefon, e-mail eller post, ofte på et fremmed sprog
i mange tilfælde må kontakte flere pensionsudbydere manuelt uden at vide, hvor deres rettigheder er placeret.

Organisationer og grænsetjenester, der arbejder med pension og mobilitet på tværs af Norden, beskriver, at de ofte må hjælpe borgere med at identificere relevante pensionsudbydere, men at de ikke selv kan få adgang til borgernes konti – kun vejlede om processen.

Surveyen viser, at en stor del af kontakten sker gennem indirekte eller manuelle kanaler.

51 % søgte pension gennem myndigheden i deres bopælsland frem for direkte kontakt til den udenlandske pensionsudbyder.
24 % anvendte papirpost og 18 % e-mail i processen, mens kun 20 % benyttede en onlineportal. Dette indikerer, at digital selvbetjening på tværs af lande fortsat er begrænset.
20 %, angiver, at de blev bedt om at sende de samme oplysninger til flere lande.

Et citat fra en borger illustrerer usikkerheden:

“Jeg kunne ikke logge ind på min svenske pensionsordning med mit danske MitID. Jeg blev sendt rundt i tre forskellige systemer.”

Manglende digital adgang skaber et vedvarende informationsgab, hvor borgere først får overblik meget sent – ofte kort før pensionering – og hvor det samlede pensionsbillede bliver uklart.

5.4 Udbetaling og administrative processer

Når borgere når pensionsalderen, møder de et fragmenteret administrativt landskab. Pensionsudbyderne har forskellige:

dokumentationskrav
procedurer for identitets- og bopælsverificering
tidsfrister for sagsbehandling
kommunikationsformer (digitalt, brev, telefon)
praksis for automatisk eller ikke-automatisk information til borgere.

I modsætning til den offentlige pension, hvor der ofte findes faste, gennemprøvede myndighedsprocesser, er arbejdsmarkedspensionernes udbetaling spredt på mange aktører med hver deres systemer og rutiner.

Case
En pensionist med optjening i både Finland og Sverige modtog automatisk besked om udbetaling fra den svenske ordning, men ingen information om den finske. For at få adgang til den finske pension måtte vedkommende kontakte flere instanser manuelt, da digital adgang krævede finsk eID. Sagsforløbet varede flere måneder, selvom selve udbetalingen i sig selv var ukompliceret.

Eksemplet illustrerer en gennemgående problematik: Der findes ingen fælles nordisk ramme for udbetalingsprocesser – og borgeren bliver selv koordinator.

Borgersurveyet viser, at ansøgnings- og dokumentationsprocesserne ofte opleves som komplekse.

42 % har oplevet problemer i ansøgningsprocessen.
20 % angiver, at de blev bedt om at sende de samme oplysninger til flere lande.

Dette peger på, at dokumentationskrav og administrative procedurer ikke altid er koordinerede på tværs af systemer.

5.5 Skat i arbejdsmarkedspensioner

Afsnittet bygger på KPMG Acor Tax’s desk research og faglige analyse og suppleres af fund fra rapportens øvrige datagrundlag.

Beskatning af arbejdsmarkedspensioner på tværs af Norden er et af de mest komplekse områder og et af dem, hvor både borgere og organisationer oplever størst usikkerhed. Kompleksiteten skyldes, at beskatningen afhænger af en række forhold:

i hvilket land indbetalingen er foretaget
hvilken type pensionsordning der er tale om
hvor borgeren bor og arbejder i optjeningsperioden
hvor borgeren bor, når pensionen udbetales
hvilken lovgivning, aftale eller overenskomst, der finder anvendelse (national lovgivning, bilaterale aftaler, den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, eventuelle overgangsordninger).

Det medfører betydelig kompleksitet, administrativt arbejde, usikkerhed og i visse tilfælde en skattebehandling, der opleves som uhensigtsmæssig af både borgere og rådgivere.

Oplevelser fra organisationer og borgere

De interviewede organisationer beskriver skat som et af de områder, hvor borgere har størst risiko for misforståelser. Der er forskel på, hvornår Danmark, Sverige, Norge og Finland anser en pensionsindkomst for skattepligtig, og hvordan pensionsudbyderne administrativt håndterer indberetning til skattemyndighederne. Fejl i bopælsregistreringen eller i forskudsopgørelser kan føre til store efterreguleringer.

Case
En borger blev beskattet både i Danmark og Sverige af den samme pensionsudbetaling, fordi afklaringen af beskatningsretten trak ud. Pengene blev tilbagebetalt året efter, men forløbet skabte betydelig økonomisk utryghed.

