Foto: Magnus Fröderberg/norden.org
Præsidiet
Præsidiet er Nordisk Råds politiske ledelse og har ansvaret for de overordnede politiske spørgsmål, planlægning og budgetter samt det udenrigs- og sikkerhedspolitiske parlamentariske samarbejde. Præsidiets arbejde ledes af præsidentskabet, som roterer hvert kalenderår.
I 2025 var præsidiets arbejde præget af Sveriges præsidentskabsprogram "Norden sammen – nordisk nytte og sammenhold i en urolig tid". På denne baggrund fokuserede præsidiet især på spørgsmål, som styrker den nordiske hverdagsnytte, øger sammenholdet mellem de nordiske lande og bidrager til en tydeligere national forankring af det nordiske samarbejde. Grænsehindringsarbejdet havde en fremtrædende plads i præsidiets virksomhed igennem året, som en del af arbejdet med at styrke nordisk hverdagsnytte og national forankring af det nordiske samarbejde.
Præsidiets sommermøde 2025 fandt sted i Blekinge i Sverige. På mødet behandlede præsidiet både aktuelle politiske spørgsmål og interne sager. I forbindelse med sommermødet blev der også gennemført et studiebesøg hos Saab Kockums AB og Karlskrona flådebase, hvor spørgsmål om forsvarskapacitet, beredskab og sikkerhed i Østersøregionen blev belyst. Præsidiet fik også information om håndteringen af olieudslippet i Pukaviksbukten samt om det kulturhistoriske projekt "Gribshunden".
Budget- og økonomispørgsmål udgjorde også en væsentlig del af præsidiets arbejde i løbet af året. Præsidiet behandlede og godkendte både Nordisk Råds budget for 2026 samt betænkningen over Nordisk Ministerråds budgetforslag for 2026. I det sidstnævnte arbejde førte præsidiet en tæt dialog med ministerrådet og dets generalsekretær med fokus på langsigtet planlægning, budgetdisciplin og tydelige koblinger mellem de politiske prioriteringer og en ansvarsfuld håndtering af de fælles midler.
Aktuelle temaer igennem året
Grænsehindringer og national forankring
Arbejdet med at fjerne og forebygge grænsehindringer var et af præsidiets mest prioriterede temaer i 2025. Sammen med udvalgene udviklede præsidiet en ny arbejdsform for grænsehindringsarbejdet, hvor samordnede skriftlige spørgsmål blev stillet nationalt i de nordiske lande.
I løbet af året tog præsidiet beslutning om i alt syv fælles skriftlige spørgsmål inden for flere prioriterede grænsehindringsområder, herunder transport og infrastruktur, skattespørgsmål, anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt nordisk folkeregistreringssamarbejde. Formålet var at tage fælles nordiske problemstillinger op parallelt i de nordiske parlamenter og dermed styrke det nordiske samarbejdes gennemslagskraft. Præsidiet agter at følge op på grænsehindringsspørgsmålene i 2026.
Nordisk sammenhold, sikkerhed og beredskab
På baggrund af den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa havde præsidiet stor opmærksomhed på spørgsmål om nordisk sammenhold, civilt beredskab og totalforsvar. I løbet af året havde præsidiet samrådsmøder og dialoger med statsministrene, de nordiske samarbejdsministre samt udenrigs- og forsvarsministrene, hvor vigtigheden af det tætte nordiske samarbejde blev fremhævet som en forudsætning for at styrke regionens modstandskraft i en foranderlig tid.
Som en del af dette arbejde blev også præsidiets årlige forsvarspolitiske rundbordssamtale afholdt inden for rammerne af NORDEFCO-samarbejdet i forbindelse med Nordisk Råds temasession i Helsingfors. Samtalen udgjorde en vigtig parlamentarisk arena for dialog om nordisk forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde i en forandret sikkerhedspolitisk situation. Præsidiet fremhævede også betydningen af et fortsat fælles nordisk engagement i internationale spørgsmål og vigtigheden af, at Norden har en samordnet tilgang i mødet med fælles sikkerhedsudfordringer.
Udvikling af det nordiske samarbejdes institutionelle ramme
Et tilbagevendende tema gennem året var behovet for at styrke og modernisere det nordiske samarbejdes institutionelle rammeværk. I forbindelse med sessionen i Stockholm blev der stemt en historisk ændring af Nordisk Råds forretningsorden igennem, som muliggør repræsentation fra Færøerne, Grønland og Åland i præsidiet. Dette markerede et vigtigt skridt i retning af et mere inkluderende nordisk samarbejde. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2026 og skal evalueres efter to år.
Parallelt har præsidiet fulgt regeringernes udredning af de juridiske konsekvenser af en eventuel opdatering af Helsingforsaftalen. Udredningen har baggrund i Nordisk Råds rekommandation fra 2024, som har til hensigt at sikre, at det nordiske samarbejdes grundlag er hensigtsmæssig og tilpasset til nutidens politiske og samfundsmæssige forudsætninger. Udredningen forventes at være klar i begyndelsen af 2026.
