Energipolitiske prioriteringer

De nordiske lande har generelt en stabil og sikker energiforsyning, og er godt i gang med den bæredygtige omstilling af energisektoren. Det tætte nordiske energisamarbejde har bidraget til denne stærke position, men det er ikke tid til at hvile på laurbærrene. De nordiske lande står fortsat overfor udfordringer på energiområdet, og det kræver en yderligere omstilling at leve op de høje ambitiøse klimamål og en høj forsyningssikkerhed. Samtidigt er der fokus på de nordiske virksomheders mulighed for at udvikle de nordiske styrkepositioner i en tid hvor alle verdens lande står overfor krav om energiomstilling.

Norden står stærkere, når vi står sammen. Det gælder udadtil, hvor den aktuelle geopolitiske situation på ny har understreget værdien for de nordiske lande af et stærkt regionalt sammenhold, og det gælder ikke mindst for de nordiske energisystemer, som i de fleste nordiske lande hænger tæt sammen. Det betyder, at tiltag i energipolitikken i ét land også har betydning for de øvrige lande. Derfor fører samarbejde om fælles initiativer til en energiomstilling, som er mere økonomisk og socialt bæredygtig, end hvis landene skulle opnå målene hver for sig.

Det nordiske energipolitiske samarbejde balancerer energipolitikkens trilemma. Således arbejdes for at sikre en omstilling af energisystemet der tager hensyn til miljø og klima samtidig med, at de nordiske landes høje forsyningssikkerhed opretholdes og at energien skal være til at betale for både borgere og virksomheder.

Alle de nordiske lande er i fuld gang med en yderligere elektrificering af samfundet som led i den bæredygtige omstilling. Der skal planlægges, finansieres og gennemføres en markant udbygning af produktionskapacitet i de nationale energisystemer for fossilfri energi, inklusive fornybar, og af el-transmissionsnettet, som er nødvendig ved en markant øget elektrificering, samtidig med at det sikres, at Norden i 2030 fortsat har verdens mest konkurrencedygtige, innovative og forbrugerorienterede elektricitetsmarked.

Den bæredygtige energi og dens anlægsarbejder og infrastruktur – for eksempel vindmøller - kan forenes yderligere med hensynet til naturen og biodiversiteten. Samtidigt må energiomstillingen tilrettelægges, så der sikres folkelig accept og velvilje til de store udbygninger af energianlæg, herunder blandt andet vindmøller og transmissionslinjer. Samtidigt vil en skærpet indsats som fremmer energibesparelser og -effektivisering samt fleksibilitet i forbruget bidrage til forsyningssikkerheden.

De nordiske lande og virksomheder har unikke kompetencer når det gælder energiteknologi og har en betydelig energiteknologieksport. Det nordiske samarbejde understøtter landenes arbejde med at opbygge nye energi-værdikæder i regionen. Den nordiske region har således gode muligheder for at blive et centrum, der kan tiltrække virksomheder, og hvorfra fossilfri energi, inklusiv fornybar, samt bæredygtig teknologi og varer eksporteres. Det kan ske gennem en fælles strategisk erhvervsopbygning, hvor Norden sammen opbygger morgendagens energiløsninger. Det skal også bidrage til at gøre regionen, vores virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer så attraktive, at de nordiske lande ikke blot selv uddanner fagfolk og arbejdskraft, men også formår at tiltrække talent fra hele verden.

EU/EØS-anliggender og andre internationale energianliggender har stået på dagsordenen siden starten af det officielle nordiske energisamarbejde og har fortsat en høj prioritet. På mange af energiarenaerne kan nordisk samarbejde og koordinering føre til bedre gennemføringsevne for processer i EU og EØS. De nordiske lande har forskellig tilknytningsform til det europæiske samarbejde, men kan alligevel drage stor nytte af et samarbejde om fælles anliggender i forhold til EU- og EØS-dagsordenen. I de seneste 8-10 år har EU opskaleret drøftelserne på energiområdet. Det har skabt nye udfordringer og muligheder i det nordiske energisamarbejde.

Hvor det er relevant, skal der arbejdes tværsektorielt. Det kan for energisektoren for eksempel være relevant i forhold til Miljø- og Klimasektoren, som også arbejder med fossilfri energi, inklusiv fornybar, CCUS, hydrogen m.m., samt med næringssektoren, som beskæftiger sig med de konkurrencemæssige aspekter og med andre sektorer, som beskæftiger sig med energirelaterede problemstillinger.

Nordisk merværdi er et centralt kriterium for at evaluere relevans og effektivitet af nordisk samarbejde. Nordisk merværdi er den værdi, der følger af den indsats, der kommer ud over den værdi, der ellers ville blive skabt på nationalt plan. Nordisk merværdi kan blandt andet bestå i tiltag, der skaber sammenhænge, mindsker barrierer og fragmentering, samler ressourcer og ekspertise, realiserer uudnyttet potentiale og skaber synergier.

Selv om der er forskelle imellem landene, og landene kan have fokus på forskellige dele af energisamarbejdet, har energipolitisk samarbejde i Norden samlet set en klar merværdi for alle de nordiske lande og supplerer arbejdet nationalt og på EU-niveau. For at øge merværdien af det nordiske samarbejde skal de nordiske lande fokusere på øget forståelse for, og samarbejde om, hvordan landenes styrkepositioner bedre kan komplementere hinanden i værdikæder og økosystemer på tværs af grænser og sektorer.

De nordiske lande har et fælles værdigrundlag og komplementære energisystemer, der giver gode forudsætninger for at etablere stærke klynger og bæredygtige og sikre værdikæder, der understøtter nordisk merværdi. Nordisk samarbejde kan muliggøre hurtigere og mere effektiv omstilling, hvor løsningen af fælles udfordringer understøttes med fælles indsats.

Ministerrådet for Energi har besluttet mål og delmål for arbejdet i perioden 2025–2030. De politiske prioriteringer er styrende for alle aktiviteter på politikområdet i det nordiske samarbejde.

Energisektorens fire mål og de underliggende delmål indgår alle under den grønne strategiske dimension, idet arbejdet vil bidrage til at Norden bliver verdens mest bæredygtige og integrerede region. Men målene indgår lige så meget under den konkurrencemæssige strategiske prioritet, idet arbejdet forbedrer såvel virksomhedernes energiomkostninger som mulighederne for at udvikle nye styrkepositioner. Endeligt kan peges på, at delmål 1.3. indgår i arbejdet med den sociale strategiske prioritering.