Borgersurveyen viser, at usikkerheden på skatteområdet er markant:

68,5 % finder det vanskeligt at gennemskue beskatningen af pensionsindkomst af pensionsindkomst fra et andet nordisk land.
26 % har oplevet fejl i forskudsregistreringen.
35 % er i tvivl om, hvilket land der har beskatningsretten.

Et citat indrammer oplevelsen:

“Jeg blev beskattet i begge lande, indtil nogen fandt ud af, at det var forkert. Det var mig, der gjorde dem opmærksom på det.”

Skatteproblemerne skyldes ikke alene kompleks lovgivning, men også forskelle i praksis og i informationsudvekslingen mellem pensionsudbyder og skattemyndigheder. Når digitale systemer i to lande ikke udveksler oplysninger direkte, bliver det ofte borgeren, der skal opdage fejlen. Det er et tydeligt eksempel på en systemisk koordinationskløft: Reglerne kan være klare, men processerne mellem systemerne spiller ikke tilstrækkeligt sammen.

Skatteprincipper og grundmodeller

KPMG’s desk research viser, at de nordiske lande anvender forskellige grundmodeller for beskatning af pensionsordninger. Det mest almindelige regime i OECD er ‘Exempt-Exempt-Taxed’ (EET), hvor indbetalinger som udgangspunkt er fradragsberettigede, og der sker ikke en løbende beskatning af værditilvækst, mens udbetalinger beskattes. Danmark og Sverige skiller sig ud ved at være ETT-lande, hvor både løbende værditilvækst (afkast) og udbetaling beskattes.

Tabel 5.2 – Skattemæssig behandling af arbejdsmarkedspensioner

Land	Skatteprincip	Indbetaling	Afkast	Udbetaling
Danmark	ETT	Fradrag (dog 8 % AM-bidrag)	PAL-skat 15,3 % / op til 42 % på udenlandsk ordning	Skat ved udbetaling
Sverige	ETT	Fradrag	Schablonintäkt (fiktiv afkastbeskatning)	Skat ved udbetaling
Norge	EET	Fradrag	Ikke løbende beskattet	Skat ved udbetaling
Finland	EET	Fradrag	Ikke løbende beskattet	Skat ved udbetaling

Forskellene i modellerne er i sig selv ikke et problem, men de skaber kompleksitet, når en pension er oprettet i ét land og for en borger, der bor i et andet.

Indbetalinger til en arbejdsmarkedspension

Det ser umiddelbart ud til, at der ikke er nogen risiko for, at arbejdsgiverindbetalinger til en arbejdsmarkedspension i et andet nordisk land beskattes som lønindkomst på indbetalingstidspunktet – hverken i Finland, Norge eller Sverige. Det vil sige, at der typisk er fradragsret eller bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til en arbejdsmarkedspension i den skattepligtige indkomst. Anderledes forholder det sig i Danmark, hvor hovedreglen er, at indbetalinger til pensionsordninger oprettet i udlandet, herunder i de øvrige nordiske lande, som udgangspunkt ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Det betyder, at indbetalinger til en udenlandsk arbejdsmarkedspension kan blive beskattet som lønindkomst i Danmark på indbetalingstidspunktet, samtidig med at pensionen senere beskattes i kildelandet ved udbetaling. Det opleves som en særligt uhensigtsmæssig situation for de borgere, der rammes.

Afkastbeskatning af pensionsordninger

Som fremgår af tabellen, beskattes afkast på pensionsordninger løbende i Danmark og Sverige, mens der ikke sker en løbende afkastbeskatning i Norge og Finland. I Danmark og Sverige opgøres og afregnes afkastskat typisk via pensionsudbyderen, når der er tale om nationale ordninger.

Hvis en person bor i Danmark eller Sverige og har en arbejdsmarkedspension i et andet nordisk land, kan vedkommende i visse tilfælde blive beskattet i bopælslandet af afkastet af den udenlandske ordning, uden at skatten automatisk trækkes fra pensionsopsparingen. Skatten skal i stedet finansieres af borgerens frie midler. Det kan føre til, at borgere bosat i Danmark eller Sverige med pensionsopsparing i for eksempel Norge samlet set får en lavere opsparing end sine norske kolleger.

I Danmark kan skatten på afkast på en ikke-godkendt udenlandsk ordning være op til 42 %, mens afkastskatten på en godkendt dansk ordning er 15,3 % (PAL-skat).

Særligt i forholdet mellem Danmark og Sverige, hvor begge stater beskatter afkast, er det efter den ændring af Øresundsaftalen, der trådte i kraft fra og med indkomståret 2025, ikke entydigt fastlagt, i hvilket omfang borgere kan opnå lempelse i bopælslandet for den skat, der er betalt i det andet land. I yderste konsekvens kan det føre til, at afkastet reelt beskattes i begge lande, hvilket kan reducere den samlede pensionsopsparing for borgere med arbejde på tværs af Øresund.

