De nordiske lande har generelt en stabil og sikker energiforsyning, og er godt i gang med den bæredygtige omstilling af energisektoren. Det tætte nordiske energisamarbejde har bidraget til denne stærke position, men det er ikke tid til at hvile på laurbærrene. De nordiske lande står fortsat overfor udfordringer på energiområdet, og det kræver en yderligere omstilling at leve op de høje ambitiøse klimamål og en høj forsyningssikkerhed. Samtidigt er der fokus på de nordiske virksomheders mulighed for at udvikle de nordiske styrkepositioner i en tid hvor alle verdens lande står overfor krav om energiomstilling.
Norden står stærkere, når vi står sammen. Det gælder udadtil, hvor den aktuelle geopolitiske situation på ny har understreget værdien for de nordiske lande af et stærkt regionalt sammenhold, og det gælder ikke mindst for de nordiske energisystemer, som i de fleste nordiske lande hænger tæt sammen. Det betyder, at tiltag i energipolitikken i ét land også har betydning for de øvrige lande. Derfor fører samarbejde om fælles initiativer til en energiomstilling, som er mere økonomisk og socialt bæredygtig, end hvis landene skulle opnå målene hver for sig.
Det nordiske energipolitiske samarbejde balancerer energipolitikkens trilemma. Således arbejdes for at sikre en omstilling af energisystemet der tager hensyn til miljø og klima samtidig med, at de nordiske landes høje forsyningssikkerhed opretholdes og at energien skal være til at betale for både borgere og virksomheder.
Alle de nordiske lande er i fuld gang med en yderligere elektrificering af samfundet som led i den bæredygtige omstilling. Der skal planlægges, finansieres og gennemføres en markant udbygning af produktionskapacitet i de nationale energisystemer for fossilfri energi, inklusive fornybar, og af el-transmissionsnettet, som er nødvendig ved en markant øget elektrificering, samtidig med at det sikres, at Norden i 2030 fortsat har verdens mest konkurrencedygtige, innovative og forbrugerorienterede elektricitetsmarked.
Den bæredygtige energi og dens anlægsarbejder og infrastruktur – for eksempel vindmøller - kan forenes yderligere med hensynet til naturen og biodiversiteten. Samtidigt må energiomstillingen tilrettelægges, så der sikres folkelig accept og velvilje til de store udbygninger af energianlæg, herunder blandt andet vindmøller og transmissionslinjer. Samtidigt vil en skærpet indsats som fremmer energibesparelser og -effektivisering samt fleksibilitet i forbruget bidrage til forsyningssikkerheden.