I 2025 har Grænsehindringsgruppen fortsat arbejdet med at identificere og fjerne grænsehindringer i Norden med fokus på at skabe konkret nytte for borgerne og sikre en national forankring. Det har været et centralt mål at integrere grænsehindringsperspektivet i hele Nordisk Råds virksomhed.
Der er blevet indført en ny model for national forankring, som indebærer, at præsidiet og samtlige fire udvalg tager udvalgte grænsehindringer op nationalt gennem skriftlige spørgsmål til de ansvarlige ministre. Grænsehindringsgruppen fik dermed en tydeligere koordinerende funktion i forhold til udvalgene, præsidiet og delegationerne.
I løbet af året blev Nordisk Råds strategi for fri bevægelighed 2026-2030 færdiggjort. Den fastsætter syv grundlæggende rettigheder for mennesker og virksomheder i Norden. Strategien, som er udviklet sammen med Udvalget for Vækst og Udvikling, angiver langsigtede rammer for grænsehindringsarbejdet og udgør grundlaget for Grænsehindringsgruppen årlige handlingsplan. Strategien blev enstemmigt vedtaget af Nordisk Råd i oktober og markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at skabe struktur og kontinuitet i Nordisk Råd grænsehindringsarbejde.
Grænsehindringsgruppen har fortsat samarbejdet med Grænsehindringsrådet under Nordisk Ministerråd på trods af forandrede mandatforudsætninger inden årsskiftet. Gruppen har desuden fortsat dialogen med de grænseregionale informationstjenester for at opfange nye hindringer og tilbagevendende problemer.
I 2025 bestilte Grænsehindringsgruppen sammen med Grænsehindringsrådet en udredning af de nordiske pensionssystemer ud fra et grænsehindringsperspektiv. Hensigten var at kortlægge konsekvenser for personer, som har arbejdet i flere lande, analysere sammenhænge med beskatningsregler og indsamle erfaringer fra de berørte grupper. Udredningen blev færdiggjort i december 2025, og der vil blive præsenteret en rapport i begyndelsen af 2026.