Case
Eva bor i Danmark og har arbejdet som sygeplejerske i Sverige i 30 år. Via en kollektivt aftalt arbejdsmarkedspension har hun sparet 3 mio. kr. op i en svensk ordning. Hvis hendes pension vokser med 10 % på et år, får hun et afkast på 300.000 kr. Af dette skal Eva betale op til 126.000 kr. i dansk skat (42 %), selvom pengene stadig står i den svenske pension. Eva skal derfor finde 126.000 kr. i egne frie midler for at betale skatten i Danmark. De færreste borgere er opmærksomme på denne risiko og kan derfor blive mødt af uventede skattekrav – eventuelt med tilbagevirkende kraft for flere år.

Skat ved udbetaling

Et forhold, der går igen i både organisationsinterviews og borgersurvey, er, at både kildelandet (det land, hvor pensionen er oprettet) og bopælslandet kan beskatte pensionsudbetalingen. Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal bopælslandet give nedslag for den skat, der er betalt i kildelandet, så der ikke sker egentlig dobbeltbeskatning af den samme indkomst. I praksis skaber det dog:

øget kompleksitet
øget administrationsbyrde
risiko for rentetillæg og efterreguleringer, hvis borgeren ikke selv indberetter korrekt
usikkerhed om den samlede effektive skattesats.

Borgeren skal selv indberette den udenlandske pension til bopælslandets skattemyndigheder, anmode om nedslag for betalt udenlandsk skat og i nogle tilfælde selv beregne og afregne skatten for at undgå renter og gebyrer.

Dobbeltbeskatning over tid og negativ asymmetri

KPMG’s desk research peger på, at der kan opstå særlige typer problemer for borgere med arbejdsmarkedspension i flere lande:

Dobbeltbeskatning over tid – hvor både indbetaling, løbende afkast og udbetaling i praksis beskattes i flere lande over en pensions løbetid.
Negativ skattemæssig asymmetri – hvor værdien af fradraget i arbejdslandet ved indbetaling er lavere end skatten i bopælslandet ved udbetaling

Både dobbeltbeskatning over tid, forskellige regler vedrørende beskatning af afkast og den negative asymmetri er eksempler på forhold, som borgere sjældent er opmærksomme på, før de står i situationen. De er samtidig meget vanskelige at gennemskue uden skatterådgivning og fremstår i datamaterialet som nogle af de mest belastende problemstillinger for borgere med et nordisk arbejdsliv.

5.6 Afrunding

Arbejdsmarkedspensionerne fungerer solidt inden for de enkelte lande, men skaber betydelige udfordringer, når borgeres pensionsrettigheder strækker sig over flere nordiske systemer. Dette kapitel har belyst de strukturelle forhold, der præger registrering, adgang, dokumentation, udbetaling og beskatning, samt de konsekvenser, borgere og organisationer oplever i praksis.

De mønstre og problemfelter, der er identificeret her, danner grundlag for den videre tværgående analyse i kapitel 6, hvor resultaterne fra både de offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensionerne samles, og hvor rapportens samlede problemidentifikation og mulige næste skridt præsenteres.

Case – dobbeltbeskatning over tid
Claus bor i Danmark, men arbejder primært i Norge, hvor hans arbejdsgiver betaler til en norsk arbejdsmarkedspension. I Danmark kan indbetalingerne til den norske ordning blive beskattet som løn, fordi ordningen ikke er godkendt efter danske regler. Senere, når Claus får pensionen udbetalt i Norge, beskattes udbetalingen efter norske regler. Derudover kan Claus i Danmark blive beskattet af det løbende afkast på ordningen. I praksis betyder det, at den samme opsparing kan blive beskattet ved indbetaling, løbende under opsparingen og igen ved udbetaling.

Case – negativ asymmetri
Håkon bor i Norge, men arbejder i Sverige, hvor arbejdsgiveren indbetaler til en svensk arbejdsmarkedspension (ITP). Når der indbetales til ordningen, får Håkon en skattefordel/fradrag i form af udskudt skat svarende til SINK-skatten i Sverige, som fra 2027 er 20 %. Når Håkon senere får pensionen udbetalt i Norge, medfører hans indkomst at han skal han betale 39 % i norsk skat. Det betyder, at Håkon i praksis betaler markant mere i skat ved udbetaling, end han fik i skattemæssig fordel ved indbetaling. Det reducerer incitamentet til pensionsopsparing sammenlignet med et rent nationalt forløb, hvor der er symmetri mellem fradrag og beskatning – eller hvor asymmetrien i mange tilfælde er til fordel for borgeren.

5. Arbejdsmarkeds­pensioner