Gå til indhold

Indledning

Samarbejdsprogrammet for Energi beskriver politiske prioriteringer og målsætninger for perioden 2025–2030. Det nordiske energipolitiske samarbejde fokuserer særligt på energiforsyningssikkerhed, elmarkedssamarbejde, forbedring af nordiske styrkepositioner for energiomstilling og innovation, samt internationalt samarbejde.
Samarbejdsprogrammet udgår fra Nordisk Ministerråds mission om at bidrage til at realisere visionen om at gøre Norden til verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Alle ministerråd under Nordisk Ministerråd arbejder for at opnå visionen gennem de tre strategiske prioriteter.
Nordisk Råd, civilsamfundet og øvrige relevante aktører har været involveret i udarbejdelsen af samarbejdsprogrammet. Især har Nordisk Råds udvalg for Vækst og Udvikling været inddraget i processen, og Udvalget for Holdbart Norden har givet input til indholdet. Desuden har energimarkedsaktører givet inspiration til samarbejdsprogrammet på Elmarkedsforum i 2023.
Samarbejdsprogrammet er det styrende dokument for alle aktiviteter under Ministerråd for Energi. Der udarbejdes to selvstændige arbejdsplaner for perioderne 2025–2027 og 2028–2030, som fungerer som bro mellem samarbejdsprogrammets politiske prioriteringer og målsætninger og den indsats, som sektoren agter at realisere.
Samarbejdsprogrammet blev godkendt af MR-E den 3. oktober 2024 og skal gælde frem til den 31. december 2030.
36447.jpg
Al virksomhed i Nordisk Minister­råd skal bidrage til at nå vores vision om, at Norden skal være verdens mest bære­dygtige og integrerede region i 2030. Samarbejds­programmet beskriver, hvordan sektoren vil arbejde med de tre strategiske prioriterings­områder.